Nogle gange bliver man bare rigtig glad over en dag. Sådan en er havnet i min kurv i dag.
Jeg er nødt til, at tage aftenen i brug til en rigtig lang gåtur. Den har jeg også brug for, så jeg kan få løsnet mine ømme ben op, efter en løbetur for 2 dage siden. Nogle har låst musklerne fast og smidt nøglen væk. Nu må jeg ud og lede efter min ben nøgle.
Og nu må du vist se at komme i form Majsemor. Det var et ynkeligt syn forleden. I forhold til hvad du ellers har præsteret førhen. Mig der engang spinnede 3-4 x ugentlig, løb 2 gange og ellers lidt styrkeløft. Uhhhhh - it's a long way honey.
3 kommentarer:
Kender det godt kære Helle. Man havde engang en krop og en kondi! Hvor blev den af????
Hvordan går det med din "et-værelses" hvis du forstår!? Skal du ikke passe lidt på med at løbe for meget? Eller hvordan hænger det sammen?
Knus og mange tanker til dig
Fedt, at der kommer gode dage i kurven. Sådan nogle skulle vi samle på alle sammen
Kondi er noget, der var engang...
Jeg må hellere tage mig sammen. Jeg taber vejret, når jeg går med drengene i trampolinen, og det har før været lettere at cykle op af bakkerne.
Sara og jeg har lavet en aftale, når hun kommer hjem fra efterskole. Så bare vent. I optimismens blændende lys tror jeg helt sikkert, at jeg er lidt letter og i fantastisk form i løbet af det næste års tid...
Jeanette: Jeg vil virkelig forsøge at få min krop tilbage. Men der er både kondi at få tilbage og kilo at smide væk. Men indtil videre er det kilo'ene det går bedst med.
Mht. min etværelses . jo jeg har skullet mærke efter. Har også måttet sige, at der var ting jeg ikke kunne. Men ligeså stille kan jeg slå knappen på "on" igen. Bare rolig - der er ikke for meget løb. Forholdet er stadig: mest gå og så lidt løb. Men jeg satser på, at det forhold vender. Når det har vendt, så putter jeg atter igen spinning på. Der er nemlig støv på mine spinning sko nede i kælderen og DEN udvikling er unødvendig. Når man nu faktisk er glad for fysisk udfoldelse.
Susanne: Hvor der er vilje er der vej. Sådan plejer det ihvertfald at virke for mig. Men måske også først når man er nået dertil, at man bliver så edderspændt træt af sig selv og sin egen tilstand. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men jeg ved at det giver point på positiv kontoen når først man er kommet igang og ser resultater.
Da jeg havde født første gang, havde jeg et plus på 17 kilo der skulle af. Det kom de også, og jeg var så pavestolt for hvert gram jeg kunne lægge bag mig. Det var en stor sejr da jeg kunne passe alt det gamle tøj igen. At det tilmed også betød erhvervelse af den gamle kampform var et stort plus. Der vil jeg gerne hen igen.
Held og lykke til med dine egne mål. Du ved - hvor der er vilje er der vej.
Send en kommentar