Jeg vil bare gerne lige sige, at det faktisk kan være næsten stressende at være hjemme for at slappe af.
Man får ikke slappet ordentlig af, når vasketøjet ikke selv hopper ind i vaskemaskinen. Og andre huslige sysler ordner jo altså heller ikke bare sig selv. Det fungerer altså bare ikke sådan i mit hoved, at jeg kan slå en on/off knap til så jeg kan tage skyklap briller på overfor det der ikke bliver ordnet. Jeg mener - jeg har jo trods alt den ene dag efter den anden til min rådighed. Men dagene smuldrer væk imellem fingerne på mig. Kan sætte mig ned og være vild rationel i mit hoved og sige: nu gør jeg lige sådan og sådan i et stille tempo og så er der alligevel lidt styr på tingene.
Men så kommer der en dag der kræver ro, og så kan jeg skylle alle min planer ud i toilettet. Sådan bliver det også når den lille er her - jeg ved nemlig, at der får man bare ikke ordnet det man skal - eller rettere gerne vil. Og det kan jeg faktisk også godt leve med. For der er jo en lille (og en stor) der er årsag til det.
Så jeg kan åbenbart bare ikke acceptere at det er mig selv der er hemsko for mig selv og min fysiske laden og gøren. Det er svært at være en ellers ret aktiv og handlekraftig person der bliver puttet ned i en passiv krop hvor der ikke er plads til ret meget. Man får endnu flere to-do lister i hovedet, når man har tid til at tænke over hvad der liiiiiige kunne gøres. Bad timing.
Det gode lige nu er, at jeg nu kan begynde at tælle nedad. Nu passerer jeg nemlig midtvejs i forløbet og så går det den rigtige vej. Altså hvad nedtælling angår. Ikke hvad fysisk formåen angår skulle jeg lige hilse og sige. Det er godt, at der kommer en baby ud af alt dette.
.......og jeg skammer mig næsten over at indrømme, at være så oppe at køre på hormonerne, at det næsten slår klik. For 1½ år siden havde jeg givet min venstre halvdel for, at være gravid med et sundt barn. Nu er jeg her så, og så brokker jeg mig alligevel. Slemme slemme........!!!
mandag den 11. maj 2009
torsdag den 7. maj 2009
Er det for langt ude?
Drengen kom hjem fra børnehave i går og fortalte, at 2 af de andre drenge derfra var "stukket af" fra børnehaven og gik rundt ude på vejene omkring. Godt nok i vejkanten så der ikke skete noget med dem.
Arh - jeg forsøgte at holde på mig selv og bevare roen. Heldigvis skete der ikke noget med de 2 små drenge og de blev fragtet tilbage til børnehaven af en dame der havde set dem gå helt alene.
Men for §½>£$€\ og dælen dytme da også! Historien er også den, at jeg 3 gange har påtalt overfor personalet at børnene selv kan åbne lågen og komme ud. Dvs. ud til veje hvor der kører store landbrugs maskiner og en anden stor vej hvor farten sjældent ligger under 90 km/t. Jeg har een gang selv indfanget 6 drenge der var rendt ud som følge af, at de selv havde åbnet lågen. Sikkerheds anordningen er bare ikke god nok.
Jeg kan virkelig komme i det røde felt, når jeg bliver mødt af en tilbagelænet holdning: "Arh men de VED godt, at de ikke må gå ud, og i øvrigt kan vi ikke sikre lågen bedre". Vel kan man så sikre den (jeg har prøvet at hente et barn i en børnehave, hvor vi skulle åbne lågen ved at indtaste en kode). I øvrigt ved mit barn da også godt, at han ikke kan leve på slik og kager. Men stod der konstant et fad foran på bordet, ville det prompte blive spist fremfor det sunde.
I dag siger jeg til dem, at jeg gerne vil vide hvad de nu vil gøre ved problemet? Samme holding som tidligere: vi kan jo ikke gøre så meget! Da jeg spurgte om der ligefrem skulle kvæstede eller værre til førend der sker noget, blev jeg betegnet som hysterisk og næsten klar til indlæggelse på anstalt.
Hvordan kan det være, at man ikke må klage over en vare man har købt og betalt for - og som ikke virker efter hensigten? Hvorfor bliver man så lille i det spil? Jeg fik også sagt, at fordi de råbte højest i en debat fik de altså ikke ret. Når jeg så samtidig hører, at børnene kan komme ud hvis de vil ud ved, at forcere hegn eller grave sig under hegn så måtte jeg lige ytre mig. Når små børn i alderen 3-5 år kan grave et hul stort nok til, at komme under et hegn er det ikke gjort på 10 minutter. Det kræver tid. Og i den tid er der tilsyneladende ikke ordentlig opsyn. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke kan være alle steder, men arbejdsro til så stort et projekt er ikke i orden.
Nuvel - de indvilligede i, at undersøge muligheden for en bedre sikkerheds anordning på lågen. Jeg er spændt på tilbagemeldingen. For jeg har nemlig selv tjekket muligheder på leverandørens hjemmeside. Og de tilbyder løsninger der langt overstiger mine forventninger.
I mellemtiden har min kære husbond konfronteret kommunen pga. vores konstante renden panden mod en mur. Vi har heldigvis andre forældres opbakning. Men var vi som de fleste: lidt konfliktsky, så fik tingene jo lov at fortsætte. Kommunen blev noget rystet og der afventes deres udmelding.
Pædagogerne syntes overvejende vi overreagerer. Gør vi det????
Arh - jeg forsøgte at holde på mig selv og bevare roen. Heldigvis skete der ikke noget med de 2 små drenge og de blev fragtet tilbage til børnehaven af en dame der havde set dem gå helt alene.
Men for §½>£$€\ og dælen dytme da også! Historien er også den, at jeg 3 gange har påtalt overfor personalet at børnene selv kan åbne lågen og komme ud. Dvs. ud til veje hvor der kører store landbrugs maskiner og en anden stor vej hvor farten sjældent ligger under 90 km/t. Jeg har een gang selv indfanget 6 drenge der var rendt ud som følge af, at de selv havde åbnet lågen. Sikkerheds anordningen er bare ikke god nok.
Jeg kan virkelig komme i det røde felt, når jeg bliver mødt af en tilbagelænet holdning: "Arh men de VED godt, at de ikke må gå ud, og i øvrigt kan vi ikke sikre lågen bedre". Vel kan man så sikre den (jeg har prøvet at hente et barn i en børnehave, hvor vi skulle åbne lågen ved at indtaste en kode). I øvrigt ved mit barn da også godt, at han ikke kan leve på slik og kager. Men stod der konstant et fad foran på bordet, ville det prompte blive spist fremfor det sunde.
I dag siger jeg til dem, at jeg gerne vil vide hvad de nu vil gøre ved problemet? Samme holding som tidligere: vi kan jo ikke gøre så meget! Da jeg spurgte om der ligefrem skulle kvæstede eller værre til førend der sker noget, blev jeg betegnet som hysterisk og næsten klar til indlæggelse på anstalt.
Hvordan kan det være, at man ikke må klage over en vare man har købt og betalt for - og som ikke virker efter hensigten? Hvorfor bliver man så lille i det spil? Jeg fik også sagt, at fordi de råbte højest i en debat fik de altså ikke ret. Når jeg så samtidig hører, at børnene kan komme ud hvis de vil ud ved, at forcere hegn eller grave sig under hegn så måtte jeg lige ytre mig. Når små børn i alderen 3-5 år kan grave et hul stort nok til, at komme under et hegn er det ikke gjort på 10 minutter. Det kræver tid. Og i den tid er der tilsyneladende ikke ordentlig opsyn. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke kan være alle steder, men arbejdsro til så stort et projekt er ikke i orden.
Nuvel - de indvilligede i, at undersøge muligheden for en bedre sikkerheds anordning på lågen. Jeg er spændt på tilbagemeldingen. For jeg har nemlig selv tjekket muligheder på leverandørens hjemmeside. Og de tilbyder løsninger der langt overstiger mine forventninger.
I mellemtiden har min kære husbond konfronteret kommunen pga. vores konstante renden panden mod en mur. Vi har heldigvis andre forældres opbakning. Men var vi som de fleste: lidt konfliktsky, så fik tingene jo lov at fortsætte. Kommunen blev noget rystet og der afventes deres udmelding.
Pædagogerne syntes overvejende vi overreagerer. Gør vi det????
tirsdag den 21. april 2009
Mors hjemmebag
Når solen sådan skinner og er så gavmild med varme, hvis man finder en lækrog - ja så har man jo ikke så meget tøj på som for blot en måned siden.
Derfor var beslutningen om, at tage en vest på istedet for jakke idag, heller ikke den sværeste. Jeg husker at jeg var ved, at hive den ud af skabet i efteråret lige der i overgangen. Men lod den hænge, for den mindede mig om at jeg var gravid sidst jeg havde den på. Dvs., at den sidst er brugt for et år siden i foråret 2008.
Jeg kunne mærke, at der lå noget i den ene lomme. Ganske rigtigt. En bolle hvor små tænder havde bidt lidt i den. Jeg må have stukket den i lommen, da sønnike ikke ville have mere og så er vores leg i haven sikkert fortsat og således glemmer man alt om en bolle i lommen.
Men jeg skal love jer for, at jeg aldrig aldrig ALDRIG nogensinde mere køber fabriks fremstillede boller. Nu bager jeg også primært selv, men i en snæver vending kan der godt ryge en pose fra supermarkedet i vognen. Den famøse bolle der havde ligget i hi i et års tid, måtte man forvente var et ganske ubehageligt syn. Men næh nej - den lignede sig selv, altså bortset fra at den var hård som sten. Ikke en mug plet, rynker el. lign.
Og så tænker jeg: hvor mange tilsætnings stoffer er der ikke lige i sådan en fætter, når den ikke viser nogen form for ældnings tegn? Pyh ha - det vil jeg slet ikke tænke på. Så hellere boller der begynder at ane mug efter 3-4 dage. Nemlig de hjemmebagte. Der ved jeg da hvad jeg har med at gøre.
Sorry Schulstad, Kohberg, Kornkammeret, Hatting og hvad I nu ellers hedder - men det er altså ikke folkesundhed det der.
Derfor var beslutningen om, at tage en vest på istedet for jakke idag, heller ikke den sværeste. Jeg husker at jeg var ved, at hive den ud af skabet i efteråret lige der i overgangen. Men lod den hænge, for den mindede mig om at jeg var gravid sidst jeg havde den på. Dvs., at den sidst er brugt for et år siden i foråret 2008.
Jeg kunne mærke, at der lå noget i den ene lomme. Ganske rigtigt. En bolle hvor små tænder havde bidt lidt i den. Jeg må have stukket den i lommen, da sønnike ikke ville have mere og så er vores leg i haven sikkert fortsat og således glemmer man alt om en bolle i lommen.
Men jeg skal love jer for, at jeg aldrig aldrig ALDRIG nogensinde mere køber fabriks fremstillede boller. Nu bager jeg også primært selv, men i en snæver vending kan der godt ryge en pose fra supermarkedet i vognen. Den famøse bolle der havde ligget i hi i et års tid, måtte man forvente var et ganske ubehageligt syn. Men næh nej - den lignede sig selv, altså bortset fra at den var hård som sten. Ikke en mug plet, rynker el. lign.
Og så tænker jeg: hvor mange tilsætnings stoffer er der ikke lige i sådan en fætter, når den ikke viser nogen form for ældnings tegn? Pyh ha - det vil jeg slet ikke tænke på. Så hellere boller der begynder at ane mug efter 3-4 dage. Nemlig de hjemmebagte. Der ved jeg da hvad jeg har med at gøre.
Sorry Schulstad, Kohberg, Kornkammeret, Hatting og hvad I nu ellers hedder - men det er altså ikke folkesundhed det der.
torsdag den 16. april 2009
Blog babyer
Ih det er så spændene altså. I morgen får Sofie hendes 2 små møffer til verden og får lov, at give los af alt mor genet til 2 levende børn. Jeg glæder mig sådan på hendes vegne.
Der bliver fulgt med i de små blog babyer rundt omkring. Næste gang er det Line, om 24 uger (gud hvor lyder det om lang tid) er det mig og så nedkommer Frederikke i november. Der er altså eet eller andet over, at få lov at følge med rundt omkring.
I den sorggruppe jeg var i, var vi 4 par. Vi er 3 nu der venter os. Det sidste par håber og krydser fingre for ægdonation. Jeg håber virkelig at det lykkeds for dem, ligesom jeg håber at Laurits's forældre også snart må blive beriget. Hvis bare jeg kunne trylle altså! Børn er simpelthen i min verden, verdens bedste opfindelse og det burde være alle forundt, at få sunde og raske børn.
Når jeg samtidig sidder og skriver dette, sidder jeg også og skriver om 8 par, der alle har oplevet at miste eet eller flere børn. Det er mærkeligt, at det blev en del af mig at entrere denne verden.
Men i dag så jeg livet endnu engang pile rundt inde i mig. Den har det godt den lille og mine bekymringer blev gjort til skamme. Heldigvis. Nu skal jeg så gå og pleje livet herhjemme i de næste 6 uger, og derfra må vi så se hvad der sker. Det spiller ikke, at jeg konstant dykker ned med sukkersygen pga. bl.a. opkastninger. Jeg skal have ro til, at lægge mig ned når det raser og ikke fortsætte ufortrødent med arbejde, hente/bringe, ting man skal nå inden bestemte tidspunkter osv.
Og så er foråret jo altså ikke den ringeste tid, at blive sendt hjem for at nyde. Jeg skal høste C vitaminer nu skal jeg så.
Der bliver fulgt med i de små blog babyer rundt omkring. Næste gang er det Line, om 24 uger (gud hvor lyder det om lang tid) er det mig og så nedkommer Frederikke i november. Der er altså eet eller andet over, at få lov at følge med rundt omkring.
I den sorggruppe jeg var i, var vi 4 par. Vi er 3 nu der venter os. Det sidste par håber og krydser fingre for ægdonation. Jeg håber virkelig at det lykkeds for dem, ligesom jeg håber at Laurits's forældre også snart må blive beriget. Hvis bare jeg kunne trylle altså! Børn er simpelthen i min verden, verdens bedste opfindelse og det burde være alle forundt, at få sunde og raske børn.
Når jeg samtidig sidder og skriver dette, sidder jeg også og skriver om 8 par, der alle har oplevet at miste eet eller flere børn. Det er mærkeligt, at det blev en del af mig at entrere denne verden.
Men i dag så jeg livet endnu engang pile rundt inde i mig. Den har det godt den lille og mine bekymringer blev gjort til skamme. Heldigvis. Nu skal jeg så gå og pleje livet herhjemme i de næste 6 uger, og derfra må vi så se hvad der sker. Det spiller ikke, at jeg konstant dykker ned med sukkersygen pga. bl.a. opkastninger. Jeg skal have ro til, at lægge mig ned når det raser og ikke fortsætte ufortrødent med arbejde, hente/bringe, ting man skal nå inden bestemte tidspunkter osv.
Og så er foråret jo altså ikke den ringeste tid, at blive sendt hjem for at nyde. Jeg skal høste C vitaminer nu skal jeg så.
tirsdag den 14. april 2009
Forskel på damer, kvinder og andet med det gen
Vi har gratis underholdning og klaver koncert hver eneste dag. Og således også til aften, hvor lille Sigurd gav et af hans berømte shows. Flg. sætninger udspillede sig, imens han sad og spillede.
Dreng: Og er det ikk reddi, at så spurgte I Sigurd om han har en kæreste?
Mor og Far: Hva så Sigurd - har du en kæreste?
Dreng: (meget tøvende) Neeeiiijjjj det har jeg ikke. Jeg har en kvinde.
Og så spillede han uanfægtet videre. Men man var ikke i tvivl om forskellen.
Egentlig ville jeg så gerne skrive en hulans masse indlæg, og har masser af emner osv. Men bedst som jeg troede, at kvalmen faktisk var gået sin vej, så skal jeg den ondtenhyleme lige love for, at det er kommet tilbage. Jeg er ved, at gå i brædderne over det. De seneste 4 dage har været helvede og det ville være dejligt, hvis kvalmen bare ville forblive kvalme og ikke gå til de udvidede faser. Men sådan går det ikke lige nu.
Heldigvis har det eet helt klart og fantastisk mål. Og derfor trøster det lidt, at man kan mærke at kroppen er gravid - den viser så mange tegn på det. Ikke mindst fysisk. Kald mig bare Trunte.
Dreng: Og er det ikk reddi, at så spurgte I Sigurd om han har en kæreste?
Mor og Far: Hva så Sigurd - har du en kæreste?
Dreng: (meget tøvende) Neeeiiijjjj det har jeg ikke. Jeg har en kvinde.
Og så spillede han uanfægtet videre. Men man var ikke i tvivl om forskellen.
Egentlig ville jeg så gerne skrive en hulans masse indlæg, og har masser af emner osv. Men bedst som jeg troede, at kvalmen faktisk var gået sin vej, så skal jeg den ondtenhyleme lige love for, at det er kommet tilbage. Jeg er ved, at gå i brædderne over det. De seneste 4 dage har været helvede og det ville være dejligt, hvis kvalmen bare ville forblive kvalme og ikke gå til de udvidede faser. Men sådan går det ikke lige nu.
Heldigvis har det eet helt klart og fantastisk mål. Og derfor trøster det lidt, at man kan mærke at kroppen er gravid - den viser så mange tegn på det. Ikke mindst fysisk. Kald mig bare Trunte.
mandag den 6. april 2009
Forår
Nu holdes der endegyldig fast i terminsdatoen: den 12.10.2009. Eftersom man forventer at forløse barn 8-10 dage før, taler vi således om en nyfødt i armene lige i start af oktober. Det virker så langt væk og så bare slet ikke. Fordi:
- Der kommer en masse små helligdags ferier som gør, at tiden synes til at flyve så hurtig afsted.
- Jeg skal gå fra 2 måneder før, dvs. lige efter min sommerferie. Sommerferien begynder i år den 4.7.09 og 3 uger frem. Dvs. at lige om 3 måneder så går jeg faktisk fra. Og 3 måneder "afbrudt" af små ferier her og der. Det går jo ligepludselig stærkt.
Det er en rigtig livlig lille Tampen derinde. Den slog ikke blot for vilde kolbøtter i dag, men ligefrem saltomotaler med dobbelt skrue. Der er bestemt mege livlig aktivitet.
Sjovt nok er jeg ikke så bange denne gang, som jeg har været de andre gange. Dog er jeg nok mere bekymret end andre uden grim historik. Men set i forhold til netop historikken, så syntes jeg virkelig at jeg gør det hele med megen ro.
I går var lille Sigurd klædt på til kamp mod den store Sigurd. Habitten sad som den skulle, og slipset med fin lille knude. Vi drog mod Storcenter Nord, hvor helten over dem alle skulle "indtages" i rå mængder (altså fra barnets side........). En hel time i forvejen var vi der for, at få en plads oppe foran. Og det fik vi. Men ikke nok med det. Drengen fik lov, at hjælpe scene folkene med at gøre tingene parat. Sætte selveste Sigurds helt egen Bjørnen Bjørn på plads, samt alle hans andre remedier.
Da Sigurd går på scenen var det ikke længe førend han får øje på det lille lyse hoved klædt ulastelig i tern. Han blev fuldstændig overrasket og sagde:
"Dette er helt fantastisk. Aldrig før har jeg set så flot et ternet kostume som på denne dreng. Flotte tern og det flotteste ternet slips. Kære publikum - giv ham en kæmpe stor hånd"
Og så klappede vel omkring 700 mennesker af min lille helt. NÅRH han var stolt.
Bagefter fik vi de fineste billeder med den store og lille Sigurd, og den ægte Sigurd udtrykte igen hans beundring over en så rendyrket fan. Han lovede den lille udgave, at næste gang de skal ses så skal de have ens ternet tøj på. Forestil jer lige min lille dreng: han har en vaskeægte aftale med Sigurd Barrett om, at de skal have ens tøj den 19.6., og skal have taget billeder af det.
Jow - det går skam godt for mine unger i øjeblikket. Og Jacob - ja han nyder forhåbentlig godt af alle de dejlige spirer der drøner op af jorden. Det er jo liv i en eller anden dimension på et sted, hvor liv jo sådan set ikke er det der er i overflod. Kirkegården er nu rar her om foråret. Så mærker man livet igen.
tirsdag den 31. marts 2009
Det er ikke cool at mobbe
Jeg kan godt se, at min lille dreng på mange områder er helt på samme måde som jeg selv var som barn. Eksempelvis er han ikke den der mobber og hvis han hører/ser nogle der bliver mobbet, så taler han deres sag og får talt mobberne lidt ned.
Og jeg tillader mig, at kalde det for mobberne, når nogle går specifikt efter et offer. Men det offer var faktisk blevet min egen lille guldklump. Et par af drengene i børnehaven fra hans egen aldersgruppe, var begyndt at diktere hvad han måtte og ikke måtte. Hvad han måtte sige, gøre, spise i madpakken osv. Jeg bliver ærgelig når jeg hører sådan noget. Han blev også lidt ked af det, og det var faktisk mens det stod på, at han fandt på den med at have krampe i negelene - for at undgå at komme i børnehave.
Av - det gør ondt. Heldigvis var pædagoerne hurtige til at opfatte, at tingene gik den forkerte vej. De tvang dem til, at have oplevelser sammen to og to. Lige pludselig kunne de godt lege og faktisk temmelig godt endda.
Så da min dreng kom hjem og sagde, at han gerne ville holde biograf aften for alle drengene i aldersgruppen 4-5 år, var jeg så lykkelig, at jeg næsten kunne græde. Det er med at få de små samlet, istedet for at de splittes. Jeg var klar på hans idé. Så nu er det arrangeret, at der kommer 8 drenge på fredag. Først får de burgere til at lægge en bund med, og så omrokerer vi stuen og laver den til biograf med lærred, projektor, popcorn i bægre, sofaer på rækker og Madagascar 2 - stue premiere. De glæder sig alle helt vild, og nu oplever min lille dreng dette scenarie:
Han er blevet "klassens" helt, som alle vil lege med og gerne lige gøre noget for. Fordi, at han holder biograf aften.
Men for ham er det uvant. Han vil helst bare gerne være den han altid har været, og at de vil lege med ham for den han er, og ikke fordi at han holder en biograf aften. Det er sundt at han har den indstilling syntes jeg. Men hvor er det usundt, at de så tidlig bedømmer hinanden på helt andre parametre og sorterer hvem der er ok og hvem der ikke er. Jeg har en naiv tro på, at vi forældre ved fælles hjælp kan bremse og helt stoppe den udvikling. Jeg HADER når nogle bliver mobbet.
Suk.
P.S - moderen glæder sig også som lille barn til, at holde mini drenge fest på fredag.
Og jeg tillader mig, at kalde det for mobberne, når nogle går specifikt efter et offer. Men det offer var faktisk blevet min egen lille guldklump. Et par af drengene i børnehaven fra hans egen aldersgruppe, var begyndt at diktere hvad han måtte og ikke måtte. Hvad han måtte sige, gøre, spise i madpakken osv. Jeg bliver ærgelig når jeg hører sådan noget. Han blev også lidt ked af det, og det var faktisk mens det stod på, at han fandt på den med at have krampe i negelene - for at undgå at komme i børnehave.
Av - det gør ondt. Heldigvis var pædagoerne hurtige til at opfatte, at tingene gik den forkerte vej. De tvang dem til, at have oplevelser sammen to og to. Lige pludselig kunne de godt lege og faktisk temmelig godt endda.
Så da min dreng kom hjem og sagde, at han gerne ville holde biograf aften for alle drengene i aldersgruppen 4-5 år, var jeg så lykkelig, at jeg næsten kunne græde. Det er med at få de små samlet, istedet for at de splittes. Jeg var klar på hans idé. Så nu er det arrangeret, at der kommer 8 drenge på fredag. Først får de burgere til at lægge en bund med, og så omrokerer vi stuen og laver den til biograf med lærred, projektor, popcorn i bægre, sofaer på rækker og Madagascar 2 - stue premiere. De glæder sig alle helt vild, og nu oplever min lille dreng dette scenarie:
Han er blevet "klassens" helt, som alle vil lege med og gerne lige gøre noget for. Fordi, at han holder biograf aften.
Men for ham er det uvant. Han vil helst bare gerne være den han altid har været, og at de vil lege med ham for den han er, og ikke fordi at han holder en biograf aften. Det er sundt at han har den indstilling syntes jeg. Men hvor er det usundt, at de så tidlig bedømmer hinanden på helt andre parametre og sorterer hvem der er ok og hvem der ikke er. Jeg har en naiv tro på, at vi forældre ved fælles hjælp kan bremse og helt stoppe den udvikling. Jeg HADER når nogle bliver mobbet.
Suk.
P.S - moderen glæder sig også som lille barn til, at holde mini drenge fest på fredag.
mandag den 30. marts 2009
Man må godt dagdrømme
Nørj hvor kunne jeg godt tænke mig, at have en flybillet liggende, hvorpå stod mit og honey's navn. Destination: New York. Afrejse dato: om en måneds tid.
Men nu traf vi jo en beslutning om, lige at klappe hesten og se an om alt det finanskrise måske ville påvirke os. Det kom det ikke lige umiddelbart til. Og så blev jeg gravid og nu skal jeg da slet ikke ud at flyve. Så de penge jeg ville have brugt ifbm. at slente op af ned af NY's gader, dem køber vi nye møbler, en ny kombivogn til den lille samt ting til udenoms arealer for. Og det er et attraktivt bytte. Dvs. byttet med en baby for en NY tur er det bedste bytte ever.
Men jeg trænger nu stadig til at se lidt andet en DK. Faktisk trænger jeg ret meget.
Men nu traf vi jo en beslutning om, lige at klappe hesten og se an om alt det finanskrise måske ville påvirke os. Det kom det ikke lige umiddelbart til. Og så blev jeg gravid og nu skal jeg da slet ikke ud at flyve. Så de penge jeg ville have brugt ifbm. at slente op af ned af NY's gader, dem køber vi nye møbler, en ny kombivogn til den lille samt ting til udenoms arealer for. Og det er et attraktivt bytte. Dvs. byttet med en baby for en NY tur er det bedste bytte ever.
Men jeg trænger nu stadig til at se lidt andet en DK. Faktisk trænger jeg ret meget.
tirsdag den 24. marts 2009
Er her endnu.....
Man har vel egentlig for meget om ørene, når der skal gå så lang tid imellem indlæg'ene. Eller også er der bare så meget andet.
Som f.eks. den uheldige udvikling med vores dejlige søn. Han kan ikke rigtig gå mere, og det er vel egentlig os det er mest synd for. Han syntes nemlig vældig tilfreds med, at foretage stort set ALT i enten løbetilstand eller små hop enten på stedet, eller igennem stuerne. Han savner simpelthen ikke almindelig gang i hans hverdag. Der er konstant denne "hvem kommer føøøørst" leg på færde, når han er i nærheden. Det var godt for ham, at komme i stor sportshal i weekenden og brænde krudt af. Der var gymnastik opvisning for de små hoveder, og GUD hvor var de kære da de ligeså stolt marcherede ind på lange rækker. Der hoppede mit hjerte altså lige et par ekstra slag - uhhhhh!!!!
Når nu vi er ved ham arvingen der, så er der jo sket det fantastiske, at jeg har spottet fine små fregner hen over hans næsetip, og de spreder sig ud på kinderne. Han er svært sure på dem, og vil gerne have dem af. Man kan ihvertfald ikke sove med dem på. Så mor lystløgner har sagt, at de falder automastisk af om natten, og så hopper de på om dagen. Han er ikke helt tryg ved min historie kan jeg godt se. Inden vi spottede fregner, lærte han den lille remse om regn og sne kontra fregner. Hans udgave her:
"Når det regner får man fregner - når det sner får man fjer". Og da det har sneet her i jylland i dag, er jeg spændt på i hvilken udgave jeg får drengen hjem fra børnehave.
Arving 2 trives i maven udfra det vi kan se pt. Den vokser som den skal, og lidt til. Jeg selv, tjahhhh - jeg prøver at lægge en ny strategi. Det er nemlig sådan, at det graviditets værk ikke sådan er nogen dans på roser for mig (og heller ikke for mange andre). Jeg ser iKKE ud som i bladende og har det heller ikke sådan. Så nu vil jeg være berømt. For de berømte har nemlig aldrig kvaler eller mega ubehag som os andre, og de ser også blændende ud. Den nye strategi hen imod velbefindende er: bliv berømt.
Øhhhh.........jeg ved bare ikke på hvad. Så indtil 10 øren falder for mig, så lever jeg nok meget godt i min anonyme verden. Og min holdning er: Hvis det skal være skidt førend det bliver godt, så får vi et UG resultat ud i den anden ende.
Som f.eks. den uheldige udvikling med vores dejlige søn. Han kan ikke rigtig gå mere, og det er vel egentlig os det er mest synd for. Han syntes nemlig vældig tilfreds med, at foretage stort set ALT i enten løbetilstand eller små hop enten på stedet, eller igennem stuerne. Han savner simpelthen ikke almindelig gang i hans hverdag. Der er konstant denne "hvem kommer føøøørst" leg på færde, når han er i nærheden. Det var godt for ham, at komme i stor sportshal i weekenden og brænde krudt af. Der var gymnastik opvisning for de små hoveder, og GUD hvor var de kære da de ligeså stolt marcherede ind på lange rækker. Der hoppede mit hjerte altså lige et par ekstra slag - uhhhhh!!!!
Når nu vi er ved ham arvingen der, så er der jo sket det fantastiske, at jeg har spottet fine små fregner hen over hans næsetip, og de spreder sig ud på kinderne. Han er svært sure på dem, og vil gerne have dem af. Man kan ihvertfald ikke sove med dem på. Så mor lystløgner har sagt, at de falder automastisk af om natten, og så hopper de på om dagen. Han er ikke helt tryg ved min historie kan jeg godt se. Inden vi spottede fregner, lærte han den lille remse om regn og sne kontra fregner. Hans udgave her:
"Når det regner får man fregner - når det sner får man fjer". Og da det har sneet her i jylland i dag, er jeg spændt på i hvilken udgave jeg får drengen hjem fra børnehave.
Arving 2 trives i maven udfra det vi kan se pt. Den vokser som den skal, og lidt til. Jeg selv, tjahhhh - jeg prøver at lægge en ny strategi. Det er nemlig sådan, at det graviditets værk ikke sådan er nogen dans på roser for mig (og heller ikke for mange andre). Jeg ser iKKE ud som i bladende og har det heller ikke sådan. Så nu vil jeg være berømt. For de berømte har nemlig aldrig kvaler eller mega ubehag som os andre, og de ser også blændende ud. Den nye strategi hen imod velbefindende er: bliv berømt.
Øhhhh.........jeg ved bare ikke på hvad. Så indtil 10 øren falder for mig, så lever jeg nok meget godt i min anonyme verden. Og min holdning er: Hvis det skal være skidt førend det bliver godt, så får vi et UG resultat ud i den anden ende.
torsdag den 12. marts 2009
Forskel på X og Y
Jeg er blevet spurgt et par gange, om ikke jeg håber det er en lille pige jeg har i maven. Dertil kan jeg kun sige, at jeg er bedøvende ligeglad hvad det bliver. Bare det bliver en sund og glad lille baby. Man kan også sige, at jeg jo kun kender til drengesiden og er så vant til den.
Men..................nogle gange kan jeg godt mærke forskellen på, at være mor til en dreng kontra at være far til en dreng. Det er måske mere faderens boldgade, at gå i selvsving over det som præger sønnikes hverdag rigtig meget: teknik i enhver afskygning. Han har tegnet rundt regnet 10 "biomgrafer" om dagen i et par måneder nu. Meget detaljeret med højtalere, lyssætning, subwoofere, exit skilte over døre og ved gulvet osv. Jeg går selv i svime over hvor dygtig han er, men om det er en center højtaler eller hvad det nu hedder - ja det betyder mindre. Det er der, det er godt han har en far der er ligeså teknik nørd som ham selv.
I dag overnatter barnet hos mormor. De skal på Aros i morgen - fast begivenhed når de tager sig en tur i Århus midtby. De plejer også, at tage i Salling stormagasin. Ikke for at shoppe, men for at køre på rulletrapper og elevatorer. Og da hun spurgte i dag, om ikke de også skulle i Salling i morgen var svar svaret: jeg syntes vi skal finde en højtaler butik.
Nu er mormor så tvangsindlagt til en tur i Fona og kigge på kabler, stik, højtalere osv. Der kunne hun vist også godt have brugt en morfar på sidelinjen. Men ham har vi måttet undvære i 15 år.
Der ER forskel på hvad kvinder kontra mænd kan tilbyde en dreng med hang til teknik. Men jeg har indvilliget i, at vi køber en gammel udtjent højtaler på et loppemarked og skiller den ad, så han kan få svar på nogle af hans 1000 spørgsmål:
"Hvorfor er der små huller i højtalerne"
"Hvordan kommer lyden ud"
"Hvor mange ledninger er der"
"Sidder der en mand derinde og snakker"
"Hvorfor er højtaleren rund der hvor lyden kommer ud"
"Er der en bas i højtaleren"
osv. osv.
Så jow - at the end of the day, var der måske flere ting jeg kunne svare på, hvis Tampen er en lille pige. Men jeg får omvendt også udvidet min horisont af, at have drenge.
Det er ligegyldig hvad køn den lille er. Bare den har det godt.
Men..................nogle gange kan jeg godt mærke forskellen på, at være mor til en dreng kontra at være far til en dreng. Det er måske mere faderens boldgade, at gå i selvsving over det som præger sønnikes hverdag rigtig meget: teknik i enhver afskygning. Han har tegnet rundt regnet 10 "biomgrafer" om dagen i et par måneder nu. Meget detaljeret med højtalere, lyssætning, subwoofere, exit skilte over døre og ved gulvet osv. Jeg går selv i svime over hvor dygtig han er, men om det er en center højtaler eller hvad det nu hedder - ja det betyder mindre. Det er der, det er godt han har en far der er ligeså teknik nørd som ham selv.
I dag overnatter barnet hos mormor. De skal på Aros i morgen - fast begivenhed når de tager sig en tur i Århus midtby. De plejer også, at tage i Salling stormagasin. Ikke for at shoppe, men for at køre på rulletrapper og elevatorer. Og da hun spurgte i dag, om ikke de også skulle i Salling i morgen var svar svaret: jeg syntes vi skal finde en højtaler butik.
Nu er mormor så tvangsindlagt til en tur i Fona og kigge på kabler, stik, højtalere osv. Der kunne hun vist også godt have brugt en morfar på sidelinjen. Men ham har vi måttet undvære i 15 år.
Der ER forskel på hvad kvinder kontra mænd kan tilbyde en dreng med hang til teknik. Men jeg har indvilliget i, at vi køber en gammel udtjent højtaler på et loppemarked og skiller den ad, så han kan få svar på nogle af hans 1000 spørgsmål:
"Hvorfor er der små huller i højtalerne"
"Hvordan kommer lyden ud"
"Hvor mange ledninger er der"
"Sidder der en mand derinde og snakker"
"Hvorfor er højtaleren rund der hvor lyden kommer ud"
"Er der en bas i højtaleren"
osv. osv.
Så jow - at the end of the day, var der måske flere ting jeg kunne svare på, hvis Tampen er en lille pige. Men jeg får omvendt også udvidet min horisont af, at have drenge.
Det er ligegyldig hvad køn den lille er. Bare den har det godt.
tirsdag den 10. marts 2009
Gode undskyldninger
En mor skynder lidt på en 4½ årig dreng i går.
Mor: "Du skal have dit tøj på nu, for vi skal jo afsted lille skat"
Barn: "Men mor - jeg KAN ikke"
Mor: "Kan ikke - hvad mener du. Du er da drøn god til, selv at tage tøj på"
Barn: "Jeg har fået krampe i mine negle, så du må hellere ringe i børnehaven og sige, at jeg ikke kommer".
Ja ja - man skal åbenbart ikke være så gammel for, at finde gode undskyldninger for, at være hjemme og hygge sig dagen lang.
Heldigvis stoppede "hans kramper", men mine latterkramper kunne jeg derimod godt mærke langt op af dagen.
Mor: "Du skal have dit tøj på nu, for vi skal jo afsted lille skat"
Barn: "Men mor - jeg KAN ikke"
Mor: "Kan ikke - hvad mener du. Du er da drøn god til, selv at tage tøj på"
Barn: "Jeg har fået krampe i mine negle, så du må hellere ringe i børnehaven og sige, at jeg ikke kommer".
Ja ja - man skal åbenbart ikke være så gammel for, at finde gode undskyldninger for, at være hjemme og hygge sig dagen lang.
Heldigvis stoppede "hans kramper", men mine latterkramper kunne jeg derimod godt mærke langt op af dagen.
tirsdag den 3. marts 2009
Puppe ønskes - drama ønskes væk
Det er bestemt i overkanten at opleve, at have insulin chok 2 gange indenfor et døgn. Specielt når man er alene med sønnen den ene af gangene, og han bare tror at mor er vild pjattet og med på de værste tosselege. Men han lugtede alligevel lunten og den lille 4 årige krop fandt det bedste han kunne, med sukker i: is fra fryseren. Han så hans mor stå og spise det med fingerne.
Han er tapper og GUD hvor er han dog et godt menneske. Jeg er bare ked af, at han skal have disse oplevelser og skal tænke som en voksen på mine vegne.
Jeg kan ikke selv huske det. Og sønnike var lidt sur på mig bagefter, for jeg havde ikke været istand til at tørre ham, da han var fææææærrrdig på toilettet. Det gør ondt langt ind i sjælen at høre sådan noget.
Dette er konsekvens af, at kaste op og have sukkersyge. Det er ikke nogen nem kombination. Scanning i morgen - uh hvor er jeg spændt, men ikke sådan at jeg jubler over det. Scanninger har lidt et negativt fortegn for mig. Tænkte derfor på: kan man ikke proppe sig selv i en puppe og så vågne igen i slutning af september? Hvis nogle ved hvor man kan få sådan en puppe henne, så send mig lige et link.
Han er tapper og GUD hvor er han dog et godt menneske. Jeg er bare ked af, at han skal have disse oplevelser og skal tænke som en voksen på mine vegne.
Jeg kan ikke selv huske det. Og sønnike var lidt sur på mig bagefter, for jeg havde ikke været istand til at tørre ham, da han var fææææærrrdig på toilettet. Det gør ondt langt ind i sjælen at høre sådan noget.
Dette er konsekvens af, at kaste op og have sukkersyge. Det er ikke nogen nem kombination. Scanning i morgen - uh hvor er jeg spændt, men ikke sådan at jeg jubler over det. Scanninger har lidt et negativt fortegn for mig. Tænkte derfor på: kan man ikke proppe sig selv i en puppe og så vågne igen i slutning af september? Hvis nogle ved hvor man kan få sådan en puppe henne, så send mig lige et link.
Abonner på:
Opslag (Atom)