Majsemor viste tænder i dag. På arbejdet.
Jeg er jo kommet over i entreprenør branchen, hos et firma med yderst flot og præsentabelt ry og renommé. Det er jeg stolt af, og har haft deres firma ånd i mig, faktisk længe inden jeg opstartede nyt job hos dem. På min tidligere arbejdsplads, var nuværende nemlig leverandør til os dengang. Det er vi stadig. Altid opfattet nuværende arbejdsplads, som en af de mest professionelle og præcise leverandører. Det var derfor nemt at blive overbevist om jobskiftet. So far so good.
Indenfor vores felt, går det meget stærkt i øjeblikket. Vi graver en hulens masse render i jorden, hvor alle energi selskaberne lægger fiber kabler ned, for at få en bid af markedet. Det er godt for os. Men vi er også nødt til, at arbejde med underleverandører da vi ikke selv kan nå alt.
En sådan underleverandør kom ind på kontoret i dag, kl. ca. 09:30. Han skulle lige tage nogle kopier. Helt fint. Da jeg selv har gang i en større udprintning på selvsamme maskine, retter han henvendelse til mig for at høre, hvor længe mit job endnu vil vare. Hvilket jeg svarer ham på.
Men jeg blev målløs. Herren stank langt væk af øl ånde. Før kl. 10. Var kommet til os i bil. Jeg tænkte: er det nu, jeg siger noget til ham eller hvad gør jeg? Tager jeg hans bilnøgler, barrikaderer døren så han bliver spærret inde, eller giver jeg ham en "hvad har du gang i makker" tale? Vi har nul alkohol politik og det gælder også dem der arbejder for os. Det er den ene side af sagen. Den anden er, at manden jo bagefter sætter sig i bilen og atter drager ud i landet. Med alkohol i blodet. Det kan være ham, der kører ind i mit barn, min mand, min mor, mine søskende, min nabo - ja alle ude i samfundet. Store idiot altså.
Jeg bevarer roen, og går til chefen. Han siger, at de er klar over problemet og ham bekendt kan der ryge omkring en kasse på en dag. "Jammen hvad gør I ved det" siger jeg? Jeg følte bestemt ikke, at jeg fik et svar der gav mig ro i sjælen. "Tænker du ikke på, at han kan køre ind i vores folk, i din datter, kone eller andre?" for jeg sagt. Joh - det gjorde han da, og det var bestemt ikke velanset.
Nu blev jeg rigtig vred, og sagde at hvis ikke han ringede til politiet, så ville jeg gøre det. Men han fik mig dog dysset lidt ned, og sagde at man ville opsige samarbejdet med ham i morgen. At have sådan et firma til at arbejde for os, kan jo give os et rigtig dårligt ry.
Fint nok. Men altså - manden kører jo stadig rundt derude med den stinkende dårlige attitude. Og nu er jeg SÅ gal på ham over hans metoder, at jeg noterer mig hans bilnummer i morgen. Og tro mig - jeg har planer om, at underrette politiet ligeledes.
Sprit bilister er bare ikke okay. De har et problem, men deres problem skal ikke koste andre mennesker livet, eller skade andre. Det er slemt nok, at de skader sig selv på den måde.
Jeg ved, at jeg vil knuse den mand ved at ringe til politiet. For han vil miste kørekort, og kan ikke opretholde hans forretning på cykel. Kan ikke komme rundt til kundemøder, besigtige gravefolkenes arbejde og levere materialer til dem. Det er jo også rigtig skidt. Jeg vil tro, at han har ca. 50 mænd ansat. Det kan også koste nogle af dem jobbet, hvis han mister kortet.
Hvad ville du gøre?
9 kommentarer:
Uhh den er svær. Altså jeg er jo slet ikke i tvivl om hvad jeg burde gøre, men jeg tror egentlig ikke på, at jeg ville få det gjort.
Det er ofte rigtig svært, at blande sig i andres sager. Men ingen tvivl om, at manden har et problem.
Hvis nu virksomheden er klar over det, har man så tilbudt ham hjælp i form af afvænning osv?
Det er et dilemma...og alligevel ikke som du selv skriver.
(skrev lige et tidligere indlæg men det forsvandt. Beklager hvis mit svar kommer 2 gange nu!).
Jeg vile ringe - uden tvivl ringe. Faktisk er det sådan med mandlige alkoholikere at de først gør noget ved deres problem i det øjeblik de mister deres job.
De kan miste børn, kone, familie, venner - men først i det øjeblik at alkoholen ødelægger deres job, så gør de noget.
Jeg har ikke noget statistik til at understøtte dette. Men jeg har en alkoholikers ord for det. En alkoholiker som ikke drikker længere og som i årevis har hjulpet andre alkoholikere ud af tågerne.
Så du skal ringe. Dels for at undgå en ulykke (du ville aldrig tilgive dig selv hvis du hørte han var involveret i en ulykke og du ikke havde gjort noget). Dels for at hjælpe ham til at komme ud af sit misbrug (omend han nok ikke vil føle det som en hjælp).
Jeg ville ringe.
Jeg håber jeg vil have nosser til at gøre det samme som dig
Du er en sej kvinde....
Jeg håber, at jeg ville have modet til at skride ind, men skal jeg være ærlig, så ved jeg det ikke. Det giver anledning til mange tanker. Dybest set trænger manden jo til hjælp, så jo - nogen burde tage fat i ham og tage snakken og lade ham vide, at man ikke tillader, at det fortsætter. Men hvem er lige "nogen"...
Hvis ikke, du ved at snakke med ham, får ham overbevist om at give dig nøglerne og med dig i hånden ringe til en antabus - eller hvordan man lige gør - så må du ringe til politiet, og vil du ikke tage konfrontationen med ham, så skal du bare ringe.
Helt sikkert er det hjælp og ikke en dom, han i bund og grund har brug for; men det er desværre nok rigtigt, at han først opdager det, når politiet tager ham, desværre.
Jeg kender også en sælger, der røg på den konto. Han havde ikke nået at lave ulykker, men konen og det ene af børnene gik, og han gik ned på det.
Så ja, han skal have hjælp, og gid det var sådan, at man kunne ringe til en læge i stedet for politiet.
Held og lykke med det. Og rigtig rigtig godt, at du siger fra over for det. Trist med chefens holdning.
Kære alle:
Tak for jeres input. Det har været ret spændende at læse, og drage lidt erfaringer på dette område.
Det blev sådan, at der ikke skete noget som helst i dag. Han blev ikke opsagt i samarbejdet, og ikke meldt til politiet. Af den årsag, at han aldrig kom.
Jeg drøftede det igen med en kollega der også har ledende ansvar, og holdninger her var at han får en advarsel, hvori det fremgår, at drager man disse erfaringer igen betyder det, at vi indberetter til højere instans.
Om han kan få hjælp ved jeg ikke. Vi har på den måde intet at kunne stille op, da han driver hans egen virksomhed. Initiativet skal komme fra ham selv. Vi vil blot synliggøre problemet samt, at der er fokus på det. Han vil dog også blive opsagt i samarbejdet, med en måneds frist. Vi ved ikke, om han vil vise sig med gravemaskiner og folk i den periode, men de erfaringer må vi drage til den tid.
Jeg er dog glad for, at der bliver taget hånd om det. Jeg forstår stadigvæk ikke, at det skulle tage SÅ lang tid, hvor de andre har vidst det, og leget strudse. Mærkeligt i mit hoved.
Majsemor skal mere end vise tænder, men du får måske ikke noget ud af det! Jeg tror ikke, at politiet rykker ud, hvis de "blot" får at vide, at HAN lugter af øl!! Og kommer anmeldelsen tidlig formiddag, ja så er promillen nok endnu ikke så kriminel, at hans kørekort er i fare...
Derefter kører han stort grinende videre med et klip, og hva' så, tænker han!!!
Skulle han fanges med promillen, der fratager ham kørekort, kører han sikkert videre, og tager man hans bil på et tidspunkt, ja så låner han sig til en anden via gode venner ;-(
Men du har fået et blændende godt eksempel på, hvordan virkeligheden ser ud. Din chef, der indenfor egne firmarammer har nul-alkohol-politik, lader en underleverandørs ansat(te) køre med sprit i blodet, for at kontrakter kan overholdes tidsmæssigt. Det er trods alt meget billigere, og lur mig om ikke aftalen havde fortsat, hvis du ikke havde henvendt dig /eller, at din virksomhed nu er ved at være "up-to-date" generelt kontraktmæssigt.
De kærligste tanker til dig, for det er en hård nød at knække, og du fortjener ovenud stor respekt, yes!
- og mens at jeg brugte pæn lang tid på at formulere mig, ja så efter udgivelse ses, at du har overhalet mig ;-)
Rigtig god weekend sammen med dine kære - og pas på alle de m/k'ere, der færdes på vejene med en kæp i øret og 4 hjul under sig. Ja selv 2-hjul kan sgu' være alt rigeligt, når motorkraft leverer hastighed...
Hej majsemor
Jeg ved godt du er kommet med et svar, men ville bare lige sige at det var så sejt, hvis du virkelig anmeldte ham. det er muligt hans liv ville blive knust, men det er intet imod hvad der ville ske hvis han påkørte og dræbte et barn, en mor eller what ever. De pårørendes liv ville være knust for evigt. Jeg kan ikke på nogen måder acceptere spritbillister. Alkohol og benzin/diesel hører under ingen omstændigheder sammen!
Send en kommentar