Kaffesøster

I formiddag havde jeg besøg af min veninde fra Sønderborg. Bare så hyggeligt og skønt.

For 5 år siden faldt vore veje forbi hinanden, da vi blev naboer. Begge havde vi kastet os ud i, at renovere meget tiltrængte huse. Vores feminine sider blev lige gemt lidt væk i et halvt års tid og man kunne se os i Kansas tøj med muggerter, spartelmasse, vinkelslibere osv., istedet for naglelak og høje sko. Lidt hyggeligt tid at kigge tilbage på, men et mareridt at være midt i. Eksempelvis havde vi ingen bad i knap 5 måneder. Badekar var en murerbalje på terrassen og så ellers en vandslange. Men noget sådan prøver man jo ikke så mange gange i livet, så en vis charme havde det da også.

Men altså - det er under dette virvar, at vi finder vej til hinanden. Først som flinke naboer og siden som de to, der ventede sig sammen og fødte med en dags mellemrum. Det var under ventetiden vi virkelig lærte hinanden at kende. Hele vores barsel holdt vi sammen og vores små drenge sås altid. Der blev skisme drukket meget kaffe, besøgt nogle butikker, hjulpet hos hverandre og talt fortroligt. Vi kom ind under huden på hinanden. Grint og grædt sammen.

Hun er sådan en rigtig trold. Altså positivt. Sådan et lille sødt menneske, som man ikke kan forestille sig blive sur (jeg har dog set det) og kun kan holde af. Tidligere sygeplejerske af den type, som vi alle gerne vil behandles af. Du har bare tillid til hende i det øjeblik hun træder ind i rummet.

Men for 3 år siden skulle vi ikke længere være naboer. Det tog hårdt på os begge. Hendes mand fik arbejde i Sønderborg. Der blev jeg næsten sur på ham. Han kunne da ikke bare tage min dejlige Trold med HELT derned. Hun hørte hjemme her. Basta. Men flytte - det skulle de altså (han er tilgivet og et ligeså skønt menneske som hun).

Besøgende er selvsagt ikke som før, men kontakten er upåklagelig. Hun blev i sygeplejerske faget i 2 år nede i det sønderjyske. Så blev det nok, og hun overtog en børnetøjsbutik. Intet kunne være bedre. Alle vil elske at handle med denne pige. I ved - hun har bare denne skønne personlighed hvor alle føler sig velkommen. Om så man ikke har et reelt ærinde derinde, kan man ikke lade være med at købe bare en lille ting. Simpelthen fordi hun er så hyggelig.

Jeg er glad for, at have hende i mit liv. Hun har også hjulpet mig meget med Jacob og tiden efter. For hun har selv prøvet det.

Du er altså et godt menneske Trolden - kaffesøster nr. 1

"Rask" igen

Lå spændt som en flitsbue på den tandlæge briks. Forstod slet slet ikke hvad han mente med, at han vist havde været lidt for generøs med hans aircondition i rummet. Jeg havde rigelig varme og rejste mig da også med en lidt klam ryg.

Skaden var den, at der var et hul i den forulykkede tand (hvilket jeg intet før har mærket til) og derfor var den svækket. Mit gulerods angreb på tanden udløste knækket og derfor var den åben ind til noget rod værk. Men ingen rodbehandling eller noget - bare en opbygning af det der var faldet af. Det hele tog 15 minutter (uden smerte pga. god bedøvelse) og jeg måtte endnu engang sande, at han er verdens bedste tandlæge. Det skal jeg også bare huske, når han sender mig et brev med indkaldelse til eftersyn. Jeg "overså" lidt med vilje den sidste og over et år siden, at jeg sidst var i stolen. Det er dumt når man sådan kaster op og efterlader tænderne i daglige syrebade, som han sagde. Også selvom man er god med en tandbørste. Gravides tænder er lidt mere udsatte og skrøbelige end andres.

Nu må jeg virkelig se, at få overvundet den der tandlæge skræk. For han er jo god nok.

I øvrigt - der er ski da kun en tandlæge der sætter en tube tandpasta i døren som dørstopper....!

Nå men hvordan synes du selv det går???

Helt ærlig............hellere veer end de tandsmerter jeg har pådraget mig efter mødet med en gulerod i går, og en kindtand der sagde "knææææækkkkk" ned igennem det hele. Av for den hvor gør det ondt.

Tandlæge i dag var påkrævet, men jo bare ikke når den lille dreng viste tegn på diarré. Blev meldt syg i børnehaven og tid til i morgen booket til mig. Men æv bæv - det var bare skuespil fra hans side. Bittert når man finder ud af det, og samtidig finder ud af at tandlægens sidste akut tid lige var booket for næsen af mig.

Men i morgen. 13:30. Jeg tæller timer. Smertestillende kan jeg jo ikke få så meget af pga. graviditeten. Panodilers virkning kan jeg slet ikke mærke. For dævlan altså også. Lige nu rager det mig en høstblomst om så han river hele tandsættet ud. Bare smerten forsvinder.

Hvor store aftryk satte de små fødder for andre??

Jeg syntes altså det er svært at være så ked og tung som jeg er i øjeblikket. Bevares jeg kan stadig godt smile og have en ok hverdag. Men det er bare lige nede under overfladen.

Casen er, at nu er det 4 måneder siden Jacob blev født og døde. På den ene side langt væk. Det har både været vinter, forår og næsten sommer. Sådan tror jeg det føles for mange. Bare ikke mig. Det er her hver dag når jeg vågner. Jeg står op med savnet hver evig eneste morgen og går også i seng med det. Det tror jeg ikke, at så mange forstår længere. For dem er det jo længe siden. Jeg har jo også det nye liv i maven at koncentrere mig om.

Alt sammen er også rigtigt. Men sådan fungerer det bare ikke for mig. Jeg higer og holder endnu mere fast i min lille dreng, når jeg opdager hvordan han svinder ud i andres bevidsthed. Spørgsmålene omkring ham svinder også ind til det rene ingenting. Det gør så ondt så ondt. Det er virkelig nu jeg mærker den tomhed jeg har hørt beskrevet og omtalt. "De" er videre, men jeg står fast. Lige nu føles det uhjælpelig. Jeg føler at nogle ikke længere kan forstå, at det bliver ved at gøre så ondt. "Tænk nu også på den lille i maven".............

Jeg prøver virkelig at tænke på den lille. Jeg vil så gerne. Men kan ikke 100% (hvor gerne jeg end ville). Jeg har forberedt mig selv på, at den også kan dø (nogle dage vil det slet ikke overraske mig). Jeg har svært ved at tro på så meget længere. Heldigvis ser jeg noget redning i den tilstand i, at jeg kommer i et netværk på Skejby med gravide mødre der tidligere har mistet. For mine tanker er ikke unormale. Netværket ledes af den jordemoder der var én af de to drivende kræfter, bag sorggruppen. Jeg har stor respekt for hende.

Jeg vil rigtig gerne væk fra min Tude Marie tilstand. Men hun banker lidt ofte på min dør. Det er vist efterhånden kun mig der forstår hvor meget jeg savner min lille dreng.

Barnepige

Jeg passer i dag genboens lille perle af en dreng på 8 måneder. Har lige været ude og trille en god lang tur med barnevogn. Næææhhh hvor har jeg dog savnet sådan en tur med en vogn i hænderne. Glæder mig til det atter bliver min hverdag.

Han sover i haven i en skyggekrog. Så kan jeg lige få lidt energi indenbords så jeg får bekæmpet det kvalme værk. Vi skal nemlig hygge os skal vi, når han vågner op igen. Jeg får æren i ca. 4 timer til hans mor kommer igen, men hun skal endelig bare trække tiden ud. Det gør nemlig overhovedet ingenting.

P.S. - vist godt at der er en lille i maven, for jeg er godt nok godt gammeldags skruk.

Jacobs dag

I dag er det Jacob's 4 måneders dag. Nogle dage laaaaaaaanng tid siden og andre bare så tæt på. Sådan har det været i dag. Tæt på.

Vi er blevet tænkt på, på en helt speciel måde (af et helt specielt menneske) i dag og det bragte en tåre med sig. Det betød virkelig meget.

Der bliver tændt 4 lys i aften. Et for os hver. Håber han ser det den lille. Der brænder også lys hos ham på værelset og om lidt tager hans far op for, at tænde endnu et så det brænder når natten falder på.

Storebror bryder sig ikke om, at komme op til lillebror i øjeblikket. Vi tvinger ham ikke, men efterkommer hans ønsker (måske endda behov for ro omkring det), så han har ikke været med i dag. Ville ellers godt have været afsted allesammen på een gang. Det skal nu nok komme igen.

Bare på tværs

Min søn er på tværs næsten dagligt i øjeblikket. Vi har nu ikke nogle konflikter med det, men det kan godt give mig lidt søvnløse nætter.

Casen er den, at han har for vane at komme krybende ind i vores seng om natten. Det gør mig egentlig ikke noget. Hvis altså ikke lige det var fordi, at han ligger fuldstændig på tværs af det hele. Han søger som regel mod mig på den måde, at hans lille hoved skal ligge helt tæt på mit, som var vi velcro'et sammen. Resultat er, at jeg flytter mig mere og mere i løbet af natten og selv vågner sådan halvt på tværs i fodenden.

Nårh jah - man kunne jo bare flytte ham ind på midten igen. Og det bliver han også cirka 10 gange på en nat.

Har lige inspiceret ovenpå. Han var allerede krøbet derind. På tværs. Jeg tror også jeg starter natten ud med, at være på tværs. Så er der måske håb for en nogenlunde nattesøvn. Hvis herrens resultat af mandeaften (læs: grill og øl) sammen med ca. 20 nabomænd i skoven til aften resulterer i, at han er lidt "uligevægtig" i nat, er jeg ret sikker på at jeg hører mig selv sige sætningen: er du ikke bare rar at sove i gæsteværelset i nat. Jeg trænger nemlig til en god nattesøvn efterhånden. Og man er jo ikke på tværs for ingenting. Vel????

Op igen please

Flad. Fuldstændig. Drømmer om mad der bliver i maven. Startede ellers godt og så ned af bakke derfra. Ikke bare ned - men i frit fald og uden faldskærm. Landede pladask og med mavepumper. Hvem sender en taxa der få fragtet mig på toppen igen? Jeg skal naturligvis nok selv betale.

Thumbs up or "dawn"

Returneret fra nakkefolds scanning. Der går langt imellem, at jeg er virkelig bange og nervøs men tilstanden indtraf i dag. Mange jubler over scanninger og at se de små på skærmen. Jeg er også glad for at se den lille, men også hundeangst for at de siger at "noget ser unormalt ud". Således er jeg ikke den der jubler allerhøjest over scanninger og scannings rum. Det sidder lige under overfladen kan jeg mærke. Dejavu'erne altså....

Men der er ingen dawn syndrom (mongolisme) eller andre alvorlige ting galt, efter hvad de kan se på nuværende tidspunkt. Termin rykket 3 dage til den 21.11.08. Jeg er nu præcis 13 uger henne.

Næste store scanning er om 3 uger. Der gennemgår de for større misdannelser, da de på det tidspunkt vil kunne se om den har eksempelvis en misdannelse som Jacob's. Igen i uge 19/20 vil der være en grundig en af slagsen. Kommer vi helskindet igennem de næste 2 store scanninger skal vi ikke regne med, at den lille får problemer. Så skal den bare vokse sig stor og stærk.

Jeg er lettet over i dag. Men også spændt på de kommende 6 ugers forløb. Det er der vel egentlig ikke noget at sige til.....?

2 fødsler i år

Nu ved jeg godt, at der er rimelig lang tid til at jeg skal føde igen. Men tiden flyver jo også afsted, og inden vi ser os om ligner jeg et hus med nedkomst anytime.

Da jeg sådan set har termin på Jacobs 10 måneders fødselsdag er det unægtelig tæt på hans fødsel. Det gør, at jeg ikke helt tror jeg lige nu kan kapere en fødestue. Jeg tror den bringer for mange minder med sig. Ikke at det er dårlige minder omkring fødsel, men det var - uanset hvordan vi vender og drejer det - der hvor jeg fødte en lille død dreng. Faktum at jeg også rigtig gerne vil være 100% sikker på, at få et barn med hjem denne gang gør, at jeg hælder lidt til kejsersnittet (hundeangst for komplikationer under fødsel der gør, at baby udsættes unødig). For mig er det lige nu pest eller kolera.

Da jeg fødte den store dreng var det kejsersnit. Planlagt pga. flere omstændigheder. Det var meget uvirkelig, at jeg kl. 07:45 lå og snakkede og pjattede på næsten helt normal vis. 3 kvarter senere var jeg mor. Ingen veer forud for. Ingen optakt. Det var ikke den fedeste oplevelse syntes jeg. Drengen havde jo ej heller bedt om, at komme ud på det tidspunkt. Jeg har det bedst med, at børnene kommer ud på det tidspunkt hvor de selv melder ankomst.

Så ønske scenarie: Får veer, men får et kejsersnit når veerne melder deres ankomst.

Jeg kan dog mærke, at fødslen ikke lige bringer smil på min læbe i øjeblikket. Godt der er lang tid til, så jeg kan nå at blive omvendt en smule.

Tagged

Jeg er blevet tagget af Sebastian og følger den op nu:

At slå op i den nærmeste bog på side 123 finde den femte sætning og så citere de kommende tre sætninger.

Det i sig selv ingen problem, men kommer lige et par ekstra linjer på førend der kommer lidt substans. Håber det går an i legen Sebastian.

"Hej Anders. Hvordan står det til?"

Han ignorerede spørgsmålet. Hun havde haft utallige af denne slags samtaler.
Vera så sig selv i spejlet med telefonrøret mod øret. Spejlet var gammel og slidt med mørke pletter i glasset, og det forekom hende, at hun selv havde en vis lighed med dette spejl. Håret var slidt og gråt, her og der med mørke nuancer af den oprindelige hårfarve. Stramt tilbageredt frisure, som hun plejede selv at klippe med en neglesaks foran badeværelsesspejlet. Ingen mening i at smide penge ud til frisør.

.............

Bogen min er Camilla Läckberg's Isprinsessen, og virkelig en fantastisk fængende en af slagsen. Nu må jeg igang med efterfølgeren om Erica og Patrik Hedström's efterforskninger - nemlig Prædikanten.

Joh - bøger er det faktisk blevet til efter lang stilstand på den front. Men hvor skønt at komme igang igen. Det tager rundt regnet 2-3 dage at få gjort has på en bog i øjeblikket.

Pink, rød eller bare lyserødt?

Lille dreng der leger ude hele pinsen, næsten til solen går ned = træt lille menneske. So far sovet i 14 timer og ved selvsyn har jeg lige konstateret at det endnu ikke er tid til at trykke på hans "on" knap. Mon "off" knappen har sat sig fast?

Men fantastiske dage i solen, haven, ved vandet, med gæster, legekammerater, grill, vandmeloner, kølige drikke, blomster, lugning, atjuh'er i stride strømme fra min side, kolde brusebade, grin, grin og atter grin, is et par gange daglig og en overrasket mormor. Joh - vi har hygget har vi.

Det er vist mit held, at der lige skrues lidt ned for sommeren i dag, for min dag er startet med noget så elegant som kvalme i yderste stadie. I en grad så jeg tænkte, at hvis ikke det stopper så kommer babyen ski med op. Men den blev og hvis ikke det var for bulen på maven, havde jeg haft en yderst flad mave nu. Men jeg har bare en flad og træt krop lige nu. Den er vist ikke til meget andet end små nullen rundt omkring idag. Tror også, at min "off" knap har sat sig fast.

Mens jeg så sidder her og skriver, vågnede drengen. Med dagens kommentar i baglommen: mor - Sigurd har mørkt hår. "Jah - og hvad farve er dit så?" siger jeg. Han kommenterede, at hans er lyst. Da jeg spøger til både min og faderens hårfarve, svarer han også lyst. Jeg bryder lidt ind og siger, at hans far jo også har lidt rødt hår, men at det ikke er helt rødt.

Så kommer guldet: "har farmand så lyserødt hår"???