torsdag den 19. juni 2008

Danse i måneskin

Så kom en ellers hjem fra café tur og bio - tøsetrip. Tøsesnak og tøsefilm. Hyggeligt. Måske kunne jeg da godt drømme lidt om, at se ud som de chicks i Sex and the City i 40'erne. Men ellers har vi vist ikke så meget til fælles. Altså udover at vi enstemmigt mener, at det er vigtigt at huske sit eget ego. Det giver mit ægteskab mig heldigvis masser af mulighed for. Gensidigt i øvrigt.

Hjemme fandt jeg far og søn sovende. Sønnen ikke en overraskelse, men jeg skal lige have vækket ham faderen der ligger arm i arm med hans elskede søn. Det er sådan set lidt upraktisk at sove i jeans og langærmet bluse. Vil jeg umiddelbart mene.

Men når nu de lå så sødt og sov måtte jeg simpelthen lige praktisere noget som jeg finder så fascinerende på denne årstid. Nemlig at man snildt kan gå sig en aftenstur kl. 23 om aftenen uden at tænke på, at man ikke kan se ret meget. Hvor jeg bor er der ikke frygtelig mange gadelamper. Men det er også ligemeget - for natten er lys. Jeg elsker det bare og bliver helt høj af det. Lige før, at man havde set mig danse i måneskin. Men hånden på hjertet - så meget gøgler er der ligegodt ikke gemt i mig. Kun tosse og grim dans - og det er ikke at sidestille med en gøgler. Men der skal nok lige findes lidt indre tosse frem i morgen aften - der er nemlig koncert i luften til mig og herren. Incl. barnepasning.

Nå men så godnat.

3 kommentarer:

Bitten sagde ...

Dejligt med en aftentur. Du skulle unde dig selv at danse i måneskinnet.
Selv æææælsker jeg barfods-natte-cykling ... og helst i regnvejr. Det er ikke min indre gøgler, men bare lidt tosserier. Og alt for længe siden sidst.
God fornøjelse med koncerten.

Kram

Anonym sagde ...

God fornøjelse i aften :o)

Grønlandsposten sagde ...

De lyse nætter er skønne, nyd dem endelig:-)

Håber også at du og gemalen hygger jer i aften.