Rejehop

Det kan da godt være, at hende Gry tilbage i 80'erne kunne nogle ting med et rejehop. Men det kan min baby i maven altså også. Jeg så det nemlig selv i dag. Den var dælme aktiv den lille og alt er pt. som det skal være. Jeg hørte også hjertelyden - det er altså store sager og det fremkaldte en glædeståre i øjenkrogen....!

Der har været kiggen dybt i øjnene i dag, og en svoren fra min side at jeg altså KAN mærke at jeg stille og roligt får det bedre. At jeg næsten kan sige, at det blod de har tappet af mig i dag vil vise, at min krop stille og rolig vender tilbage. Det er ikke med rekordfart, men i den rigtige retning. For ellers var der jo den detalje med indlæggelse og tingene ind via venerne. De vil ringe til mig indenfor en uge for, at af -eller bekræfte egne observationer. Jeg har således 2½ uge til at komme helt tilbage i form, inden det atter hedder arbejde. Det skal da blive godt at komme tilbage, men jeg skal ærligt indrømme at det også bliver en omvælting. Man når lige, at titte til overfladen og så er det ellers bare derud af.

Jeg har nogle få gode kollegaer, som er utrolig søde til lige at give lyd ind imellem. En lille mail, et lille smil, en hurtig opringning. Det varmer bare så helt vild meget. Men der er også dem som jeg har hørt så meget som absolut ingenting fra. Dem som jeg skal sidde klods op og ned af, når jeg atter vender tilbage. Jeg har en mening om det (ufravigelig i øvrigt) og det har de sikkert også. Jeg har ikke hørt det sagt, men fornemmer lidt en: Åh hende den svage, som ikke kan komme tilbage pga. et mistet barn, eller fordi hun er gravid. Helt ærlig hvor svært kan det være? Tjah - man kan jo kun sige: jeg håber ALDRIG for dig, at du skal prøve de sko jeg har været i. For de trykker noget så grimt. Når en graviditet er så grim, at man ikke engang kan handle ind, eller må ty til naboen for at få hentet barnet mindre end en kilomet væk i børnehaven, pga. opkast så er der nok en årsag til at man ikke sidder på pinden.

Som sagt - jeg har ikke hørt det sagt mht. nogens holdinger, men jeg kan godt mærke undergrunden. Skidt pyt siger jeg - jeg har på ingen måde kvaler eller dårlig samvittighed over forløbet. Jeg er nemlig ikke selv herre over det.

Personligheds spaltning

Den 27.2.2005 var vi i kirken med en lille dreng i lang hvid kjole. Han fik et - syntes vi - fint navn og fest i den anledning bagefter.

Men han er meget utilfreds med navnet. Han reagere ej, når vi tiltaler navnet, efterfuldt af diverse spørgs -eller gøremål. "Du skal sige Sigurd" er standard svaret. Han lever og ånder for Sigurd Barrett's børneverden, og Bjørnen Bjørn er hans tro følgesvend.

I supermarkedet i går, sad han nede i selve vognen og kommenterede alt og alle. Det i sig selv er der ikke noget unormalt i. Da vi så står ved kassebåndet, rejser han sig op i vognen og hopper rundt mellem forårsløg og lagkage bunde. Jeg beder ham om, at sætte sig ned og forklarer at man kan falde ud af vognen og slå sig grueligt. Ingen reaktion. Gentager linien og får svaret: "du skal sige, at Sigurd skal sætte sig ned". Javel så. Men beder Sigurd om, at sætte sig ned og det virker.

Bag mig i køen ser jeg, at den psykolog jeg gik hos tidligere på året, står og iagttager os. Hun venter helt sikkert på, at jeg snart ringer fordi denne familie må da have nogle problemer med personligheds spaltning. Alvorlige problemer blev der sagt :-)

For lige at bekræfte, at tingene ikke altid er helt normale herhjemme tilføjes lige et billede. Sigurd er også meget for huler i øjeblikket. Også når man sidder og lige skal se lidt streaming af Sigurds Bjørnetime på den bærbare.

Jeg er sådan en mor, der sagtens kan følge hans lille verden og kan bare ikke lade være med, at springe med på mærkelige ideer. Bare han hygger sig og får lov at udleve børnefantasier er jeg glad. Han har også selv opfattelsen af, at weekenden med farmor og farfar udelukkende bestod af, at de spiste slik og kager og at ham farfar var klædt ud som klovn med kæmpe rød næse i 3 dage. Ingen at tingene er sandt. Men fantasien fejler bestemt ingenting.

Stikord

Stikord fra et par dage:

• Frankfurt lufthavn er stooorrrr når man er forsinket
• Høj sol og røde kinder
• Været så tæt på Frankrig at vi bare kunne gå derover
• Kolde fadøl og masser af dem - bare ikke til mig
• Sjove, finurlige, givtige og rasende interesante samtaler
• Glædelige gensyn
• Fødselsdags flag og mange af dem
• Adskillige fødselsdags sange
• En glad bror og god fest for og til ham
• Gave borde der bugnede både her og der
• En dreng på ferie med farmor og farfar. Han har nydt det og slet ikke spurgt efter forældrene......:-)
• Forældre der har savnet deres knægt
• Jubel scener i dag og vi holder virkelig intens fødselsdag. Sigurd Barrett i skikkelse af en 3,5 årig har sneget sig med på scenen.
• Lagkage senere
• Mange billeder i kamera
• Svigerforældre sidst på dagen. Glæder mig, for jeg har nogle rigtig gode nogle af slagsen.
• Denne fødselar er dog også ved at være ret træt
• Så mange gode oplevelser
• Mæt på mange fronter
• Behøves ikke baguettes i alskens udgaver foreløbig
• Forårs forelskelse i eet bestemt menneske (gæt selv hvem....) og i endnu flere smukke ting bag flotte butiks ruder
• Elsker bare is
• Dele af Europa ser så fantastisk smukt ud fra luften i solskin og iagttaget fra et lille flyvindue.

Rækkefølge ikke kronologisk, men hoved essensen er der.

Lidt om alt

Det er da helt utrolig hvad jeg når at opleve i dag. Jeg har også kørt en nabo med veer afsted mod fødegangen. Håber dog, at de får bremset fødsel endnu engang, da hun endnu har 8 uger tilbage. Skulle hente rensetøj og kørt efter det 2 gange. Sådan går det, når sidst man brugte kortet var ved PC'eren. Indkøbt sommersandaler til barnet. Noget fra en "rodebunke" og sidste års model - minus 60%. Sådan nogle tal er jeg svært glade for. Uhhhhh - mit barn bliver ikke dette års nyeste mode (håber du læser ironien). Men jeg er glad, og det ved jeg også at han bliver.

Nu er kufferten fundet frem og ved at blive pakket. Vi drager til Luxembourg i morgen til brormands 40 års fødselsdag. Vi har taget os den luksus at flyve, da 20 timers kørsel syntes uoverskuelig med kvalme, træthed samt faktum at det kun er en smuttur.

For første gang i 16 år skal bror og jeg prøve at fejre vores fødelsdag sammen på datoen. Det bliver stort. Tilmed er hele familien samlet omkring os. Jeg glæder mig. Endvidere har min dejlige husbond fortalt, at der på søndag bliver 20 grader på de kanter. Tænk om vi kunne spise frokost sammen udenfor på vores fælles dag.

Vi trænger lidt til, at komme afsted bare honey og jeg. Ville gerne have haft drengebarnet med, men børn skal ikke med til festen. Det er lidt langt at tage ham med for, at han skal passes af deres au-pair pige. Så han drager på mini ferie med farmor og farfar i sommerhus sammen med hans fætter på 4 år. De to er nogle rigtige rotter når de er sammen. De rotter sig sammen om alt og har det så skønt sammen. Jeg tror det bliver en god weekend for alle.

Når vi kommer hjem igen sent søndag er det på hovedet i seng. For vi skal fejre min fødselsdag lige fra morgenstunden mandag. Drengen ved ikke, at det er på søndag det rent faktisk er min dag. Han ville blive knust i hans lille hjerte hvis han vidste det, da fødselsdag er noget af det største man kan opleve. Om det er hans egen eller en anden har ingen betydning. Næh -det er faktum at vi skal have lagkage. Det er så stort i hans univers. Så en lille hvid løgn om, at mor har fødselsdag mandag går nok.

I aften lige undervisning i brug af GPS'en til min mor og søster. De låner vores, da de kører derned. Jeg er tryg ved, at de bliver guidet lige til døren. Min mor er absolut ikke gammel, men lige når det kommer til, at hun selv er ene kaptajn på skuden, gør det mig godt at vide at de har denne ekstra passager med. En der taler når hun skal og så ellers holder behørigt mund.

Nå men god weekend derude, lyder det allerede nu.

Tysk intetkøn

Jeg har da godt nok et eksamens bevis, hvorpå der står at jeg fik et 11 tal i tysk. Men derfor behøves man jo ikke at have fattet alt det med grammatikken. Tiøren faldt aldrig for mig og jeg tænkte dengang, at det måtte briste eller bære mht. at få liret noget sprogligt af. Det gik jo sådan set fint nok.

Men altså hankøn, hunkøn, intetkøn etc. Det er ikke logik for perlehøns.

Jeg har lige været en tur oppe i byen. Der er ved at være pænt mange turister i byen og heriblandt også tyskere. Jeg så et menneske som talte tysk. Med en grov, og alligevel ikke helt gennemført mandestemme. Udseendet var et af dem hvor man tænker: hmmmmm - er du mon mand eller kvinde? Resultatet kan gå til begge sider. Jeg aner endnu ikke om det var M eller K. Men tror også det er lige gyldigt. Jeg tror faktisk, at jeg lige har set et tysk intetkøn.

Nu faldt tiøren endelig i det store grammatik puslespil. Jeg må også godt tilføje, at tysk intetkøn ikke er særlig kønt. Min mand mener at jeg skulle have spurgt: Guten Tag - sind Sie einer er, sie oder es? Jeg har jo for vane, at tale med mennsker som jeg ikke kender. Men jeg luskede pænt tilbage i bilen denne gang.

Indbruds tyve

Hør hov..........!!! Hvem var det lige der sneg sig ind i vores hus i nat og smed en bombe? Det er altså rent faktisk ulovligt. Puhhh ha - skamme dig noget så grusomt.

Eller var det mon os, der faldt i søvn på sofaen og bare væltede i seng omkring midnat? Glemte vi virkelig at få lagt det tøj sammen, som jeg havde slæbt ind fra tørring udenfor? Og glemt vi virkelig at rydde gulvet for Lego, Brio baner og alskens Sigurd Barrett rekvisitter da drengen var blevet puttet? Åh jeg husker det knap, for jeg/vi sov jo trygt og godt.

Det er bare ikke den bedste start på en morgen. Jeg må hellere få fjernet alle spor af nattens gerningsmænd. Man kan alligevel ikke være ude trods en skyfri himmel. Landmændene mente at gylle spredning kl. tidlig morgen er helt i orden. Vi er IKKE enige dem og jeg. Drengen fik også bræk ansigt da vi gik til bilen og råbte højlydt, at det lugtede og han ikke ville være ude. Jeg kan sagtens følge ham.

Så nu er der dømt oprydning og strygetøj til mig. "Fed torsdag", når nu solen bare skinner og man egentlig bare gerne vil være ude.

Et naturligt drengeværelse

Her er Jacobs nye værelse. Det er jo altid sådan når man sætter små bitte planter, at det ikke ser ud af så meget. Men det kommer det til. Der er skovjordbær, lyngfloks, forglem mig ej'er, perle hyacinter, ridder sporer, små bregner der skal brede sig over hele bunden samt andre små bunddække. Løg i jorden er lagt og kommer op næste forår. Jeg er tilfreds lige nu.

Man bliver også glad, når en sommerfugl allerede har fundet vej til hans plads. Dem må der gerne komme rigtig mange af.

Don't mess with me....!

Hvor jeg bor, ligger der en efterskole tæt på. Vi hører og ser ofte de unge, men dog ikke til gene for os. Herregud - de skal da have lov at være unge mennesker.

Men lige på eet punkt, skal de fandeme lige lære at opføre sig ordentlig. Da jeg stod sammen med min mor på kirkegården i dag, og gravede, asede og masede havde de unge fundet vej til selvsamme sted. De rendte rundt på de mure der omkranser den smukke - og fredfyldte - oase. De råbte højt og råbte også efter mig: fuuuuccck se lige den fisse der står der og graver. Wooohoooo....!!!

Mange vil slet ikke tro, at jeg har det gen i mig der kan få mig til næsten at eksplodere. Det skal også siges, at der skal meget til. Grænsen gik der. De fik eftertrykkelig tørt på de unge og efterfølgende havde jeg en snak med forstanderen på skolen. Jeg er næsten overbevist om, at de ikke tør nærme sig kirkegården foreløbig.

Min mindste søn fik således hørt, at mor er skabt af andet end omsorg, kærlighed, tårer for ham samt en godhed overfor ham, som jeg ikke altid ved hvad jeg skal gøre af.

Der kommer billeder på senere i dag. Lige nu skal solen tørre noget af det massive vandforbrug som planterne blev overdænget af. Så er det klar til billed knipsning samt storebrors evaluering af lillebrors værelse.

Og hanen galede tidlig

Når en lille dreng segner på sofaen mandag kl. 16:45 og ikke vågner op til aftensmad, så bærer moderen ham op i seng. En lille dreng har også et indre ur der siger, at man trænger til 12-13 timers søvn i døgnet. I dag ingen undtagelse. Jeg syntes dog det var voldsomt tidlig at vågne 05:15 til en yderst veludhvilet dreng. Der er langt mellem snapsene mht., at have en hverdags morgen hvor vores lille familie spiser morgenmad sammen inden klokken 7. De gloede også i børnehaven da vi stod der tidlig i dag. Vi plejer jo først at dukke op mellem 9 og 10.

Men afsted det ville han bare. Med havehandsker på, som han fik i går. Han havde en stor mission udvendig med ting der skulle graves og planter der skulle i jorden. Hans gøremål for dagen ligger uhyggelig tæt op af mine. Jeg drager på kirkegården nu, og min mor har ligeledes meldt hendes ankomst. En god hjælpende hånd med, at få anlagt en fin have.

Jeg kunne forestille mig, at vi efterfølgende indtager en dejlig frokost herhjemme på terrassen. I den dejlige sol. Kvalme m.m.- vig bort i dag. Jeg kan mærke, at du er på vej men du er altså bare ikke velkommen. I dag er Jacobs, mormors, solens og min dag.

Verdens smukkeste sten

Jacobs sten er kommet på graven i dag. Piv piv piv...... Både sorg og glæde. Der lå besked på min telefonsvarer fra stenhuggeren. Hørte den først lige inden drengen skulle hentes fra børnehave. Vild panik og glemte alt omkring mig. Kun een destination i hovedet - Jacobs grav og se hans nye sten.

Men smuk det er den. I morgen er der store havedag på hans gravsted. Der er indkøbt mindst 1000 planter til hans have. Den bliver super frodig skovbund. Jeg glæder mig bare så meget.

Alt for dig min lille mus.

P.S. - der kommer billeder senere her på bloggen af hans "værelse".

Min søster

Hende her er jeg altså rigtig glad for. Hun er min søster og jeg har alle dage kendt hende. Fra hun var helt nyfødt. Det var netop fra hendes fødsel, at jeg kan begynde at huske ting. Jeg kan huske hvordan den store 12 mands stue mor lå på inde på hospitalet, så ud. Hvordan den lille "ting" lå der ved siden af. Hvordan hun gav gryntelyde, når man trykkede på hende! Jeg var pavestolt.

Da vi blev større, var hun min tro følgesvend. Jeg skulle nemlig ofte have hende med, når vi skulle ud og lege. Man kan rolig sige, at hun var noget mere rap kæftet end jeg. Min personlighed var dengang meget og yderst genert. Sådan noget aftager heldigvis med alderen. Hvis der skulle spørges om noget jeg ikke var helt tryg ved, sendte jeg hende afsted og uden at kny brallerede hun spørgsmålet af. Søster var en lille tynd - næsten gennemsigtig - pige, med helt hvidt hår der altid stod ud til alle sider. Lidt sort om munden var der som regel også. Man var ej heller i tvivl, hvis hun var utilfreds. Sikker på, at naboerne sagtens kunne høre det og ingen kunne være i tvivl om, at hun havde egne og meget stærke meninger.

Min søster var også min helt egen lille hest. Jeg havde en leg med en veninde, hvor vi legede cirkus på deres græsplæne. Skulle jo have søster med når vi legede. Veninden og jeg fandt på det trick, at søster kunne være hest i stalden. Knyede hun for meget over det, gav vi hende nogle humbler rugbrød som hun gnavede på der i hjørnet af haven. Engang skulle jeg udføre et farligt kraftspring og landede pladask på ryggen. Ingen luft og en forvreden ankel. Søster ville gerne komme til undsætning, men var jo en tro hest. Så hun spurgte pænt først, om hun skulle hente mor eller blive ved med at spise rugbrød?

I de yngre dage, har vi turet en del i byen sammen. Da jeg var 19 og hun 16, gav vores forældre lov til, at hun kom med på veninde tur i sommerhus ved Løkken. Hun havde vokset sig ydest smuk og var en rigtig Barbie dukke, med øjne der sagde "klik klik" og langt lyst hår. Men det ydre kunne drille, for inden bagved var hun også hende der åbnede ølkapsler med tænderne.

Vi har delt veninder (og har stadig en fælles) og haft hver vores. Det har fungeret fint.

Vi lever hvert vores liv nu, men jeg ved at hun altid er der for mig og det er gensidigt. Sådan noget betyder rigtig meget. Vi er også gået i hver vores retning mht. mange ting i livet og ikke altid enige om tingene, men kernen er der altid.

Når det er sommer kommer jeg virkelig meget til at savne hende og jeg. Vi har haft de mest fantastiske somre sammen. I barndommen, ungdommen og lidt mere nutidig. På stranden, i sommerhus og udland. Specielt et par ture til Sorrento i Italien vækker minder. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne ringe til hende i dag og sige: I uge 30 har jeg booket en uge til dig og mig der hvor vi elsker at være. Sådan bliver det dog ikke. Men en dag - så gør jeg det. Når jeg har født de børn jeg skal. For min søster er verdens bedste. Intet mindre.

Helt vild pinligt

Sagt af drengen ved aftensmaden:

"I gamle dage havde flyverne ingen vinger. PIIIINNNLIGT"

Jeg tør altså ikke altid stå indenfor hvad der sker i hans hoved...........