Jeg fik en sms i går aftes, fra en kær ven som jeg ikke havde hørt fra i længere tid. Vi har ellers kendt hinanden i 17½ år (gud hvor tiden da flyver) og boet sammen de 8 af dem. Han er min ex og efterfølgende gode ven. Kærester var vi faktisk ikke så gode til at være, men super til det med at være venner. Så det besluttede vi i fællesskab og derfor et brud dengang uden grimme ting og slagsmål (verbale). Venskabet blev styrket af, at vi fik pillet kæreste titlen af os.
Nå men altså. Han sendte denne hersens sms "Hvis du stadig er på dette nr., så må du gerne lige ringe". Noget sagde mig, at der var sket noget. Og ganske rigtigt. Hans mor er død. Han ville fortælle mig det, og informere om begravelse hvis jeg havde lyst til det. Altså nu er begravelse jo ikke noget, man sådan går og glæder sig til. Men med det skal jeg altså. For hans mor var et godt menneske og rigtig sød ved mig og min nuværende mand.
Ham min ex havde en bedstemor, der døde for 6 år siden. Hende holdt jeg rigtig meget af, og efter at ham og jeg flyttede fra hverandre, besøgte jeg hende også selv. Hun havde sågar min kat boende i 1½ år fordi jeg ikke måtte have den i lejligheden hvortil jeg flyttede efter bruddet. Da bedstemoderen var død og der skulle ryddes op i hendes hus, ringede min ex's mor til mig og min mand. For at høre, om ikke der var ting vi ville have derfra og or at tilbyde os at købe huset (hun vidste hvor meget jeg elskede området hvor det lå, og vidste at vi også gerne ville købe hus) inden det røg til salg af de traditionelle veje. Se det havde hun jo aldrig behøvet at gøre.
Vi har ting i vores hjem, der både har tilhørt min ex's mor og bedstemor. Givet til os, fordi hans mor ville have, at vi skulle have dem.
Vi var tæt på at købe huset, men håndværkerne rystede på hovedet af projektet. Huset var for faldefærdigt. Men vi bor tæt på nu, for vi elsker området.
Og selvfølgelig tager jeg til begravelse. Hun har været så rar ved mig og os og jeg er faktisk glad for, at jeg bliver tænkt på i sådan en situation. At også jeg får lov at tage afsked, selvom jeg ikke er del af deres familie længere. Men som min ex sagde: en begravelse er for familie og venner. Og du er jo en ven - både til hende og jeg.
Hendes grav bliver lige ved siden af bedstemor. Den bedstemor som jeg af og til lægger blomster hos, fordi det er så tæt på hvor vi bor.
Jeg ved, at min ven (ex'en) har stor støtte at hente hos kæresten. Jeg glæder mig til at se dem begge på fredag. Og nu har jeg fået et lidt specielt forhold til begravelser, efter at jeg selv har begravet Jacob. For de kan jo nemlig være smukke og faktisk hyggelige i samværet bagefter.
5 kommentarer:
Begravelser begynder med stor sorg og tristhed, men ender ofte med en rolig og varm stemning. Sorgen er der, men personligt synes jeg, at det har været rart, at samles bagefter til dejlig snak om personen.
Kram
Sikke en varm historie Majsen - dejligt at læse om dine nære relationer til ex'en og hans familie.
Selvfølgelig skal du tage med til den begravelse! Jeg håber det bliver en god oplevelse for jer alle.
Majse, du formår at skrive selv en afsked så man sidder bagefter med et smil på læben og en god fornemmelse i hele sit væsen. Du ser verden så smuk! Og dens mennesker med.
Kram
Det lyder dejligt og helt naturligt når det bliver fremlagt på den måde. Afskeden er vigtig som i langt i fleste tilfælde en meget smuk oplevelse.
Selvfølgelig skal du med til begravelsen. Du beskriver det så smukt, også dit forhold til ex'en.
Send en kommentar