Der var ingen modstand - ingen indsigelser. Drengen fik lov at ligge i smørhullet i nat. Forældrene for trætte til at debattere emnet på tidspunktet, hvor han stod med dyne og pude under armen. Dynen nonchelant løftet til siden og vupit - han lå hvor han skulle. Vi var bare trætte og ville sove. Men nu er vi endnu mere trætte.
Drengen har ageret roterende grillspyd hele natten. Jeg har haft ca. 17,3 cm at boltre mig på. Små fødder i hovedet. Senere blafrende arme. Hænder der rev mig i håret. Et lille hoved der maste mit væk fra den pude der faktisk ER min.
I morges: Godmorgen moar. Har du sovet rigtig godt? Mooooaaarrrr????..................
Moar - hvorfor du ikk vil vågne?
Jeg mener der burde være aktut massage krisehjælp til forældre, hvis lemmer er fastfrosne i forkerte positioner efter sådan en nat.
Bestemt heller ingen indsigelser, da han ville se Peter Plys og spise morgenmad inde i stuen. Hvem sagde ris til egen r..??????
4 kommentarer:
Sov også med 2,5-årige i nat. Farmand valgte dog at finde andre sovesteder - så vi har delt 180 cm mellem os og det gik lige ;)
Kan du mærke min misundelse Frederikke???
Jeg stemmer helt klart for indførelse af akut massageteam klar til udrykning og undsætning af fastfrosne forældre ... eller noget.
Undertegnede overnatter på sofaen. Lige om lidt.
Overvejede kort om jeg skulle prøve at finde plads i en af juniorsengene, men min nakke mindede mig om seneste forsøg - sofaen it is.
Bitten: Når jeg finder teamet, så sender jeg dem forbi dig.
Send en kommentar