Så har jeg da prøvet det med!!! Vi fandt for et par måneder siden en ny rengørings kone. En effektiv en af slagsen. Ikke så snakkesaglig, for som hun sagde: jeg er her for at gøre rent - ikke for at snakke. Så langt så godt. Og hun gjorde det overvejende pænt. Et par småting her og der der lige skulle rettes ind, men jeg tog det stille og roligt og tænkte, at hun lige skulle have lov at finde hendes rytme.
Sidste fredag da hun skulle komme, havde jeg forinden gjort hende bekendt med at jeg skulle på Skanderborg festival torsdag-fredag, og derfor ikke rigtig ville være at træffe hvis spørgsmål skulle melde sig. Men hvis der var noget hun var i tvivl om, måtte hun bare lade det være og så kunne vi tale om det senere.
Damen ringer til mig fredag morgen. Nuvel - jeg var vågen (at sove i telt med mange omkring mig er ikke ligefrem lig med en god nattesøvn), og faktisk lige på vej hjem til et bad. Jeg fik besvaret hendes 3 opringninger og sagde, at jeg snart kom hjem og så kunne vi tage den der, hvis der var yderligere.
Meningen var, at hun skulle komme i dag. Men vi blev ramt af bakterier fra vuggestuen = syg Nanna. Syg Nanna = syg mor. Jeg kunne ikke overskue en anden i mit hjem idag og ringede og aflyste. Fik derefter beskeden, at hun ikke kom mere. Prøvede at ringe. Ingen svar. Ville egentlig gerne vide hvorfor! Men endelig lykkeds det mig at komme igennem til hende. Og så skal jeg da ellers love for: jeg var kriminel og det jeg havde sagt kunne man blive straffet for? Om jeg var dum eller hvad? Der var faktisk ikke grænser for, så grim en person jeg var. Øh hva ba?
Jeg sad vitterlig som eet stort spørgsmåls tegn! Havde slet ikke sagt noget til damen (som jo helst bare vil gå i fred og gøre rent), og smuttede i bad da jeg kom hjem og efterfølgende ind og sove et par timer. Men det er åbenbart meget kriminelt. Man skal sørme da passe på hvad man sådan siger hva'? Jeg er stadig rystet.
Og i min "rystethed" prøvede jeg at google nogle forskellige søgeord. Tænkte, om det bare var mig eller??? Og så kunne jeg ellers læse om denne dame, og hendes mystiske udbrud og psykiske lidelser. Andres advarsler om hende. Tak skæbne. Er spændt på, om vi får fat i den nøgle til vores hus.
Så nu vil jeg gå her og dyrke min halv kriminelle tilstand, og selv få svunget støvsugeren. Og her troede jeg, at jeg egentlig var en okay menneske kender. Jeg tog godt nok fejl. Når alt kommer til alt, er det nok meget godt at hun ikke skal rengøre vores hus yderligere.
torsdag den 12. august 2010
tirsdag den 3. august 2010
En anden hverdag
Min lille Bimmelim - alias Nanna - er i går begyndt i vuggestuen. Hun fik kæmpe ros for, at være en meget tillidsfuld lille pige. Hvilket hun også er. Hun er også en bulder basse der vil frem. Så regnbukserne blev hurtig fundet frem, så hun kunne kravle ud i den nye verden. En verden med fritløbende kaniner (helt ligesom Teletubbie land), en kæmpe have med små oaser, en kænguru bag hegn, høns der lægger æg som små hænder indsamler, en hest der rider ture med de 2-3 årige om formiddagen. Der er gynger, borde, pavillioner, skygge, sol, en gammel campingvogn der er lavet om til Bamse/Kylling bo, trampoliner, store sandkasser, masser af legesager og et super opmærksomt personale. Kunne blive ved, for omkring hvert hjørne dukker konstant en ny fantastisk verden op. Alt sammen noget der passer Nanna.
Det kunne ikke være mere ambivalent at køre derfra i dag end det var. Jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye hverdag. Og hun får i den grad stillet hendes nysgerrighed, mulighed for fysisk udfoldelse og masser af dyr. Nanna bliver klart sådan en pige der syntes edderkopper er søde. Men jeg ønsker jo også bare min lille Tulle hos mig hele tiden. Jeg er SÅ amputeret uden.
Start i går, betød også tilbage til børnehaven for Frederik. En start, hvor han nu er een af de ældste på stedet. Hvilket man er meget bevidst om. Han var lidt betuttet ved at skulle afsted, men sikke et salgsargument jeg kunne hive frem med den alders ting der. Det kunne næsten ikke gå hurtig nok med at komme ud af døren.
Herren er begyndt i nyt job ligeledes. Første uge i jobbet er med introduktion på hovedkontoret i København, så jeg er alene med børnene denne uge. Nu har jeg haft ham hjemme i hele 4 måneder, da han blev fritstillet fra tidligere job og efterfølgende holdt ferie indtil ny jobstart. Vi har nydt hverdagen. Stille og rolig og masser af tid til børnene. Oplevet mange ting og gjort mange ting. Nu er her slet ingen længere. Det er virkelig meget meget tomt. Nuvel jeg har nydt at have tid til at drikke en kop kaffe i varm tilstand. Men jeg skal godt nok lige vænne mig til at have været i ilden, og så komme over i asken nu.
Barsel slutter 12.8, og derefter holder jeg ferie indtil 1.9. Tilbage på jobbet igen derefter og atter en ny form for hverdagn. Det er helt okay at have god tid til, at få Nanna igang og få en ny hverdag op at stå.
Lige nu går jeg og venter på, at vuggestuen ringer for at fortælle at hun er vågnet fra formiddagslur. Så selvom jeg ikke har en babyalarm at lytte efter, så virker det lidt på samme måde at vente på en ringende telefon. Så lidt hjemligt er det alligevel. Uh hvor skal jeg kramme hende og hendes bror når de kommer hjem. Tror slet ikke de forstår hvor dybt en mors kærlighed til eget afkom bunder. Jeg kan ihvertfald mærke det helt ind til marv og ben.
Det kunne ikke være mere ambivalent at køre derfra i dag end det var. Jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye hverdag. Og hun får i den grad stillet hendes nysgerrighed, mulighed for fysisk udfoldelse og masser af dyr. Nanna bliver klart sådan en pige der syntes edderkopper er søde. Men jeg ønsker jo også bare min lille Tulle hos mig hele tiden. Jeg er SÅ amputeret uden.
Start i går, betød også tilbage til børnehaven for Frederik. En start, hvor han nu er een af de ældste på stedet. Hvilket man er meget bevidst om. Han var lidt betuttet ved at skulle afsted, men sikke et salgsargument jeg kunne hive frem med den alders ting der. Det kunne næsten ikke gå hurtig nok med at komme ud af døren.
Herren er begyndt i nyt job ligeledes. Første uge i jobbet er med introduktion på hovedkontoret i København, så jeg er alene med børnene denne uge. Nu har jeg haft ham hjemme i hele 4 måneder, da han blev fritstillet fra tidligere job og efterfølgende holdt ferie indtil ny jobstart. Vi har nydt hverdagen. Stille og rolig og masser af tid til børnene. Oplevet mange ting og gjort mange ting. Nu er her slet ingen længere. Det er virkelig meget meget tomt. Nuvel jeg har nydt at have tid til at drikke en kop kaffe i varm tilstand. Men jeg skal godt nok lige vænne mig til at have været i ilden, og så komme over i asken nu.
Barsel slutter 12.8, og derefter holder jeg ferie indtil 1.9. Tilbage på jobbet igen derefter og atter en ny form for hverdagn. Det er helt okay at have god tid til, at få Nanna igang og få en ny hverdag op at stå.
Lige nu går jeg og venter på, at vuggestuen ringer for at fortælle at hun er vågnet fra formiddagslur. Så selvom jeg ikke har en babyalarm at lytte efter, så virker det lidt på samme måde at vente på en ringende telefon. Så lidt hjemligt er det alligevel. Uh hvor skal jeg kramme hende og hendes bror når de kommer hjem. Tror slet ikke de forstår hvor dybt en mors kærlighed til eget afkom bunder. Jeg kan ihvertfald mærke det helt ind til marv og ben.
tirsdag den 6. juli 2010
Stifinder
Det blev i dag, at Frederik og jeg tog ud for at plukke jordbær. Det blev til 15 kilo, så gad han ikke mere. Det var ret afslørende, at stort set alle hans lå i hans lille mave. Alt hans tøj var smurt ind i jordbær saft. Hænder og ansigt tillige. Han var også svært stolt da vi kom op til "jordbær damen" for at betale. Hev op i t-shirten og udbrød: prølli se hvor tyk min mave er, af alle de jordbær. Thi hi - cute nok.
Der var bestemt mange med samme destination som os. Så man kunne sådan høre, hvad folk i rækkerne gik og talte om. Der var nogle mødre, der fik talt om den ene der lige havde haft børnene igennem noget sygdoms værk. Og hun får sagt, at det lærer hun bare aldrig at tage med ophøjet ro (den klub er jeg også medlem af). Der står en ældre dame der heller ikke kan undgå at høre hvad de taler om. Hun bryder ind og siger, at man som regel godt kan tage det helt roligt. Hun har selv 15 børn, og der var altid et par stykker der skrantede lidt. Så hun lærte at tage den med ro. Oh my god altså. FEMTEN børn!!!! Både en kæmpe gave, men jeg tænker altså også kæmpe opgave. Jeg kan ikke tro, at de lige har taget en familie tur til Legoland. Nu havde den ældre dame ikke mindre end 38 børnebørn. Det er altså snart halvdelen af det børneantal der er på vores landsby skole herude å æ land. Vildt nok.
Frederik og jeg æææælsker vores små alene stunder. Det er fedt nok når vi alle er samlet, men de små alene timer er lidt ligesom "gamle dage". De er noget helt specielt. Han bliver også åh så fortrolig med mig. Jeg får alt at vide, og han er sand mester i at small talke. Jeg tænker at det er en god gave at have med sig. Da vi kører hjem, har vi en fin samtale:
"Mor er det egåzzzz reddi, at motorvejen ikke er særlig lang?"
"Arh det passer ikke helt. Der findes mange og meget lange motorveje. Jeg tror faktisk, at man kan køre på motorvej helt til Kina (uden at vide en døjt om det) før den stopper. Man kan ihvertfald køre helt ned til bunden af Italien."
"Nårh hvor SEJT. Så VAR mig og far altså i Kina i går"
"Var I i Kina?"
"Ja dengang vi kørte ud til fragtmands centralen. Der stoppede motorvejen nemlig. Og du sagde lige, at motorvejen først stopper i Kina".
Grin grin......."Det har været en afkørsel lille skat. Dem er der jo rigtig mange af. Og den ene stopper ude ved fragtmands centralen".
"Nej jeg tror du tager fejl mor. Det var nok bare den afkørsel der hedder Italien".
Måske jeg skulle købe et atlas til ham. Mon de findes med den udgave, hvor afkørsel nr. et eller andet "Århus fragtmands central" også er indtegnet?
Der var bestemt mange med samme destination som os. Så man kunne sådan høre, hvad folk i rækkerne gik og talte om. Der var nogle mødre, der fik talt om den ene der lige havde haft børnene igennem noget sygdoms værk. Og hun får sagt, at det lærer hun bare aldrig at tage med ophøjet ro (den klub er jeg også medlem af). Der står en ældre dame der heller ikke kan undgå at høre hvad de taler om. Hun bryder ind og siger, at man som regel godt kan tage det helt roligt. Hun har selv 15 børn, og der var altid et par stykker der skrantede lidt. Så hun lærte at tage den med ro. Oh my god altså. FEMTEN børn!!!! Både en kæmpe gave, men jeg tænker altså også kæmpe opgave. Jeg kan ikke tro, at de lige har taget en familie tur til Legoland. Nu havde den ældre dame ikke mindre end 38 børnebørn. Det er altså snart halvdelen af det børneantal der er på vores landsby skole herude å æ land. Vildt nok.
Frederik og jeg æææælsker vores små alene stunder. Det er fedt nok når vi alle er samlet, men de små alene timer er lidt ligesom "gamle dage". De er noget helt specielt. Han bliver også åh så fortrolig med mig. Jeg får alt at vide, og han er sand mester i at small talke. Jeg tænker at det er en god gave at have med sig. Da vi kører hjem, har vi en fin samtale:
"Mor er det egåzzzz reddi, at motorvejen ikke er særlig lang?"
"Arh det passer ikke helt. Der findes mange og meget lange motorveje. Jeg tror faktisk, at man kan køre på motorvej helt til Kina (uden at vide en døjt om det) før den stopper. Man kan ihvertfald køre helt ned til bunden af Italien."
"Nårh hvor SEJT. Så VAR mig og far altså i Kina i går"
"Var I i Kina?"
"Ja dengang vi kørte ud til fragtmands centralen. Der stoppede motorvejen nemlig. Og du sagde lige, at motorvejen først stopper i Kina".
Grin grin......."Det har været en afkørsel lille skat. Dem er der jo rigtig mange af. Og den ene stopper ude ved fragtmands centralen".
"Nej jeg tror du tager fejl mor. Det var nok bare den afkørsel der hedder Italien".
Måske jeg skulle købe et atlas til ham. Mon de findes med den udgave, hvor afkørsel nr. et eller andet "Århus fragtmands central" også er indtegnet?
lørdag den 3. juli 2010
Galde
Skal bare lige lukke ud. Sker ikke ofte. Sjældent at jeg rammer i rødt område.
Men for s..... hvor kan jeg ikke med dovenskab. Af den lade slags. Laden stå til slagsen.
Altså vi er her kun een gang, så hvorfor så ikke få noget fra hånden, og få det med på opleveren?
Nu fik jeg lukket ud. Og hvis nogle er i tvivl, så kan jeg bare ikke døje dovenskab.
Men for s..... hvor kan jeg ikke med dovenskab. Af den lade slags. Laden stå til slagsen.
Altså vi er her kun een gang, så hvorfor så ikke få noget fra hånden, og få det med på opleveren?
Nu fik jeg lukket ud. Og hvis nogle er i tvivl, så kan jeg bare ikke døje dovenskab.
onsdag den 30. juni 2010
Sommerminder
Dengang for læææænge siden da jeg var barn, kom min søster og jeg altid på fælles ferie hos mormor og morfar samt farmor og farfar. Lidt forskelligt hvem vi startede hos. Jeg ville altid helst starte hos mormor og morfar. De boede i Strandhuse lige ned til Kolding Fjord. Dengang skinnede solen altid om sommeren!
Jeg syntes det var herligt, at lege ude i det lille sommerskur de havde i haven. Sådan et lysthus, hvor de voksne sad og drak kaffe i skygge. I sådan nogle havestole, der var lavet af gummisnore og hvor en lille barnenumse snildt kunne smutte ned igennem de der snore. Og de klistrede total fast til ens lår! Der var skam også store brune havestole, med hynder så tykke i brune og orange farver. Syntes de var noget af det flotteste jeg havde set længe. Ude i haven var der frugttræer og frugt buske. Og en hængesofa. Tænkte, at man virkelig var noget ved musikken når man havde sådan een.
I de første år som feriebarn der, var det altid med morfar på deltid. Han arbejde stadig som kedelpasser på byens bryggeri Slotsmøllen. Jeg elskede at kigge på klokken og få mormor til igen og igen at fortælle, hvornår han kom hjem. Imens kunne jeg sagtens sidde længe og lukke låg op og lukke låg i, på en lille spilledåse med det fineste velour indeni og en lille danserinde i midten. Ellers legede vi købmand i kælderen søster og jeg. Der var gemt gammel emballage, som vi havde til rådighed. Vi kunne få timer til at gå på denne måde. Skatkammeret i kældren, var et lille rum bag en tremmedør, hvor der var sodavand og øl fra gulv til loft, imellem mormors sylteglas. Man var vel ikke ansat på bryggeri for ingenting! Vi måtte altid drikke sodavand så det stod efter os. Men gjorde det mærkelig nok ikke rigtig.
Min mormor var en temmelig bekymret type, der var bange for at vi blev stukket af hvepse, eller faldt ned af deres trapper, fik ting galt i halsen osv. osv. Men mærkelig nok tog hun det helt roligt, at vi gik i værkstedet og hamrede skibe sammen og løb ned i vandkanten og søsatte dem. Vi måtte dog ikke løbe derned, når mormor og morfar lå og sov til middag. Der skulle vi være stille. Og vi var det også. Sad og legede i haven imens, eller gik rundt i de knitrende perlesten hvilket var en herlig lyd. Kulminationen på ferierne hos dem var altid, når vi tog ind til byen og hentede morfar på bryggeriet og bagefter tog i Kvickly og spiste røde pølser i cafeteriet. Der var rullebånd til første salg. Det var så stort.
Når vi havde været der nogle dage, gik turen til huset på landet hvor farmor og farfar boede. Kornet vejede blidt i vinden og køerne stod og græssede på den anden side af det elektriske hegn. Et hegn som man godt vidste, at man ikke skulle røre, men alligevel ikke helt kunne lade være i fred. Vi sov i senge med madrasser af kradset uld. Og i det mest velduftende rullede knitrende sprøde hvide sengetøj. I dyner der var tunge som et ondt år. Men vi sov, og vi sov godt. Man kunne høre farmor og farfar se fjernsyn neden under, som mumlende stemmer. Det var lyden af tryghed og voksne.
Om morgenen fik vi altid farmors friskbagte brød og sødmælk til, der var så isende koldt, at det gjorde ondt i fortænderne. På brødet var farmors hjemmelavede æblegelé. Når vi sad der og spiste kom posten altid, og det var det gammeldags landpostbud, der altid lige kom og fik en kop kaffe. I øvrigt leverede han det nyeste lokale sladder. Dernæst rendte vi ud og legede. I værkstedet. På markerne. I jordbær bedet, og spiste jordbær så vores små maver var ved at eksplodere. Farmor gik altid igang med middags mad lige efter morgenmaden. Hun gravede kartofler op og stod og skrabede dem i en tynd vandstråle. Det var knap med vandet pga. egen brønd og ingen offentlig forsyning. Man spiste middagsmad og ikke frokost. Solidt måltid med varm mad og den tykkeste brune fede sovs man kan tænke sig. Salat fra haven og alt var så frisk. Det smagte himmelsk. Farmor og farfar sov også til middag i ca. 20 minutter. Der var specielt her, vi gjorde de ting vi ikke måtte. Rendte rundt i kornmarkerne, og det var ikke i sprøjte sporene. Der blev altid trådt korn ned i de små pauser. Farfar gav os skideballer for det, men det må have prellet af på os. Gjorde det igen og igen. Nede af deres lille grusvej lå et hus overfor. Hvor Emil boede. En gammel hvidhåret mand, der havde en have så prægtig at det var overdådigt. Han havde også en guldfiske dam, og de gange jeg har været på ferie med min bror og fætter løb jeg altid med til guldfiske dammen som det tynde øl. De to slamberter fangede fiskene og lagde dem på kanten og så var det ellers med, at stikke af i en fart. Der stod jeg så - med næsten moderlige følelser for de små fisk. Lagde dem tilbage i bassinet. Emil kom altid ud og råbte af drengene der allerede var halvvejs oppe mod huset igen. Tog imod skideballen på deres vegne, men fik et blidt klap på hovedet af Emil der sagde, at han jeg var en god pige.
Jeg kunne godt lide ferierne hos farmor og farfar, selvom der ikke skete så meget. Men kunne bestemt ikke lide, hvis vi startede med at holde ferie der. Så gik jeg gerne op i soveværelset og stod og kiggede længe efter bilen når den kørte ned af markvejen. Fældede en tåre fordi, at jeg savnede min mor. Men ingen måtte se det. Farmor har helt sikkert set og vidst det, men gav mig friheden til at håndtere det uden hendes indblanden. Hun kunne godt virke som en skrap dame, men hun var faktisk blid som et lam. Sad og nuldrede vores hænder og fødder når vi krøb sammen i sofaen efter aftensmaden (som var rugbrød med alskens hjemmelavet pålæg). Hun strikkede og hæklede, og lyden af pindene der slog sammen dyssede mig næsten i søvn. Selvom det reelt nok har været alt den friske luft i løbet af dagen.
Mine ferieminder fra barndommen er herlige, og står faktisk knivskarpe når jeg henter dem frem. Jeg kan dufte duftene fra dengang når jeg tænker. Og smage maden. Så er det jeg tænker, hvad det mon er for nogle helt specielle minder Frederik tager med sig fra sommeren? Og Nanna med tiden. Er det duften af nyslået græs? Er det når vi som i går aftes, render ud kl. 20 om aftenen bare i undertøj og går amok i jordbær bedet? Når vi skal igang med saft sæsonen, startende med hyldeblomst saft i morgen, om en måneds tid ribs og jordbær saft og hen over efteråret presser alle æbler til saft? Jeg håber han også får nogle fede sommerminder. Han skal på ferie med farmor og farfar i sommerhus, sammen med 2 fætre i næste uge. Men de har huset til salg, så måske den tradition snart ophører. Den vil naturligvis blive afløst af noget andet. Når han er på ferie hos mormor om sommeren, er der som regel en fætter eller kusine også fra Luxembourg. Det adskiller sig naturligvis fra de mange små ferier han ellers er på derude i løbet af et år.
Jeg kan se, at Frederik oplever mange flere ting med sine bedsteforældre end vi gjorde med vores. De underholdt os ikke på samme måde. Det gjorde vi selv. Og fantasien sprang alle rammer på sådan en uges tid. Vi kunne få alt ud af ingenting. Der bliver de små langt mere underholdt i dag, og jeg ved at Frederik værdsætter de små udflugter i stor stil. Hans respektive bedsteforældre har ikke gamle frugthaver, men derimod gårdhaver med krukker. Det gør jo alt andet lige legen til noget andet.
Men nu er det sommer og sol. Det er fedt. Og i weekenden skal vi have ungernes vandland op på terrassen, og Frederik og jeg skal ud og plukke jordbær på et pluk selv sted. Så mange har vi nemlig ikke i haven, at man kan spise sig en mavepine til. Mavepine jeg har fortalt ham om, og han vil så gerne prøve det. Og jeg under ham sådan en oplevelse. Den hører nemlig rigtig dansk sommer til.
'
Jeg syntes det var herligt, at lege ude i det lille sommerskur de havde i haven. Sådan et lysthus, hvor de voksne sad og drak kaffe i skygge. I sådan nogle havestole, der var lavet af gummisnore og hvor en lille barnenumse snildt kunne smutte ned igennem de der snore. Og de klistrede total fast til ens lår! Der var skam også store brune havestole, med hynder så tykke i brune og orange farver. Syntes de var noget af det flotteste jeg havde set længe. Ude i haven var der frugttræer og frugt buske. Og en hængesofa. Tænkte, at man virkelig var noget ved musikken når man havde sådan een.
I de første år som feriebarn der, var det altid med morfar på deltid. Han arbejde stadig som kedelpasser på byens bryggeri Slotsmøllen. Jeg elskede at kigge på klokken og få mormor til igen og igen at fortælle, hvornår han kom hjem. Imens kunne jeg sagtens sidde længe og lukke låg op og lukke låg i, på en lille spilledåse med det fineste velour indeni og en lille danserinde i midten. Ellers legede vi købmand i kælderen søster og jeg. Der var gemt gammel emballage, som vi havde til rådighed. Vi kunne få timer til at gå på denne måde. Skatkammeret i kældren, var et lille rum bag en tremmedør, hvor der var sodavand og øl fra gulv til loft, imellem mormors sylteglas. Man var vel ikke ansat på bryggeri for ingenting! Vi måtte altid drikke sodavand så det stod efter os. Men gjorde det mærkelig nok ikke rigtig.
Min mormor var en temmelig bekymret type, der var bange for at vi blev stukket af hvepse, eller faldt ned af deres trapper, fik ting galt i halsen osv. osv. Men mærkelig nok tog hun det helt roligt, at vi gik i værkstedet og hamrede skibe sammen og løb ned i vandkanten og søsatte dem. Vi måtte dog ikke løbe derned, når mormor og morfar lå og sov til middag. Der skulle vi være stille. Og vi var det også. Sad og legede i haven imens, eller gik rundt i de knitrende perlesten hvilket var en herlig lyd. Kulminationen på ferierne hos dem var altid, når vi tog ind til byen og hentede morfar på bryggeriet og bagefter tog i Kvickly og spiste røde pølser i cafeteriet. Der var rullebånd til første salg. Det var så stort.
Når vi havde været der nogle dage, gik turen til huset på landet hvor farmor og farfar boede. Kornet vejede blidt i vinden og køerne stod og græssede på den anden side af det elektriske hegn. Et hegn som man godt vidste, at man ikke skulle røre, men alligevel ikke helt kunne lade være i fred. Vi sov i senge med madrasser af kradset uld. Og i det mest velduftende rullede knitrende sprøde hvide sengetøj. I dyner der var tunge som et ondt år. Men vi sov, og vi sov godt. Man kunne høre farmor og farfar se fjernsyn neden under, som mumlende stemmer. Det var lyden af tryghed og voksne.
Om morgenen fik vi altid farmors friskbagte brød og sødmælk til, der var så isende koldt, at det gjorde ondt i fortænderne. På brødet var farmors hjemmelavede æblegelé. Når vi sad der og spiste kom posten altid, og det var det gammeldags landpostbud, der altid lige kom og fik en kop kaffe. I øvrigt leverede han det nyeste lokale sladder. Dernæst rendte vi ud og legede. I værkstedet. På markerne. I jordbær bedet, og spiste jordbær så vores små maver var ved at eksplodere. Farmor gik altid igang med middags mad lige efter morgenmaden. Hun gravede kartofler op og stod og skrabede dem i en tynd vandstråle. Det var knap med vandet pga. egen brønd og ingen offentlig forsyning. Man spiste middagsmad og ikke frokost. Solidt måltid med varm mad og den tykkeste brune fede sovs man kan tænke sig. Salat fra haven og alt var så frisk. Det smagte himmelsk. Farmor og farfar sov også til middag i ca. 20 minutter. Der var specielt her, vi gjorde de ting vi ikke måtte. Rendte rundt i kornmarkerne, og det var ikke i sprøjte sporene. Der blev altid trådt korn ned i de små pauser. Farfar gav os skideballer for det, men det må have prellet af på os. Gjorde det igen og igen. Nede af deres lille grusvej lå et hus overfor. Hvor Emil boede. En gammel hvidhåret mand, der havde en have så prægtig at det var overdådigt. Han havde også en guldfiske dam, og de gange jeg har været på ferie med min bror og fætter løb jeg altid med til guldfiske dammen som det tynde øl. De to slamberter fangede fiskene og lagde dem på kanten og så var det ellers med, at stikke af i en fart. Der stod jeg så - med næsten moderlige følelser for de små fisk. Lagde dem tilbage i bassinet. Emil kom altid ud og råbte af drengene der allerede var halvvejs oppe mod huset igen. Tog imod skideballen på deres vegne, men fik et blidt klap på hovedet af Emil der sagde, at han jeg var en god pige.
Jeg kunne godt lide ferierne hos farmor og farfar, selvom der ikke skete så meget. Men kunne bestemt ikke lide, hvis vi startede med at holde ferie der. Så gik jeg gerne op i soveværelset og stod og kiggede længe efter bilen når den kørte ned af markvejen. Fældede en tåre fordi, at jeg savnede min mor. Men ingen måtte se det. Farmor har helt sikkert set og vidst det, men gav mig friheden til at håndtere det uden hendes indblanden. Hun kunne godt virke som en skrap dame, men hun var faktisk blid som et lam. Sad og nuldrede vores hænder og fødder når vi krøb sammen i sofaen efter aftensmaden (som var rugbrød med alskens hjemmelavet pålæg). Hun strikkede og hæklede, og lyden af pindene der slog sammen dyssede mig næsten i søvn. Selvom det reelt nok har været alt den friske luft i løbet af dagen.
Mine ferieminder fra barndommen er herlige, og står faktisk knivskarpe når jeg henter dem frem. Jeg kan dufte duftene fra dengang når jeg tænker. Og smage maden. Så er det jeg tænker, hvad det mon er for nogle helt specielle minder Frederik tager med sig fra sommeren? Og Nanna med tiden. Er det duften af nyslået græs? Er det når vi som i går aftes, render ud kl. 20 om aftenen bare i undertøj og går amok i jordbær bedet? Når vi skal igang med saft sæsonen, startende med hyldeblomst saft i morgen, om en måneds tid ribs og jordbær saft og hen over efteråret presser alle æbler til saft? Jeg håber han også får nogle fede sommerminder. Han skal på ferie med farmor og farfar i sommerhus, sammen med 2 fætre i næste uge. Men de har huset til salg, så måske den tradition snart ophører. Den vil naturligvis blive afløst af noget andet. Når han er på ferie hos mormor om sommeren, er der som regel en fætter eller kusine også fra Luxembourg. Det adskiller sig naturligvis fra de mange små ferier han ellers er på derude i løbet af et år.
Jeg kan se, at Frederik oplever mange flere ting med sine bedsteforældre end vi gjorde med vores. De underholdt os ikke på samme måde. Det gjorde vi selv. Og fantasien sprang alle rammer på sådan en uges tid. Vi kunne få alt ud af ingenting. Der bliver de små langt mere underholdt i dag, og jeg ved at Frederik værdsætter de små udflugter i stor stil. Hans respektive bedsteforældre har ikke gamle frugthaver, men derimod gårdhaver med krukker. Det gør jo alt andet lige legen til noget andet.
Men nu er det sommer og sol. Det er fedt. Og i weekenden skal vi have ungernes vandland op på terrassen, og Frederik og jeg skal ud og plukke jordbær på et pluk selv sted. Så mange har vi nemlig ikke i haven, at man kan spise sig en mavepine til. Mavepine jeg har fortalt ham om, og han vil så gerne prøve det. Og jeg under ham sådan en oplevelse. Den hører nemlig rigtig dansk sommer til.
'
mandag den 28. juni 2010
Konge investering
Ja ja ja - det har været skrevet MANGE gange før. Nanna sover kun halve timer og bla bla bla. Men sjovt nok både 2 og 3 timer, når hun blev lagt i egen seng for helt nedrullede gardiner og total mørklagt værelse. Men i vognene blev det kun til en halv time. Arh 40 minutter hvis det var en god dag :-)
Moderen investerede i tidernes morgen i en forlænget solskærm for, at denne kunne skærme for solstråler når vi gik tur. For, at de ikke ramte lige ind i ansigtet og man slæber sig skæv ryg til for at slæbe vognen efter sig. Solskærmen har faktisk en fantastisk egenskab, at den kan mørklægge vognen total og dette brugte jeg en dag, hvor jeg ikke kunne finde myggenettet. Og mygge/fluenet er det jo ligesom højsæson for netop nu.
Men altså: det skulle så tage mig alt denne tid at finde ud af bruge denne funktion. Og hvorfor f..... har jeg dog ikke gjort det noget før? Ta daaaaaaa - mørklagt vogn ganske som et mørklagt værelse. Min lille kravlenisse sover den ene time efter den anden nu i hendes vogne. Og mig? Ja jeg læser både dameblade imens, slikker sol og drikker spandevis af kaffe med veninderne.
Var der så ikke også noget med, at jeg i forrige indlæg skrev, at NU kom der billeder på? Åh jo. Men vi har taget så sindsyg mange billeder og film af vores unger, at PC'eren her stort set ikke har mere hukommelse tilbage til, at lægge mere ind på den. Så billederne ligger trygt og godt på respektive kameraer og videokamera. Herren er ude for, at proviantere en ekstern harddisk (tror jeg nok det er) så vi kan få tømt for tur til Luxembourg, ferie på Tenerife, Legoland tur, "jeg kan kravle" billeder, billeder af sommerbørn i haven osv. osv. Men for den da, hvor er livet herligt og nemt når solen skinner. Børnene tillige. De hviner og griner dagen lang. Nanna er også den nemmeste lille pige at have med ud i byen hvis mor vil det en dag. Hun lægger sig til at sove uden brok i vognen om så der står et hornorkester og spiller lige ved siden af hende!!! Den præsterede Frederik aldrig nogen sinde. Så i morgen tager vi atter på shopping og café tur. Hun kan faktisk rigtig godt lide når der er en masse at se på. Bare sidde og iagttage fra vognen. Bevægelse er hun dog ellers også blevet svært glad for, og møffer afsted på de små knæ. Rejser sig efterhånden også op af mange ting. Flere bedre end andre. Der er ihvertfald røget en standerlampe på den bekostning.
Vi har 5 uger tilbage inden vi tager hul på vuggestue livet. FEM uger?!?! Hun er helt sikkert klar, men det er jeg til gengæld bare slet ikke. Jeg har sku da lige født hende. Vuggestuen tager kun ind pr. den første i måneden, og da jeg starter igen på arbejde den 30.8 var vuggestue start 1.9 ikke en option. Men heldigvis får vi en blid start. Men så tror jeg også vi får en brat opvågning. Ikke mere sove til vi vågner ml. 8 og 9 om morgenen. Ikke noget hængen længe over morgenmad. Og aldrig mere barsel. Så jeg iler hastigt ind til den lille der vist har gang i noget nu hun ikke må. Vi skal nemlig nyde 187% af de sidste uger vi har på fuldtid.
Dog lige en allersidste kommentar: jeg har klippet Nanna's SÅ fine lange hår af. Bestemt ikke med min gode vilje. Men hår elastikker og spænder blev revet ud ligeså snart de kom i. Og proppet i munden. Hundeangst for, at hun ville blive kvalt i et sådan, måtte håret lade livet. Hun var ellers lige så fin med 2 små rottehaler :-)
Moderen investerede i tidernes morgen i en forlænget solskærm for, at denne kunne skærme for solstråler når vi gik tur. For, at de ikke ramte lige ind i ansigtet og man slæber sig skæv ryg til for at slæbe vognen efter sig. Solskærmen har faktisk en fantastisk egenskab, at den kan mørklægge vognen total og dette brugte jeg en dag, hvor jeg ikke kunne finde myggenettet. Og mygge/fluenet er det jo ligesom højsæson for netop nu.
Men altså: det skulle så tage mig alt denne tid at finde ud af bruge denne funktion. Og hvorfor f..... har jeg dog ikke gjort det noget før? Ta daaaaaaa - mørklagt vogn ganske som et mørklagt værelse. Min lille kravlenisse sover den ene time efter den anden nu i hendes vogne. Og mig? Ja jeg læser både dameblade imens, slikker sol og drikker spandevis af kaffe med veninderne.
Var der så ikke også noget med, at jeg i forrige indlæg skrev, at NU kom der billeder på? Åh jo. Men vi har taget så sindsyg mange billeder og film af vores unger, at PC'eren her stort set ikke har mere hukommelse tilbage til, at lægge mere ind på den. Så billederne ligger trygt og godt på respektive kameraer og videokamera. Herren er ude for, at proviantere en ekstern harddisk (tror jeg nok det er) så vi kan få tømt for tur til Luxembourg, ferie på Tenerife, Legoland tur, "jeg kan kravle" billeder, billeder af sommerbørn i haven osv. osv. Men for den da, hvor er livet herligt og nemt når solen skinner. Børnene tillige. De hviner og griner dagen lang. Nanna er også den nemmeste lille pige at have med ud i byen hvis mor vil det en dag. Hun lægger sig til at sove uden brok i vognen om så der står et hornorkester og spiller lige ved siden af hende!!! Den præsterede Frederik aldrig nogen sinde. Så i morgen tager vi atter på shopping og café tur. Hun kan faktisk rigtig godt lide når der er en masse at se på. Bare sidde og iagttage fra vognen. Bevægelse er hun dog ellers også blevet svært glad for, og møffer afsted på de små knæ. Rejser sig efterhånden også op af mange ting. Flere bedre end andre. Der er ihvertfald røget en standerlampe på den bekostning.
Vi har 5 uger tilbage inden vi tager hul på vuggestue livet. FEM uger?!?! Hun er helt sikkert klar, men det er jeg til gengæld bare slet ikke. Jeg har sku da lige født hende. Vuggestuen tager kun ind pr. den første i måneden, og da jeg starter igen på arbejde den 30.8 var vuggestue start 1.9 ikke en option. Men heldigvis får vi en blid start. Men så tror jeg også vi får en brat opvågning. Ikke mere sove til vi vågner ml. 8 og 9 om morgenen. Ikke noget hængen længe over morgenmad. Og aldrig mere barsel. Så jeg iler hastigt ind til den lille der vist har gang i noget nu hun ikke må. Vi skal nemlig nyde 187% af de sidste uger vi har på fuldtid.
Dog lige en allersidste kommentar: jeg har klippet Nanna's SÅ fine lange hår af. Bestemt ikke med min gode vilje. Men hår elastikker og spænder blev revet ud ligeså snart de kom i. Og proppet i munden. Hundeangst for, at hun ville blive kvalt i et sådan, måtte håret lade livet. Hun var ellers lige så fin med 2 små rottehaler :-)
onsdag den 9. juni 2010
Træt og glad
Der er sket så sindsygt meget siden sidste indlæg. Og lige nu er jeg vist for træt til, at remse bare lidt af det op. Men altså: livet er for lækkert i øjeblikket syntes jeg.
Så nu har jeg nedfældet på skrift, at jeg indenfor 3-4 dage skal have opdateret denne blog, og lagt billeder ud af badende børn, børn i flyvere, lufthavne, haven, stranden, sovende på de mærkeligste steder, spisende, legende og trætte. For nu er vi vist alle trætte ovenpå et lidt højt aktivitets niveau igennem knap 3 uger. Kl. var ihvertfald 10.30 inden resten af familien begyndt at sige godmorgen til en morgenfrisk Majsemor her til morgen. Og Nanna har næsten sovet dagen væk. Og nu vil jeg i seng.
Ses......
Så nu har jeg nedfældet på skrift, at jeg indenfor 3-4 dage skal have opdateret denne blog, og lagt billeder ud af badende børn, børn i flyvere, lufthavne, haven, stranden, sovende på de mærkeligste steder, spisende, legende og trætte. For nu er vi vist alle trætte ovenpå et lidt højt aktivitets niveau igennem knap 3 uger. Kl. var ihvertfald 10.30 inden resten af familien begyndt at sige godmorgen til en morgenfrisk Majsemor her til morgen. Og Nanna har næsten sovet dagen væk. Og nu vil jeg i seng.
Ses......
lørdag den 1. maj 2010
Syntes egentlig det er luksus
Nanna 7½ måned. Et rigtig lille livsstykke der virkelig er begyndt at elske fest, ballade, andre børn (med tryk under samværd med andre børn og i særdelshed hendes storebror), verden, sin familie og mad. Masser af mad. Mad som i: "jeg har næsten tykkere lår nu, end min storebror". Hun er en rigtig trunte.
Vi hører hende dog også en del i øjeblikket. Både jubelskrig over ting der fryder hende. Brokken over ting der er kedelige. Og så en hel masse klagesang over tænderne. Uh hvor de små bisser volder hende trælse stunder. Den første mærkede jeg for en uge siden. Og i dag tand nr. 2. Om der er endnu een på vej er uvist, men putte ritualet der max plejer at tage 15 min (incl. en hel flaske vælling) strakte sig over 3 timers brok. Og hun var træt. SÅ træt. Men bed, rev, skreg, hylede, baskede, vendte og drejede sig i eet væk. Jeg syntes det er bisset af de bisser, at de er så dumme ved hende. Nætterne er også ret urolige og jeg kan til tider føle, at det er som at have en nyfødt der skal mættes hver anden time. Hvilket igrunden var luksus i forhold til, at blive vækket minimum hver ½ time af et meget urolig barn.
Jeg håber, at tænderne holder pause her om en måneds tid. For der skal vi ud og rejse. På en rigtig charterferie. Noget vi aldrig har prøvet før, og egentlig ikke rigtig kunne se os selv være deltagere i. Men jeg kan pludselig godt se plottet med babypool med solfaktor 50 net over, børnepools til Frederik, børne disco nogle aftener, alt hvad vi kan spise og drikke i løbet af dagen når VI har lyst (læs: når børnene er sultne). Stor lejlighed med garanteret rolige omgivelser. Med spa bad (fy skamme - det er ikke godt for miljøet med alt det vand frås). Ikke røre en finger. Bare være sammen som familie. Slentre rundt med en klapvogn. Bade. Sove. Grine. Nyde solen. Ingen vasketøj, ingen madlavning, ingenting som derhjemme. Derfor må tænderne gerne tage på ferie ligeledes, hvis nogle vil høre min mening.
Den "rigtige" sommerferie der i juli måned, bliver en kombi af lidt små udflugter i DK og ellers se hvad vi får lyst til.
Men når man sidder her og snart tager hul på sommeren, så bliver jeg også sådan lidt grebet af halv agtig panik. For når sommerferien slutter, så skal min lille sveske starte i vuggestue. GYS altså. Fra hun begynder, til jeg selv starter igen er der en måned, da jeg lige skal have brændt noget ferie af inden opstart. Waukk - kun 3 måneder mere af dette intense liv med baby. Aldrig mere barsel. Aldrig mere baby. Aldrig mere super god tid med børnene (altså udover ferier og weekender), hvor vi kan hænge længe over eksempelvis morgenmaden. Dette faktum har gjort, at jeg suger alt ud af stunderne som jeg overhovedet kan.
Nej det er ikke længere surt, at Nanna kun sover 3 x ½ time om dagen. For så har jeg ekstra meget tid sammen med hende. Det er heller ikke surt, at trille vogn i øs pøs regnvejr. Det bliver nydt fordi, at om ikke så længe kan jeg ikke bare smutte ud og gå en times tid 3 gange om dagen. Jeg kan ikke på samme måde, opleve hvordan skoven springer mere og mere ud for hver dag der går, og plukke anemoner så jeg næsten drukner i dem. Jeg er i den grad virkelig begyndt at nyde min barsel i fulde drag. Samværd med veninder. Mødregruppe træf med 2 andre fantastiske kvinder (vi var oprindelig 4, men kun de 3 af os klingede helt perfekt). Små udflugter. Ture i byen med klapvogn og baby der sidder og hviner af fryd. Hente en Frederik der cykler hjem og fortæller mig alt i hele verden, af brugbar og knap så brugbar information. Svinge børnene på deres nye gyngestativ i haven. Lyden af børn der leger i haven når Frederik har vennebesøg. Naboer der også yngler i stor stil (lige ankommet en lille legekammerat, og 2 lige på trapperne) og samværd med mødrene og gåture med dem.
Og endnu en herlig uge i vente: i morgen besøg af 4 prægtige mennesker: grønlandsposten med Iluuna og Maliina, samt Krone M's ukronede dronning . Jeg glæder mig vildt meget til at se dem alle 4. Mandag med mødregruppe. Onsdag på veninde tur hele dagen (vi skal røre ved alt tøj i butikkerne, spise frokost, drikke kaffe og sludre/sladre) og Nanna til mormor, torsdag besøg af veninde her, og fredag aften ud og spise tapas og på drinksbar, imens faderen er med børnene. Tror jeg skal dampe af næste weekend.
Livet på barsel har pludselig ændret sig til, at være en herlig ting. Også selvom tænderne giver pylder i hverdagen.
Vi hører hende dog også en del i øjeblikket. Både jubelskrig over ting der fryder hende. Brokken over ting der er kedelige. Og så en hel masse klagesang over tænderne. Uh hvor de små bisser volder hende trælse stunder. Den første mærkede jeg for en uge siden. Og i dag tand nr. 2. Om der er endnu een på vej er uvist, men putte ritualet der max plejer at tage 15 min (incl. en hel flaske vælling) strakte sig over 3 timers brok. Og hun var træt. SÅ træt. Men bed, rev, skreg, hylede, baskede, vendte og drejede sig i eet væk. Jeg syntes det er bisset af de bisser, at de er så dumme ved hende. Nætterne er også ret urolige og jeg kan til tider føle, at det er som at have en nyfødt der skal mættes hver anden time. Hvilket igrunden var luksus i forhold til, at blive vækket minimum hver ½ time af et meget urolig barn.
Jeg håber, at tænderne holder pause her om en måneds tid. For der skal vi ud og rejse. På en rigtig charterferie. Noget vi aldrig har prøvet før, og egentlig ikke rigtig kunne se os selv være deltagere i. Men jeg kan pludselig godt se plottet med babypool med solfaktor 50 net over, børnepools til Frederik, børne disco nogle aftener, alt hvad vi kan spise og drikke i løbet af dagen når VI har lyst (læs: når børnene er sultne). Stor lejlighed med garanteret rolige omgivelser. Med spa bad (fy skamme - det er ikke godt for miljøet med alt det vand frås). Ikke røre en finger. Bare være sammen som familie. Slentre rundt med en klapvogn. Bade. Sove. Grine. Nyde solen. Ingen vasketøj, ingen madlavning, ingenting som derhjemme. Derfor må tænderne gerne tage på ferie ligeledes, hvis nogle vil høre min mening.
Den "rigtige" sommerferie der i juli måned, bliver en kombi af lidt små udflugter i DK og ellers se hvad vi får lyst til.
Men når man sidder her og snart tager hul på sommeren, så bliver jeg også sådan lidt grebet af halv agtig panik. For når sommerferien slutter, så skal min lille sveske starte i vuggestue. GYS altså. Fra hun begynder, til jeg selv starter igen er der en måned, da jeg lige skal have brændt noget ferie af inden opstart. Waukk - kun 3 måneder mere af dette intense liv med baby. Aldrig mere barsel. Aldrig mere baby. Aldrig mere super god tid med børnene (altså udover ferier og weekender), hvor vi kan hænge længe over eksempelvis morgenmaden. Dette faktum har gjort, at jeg suger alt ud af stunderne som jeg overhovedet kan.
Nej det er ikke længere surt, at Nanna kun sover 3 x ½ time om dagen. For så har jeg ekstra meget tid sammen med hende. Det er heller ikke surt, at trille vogn i øs pøs regnvejr. Det bliver nydt fordi, at om ikke så længe kan jeg ikke bare smutte ud og gå en times tid 3 gange om dagen. Jeg kan ikke på samme måde, opleve hvordan skoven springer mere og mere ud for hver dag der går, og plukke anemoner så jeg næsten drukner i dem. Jeg er i den grad virkelig begyndt at nyde min barsel i fulde drag. Samværd med veninder. Mødregruppe træf med 2 andre fantastiske kvinder (vi var oprindelig 4, men kun de 3 af os klingede helt perfekt). Små udflugter. Ture i byen med klapvogn og baby der sidder og hviner af fryd. Hente en Frederik der cykler hjem og fortæller mig alt i hele verden, af brugbar og knap så brugbar information. Svinge børnene på deres nye gyngestativ i haven. Lyden af børn der leger i haven når Frederik har vennebesøg. Naboer der også yngler i stor stil (lige ankommet en lille legekammerat, og 2 lige på trapperne) og samværd med mødrene og gåture med dem.
Og endnu en herlig uge i vente: i morgen besøg af 4 prægtige mennesker: grønlandsposten med Iluuna og Maliina, samt Krone M's ukronede dronning . Jeg glæder mig vildt meget til at se dem alle 4. Mandag med mødregruppe. Onsdag på veninde tur hele dagen (vi skal røre ved alt tøj i butikkerne, spise frokost, drikke kaffe og sludre/sladre) og Nanna til mormor, torsdag besøg af veninde her, og fredag aften ud og spise tapas og på drinksbar, imens faderen er med børnene. Tror jeg skal dampe af næste weekend.
Livet på barsel har pludselig ændret sig til, at være en herlig ting. Også selvom tænderne giver pylder i hverdagen.
onsdag den 14. april 2010
Velbekomme
Kl. 07.30 : stor portion grød. Mælk dertil.
Kl. 10.00: Endnu en portion grød, samt en "babysmoothie" (erstating blended med 1 banan, jordbær og lidt A38. Serveret på flaske med vællingsut. Ryger lige ned og en absolut favorit)
Kl. 12:15: Vi er i skoven og der skal lige lidt mælk til.
Kl. 13:30: Så er det tid til grød igen, tilsat frugtmos.
Kl. 15:30: Napper lige en stor omgang mælk.
Kl. 17:00: Fuldstændig panisk sulten, og spiser en stor kogt bagekartoffel, en dampet rødspætte, en gulerod samt lidt brocolli. Blended.
Kl. 18-20: Er puttet (for man sover jo næsten ikke i løbet af dagen) og i perioden napper man lige næsten 400 ml. flydende, fordelt på vælling og mælk. Halvsovende.
Sig mig lige - har den pige da bare ingen bund?
Det er da godt, at der findes fast føde og moderen ikke skal producere det som brystmælk. Så var jeg dejset omkuld for 2 måneder siden.
Og så skulle man tro, at den lille dame sover heeelt indtil i morgen tidlig ovenpå alt det mad! Men så skulle det da være første gang, for ovenstående er det daglige scenarie. Næh - man napper da også lige et par omgang mælk om natten.
Bøvs siger jeg bare. Ikke noget at sige til, at vi stille og rolig lægger str. 74 på hylden, og er hoppet i str. 80/1 år. Og hun blev 7 måneder idag.
Kl. 10.00: Endnu en portion grød, samt en "babysmoothie" (erstating blended med 1 banan, jordbær og lidt A38. Serveret på flaske med vællingsut. Ryger lige ned og en absolut favorit)
Kl. 12:15: Vi er i skoven og der skal lige lidt mælk til.
Kl. 13:30: Så er det tid til grød igen, tilsat frugtmos.
Kl. 15:30: Napper lige en stor omgang mælk.
Kl. 17:00: Fuldstændig panisk sulten, og spiser en stor kogt bagekartoffel, en dampet rødspætte, en gulerod samt lidt brocolli. Blended.
Kl. 18-20: Er puttet (for man sover jo næsten ikke i løbet af dagen) og i perioden napper man lige næsten 400 ml. flydende, fordelt på vælling og mælk. Halvsovende.
Sig mig lige - har den pige da bare ingen bund?
Det er da godt, at der findes fast føde og moderen ikke skal producere det som brystmælk. Så var jeg dejset omkuld for 2 måneder siden.
Og så skulle man tro, at den lille dame sover heeelt indtil i morgen tidlig ovenpå alt det mad! Men så skulle det da være første gang, for ovenstående er det daglige scenarie. Næh - man napper da også lige et par omgang mælk om natten.
Bøvs siger jeg bare. Ikke noget at sige til, at vi stille og rolig lægger str. 74 på hylden, og er hoppet i str. 80/1 år. Og hun blev 7 måneder idag.
mandag den 5. april 2010
Dejlig påske
Skøn påske her i familien. Set al vores nærmeste familie på begge sider. Søskende og deres børn. Bedsteforældre. Onkler, tanter, faster, moster osv. Joh det har skisme været rigtig hyggeligt. Og børnene har nydt det, og nydt opmærksomheden og ikke mindst al den chokolade der sådan falder af, igennem sådan en højtid.
Og i dag har vi okset afsted allesammen i skoven og spist medbragte madpakker. Jeg selv har også nydt Marselisborg Skovene nogle dage i påsken, da vi tilbragte et par dage i streg med besøg hos min mor. Må nok sige, at jeg får gået en del kilometer i øjeblikket og elsker det bakkede terræn (det gør musklerne i mine baglår også kan jeg mærke) og stilheden i skoven. Ikke mindst skovbunden der forvandler sig til et frodigt grønt tæppe i disse dage. Og tænk sig lige - fra i formiddags til eftermiddag var forskellen i skovbunden, at anemonerne var begyndt at springe ud. Joh jeg ser det såmænd, for tilbringer faktisk omkring 4 timer daglig (af 3 omgange) i skovene omkring os. Love it - love it - love it.
Og i dag har vi okset afsted allesammen i skoven og spist medbragte madpakker. Jeg selv har også nydt Marselisborg Skovene nogle dage i påsken, da vi tilbragte et par dage i streg med besøg hos min mor. Må nok sige, at jeg får gået en del kilometer i øjeblikket og elsker det bakkede terræn (det gør musklerne i mine baglår også kan jeg mærke) og stilheden i skoven. Ikke mindst skovbunden der forvandler sig til et frodigt grønt tæppe i disse dage. Og tænk sig lige - fra i formiddags til eftermiddag var forskellen i skovbunden, at anemonerne var begyndt at springe ud. Joh jeg ser det såmænd, for tilbringer faktisk omkring 4 timer daglig (af 3 omgange) i skovene omkring os. Love it - love it - love it.
fredag den 26. marts 2010
Det går jo nok meget godt alligevel
Årh det skulle vel aldrig lige, være endnu et indlæg der handler om mine børn. Åh joh.... For der er efterhånden ikke ret meget, der handler om mig mere. Det går rigtig meget op i børn. Hele tiden og døgnets 24 timer. Jeg tænker, at det bliver ren ferie, at starte op på arbejde igen. Tænk sig lige, at kunne sidde helt stille og rolig ½ time og spise frokost og bare slappe af! De bør altså gøre noget, ved de der barselsdagpenge, for det er fandeme dårlig timebetaling man får, for 24 timers arbejde:-) MEN - det er jo alle pengene (eller mangel på samme) værd og meget meget mere.
Har dog stadig en baby, der kun sover ½ timer ad gangen. Og som er så træt og pyldret meget af tiden. Jeg prøver at hjælpe hende til, at få meget mere søvn indenborde og går laaaange ture med hende. Det blev faktisk til hele 80 km på en enkelt uge. Men det er som om, at som varmegraderne har taget til, har søvnen også aftaget. Lige på det punkt, savner jeg kulde. Hun sov ski så godt dengang. Hun sover 4-5 gange i løbet af en dag. ½ time ad gangen. Og hver gang hun vågner, er hun drøn hamrende sulten og skovler mad ind, som var det det allersidste måltid nogensinde. Hun har virkelig fået smag for mad i alle afskygninger, og spiser alt hvad der bliver serveret. Det er jo nemt. Jeg har en fornemmelse af, at der sker så meget i den lille piges krop, at hun simpelthen ikke kan finde ro til at sove. Eksempelvis knækkede hun i dag koden omkring at krybe omkring. Ikke rigtig kravle, men frem det kommer hun godt nok. Har okset og bakset med det i en uges tid, og været ret frustreret. Frederik var 7½ måned da han knækkede koden. Og dengang fik jeg at vide, at det var tidlig på færde. Nanna er ikke engang 6½ måned. Og skal på det motoriske tillægges hendes for tidlige ankomst. Forstået på den måde, at hun nok ville være lidt langsommere på aftrækkeren i den henseende. Øhhhhh nåh, siger jeg bare. Heldigvis kender Nanna ikke de naturlove, og hamrer afsted i udviklingen. Nu må hun dog gerne snart udvikle et ordentlig søvn mønster. Det tyndslider en mor, aldrig nogensinde at have bare 4 sammenhængende minutter til sig selv. Hvor man kan sidde og drøne en rugbrødsmad ned.
Men jeg kan vel heller ikke få i både pose og sæk. For når hun lægges til natten, så sover hun ml. 12 og 13 timer. Får 1-2 gange flaske, men tager kun et par mundfulde efterhånden. Men hun skal lige have smurt ganen bare lidt.
Frederik og Nanna sammen. Åh my hvor er de bare fantastiske. De nyder virkelig hinandens selskab, og får hverandre til at grine og gerne højlydt. Jeg bliver drøn stolt når de ligger og leger og kommunikerer på et niveau, som ingen voksen nogensinde kan tune ind på. Det er deres stunder, og vi lader dem få dem helt og holdent i fred. Men nøj hvor vi kigger om hjørner og iagttager dem. Og bliver temmelig bløde om hjerterne. Det er svært, at blive i baggrunden. Men jeg gør det, så de kan udvikle deres bånd helt og holdent uden vores indblanden. Og kan i øvrigt få fred til, at lave aftensmad imens jeg smugkigger på dem.
Min dejlige Frederik udvikler sig også i øjeblikket. På det grafiske plan. Jeg er målløs over, hvad han kan få ned på et stykke papir i hans alder. Skal forsøge, at tage billeder af hans tegninger og få dem lagt på her. Længe (ca. et år) har han tegnet perspektiv tegninger. Nu er de dog blevet så avancerede og detaljerede, at han længe har overhalet hans far i tegnekundskaber. Okay - min mand er ikke verdens bedst tegner. Det er vel til det man kalder husbehov. Vi havde en lille rask konkurrence om at tegne nogle dyr. Lad os bare sige, at Frederik slog os begge med flere længder. Og fortalte os, hvad vi havde gjort forkert. Stod som den der formnings lærer og belærte os begge omkring, hvad vi lige manglede eller kunne gøre bedre. Med ordene: "det kan du sagtens - du skal bare lige prøve det et par gange".
Og min skønne knægt gav mig det værste chok sidste weekend. Vi var ude at gå, og han på cykel. Han stak af fra mig flere gange, og til sidst måtte jeg sætte en skrap stemme på og fortælle ham, at nu blev han altså lige nøjagtig ved siden af mig og barnevognen. Ikke på vilkår, at han ville acceptere at jeg talte "med den stemme" (som han sagde), og han stak bagom mig og overpå den anden side af vejen. Ved et T kryds. Hvor en bil drejer om hjørnet. Det hele sker bare så hurtigt. Ser en bil der blokerer bremser, prøver at lokalisere Frederik og ser ham først, da bils kofanger er cirka 5 cm. fra ham. Hvor kunne det bare være gået så galt. Havde det været en traktor, tør jeg ikke tænke på hvor Frederik havde været nu. I chok over det der skete, fik jeg talt lidt mere med "den stemme" som han ikke brød sig om. Og pludselig var jeg verdens dummeste mor, og han ville aldrig mere hverken cykle eller snakke med mig. Heller ikke have et påskeæg af mig. For den da, hvor var han sur på mig. Men kom med våde og tårevædede øjne og gav mig undskyldnig og fortalte, at også han var blevet bange. Vi brugte 4 timer efterfølgende på, bare at sidde og kramme. Jeg kan slet slet ikke med, at være opfarende overfor ham. Han er så vigtig for mig, at det bør være fuldstændig unødvendigt at blive uvenner. Men nogle ting skal bare skæres ud i tykt bølgepap.
Livet kan blive så skrøbeligt i et splitsekund, og dette var endnu een af de stunder hvor jeg blev mindet om hvor dyrebare og fantastiske mine unger er. Og hvor meget de betyder for mig og hele mit liv. Også selvom man nogle gange, må tage den forkerte stemme på, og selvom man aldrig har tid til sig selv. Jeg ville jo aldrig aldrig nogensinde bytte mit liv som det er lige nu, med ikke at have dem. Den boldgade har jeg ligesom prøvet, og det er nederdrægtigt at mangle en af ungerne i sin rede. Jeg syntes stadig det er forkert, at mellemste er ham jeg aldrig mere kan få taget et billede af. Kan kun dokumentere eksempelvis hans 2 års fødseldag, med endnu et billede af en grav. Jeg mangler ham tit og ofte imellem mine hænder. Mangler at have fået lov til, at finde ud af hvem han var. Eller kunne være blevet.
Så chin up, og klø på med tingene som de er lige nu. Min tid kommer helt sikkert igen. Jeg har nemlig åbenbart udsigt til rigtig meget af min tid hvis jeg skal tro min læge i går. Han havde sjældent set, en diabetiker på 34. år med sygdommen, der var så velreguleret i årevis som jeg. Som ingen følgesygdomme havde. Det var næsten uhørt og nærmest magisk som han sagde. Så hvis jeg vil fortsætte på den måde, kunne jeg se frem til at blive en gammel dame med alle lemmer i behold, med fint gråt (eller bliver man ikke helt hvidhåret som gammel) hår. En der skal nyde egne børnebørn vokse op. Hende vil jeg gerne være, så jeg har ikke tænkt mig at ændre så meget. Jeg vil nemlig ikke være hende, der kommer til at mangle synet, et ben eller nyresvigt. Jeg hænger sku i det her liv med alt hvad jeg har. Om det så kun er med et par minutter her og der til mig selv.
Har dog stadig en baby, der kun sover ½ timer ad gangen. Og som er så træt og pyldret meget af tiden. Jeg prøver at hjælpe hende til, at få meget mere søvn indenborde og går laaaange ture med hende. Det blev faktisk til hele 80 km på en enkelt uge. Men det er som om, at som varmegraderne har taget til, har søvnen også aftaget. Lige på det punkt, savner jeg kulde. Hun sov ski så godt dengang. Hun sover 4-5 gange i løbet af en dag. ½ time ad gangen. Og hver gang hun vågner, er hun drøn hamrende sulten og skovler mad ind, som var det det allersidste måltid nogensinde. Hun har virkelig fået smag for mad i alle afskygninger, og spiser alt hvad der bliver serveret. Det er jo nemt. Jeg har en fornemmelse af, at der sker så meget i den lille piges krop, at hun simpelthen ikke kan finde ro til at sove. Eksempelvis knækkede hun i dag koden omkring at krybe omkring. Ikke rigtig kravle, men frem det kommer hun godt nok. Har okset og bakset med det i en uges tid, og været ret frustreret. Frederik var 7½ måned da han knækkede koden. Og dengang fik jeg at vide, at det var tidlig på færde. Nanna er ikke engang 6½ måned. Og skal på det motoriske tillægges hendes for tidlige ankomst. Forstået på den måde, at hun nok ville være lidt langsommere på aftrækkeren i den henseende. Øhhhhh nåh, siger jeg bare. Heldigvis kender Nanna ikke de naturlove, og hamrer afsted i udviklingen. Nu må hun dog gerne snart udvikle et ordentlig søvn mønster. Det tyndslider en mor, aldrig nogensinde at have bare 4 sammenhængende minutter til sig selv. Hvor man kan sidde og drøne en rugbrødsmad ned.
Men jeg kan vel heller ikke få i både pose og sæk. For når hun lægges til natten, så sover hun ml. 12 og 13 timer. Får 1-2 gange flaske, men tager kun et par mundfulde efterhånden. Men hun skal lige have smurt ganen bare lidt.
Frederik og Nanna sammen. Åh my hvor er de bare fantastiske. De nyder virkelig hinandens selskab, og får hverandre til at grine og gerne højlydt. Jeg bliver drøn stolt når de ligger og leger og kommunikerer på et niveau, som ingen voksen nogensinde kan tune ind på. Det er deres stunder, og vi lader dem få dem helt og holdent i fred. Men nøj hvor vi kigger om hjørner og iagttager dem. Og bliver temmelig bløde om hjerterne. Det er svært, at blive i baggrunden. Men jeg gør det, så de kan udvikle deres bånd helt og holdent uden vores indblanden. Og kan i øvrigt få fred til, at lave aftensmad imens jeg smugkigger på dem.
Min dejlige Frederik udvikler sig også i øjeblikket. På det grafiske plan. Jeg er målløs over, hvad han kan få ned på et stykke papir i hans alder. Skal forsøge, at tage billeder af hans tegninger og få dem lagt på her. Længe (ca. et år) har han tegnet perspektiv tegninger. Nu er de dog blevet så avancerede og detaljerede, at han længe har overhalet hans far i tegnekundskaber. Okay - min mand er ikke verdens bedst tegner. Det er vel til det man kalder husbehov. Vi havde en lille rask konkurrence om at tegne nogle dyr. Lad os bare sige, at Frederik slog os begge med flere længder. Og fortalte os, hvad vi havde gjort forkert. Stod som den der formnings lærer og belærte os begge omkring, hvad vi lige manglede eller kunne gøre bedre. Med ordene: "det kan du sagtens - du skal bare lige prøve det et par gange".
Og min skønne knægt gav mig det værste chok sidste weekend. Vi var ude at gå, og han på cykel. Han stak af fra mig flere gange, og til sidst måtte jeg sætte en skrap stemme på og fortælle ham, at nu blev han altså lige nøjagtig ved siden af mig og barnevognen. Ikke på vilkår, at han ville acceptere at jeg talte "med den stemme" (som han sagde), og han stak bagom mig og overpå den anden side af vejen. Ved et T kryds. Hvor en bil drejer om hjørnet. Det hele sker bare så hurtigt. Ser en bil der blokerer bremser, prøver at lokalisere Frederik og ser ham først, da bils kofanger er cirka 5 cm. fra ham. Hvor kunne det bare være gået så galt. Havde det været en traktor, tør jeg ikke tænke på hvor Frederik havde været nu. I chok over det der skete, fik jeg talt lidt mere med "den stemme" som han ikke brød sig om. Og pludselig var jeg verdens dummeste mor, og han ville aldrig mere hverken cykle eller snakke med mig. Heller ikke have et påskeæg af mig. For den da, hvor var han sur på mig. Men kom med våde og tårevædede øjne og gav mig undskyldnig og fortalte, at også han var blevet bange. Vi brugte 4 timer efterfølgende på, bare at sidde og kramme. Jeg kan slet slet ikke med, at være opfarende overfor ham. Han er så vigtig for mig, at det bør være fuldstændig unødvendigt at blive uvenner. Men nogle ting skal bare skæres ud i tykt bølgepap.
Livet kan blive så skrøbeligt i et splitsekund, og dette var endnu een af de stunder hvor jeg blev mindet om hvor dyrebare og fantastiske mine unger er. Og hvor meget de betyder for mig og hele mit liv. Også selvom man nogle gange, må tage den forkerte stemme på, og selvom man aldrig har tid til sig selv. Jeg ville jo aldrig aldrig nogensinde bytte mit liv som det er lige nu, med ikke at have dem. Den boldgade har jeg ligesom prøvet, og det er nederdrægtigt at mangle en af ungerne i sin rede. Jeg syntes stadig det er forkert, at mellemste er ham jeg aldrig mere kan få taget et billede af. Kan kun dokumentere eksempelvis hans 2 års fødseldag, med endnu et billede af en grav. Jeg mangler ham tit og ofte imellem mine hænder. Mangler at have fået lov til, at finde ud af hvem han var. Eller kunne være blevet.
Så chin up, og klø på med tingene som de er lige nu. Min tid kommer helt sikkert igen. Jeg har nemlig åbenbart udsigt til rigtig meget af min tid hvis jeg skal tro min læge i går. Han havde sjældent set, en diabetiker på 34. år med sygdommen, der var så velreguleret i årevis som jeg. Som ingen følgesygdomme havde. Det var næsten uhørt og nærmest magisk som han sagde. Så hvis jeg vil fortsætte på den måde, kunne jeg se frem til at blive en gammel dame med alle lemmer i behold, med fint gråt (eller bliver man ikke helt hvidhåret som gammel) hår. En der skal nyde egne børnebørn vokse op. Hende vil jeg gerne være, så jeg har ikke tænkt mig at ændre så meget. Jeg vil nemlig ikke være hende, der kommer til at mangle synet, et ben eller nyresvigt. Jeg hænger sku i det her liv med alt hvad jeg har. Om det så kun er med et par minutter her og der til mig selv.
tirsdag den 16. marts 2010
Halvt år med Nanna
Den lille dame er nu fyldt ½ år i søndags. Og hun bliver mere og mere lækker for hver dag der går. Nøjjjjjjs hvor er jeg glad for hende. Tsk tsk tsk - mig der ikke troede, at jeg havde plads i mit hjerte til 2, fordi kærligheden til nr. 1 var så stor. Der tog jeg da heldigvis så godt og grundig fejl.
Med et halvt år, følger også nye kundskaber. Kan vende sig, spiser mad næsten som vi andre, bare i den mosede og blendede udgave. Gynger, laver larm, driller hendes bror (ihvertfald hvis man spørger ham), kræver mere opmærksomhed (og får den tillige) og er i det hele taget et rigtig lille menneske. At der ligegodt var plads til 2 kartofler, en stor gulerod, ærter og en frikadelle til aftensmad kom bag på mig. Det strøg ned med stor velbehag. Skyllet efter med mælk, og så lige en flaske at sove på. Spændt på, om vi overhovedet hører hende i nat. Og a pro pos nætter: jeg kan slet ikke få nok af, når det lille menneske ligger og falder i søvn med hendes sutteklud. Den kører rundt i det lille hoved. Aj hvor er det bare cute. Så glemmer man alt om faktum omkring, at hun stadig kun sover ½ timer (troede jeg havde fået has på det. No no no. Heller ikke selvom jeg begiver mig ud på de vildeste gåture. Vi måtte ringe efter farmand til at hente os søndag. Hun skreg og skreg i en time. Og stadig 5 km hjem. Kom og hent os....) i løbet af dagen og bare er træt, træt, træt baby. Hun er sku stadig en super sveske.
Med et halvt år, følger også nye kundskaber. Kan vende sig, spiser mad næsten som vi andre, bare i den mosede og blendede udgave. Gynger, laver larm, driller hendes bror (ihvertfald hvis man spørger ham), kræver mere opmærksomhed (og får den tillige) og er i det hele taget et rigtig lille menneske. At der ligegodt var plads til 2 kartofler, en stor gulerod, ærter og en frikadelle til aftensmad kom bag på mig. Det strøg ned med stor velbehag. Skyllet efter med mælk, og så lige en flaske at sove på. Spændt på, om vi overhovedet hører hende i nat. Og a pro pos nætter: jeg kan slet ikke få nok af, når det lille menneske ligger og falder i søvn med hendes sutteklud. Den kører rundt i det lille hoved. Aj hvor er det bare cute. Så glemmer man alt om faktum omkring, at hun stadig kun sover ½ timer (troede jeg havde fået has på det. No no no. Heller ikke selvom jeg begiver mig ud på de vildeste gåture. Vi måtte ringe efter farmand til at hente os søndag. Hun skreg og skreg i en time. Og stadig 5 km hjem. Kom og hent os....) i løbet af dagen og bare er træt, træt, træt baby. Hun er sku stadig en super sveske.
Abonner på:
Opslag (Atom)