Det har ligget mig på sinde i en måneds tid. Men jeg har ikke rigtig turde skrive det, af frygt for den der: "ja ja - okay - sikke en fantasi du da har købt dig Majsemor". Men det jeg har at berette er 100% rigtig, ærlig snak osv.
Min søn fylder 4 år på søndag. Sikke en alder og sikke han kan ting og sager. Der er bestemt også ting han ikke kan. F.eks. er han ikke en super ørn til at cykel og tage fodtøj samt tøj på. Sådan noget har man jo folk til (det må være sådan han tænker).
Men han kan skrive alle tal fra 0-20. Han skriver også alle bogstaver med hans lille barnehånd. Han er fuldstændig optaget af det, og legen går på, at jeg skal skrive noget og så skriver han bagefter det samme ord. Venligst læs her, at vi IKKE presser ham til det. Han spørger og vi svarer. Han har også interesse i, hvad bogstaverne hedder. I dag siger han: jeg ved hvordan man staver til Bjørn. B J Ø R N. Og i mit navn er der et I og det starter med F og slutter med K. Det fik han også lige fortalt.
Jeg er målløs. Og lidt bekymret for ham. Hvordan skal han nogensinde få en interessant skole start? Jeg tænker jo lidt, at det ikke er normalt at børn i den alder kan stave og skrive bogstaver. Eller er jeg bare ikke up to date med børns kunnen på det alderstrin? Hans tale er også ret intelligent og jeg bliver daglig målløs over hvad der kommer af formuleringer fra den lille mund. Jeg ved godt, at noget af det er en mors blændethed over, hvor skøn og ufejlbar mit barn selvfølgelig er (!!!!!). Men stadig......
Jeg syntes ikke altid det er lovligt at sige højt: jeg har et intelligent barn. Har fået det at vide i børnehaven og også de har meddelt at vi virkelig skal overveje skolevalget for ham. Det er jo super synd hvis ikke han skal i skole med hans venner fra nabolaget, og være ham de andre kun ser engang imellem i weekenderne. Man burde juble over, at så er han heldig osv. Men for lidt og for meget. Det gør også ondt, at skulle træffe nogle valg på det plan for ham, fordi at hans hjerneceller nu een gang har valgt at arbejde forbløffende godt sammen.
Jeg skulle vist bare lige have den lettet fra mine skuldre. Og undskyld, at jeg brokker mig over sådan noget "luksus".
8 kommentarer:
men du brokker dig jo ik :-)
det er SÅ svært at sige hvornår de kære poder er "klogere" end andre, det er ihvertfald meget tidligt at sige allerede nu, nyd det i stedet for, det ville jeg gøre og svar ham for guds skyld på alle de spg han har
Tankehal: jeg nyder det bestemt også. Jeg skal ikke kunne udtale mig helt og holdent omkring tilspunkt at evaluere på, men det er blevet påtalt mange gange. Set i forhold til de andre på samme alders trin. Der har også været sådan en udefra kommende dims (altså et menneske) der evaluerer børnene, og denne påpegede det også. mht. skolevalg (hvis vi skal have ham skrevet op til andet end folkeskolen og med ventelister osv.)
Vi hørte det også fra vuggestuen, hvor han eksempelvis havde 100% styr på, hvilke børn der havde hvilke sutter. Vel at mærke i en alder af 2 år, og de var 25 børn. Når de havde kogt dem alle efter middagslur, fik de ham til at sortere dem rigtigt.
Måske er han autist :-)
Aj - det er jo ikke større problem end som så i det daglige, men jeg tænker da bestemt over de info jeg får fra andre. Fordi først tror man jo bare, at man er ramt af: åh - mit barn er SÅ dygtig. For det syntes heldigvis de fleste forældre jo.
du lyder til at have fuldstændig styr på det og jeg har 100 % tiltro til at I træffer de rigtige valg for ham når I kommer så langt, ingen tvivl om det. Men svært det kan jeg sagtens forstå det er sagtens
Nogle børn er gode til noget og andre til andet.
Der er jo heldigvis også andet end bogstaver og tal i skolen; men altså du kan jo overveje en skole med mere fokus på kreative evner.
Men det sociale er vigtigt, og kan I selv holde hjælpe ham med ikke at kede sig og hjælpe hans lærere til det samme, så ser jeg ingen problemer.
Eliteskoler kan måske have sin berettigelse; men jeg ville være meget forbeholden over for at sætte mine børn der, selv hvis en lærer/pædagog skulle finde på at anbefale det.
Min Jonas læste reklamer, da han var 4 år. Men kun priserne. Han var bedøvende ligeglad med bogstaverne...
Som jeg hører det, er der flere og flere børn, der fanger en hel masse - inden vi forventer det. Min ældste søn gik i børnehaveklasse med 2 piger, der kunne læse - inden de kom.
I må endelig ikke sende ham for tidligt i skole, selv om han viser fine tegn. Det siger jeg som "gammel skoleansat". Jeg har set flere eksempler, på børn, som ikke kunne finde deres plads i klassen. Hamrende dygtige, men ikke alderssvarende med deres klassekammerater. Det er ikke så udbredt i de små klasser, men regningen kommer når de bliver større, og så er det ikke forældrene, der betaler prisen.
Jeg håber da, at I kan finde en helt almindelig skole - folkeskole eller privet , som forstår begrebet - differentieret undervisning, som jo er et krav i den danske folkeskole.
Vær stolt af ham, og nyd hans færdigheder....
Sebastian: jeg er slet ikke ude i noget med eliteskole. Jeg syntes det må være et pres for de små. Men det er jo tankevækkende, at børnehaven der ligger lige ved siden af skolen, kender denne skoles begrænsninger mht. indlæring for "de kvikke". Men det kommer vel alt andet lige, også an på lærerne. Jeg syntes det er lidt svært at træffe valget for ham.
Susanne: jeg er super glad for de inputs jeg får fra jer læsere. Det kan bestemt bruges.
Jeg kunne aldrig drømme om, at sende ham for tidlig afsted. For som jeg også skrev er der bestemt områder hvor han halter bagefter. Jeg vil ikke sende en lille dreng i skole, der knap ved hvordan man pakker en skoletaske :-)
jeg ved ikke helt, om vi skal sende ham afsted om 2 år - lige inden han fylder 6 år, eller om det skal være når 6 år og på vej til 7.
Jeg samarbejdede engang med en hjerneforsker (vedr. noget produktudvikling for Lego) omkring forskellen på drenge og pigers hjerner. Drenge er jo sådan indrettet, at de faktisk ikke er klar til skolen (mht. at koncentere sig i længere tid end 20 min. til en ikke selvvalgt opgave) førend de er 8 år. Men tror også, at børnehaven bliver for kedelig i længden for ham. Jeg må hellere sætte mig grundig ind i det med skolernes undervisnings form. Om de kører små moduler, lærer kapaciteter osv. Det skulle jo helst være en success oplevelse for ham med skolen.
Han bør ihvertfald ikke opleve som moderen gjorde: skolen kedede mig i alle årene fordi, bøgerne til et års forbrug var pløjet igennem og forstået på de første par måneder. Så bliver skoletiden MEGET lang og temmelig kedelig. Men heldigvis er der mere fokus på det idag end førhen. Men at skrive og læse små ord ( a la is, so, ko, bo osv.) som knap 4 årig - det kunne jeg ligegodt ikke. Som 2 årig var han vild med bogstavet "g" skrevet på den lidt gammeldags facon. Han kaldte det for brillerne, og der gik lang tid hvor vi ikke forstod hvorfor han altid stod lænet ind over bøgerne og blev ved med at ævle om de "briller". Så fascination over bogstaver og ord, ligger nok bare latent til ham.
Pyh - længere smøre. Men bottom line: jeg er bestemt stolt af ham og skal stå til hans rådighed alt hvad jeg magter, igennem hans skoletid. Så han oplever den som spændende.
Det er i orden at sige, at man har et intelligent barn. Minder lidt om en anden debat jeg læste, hvor også janteloven kan gribe lidt ind. Jeg mener, at så længe man ikke er hoverende og nedladende og ikke er for stor til selv at glæde sig på andres vegne, så fyr løs af alle de ting man er stolt af.
Sønnike vil kunne starte i skole som godt 5½ årig. Det er mellem 6-12 måneder yngrer end de andre. Måske vil de så have nogenlunde ens tilgang til bogstaver og tal.
I øvrigt tænker jeg, at i bh. klassen er der så meget andet der skal læres. At modtage en fælle besked, selv hænge jakken op, finde sin madpakke osv. Så der bliver forhåbentlig udfordringer nok, for jeres søn :o)
Kram
Er helt sikker på, at du får truffet det rigtige valg - jeg nævnte eliteskoler, fordi der er så meget fokus og snak om det, og jeg personligt ikke er begejstret for dem ,)
Det er meget fornuftigt af dig at være opmærksom på, hvordan skolerne omkring jer er. Og det dejligt at vide, at du også er opmærksom på både det sociale og alle andre færdigheder.
Så længe I vil hjælpe jeres barn i skolen, skal det nok gå.
Send en kommentar