Jeg vil ikke kalde mig selv for specielt troende. Men kan godt lide en tur i kirken, da den bringer noget med sig som altid har været og ikke bare sådan forandrer sig. Det syntes jeg faktisk er fint nok. En dejlig ro og et sted hvor man bare kan være sig selv. Men at der sidder en mand deroppe og dirigerer rundt med en pegepind - den historie køber jeg ikke sådan lige. Og hvis han skulle være så god som der siges, så ved jeg ikke hvorfor han opfører sig sådan overfor mig.
Men jeg fik en lille skytsengel i sølv af min mor i går. Til at hænge i den halskæde som ikke har været af min hals siden den 18.1.08. Fik den til minde om Jacob efter fødsel. Jeg skulle tage kæden af forleden inden operation. Tryglede og bad om, at jeg måtte beholde den på eller i det mindste holde den i min hånd. Men nej. Min mand fik den, så den var i gode hænder.
Nu kommer skytsenglen i, og så har den egentlig lige at udføre sit arbejde. For jeg kan roligt sige, at jeg faktisk ikke rigtig orker flere nederlag lige nu. Jeg kunne godt bruge lidt beskyttelse mod onde ting. Jeg tror mere på den, end på ham den usynlige mange kilometer væk, oppe over alting.
Og i øvrigt - den mor omkring Horsens der tilsyneladende lagde hendes lille levende pige fra sig. Hvorfor kom hun ikke hen til mig med hende? Jeg skulle nok have taget mig af hende. På allerbedste måde og med masser af kærlighed. Her kæmper nogle af os en indædt kamp, og andre ønsker det slet ikke. Jeg er dog bekymret for den mor. Men var du da bare kommet hertil. Vi skulle nok have fundet en løsning. Det andet var unødvendigt.
Det var også unødvendigt, at vi skulle stoppe her. Men måske var det definitivt stop for en børneflok. Ved det ikke og vil ikke tænke på det lige nu.
13 kommentarer:
Kære Majse,
Jeg håber at din skytsengel vil passe rigtig godt på dig fremover, og at du får energi til at komme igennem denne svære tid. Hvis jeg kunne ville jeg sende dig tilbage i tiden og trylle din lille trold levende igen.
Stine
Hvor er din mor dejlig betænksom. Må den lille skytsengel passe rigtig godt på dig.
Mht. barnet i Horsens, så er det også ufattelig trist. Havde vi dog bare muligheden for en anonym indlevering af spædbørn i DK, som i Tyskland, kunne det måske redde menneskeliv. Stakkels mor.
Kram
Kære majsen. Jeg lærte dig at kende, da du ventede Jacob, og alt stadig var godt.
Og her de seneste dage har jeg tavst fulgt med fra sidelinien, hvordan at du og din elskede mistede endnu et højt ønsket barn! Som alle øvrige fatter jeg ikke, at I skal alt dette igennem, og jeg forstår så godt dine tanker om fremtiden.
Det virkede så rigtigt, at du hurtigt blev gravid igen, og hvordan du flot bar såvel sorg som nyt liv!
De kærligste tanker til dig og din familie fra anjoe
Jeg er mellemste barn i en flok på 3. Der er mange år imellem os for min mor havde rigtig mange problemer med dels at blive gravid - dels at holde på barnet/børnene. Hun mistede flere gange og jeg ved at tiden var meget hård for hende.
Hvad vil jeg så fortælle med det? Jamen nok ikke andet end at dengang tror jeg ikke min mor troede hun ville få 3 børn. Tror heller ikke hun orkede det. Men det lykkes - og i dag er vi så 3 voksne børn.
På en eller anden måde håber jeg at dette kan give dig håb - at du kan tro på, at dette måske også kan blive den historie du om 20-30 år fortæller om denne tid. En tid som var hård og næsten ikke til at bære, men som i sidste ende gav dig den ønskede børneflok....
Under alle omstændigheder tror jeg det er godt at trykke pause-knappen i bund lige nu og give følelserne tid til at falde på plads. Og i sidste ende træffe den beslutning som du/I føler er den rigtige.
Jeg sender dig en masse tanker og ville stadig ønske det var nok til at "reparere" det hele for dig...
Kære Majsen. Tegningen på maven sidder dér og bliver der i lang tid. Tusinde tak for det overskud og den omsorg du på mirakuløs vis formår at trylle frem på trods!
Og så vil jeg sige at M´s historie om en søskene flok på 3 varmer og går lige ind i hjertekuglen på mig. Håber også at du Majsen kan finde håbet igen.
Hvor er det dejligt med sådan en omsorgsfuld mor som din. Det betyder så meget.
Og hvor er det bare trist med den lille efterladte skæbne. Det er jo slet ikke til at bære og endnu mindre når man står på sidelinjen og oplever at man ikke får det man så brændende ønsker sig og andre bare "smider" det væk. Snøft!
Knus fra Jeanette (Irma)
Det er godtnok uretfærdigt. Du sagde at jeg skulle give Gud et gok i nøden - det er gjort. Og gok ham så også lige selv et par tusind gange mere - for det er #¤%#&¤ uretfærdigt det her.....
Hun er sød - din mor. Jeg krydser fingre for, at den lille skytsengel på passe på dig og din familie.
Det er afskyeligt med det lille Horsens-barn. Da Mie døde fandt man en baby i en plasticindpakning omkring Odense. Det er bare så uvirkeligt.
Jeg har set 6 positive graviditetstests og har idag 3 børn omkring mig, så vejen til de kære børn kan være både lang og svær.
Jeg håber, at du finder ud af, hvilken vej du skal gå, og at den lille skytsengel så må passe på dig, så du kan blive på vejen næste gang.
Knus herfra.
Klemsemor: Det kunne være så skønt, at få liv i maven igen. Hvis jeg var garanteret, at det ikke kunne gå galt vel at mærke.
Perle: Jeg har en rigtig god mor. Hun er meget detalje orienteret og husker de der små ting. Med kæmpe betydning.
Anjoe: Tusind tak.
M: Det må have været hårdt for din mor også. Jeg håber, at jeg kan fortælle en historie der minder om den om 10-15 år. Den opmuntrer alligevel lidt.
Jeanette: Jeg håber også, at jeg finder håb for flere børn. En dag. Men jeg har fundet håb frem for andre ting, som jeg dog ikke lige kan skrive om her, pga. nogle af dem der læser med. Håb er noget der blusser op indenfor forskellige områder på forskellige tider. Lige nu er barne håbet kun ulmende, mens andre brænder stærkt :-)
Anni: Tak fordi du gav ham et gok i nøden. Det havde han faktisk fortjent.
Susanne: Jeg finder også trøst i M's historie. Jeg har set 7 positive test i mit liv og har en søn. De 5 af testene er med min mand og de 2 andre med ex'en. Jeg begynder at tro, at jeg er lidt kompliceret indrettet hvad baby produktion angår. Nogle gange tænker jeg også, at min søn er så perfekt på alle områder, at det gør helt ondt. Jeg tænker om han har raget til sig for 3 børn, og derfor er blevet til en 3-i-en. For han er virkelig helt speciel.
Men sådan har enhver mor det nok med sit eget barn. Håber jeg.
Kære Majse.
Efter at du var inde og skrive på min blog, blev jeg nysgerrig efter, at finde ud af hvem du var.
Jeg klikkede mig herind og læste lidt om dig. Da jeg ikke havde så meget tid, ville jeg vente med at læse mere til jeg havde fred og ro. Du lød meget spændende, og jeg glædede mig til at følge dig i din graviditet. Da jeg så klikkede mig ind igår, og læste hvad der nu var sket, blev jeg rigtig meget ked af det. Jeg har ikke selv oplevet det du har været igennem, men jeg kan som mor godt følge dig i din sorg. Jeg sad med tårer i øjnene og læste alle de indlæg du havde fået, og hvor er det dejligt med så mange der læser med og føler med dig. Jeg vil helt sikkert følge med på din blog, for jeg kan ikke tro andet end at "lykken" pludselig vender. Hvis jeg kunne sende en skytsengel gennem tasterne ville jeg gøre det.
Letten
Ham Vor Herre kan tage din vrede, så bare giv ham alt hvad den kan trække! Jeg tror ikke på at han er skyld i alle ulykker i denne verden. Hvis han var det, ville de nemlig slet ikke eksistere. Jeg tror på den gode Gud og på en Gud som støtter og hjælper med at takle vores sorger. Sådan har jeg det i hvert fald.
Du har en dejlig mor. Det er den slags små ting som betyder så uendelig meget. Jeg er sikker på at den vil bringe noget godt med sig.
Jeg har slet ikke fulgt med i nyhederne og ved derfor heller ikke hvad der er sket i Horsens. Men hvis der er en mor der har lagt sit lille barn fra sig, er det jo helt forrygt. Det var måske det barn vi kunne have adopteret. Åh, nej altså. Stakkels barn og stakkels mor.
Kære Majsen
Jeg tænker så meget på dig og dine i disse dage.
Der findes engle! Tro på det.
Som jeg tror på din styrke og kærlighed.
En anden ting jeg også tror på Majsen (og det lyder måske kryptisk, men er oprigtigt ment) er at vi ikke får i livet efter fortjeneste.
Tro på englene. Og pas på dig selv.
Knus
Bitten
Majsen... Sidder med kuldegysninger over hele kroppen....
Kan udemærket forstå dine tanker... Hvor er livet dog ubamhjertigt engang imellem....
Krammer
Arduinna
Letten: Ja der kan ski hurtigt ske noget. Jeg tænker også lidt, at for en uge siden anede jeg ikke uråd. Nu er det hele overstået og en lille bitte mikro smule på afstand.
Jeg tror på, at skyts englen kom igennem.
Maomis: Der skete det forfærdelige i Horsens, at man fandt liget af en 4 dage gammel pige. Det tyder på, at hun var i live da hun blev lagt i en park, indhygget i et håndklæde. Hende skulle vi nok have taget os godt af - ikk'? Det er det jeg mener med, at det var unødvendigt at hun døde. Hun var velskabt og ingen ting i vejen. Men de kan jo ikke overleve uden omsorg. SÅ sørgelig en skæbne. Og både du og jeg forstår det jo slet slet ikke.
Bitten: nej du har ret i, at vi ikke får efter fortjeneste. Men hvor ville det være skønt om vi gjorde. Til tider ihvertfald. Min mor holder også fuldt og fast på, at der findes engle. At de passer på os. Jeg prøver at tage det til mig. Kram tilbage.
Bambi: .....og så er det slet ikke vejr til kuldegysninger. Du får også et varmende kram med tilbage.
Send en kommentar