Julegave kataloget ligger og stirrer på mig. Fuld af farvestrålende billeder af ALT det som børn bare ikke kan undvære. Drengen er næsten blevet tvunget til, at kigge i det for at vi kan få rystet nogle gaveønsker ud af ham.
Men svaret er det samme: "mere plaster og forbindinger i Falck kassen" samt nogle børne tatoveringer. Sådan noget har de glemt at putte i julekataloget fra Toys 'R US.
Jeg tror også, at det er verdens mærkeligste pakkekalender gaver han får. Det skal jo ikke bare være skrammel, men noget han gider til rundt regnet 10,- pr. stk. Så altså: der er en brødblanding og kageblanding (det virker så mærkeligt, at pakke mælk, æg, margarine, afmålt mel osv. ind i små gaver) på programmet. Når nu man godt kan lide at bage. Der er papir i alle farver (så kan man tegne 100 nye tegninger), reflekser, plastre til at overplastre os andre med, tape samt alt mulig andet mystisk, såsom et grimt slips a la Sigurd Barretts - fundet på et loppemarked.
Vi taler meget om, at nisserne snart begynder at pusle rundt og faktisk så kan han høre dem allerede nu. Jeg selv skal vist bestille en voldsom omgang øre rens førend jeg kan høre det. Men det skal nok komme. Problemet er bare, at jeg slet slet ikke kan forholde mig til, at det faktisk lige om lidt er den tid. Ikke at jeg ikke holder af julen - jeg æææælllsker jul - men i mit lille hoved har jeg næsten lige lagt sommertøjet på hylden. Jeg plukkede de sidste ærteblomster ind fra haven i weekenden, og sådan nogle er lig med sommer for mig. Men NU er det altså slut.
Jeg skal gøre Jacobs værelse vinterklar i weekenden med gran og masser af stearinlys. Og pludselig slår det mig: lige om lidt er det et år siden, at jeg fødte min lille dreng. Han bliver snart 10 måneder. For et år siden mærkede jeg små spark fra ham. Det der minder mig om, at han faktisk har været her og vist livstegn. Problemet med, at føde et dødt barn tror jeg bare er, at man aldrig fandt ud af, hvem han egentlig var (eller skulle have været). Man stirrede sig blind på det lille ansigt og krop, men jeg lærte ham aldrig at kende udover livstegnene fra maven. Nu bliver det første jul uden ham og jeg kan mærke, at det er mærkeligt. Måske er det derfor, at jeg ikke helt er klar til denne jul. At jeg holder så stærkt fat i sommeren.
I don't know - jeg ved bare, at jeg SKAL jo og julen bliver bestemt også hyggelig og sjov hver dag til trods. Det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om. Men det er nu mærkeligt alligevel.
7 kommentarer:
Tænk at der er gået næsten ti måneder, Majsen... Forstår godt, der er nogle følelser, som rører på sig, der måske ikke ligefrem er fremmende for julestemningen. Men altså, der er halvanden måned endnu og det lyder som om, det nok skal lykkes for dig. Det er jeg ikke i tvivl om.
Selvfølgelig bliver denne jul ikke som de tidligere - dengang hvor der ikke var et lille værelse, der skulle gøres klar med gran - men det år, der næsten har gået, har også givet dig en masse. Som jeg læser dig nu i forhold til hvordan du skrev inden Jacob, så har du sanket styrke i sorgen, samtidig med at din familie er blevet endnu mere sammentømret end den var i forvejen.
Majsen, jeg ønsker jer den bedste jul!!!
Kram
Jeg er så vild med din lille dreng og alle hans sære idé og sjove påfund og allervildest er jeg nok med at hans mor er med på hvad det er der er sjovt og ikke bare køber åndssvage plastikdimser til ham.
Vores første jul uden Elisabeth var bestemt anderledes og slet ikke særlig julet. Jeg kunne bare ikke svinge mig op til det der julestemningsnoget. Det mest julepyntede sted var hos hende – ikke derhjemme. Vi skulle have holdt jul hos mine forældre, men valgte at rejse til USA til min mands forældre. For det første for at komme lidt væk fra alt det hurlumhej, som jeg slet ikke rigtig kunne forholde mig til fordi Elisabeth ikke var en del af det – det var jo noget af det jeg havde glædet mig rigtig meget til – og for det andet skulle de være alene. Det sidste passede os rigtig fint, for så vidste vi at det ville blive en stille jul på vores præmisser. Det gjorde det og Elisabeth fik lov at fylde. Det betød en kæmpe forskel for os og gjorde at den første jul endte med at blive rigtig god.
Rigtig god jul, Majsen! Mon ikke Jacob sidder deroppe et sted og klukker over alle de skøre ting hans storebror finder på. Jeg tror på at det er så vigtigt at have vores døde børn med os – især omkring højtider som julen. Kram til dig.
Tak for en masse gode ideer til en pakkekalender. Jeg havde ellers tænkt, at det nok ikke blev til noget i år - men du har givet mig en masse inspiration. Tak.
Kram
Hej Søde
Det bliver Jul alt til trods.
Jeg har altid et lys,- købt helt specielt til Emma,- så er hun også med...udover i vores hjerter.
Lyder som en fantastisk julekalender,- lige noget for Mathias,- vil lade mig inspirere.
Trods nød og alt muligt andet, skal der altså jules på højtryk i år,- vi har da kun de glæder, vi selv skaber.
Knus fra Camilla
Kære Majsemor. Jeg fandt din blog i en eller anden liste, men føler at jeg er dumpet ned i noget meget privat. Først forlod jeg din side men så fik jeg alligvel behov for at komme tilbage og lægge en kommentar. Håber ikke det gør noget? Den sorg du har været igennem må være helt uforståelig for alle os andre og jeg føler med dig. Alligvel formår du fortsat at give så meget kærlighed. Det er beundringsværdigt. Kalendergaverne lyder helt fantastiske, netop sådan noget som børn bliver glade for. De ting de først ønsker sig når de har set dem i et katalog bliver hurtigt ligegyldige, hvorimod de gaver du har fundet på er noget i sammen vil kunne grine af og glædes over i mange år frem. Hav en dejlig jul og vær varsom mod dig selv.
Det er i hvert fald en alternativ pakkekalender sønnike får, men hvad gør det, når det nu vil være 24 små pakker, som vækker glæde? Nogle steder ser man ungerne kigge på gaverne og så nærmest sige "Nå" og smide plastik dimsen i en kasse. Den her vil helt sikkert blive et hit!
Det må være næsten umuligt ikke at få blandende følelser for den første jul uden Jacob. Hvad den kunnet have været og hvordan den vil blive. Men du virker som om, at du styrkes måned for måned. Det vil nok give dig det du har behov for i denne jul. Hans lille værelse vil blive smukt, når du med kærlige hænder har gjort det vinterklart.
Kram
Lotten: Jeps i dag er det 10 måneder siden. Time flies.
Tak for dine pæne ord Lotten. Det er lidt "sjovt" at læse, hvordan også andre ser det igennem skærm glasset. Du er nok ikke helt på afveje i forhold til hvad jeg selv føler.
Maomis: Hvis ikke vi havde haft en spræl levende og super fantastisk dreng omkring os i julen, så tror jeg at vi nok havde gjort a la jer. Men heldigvis har vi ham (også at lave kalender gaver for...) og derfor bliver det atter en dejlig jul.
Frederikke: Skønt at du kan bruge lidt af ideerne.
Min kæreste Trold: Jeps - det bliver jul og det i rå mængder. Du kunne bruge lidt af vores ideer og jeg kan bruge dit lys som inspiration. Jeg tror at jeg skal finde "Jacobs stjernen" (hvis man kan købe sådan en) og hænge på træet. Det føles allerede rart. Vi klarer det - selvom det altså er mærkeligt.
Kære Marina: Du er MEGET velkommen ombord her i mit lille univers. Bloggen er offentlig - og grænse overskridende for nogle der pludselig dumper ind. Det er jo lidt svære emner her tages op og jeg kan sagtens forstå, hvis nogle vælger at "tie". Men dine ord giver stor mening og tusind tak for det. Du er altid velkommen forbi. Jeg kigger også lige over til dig bagefter :-)
Perle: Jeg tror også, at alle er bedre tjent med hippie udgaven af pakkekalender fremfor plastikken. Jeg glædes ihvertfald over, at finde på.
Jacobs værelse skal helt sikkert nok blive fint, men det blev ikke som planlagt sidste weekend. Vejret var ikke med mig og ej heller helbredet. Jeg mangler stadig at komme ovenpå min forkølelse der nu har varet i snart en måned. "Great".
Send en kommentar