Jeg har været til blogtræf i dag. Knægten spurgte inden jeg tog ud af døren, om jeg skulle til pigefødselsdag og dertil svarede jeg ja (uhhhh - man må ikke lyve overfor børn....). Han mente, at han sagtens også kunne være en pige og tage med.
Men altså, jeg tror ikke det havde været noget for ham. Det var det derimod for mig. Hentede søster med på vejen og så drog vi ellers mod Århus C. Her mødte Anne, Lotten og Marianne op. Nogle var kendte for hverandre - andre var ikke. Jeg kender jo søster på 34. år og Anne har også rumsteret rundt i 16-17 år tror jeg. De andre var nye for mig. Altså med ansigter på. Jeg har virkelig hygget mig med alle. Håber bestemt ikke at det er sidste gang.
Måtte forlade lidt i kl. 16, så jeg kunne indfri den sms der røg ind, med en indkøbsseddel på. Drengene havde tømt for et par vigtige madkasse ingredienser til i morgen tidlig, så alt blev klaret.
Herhjemme lignede huset atter en børnehave's resulatat af 45 børn der glemte at rydde op, ovenpå far/søn leg hele dagen. Jeg kunne ligeså godt hoppe med på spøgen, og vi har tonset rundt og leget fangeleg, gemme, kildeleg og hule bygning alle 3. Jeg har grint så meget, at jeg har ondt i maven. Nu vanker der oprydning så man også kan se, at her faktisk også bor voksne mennesker.
I øvrigt griner jeg stadig af herrens stunt i går aftes. Han var blevet så gammeldags træt af, og sur på en irriterende flue og manglende fluesmækker, at han til sidst fløj op og råbte: hvad er det du vil??????? Altså til fluen. Øhhhhhhh - er det ikke det man kalder envejs kommunikation?
4 kommentarer:
Vores lille møde opløstes hurtigt efter at du var gået, og så gik det ellers hjemover med smil fra øre til øre hele vejen. Jeg nød eftermiddagen maks og håber bestemt heller ikke det bliver sidste gang.
Kram
Tak for en hyggelig dag. Det var rigtig dejligt at møde dig og de andre :-)
Mon ikke der bliver en anden gang :-D
Lyder som en rigtig dejlig dag :)
Lotten: Tror alle er enige om et gensyn. Det må vi simpelthen lige have arrangeret.
Marianne: Lige over Marianne. Det var altså hygge.
Perle: Det var det også. Næste gang er du tvangsindlagt til deltagelse :-)
Send en kommentar