Der er bare ikke noget bedre, end at vågne op i en stor dobbelt seng der langtfra ligner ens egen. Tulle rundt hele formiddagen og bare gøre lige det man har lyst til. Indtage en lækker frokost - sirlig anrettet og kælet for.
Dernæst tage på besøg hos en af de allerbedste venner i omgangskredsen og mærke, at aromaen fra aftensmaden kildrer og kæler for ens næsebor, når man atter åbner hoveddøren, efter endt vennebesøg ude i byen. Ovenpå en udsøgt dinner, bliver man sendt på badeværelset til et kar fuld af dejlig varmt vand og stearin lys som eneste lyskilde. Ens yndlings musik er tændt og man kan bare læne sig tilbage og nyde livet, og dagens forløb. Ovenpå badet, sætter man sig i sofaen med yndlingsbogen og begraver sig total i hovedpersonens skildring. Der er ikke rigtig sengetider der hersker - det hele er lidt loose sådan en dag.
Hvis nu min søn kunne (be)skrive, ville det måske være sådan at han ville formulere hans lørdag. Det er ihvertfald sådan den er forløbet.
Jeg ÆÆÆLSKER at forkæle mit lille barn.
5 kommentarer:
Bare jeg var 4 år igen og havde en mor som dig.
Og jeg er sikker på, at han eeeeeelsker lige så højt den anden vej. Hvor er det skønt at læse om dine mor-gerninger. Du er en skøn en af slagsen.
det var vist de der adoptions papirer vi kom fra ? jeg har skitseret mine sen pubetærekrav og dem var du ret ok med at opfylde,,,, så hvorfor gik det igrunden i stå ? ville æææælske at være adopteret af dig også.. og spille teater med min lillebror :-)
Mmmmmm hvor lyder det dejligt.
Maomis: hvor er det sødt sagt. Tusind tak.
Susanne: nu rødmer jeg vist lidt.
Tankehal: har du slet ikke modtaget papirerne med postmand Per? Jeg sendte ham og Emil afsted og gav dem også ekstra benzin med. Prøv lige at tjekke om de er røget i grøften nede omkring Kolding. Anayway - de ER sendt til dig :-)
Perle: det var også super dejligt.
Send en kommentar