onsdag den 13. august 2008

Det er hetl T-Hansen agtig - det kører for mig

Time flies when you have fun. Så jeg må dælen dytme ha haft det hylende morsomt, med den strofe i mendé.

Det har været en fantastisk start på jobbet. Lidt anderledes end først ventet, eftersom den daglige leder i afdelingen blev opsagt og øjeblikkelig fritstillet den første dag. Således er også mine arbejdsopgaver blevet lidt anderledes end først antaget, men ikke i negativ retning. Skal overtage nogle af hans opgaver, i den kategori jeg nok have håbet på jobbet ville udvikle sig til med tid. Skægt nok....!

Tænk også lige engang. Det er blevet til intet mindre end træning 5 gange på en uge. Wooohoooooo jeg er frelst. Desuden har det givet lidt af det afkast jeg havde håbet på. Er ihvertfald sluppet af med et af de kilo, der var sluppet ind igennem fordøren og hoppet lige lukt op på min krop. Ved godt, at man ikke sådan må gå og smide affald rundt omkring, men jeg har faktisk ikke tænkt mig at lede efter det igen. NÅ!

Altså alt i alt er jeg faktisk i super humør. En lille ting der måske piner mig er, at jeg slet ikke rigtig får læst blogs rundt omkring, og tænk sig lige at man sådan kan savne det.

I morgen er det udedag. Jeg skal med en kollega ud i marken. Bogstavlig talt. Fundet gummistøvler og regntøj frem så jeg er forberedt på regn. Vi skal rende rundt i grave rendt og gøre et eller andet (ved ikke lige helt hvad), så jeg får den entreprenør verden til at falde lidt på plads i hovedet. Der er unægtelig mange nye fagudtryk og derfor bad jeg om at komme ud og se lidt på tingene. Så jow jow - noget med at gå og glo på kabler, muffer og sån........! Og jeg ved godt, at det bare lyder drøn spændende................ikk'??? :-)

Nå men altså - 2 timers træning i aften med maksimal puls, så nu kalder sofaen altså på mig. Det er jo også tilladt at slappe lidt af engang imellem.

6 kommentarer:

tankehal sagde ...

det lyder skønt :-)

Jane sagde ...

Tillykke med dit nye job.
hvis der er nogen der har fortjent at tingene bare kører, så er det da dig.
Go for it girl!

Bambi72 sagde ...

Det lyder bare helt igennem pragtfuldt :-D

Anonym sagde ...

Det gode humør og overskud smitter :)

Grønlandsposten sagde ...

Det lyder da bare vildt spændende med kabler og muffer... eller noget... Håber du hyggede dig!

Dejligt at høre, at du er glad for jobbet :-)

Heidi sagde ...

Du er da for vild! Hvor lyder det godt alt sammen ;-)
Heidi