Måske disse indlæg kommer en gang om måneden indtil et år. Herefter halve år, efterfulgt af hele år.
Men i dag er Jacob 5 måneder.
Uh jeg ville give hele min ene side for, at have ham her og sidde og nusse ham. Bruge timer på puslebordet, iagttage ham, trille ham i barnevognen og fortælle ham om alle mulige ting. Trøste ham når tingene ikke passede ham. Præcis som jeg gjorde ved hans storebror.
Men han får et par ord alligevel i dag, når jeg går op til ham med en blomst. Jeg besøger ham næsten dagligt og giver ham små anekdoter med. På hans grav modnes skov jordbærrene så fint. Jeg spiste et i går og så trillede tårene. Måske slår de rod ned hvor han ligger. Det føltes så forkert at smage på det lille bær. Men det stod der og lyste til mig og sagde: Du må godt mor.
Moderen triller mange tårer i øjeblikket. Over ham, over alt det andet, over at hans storebror ikke kan være den storebror han så gerne vil. Der var så meget jeg gerne ville gøre for mine børn hvis bare jeg kunne. Men heldigvis kan jeg stadig være mor for dem begge og gøre det bedste udfra den situation vi har. Det betyder også noget. Rigtig meget faktisk.
6 kommentarer:
Tuder sammen med dig Majsen. Åh hvor har du altså skulle frygtelig meget igennem. Har en masse ord og tanker til dette og dit forrige indlæg, men af en eller anden grund vil de ikke rigtig ud.
5 måeder, det lillepus! Hvor tiden dog flyver underligt hurtigt og langsom på samme tid. Du skrev første gang til mig kort tid efter Jacob døde, engang i februar tror jeg. Da var det vinter og nu er sommer og du spiser jordbær hos Jacob. Puha.....
5 måneders dagen for Irma var første gang jeg talte måneder. Indtil da var det uger og da hun for kort tid siden ville have blevet ½ år, så var det som om en ny tidsregning begyndte. Dage, uger, måneder og år.......
Tillykke med Jacob idag søde Majsen. Rigtig mange tanker og kram fra mig......
Nå, lidt ord kom der da ud alligevel ;-)
Hvor er det fint at i har jordbær hos Jacob
Kære Majsen... jeg synes det er dejligt at du kommer ud med alle de ord... du er meget god til det. Det giver dig ikke Jakob tilbage det ved jeg godt... men alligevel... nyd hans have og dine drenge...
1000 tanker til jer og Jacob på hans 5 måneders dag.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at du er en vidunderlig mor - både i forhold til Jacob og til hans storebror. Jeg elsker at læse med i dine beskrivelser af dit samvær med ham.
Jeanette: Jeg tæller også stadig uger. Det er 23 uger om 36 minutter......!
Tak for dine søde ord.
Tankehal: Tak skal du have. Jeg nyder også mine drenge på den måde jeg kan. Rigtig meget. Nogle vil måske næste kalde det dyrkelse, men jeg kalder det nu loooovvve.
Susanne: Det er rigtig sødt af dig at skrive, at du læser mig som en god mor. Det er da rart hvis det skinner igennem. Håber min søn siger det samme om 15 år. At jeg var der for ham (for det er jeg) og det er sådan han oplevede det i hele barndommen.
Har først læst disse ord nu - ville nok have givet dig et endnu større kram i dag, hvis jeg havde læst dem forinden. Nu får du et ekstra i tankerne.
Årh pjat. Dit kram gik jo lige igennem alligevel.
Aj jeg smiler stadig.
Send en kommentar