Ved ikke hvorfor, men kom lige i tanke om at det må være dødens pølse at bo i Tappernøje. Mærkelig tanke - ja. Jeg har jo aldrig været der, men på mig lyder det måske nok en kende for langt væk.
Får du også nogle gange de mest mystiske tanker/koblinger, hvor man selv tænker: hvor kom den lige fra?
P.S. - engang kørte manden og jeg ned igennem Tyskland. Ud røg det af min mund: Ihhh - her lugter godt nok af gummistøvler. Der tænkte han: og hvor kom den mystiske kommentar liiiige fra???
4 kommentarer:
Mnjahe, jeg plejer selv godt at kunne følge min egen associationsrække tilbage til afsporingen. Men det er da helt bestemt sket, at mine omgivelser har haft lidt svært ved at forstå hvordan i alverden, jeg kom på sådan en udtalelse.
Lige nu kan jeg selvfølgelig ikke komme på en eneste fortalelse af nyere dato. Men jeg har en tussegammel historie fra folkeskoletiden, hvor jeg i en prøvebesvarelse i historie skrev :
"...den enevældige konge havde mere magt end 3 linealer..."
Dét svar ville min lærer gerne have uddybet, og ved en hurtig lille rekonstruktion af timen huskede jeg, at min sidekammerat havde hvisket om han lige måtte låne min lineal og vupti; afsporing!
:D
Kender godt det med at tankerne går på flugt, og man så pludselig udbryder noget volapyk. Eller at man pludselig svarer på et spørgsmål der ikke er blevet stillet endnu??? Det har tit undret mig - og min mand:-)) Er man så synsk eller bare mærkelig?
Jeg har ind imellem kørt igennem Tappernøje. Jeg tror sgu, at du har ret.
Hørende under DR's P4 Sjælland, så kan jeg fortælle dig, at Tappernøje er et ret aktivt sted, ikke mindst ved motorvejsstrækningen. Trafikradioen morgen/eftermiddag beretter ofte om tabt gods, og rimelig ofte er kvæg eller heste smuttet ud af folde, og som så muntrer sig flittigt samme steds.
Indenfor max. to uger vil jeg bestræbe mig på at levere en beretning på min egen blog, og den kommer til at omhandle en fyr bosiddende Tappernøje :-D
Send en kommentar