Tester

Tænker om jeg stadig kan huske det. Test, test, test - skal lige se om det virker.

Ole Lukøje

Har undtagelsesvis begge børn i soveværelset. Feberhede og forkølede. Og selvom de sover uroligt og jeg ved natten bliver afbrudt, så ligger jeg alligevel bare og stirrer på dem. Sovende børn er SÅ fantastiske. Vildt søde og man elsker dem bare endnu mere. De er nu også ret unikke live. Men hvorfor lige syge samtidig? Hvem lavede den frygtelige lov?

Blop blop - korkprop

Engang var jeg nærmest afhængig. Og nu er det nærmest kun ved festlige lejligheder at jeg viser mig her. Jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide jer. Men jeg har nok en lidt hed affære med facebook.

Status:

Det er ved, at være lang tid siden jeg blev 40 år. Øver mig stadig i, at prøve at være sådan helt rigtig voksen.

Nanna bliver 2 år om under en måned. Hun er en tosse bolle, der fjoller dagen væk. Altid glad.

Frederik er startet i skole. Farvel til knap 4 års børnehave (jeg begræder det ikke). Tabt 4 tænder. Ved stadig alt for meget om teknik, mekanik, har de mest geniale spørgsmål og betragtninger. Han ER og bliver en stjerne i dette univers.

Når mine unger støjer lidt vel meget, tager jeg gerne på kirkegården for at få lidt ro. Og der er alt for rolig oppe. Så er det som om, at Jacob puster mig i håret og siger: "her er jo alligevel alt for stille mor, så sus du hjem i larmen og nyd det. Du er jo også træt af min larmende stilhed"

Vi har været på vaskeægte all inclusive og charterferie, i vores sommerferie. Varmt, godt, is og kolde drinks til de voksne om aftenen på altanen. Lavede absolut intet. For varmt til udflugter både morgen og aften. Men vi var sammen med vores børn 24 timer i døgnet og det var faktisk også hensigten.

Jeg er stadig VILD glad for mit job og vi bygger de vildeste veje og broer. Sejt.

Eftersom billeder stadig siger mere end 1000 ord, så forsøger vi os den vej.

Zzzzzzzzzzzzzz

Hvor er det mysti fystisk indrettet. Det der hoved, der sidder på ens krop.

Mit hoved er sådan indrettet, at det slet ikke kan have børn der hamrer rundt om aftenen og ikke kommer i seng. Vel at mærke på det tidspunkt, som mit hoved nu har udtænkt som værende sengetid.

Vi falder bestemt ud fra fletallet omkring sengetider. Den lille nærmest råber på hendes trygge verden, når klokken er 17.30. Vi strækker den til kl. 18. Og så er der fuldstændig og aldeles udsolgt fra den lille. Mange engang har jeg hørt, at det er da aaaalt for tidligt. Hvorfor vi ikke strækker hende, eller giver hende en lille lur på en halv time og så lader hende være oppe til kl. ca. 20! Jammen øh - det gavner ingen af os. Hun er ruk, suk, sluk når kl. er 18. Der er ikke mere tilbage i hende, der er værd at samle på. Eller holde hende vågen for.

Derfor tilter min hjerne nærmest, så små børn er oppe længe. Som i min optik er meget senere end 19.30.

Men nu er det jo heller ikke alle børn, der som mine skal hives ud af sengen kl. 06. Jeg vil gerne give dem en nogenlunde chance for, at være tilnærmelsesvis udhvilede, og så kommer de altså i seng derefter. De kører hver især bedst på hhv. 12 (hvoraf 12 timers damen også sover 2-3 timer i løbet af dagen) og 11 timers søvn.

Søvn bliver nemt et issue. Ikke kun hos mig, men hos alle.

Jeg skal bare aldrig bo i syd Europa, med mit hjerne tilter gen her. Hvor små mennesker sidder og gnider øjne og græder i deres klapvogne kl. 22. Hvor dem på Frederiks alder, snildt holder den gående til midnat. Læg dem dog hjem i deres senge og lad de små kroppe få noget hvile. Så skal jeg nemlig ikke gå og få mini stress over dét.

Vær nu ærlig: er jeg fuldstændig gak gak i hovedet? Er det bare mig, der ikke kan se at kl. 18 altså er spisetid og ikke sengetid. At aftensmaden kl. 16.30 bør udskiftes med en mini snack, og så tage en mega lang ulvetime fordi, sådan gør alle andre? At det er børne plageri, at putte ungerne tidlig i seng.

En streg i regningen

Uf hvor er jeg en hård mor altså. Og bare slet ikke med min gode vilje.

Hvad hulan gør man, når formaninger preller af som vand på (ja jeg kan ikke lige huske nu, hvad det egentlig preller af på i det der ordsprog) en 6 årig? Så siger moderen, at for hver gang man ikke hører efter - vel at mærke efter at have påpeget manglende hørelse 3,4,5 gange - så får man "1 streg". Når det op på hele 7 streger i regnskabet, så betyder det nul fjernsyn i en uge.

Jeg havde vitterlig ikke troet, at det skulle komme dertil. Men ak og ve: lørdag kl. 14 kom den sidste streg i regningen. Lige midt i fjernsyns kiggeriet. Da jeg observerede, at han havde skrevet hans navn på vores næsten nye sofabord. Det er jo ligesom bare ikke i orden.

Så nu er det nul fjernsyn i en uge. Heller ikke disney sjov (prøv lige at server den....). Og det er faktisk ikke nemt, at være standhaftig. For jeg vil gerne bukke under for, at han kan sidde og koble lidt af. Det gør vi voksne jo også. Omvendt, så tror jeg at mine forældre i deres barndom levede ganske fint uden tossekassen.

Bonus er så: det virker. Han vil bare aldrig nogensinde overhovedet have flere streger. Faktisk er han også blevet sådan lidt mere glad. Glad for, at hjælpe mig med madlavningen, tegne tegninger, selv finde på lege med lillesøster osv.

Jeg er nok til tider en skovl med det der konsekvens. Men nu blev det altså alvor. For man render ikke bare ud foran biler, når vi siger: bliv nu her. Man hopper heller ikke rundt i møblerne og danser på sofabordet. Man ødelægger ikke lillesøsters legesager med vilje. Og slet ikke noget med, at vrisse hver aften af maden og kalde det ulækkert og mega klamt. Jeg har dog også grænser. Nu er de kridtet op. Men det tog tilløb.

Uh..........

Hvordan praktikserer I andre regler derude? Jeg er lidt nysgerrig.

Ørenlyd

Jeg har fået stuearrest. Af min søn. Super. På døren til soveværelset hang der forleden et forbudt skilt udarbejdet af en lille 6 årig hånd. Hvor der i det hvide felt stod: MOR og så et stort X.

"Må jeg ikke gå ind i soveværelset Frederik?"

Drengen kigger meget overlegent på mig inde fra hans egen seng. "Næh hvad tror du selv? Du har da stuearrest!"

Fantastisk. Og hvorfra kender man så lige det ord? Om jeg da var åndsvag, for det havde han set i Isa Steps, på Ramasjang. Fuldstændig og aldeles overlegen sidder han der. Er blevet sådan en stor dreng der bare ved mange flere ting, end jeg bliver involveret i. Har slet ikke brug for mig i det omfang det engang var. Nogle gange er jeg slet ikke klar til denne løsrivelses process. Eller klar til, at han bliver sur på mig og smækker med døren til hans værelse. Fordi, at nu passede det ikke ham at det er spisetid. Nu var han faktisk lige igang med, at øve på en rock koncert og rock musikere har ikke bare altid lige tid til alt mulig andet. De skal øve sig til, at de skal i X-factor. Eller spille med Depeche Mode, som jeg i øvrigt bare kan sende op på hans værelse, når de ringer på døren. Slam.

I børnehaven har han sat temaet for sommerens optræden for de voksne: han vil opsætte Bølle Bob som musical, og har tildelt alle deres roller. Han selv er producer og tilrettelægger. Sørger rigtig meget for, at lyd oplevelsen er på plads. Pædagogerne beretter nærmest dagligt om, at han har taget børn med hen i en afkrog af legepladsen og instruerer dem. Og så smadrer de det hele med deres evige pædagogik. Lad dem dog lege. Men nej - Frederik skal lære, at han ikke kan styre hele verden.

Det lille gøje løg Nanna er copy cat. Hun vil det som storebror gør. Lege med Lego, stå og vrikke med den lille ble mås, som den største dulle korpige i Frederiks band. Hoppe rundt i sofaen. Kravle op på stole. Slå kolbøtter. Kravle på trapper når det passer hende. Kravle op i vinduerne og forsøge at åbne dem. Tænder selv anlægget og fyrer op for musikken, så hjulene på bussen brager ud af højtalerne. Gå kan hun ikke rigtigt, alt foregår i løb. Når hun er i bad, bliver vi andre badet tillige af alt hendes vilde plasken. At sætte sig på numsen i karret, preller af på hende. Hun elsker badet og griner og råber højt derfra hver aften. Får hun ikke hendes vilje, står hun og stamper med de små tykke ben i jorden. Hun kan i den grad blive edderspændt rasende. Flere gange om dagen. Kaster sig bagover, og så slår man jo det lille hoved tit og ofte. Og så er der lige lidt mere volumen på hende end ellers.

Vuggestuen taler om det samme billede deroppe. De har eksisteret i 5 år, men aldrig haft så stort et fjollehoved i den aldersgruppe som Nanna. Ved hvert måltid sætter hun gang i festen. Laver fjollehoveder, vipper rundt på stolen og får de andre til at kopiere hende. Råber, griner, basker med armene og får støjniveaet skruet lige en tand yderligere op.

Her er total gang i den. Jeg fornemmer at have 2 stk. entertainere som børn. Nogle gange råber jeg inde i mig selv: Så hold dog op! Sæt jer ned og vær lidt stille. Bare lige een gang. Please! Det kommer dog noget mere behersket ud af min mund. Og samtidig tænker jeg over min mors ord: tænk hvis ikke de kunne. Det ville da være meget værre. Hun har ret. Hellere 2 unger der dedikerer sig til deres interesser helt og holdent, end at de ikke kunne. At de så begge har valgt de interesser der involverer rigtig meget lyd, det må vi tage som en oplevelse.

Stillestunder har vi, når de sover. Jeg kan forstå, at jeg er ret heldig at have 2 børn der bare lægger sig til at sove, når vi siger at nu er det altså tid. Der har de ikke selektiv hørelse. Vi skal ikke holde i hånd eller rende i pendulfart til kaldende børn.

I dag har jeg en feriedag. Må nok indrømme, at jeg nyder at være i mit eget hjem uden støjniveau. Bare lige nogle timer. Uhmmm - ro. Men glæder mig også svært meget til, at de igen i eftermiddag indtager arenaen og underholder selv edderkopperne med deres hobby: larm.

Halløøøøjjjj.....!

Måske man bare er her alt for lidt, når man glemmer sit password til bloggen? Tror facebook har taget godt og grundig over. Men derfor kan man vel godt gå tilbage til en gammel kærlighed?

Så nu overvejer jeg lige, om ikke bloggen skal have en renæssance. Jeg kunne gå helt derud, hvor den også fik nyt udtryk? Wow - vildt nok sådan på en helt almindelig tirsdag. En helt almindelig tirsdag, hvor vi fejrer at Jacob bliver 3 år.

Suk tiden går sku stærkt. Men der ligger jo også lige et par graviditeter, en lillesøster på 16 måneder og et nyt job imellem. Så helt så vildt med tidsperspektivet er det vel egentlig ikke.

Men i dag er dagen Jacobs. Og kigget mig helt skæv på billeder og film fra dagen og dagene omkring. Underligt nok kan jeg rumme det på en anden måde i år. Kan smile af det. Det er vel meget godt?

Havde lige glemt, at disse perioder kommer og går

Vil bare lige sige, at regnestykket:

Træt mor der først kom i seng kl. 03 + lille barn der er ved at få 4 hjørnetænder på samme tid og vrider sig som en orm natten og dagen igennem + lille barn der kun vil hænge på arm i øjeblikket + lille barn der har taget de første skridt, men er frustreret over, at man ikke kan tage lange strækninger endnu (som i "piv piv piv og masser af råben) + legesager der ligger i alle tænkelige og utænkelige hjørner og gangarealer = uheldig facit. Det er lige før det kortslutter i min hjerne.

Så er det vist bare her man siger: det sure med det søde.

Jeg skal vist bare tidlig i seng i aften.

Og lige nu nyder jeg, at faderen er ude at gå en tur med lille barnet og prøve at få hende til at forstå det smarte i, at søvn i løbet af dagen kan være en rigtig fin ting. Hvorfor er det lige, at når hun er i vuggestue så kan hun sove i 2 timer i streg? Herhjemme er det kun ½. Om jeg dog fatter det.

Helligdage

Bevares, jeg syntes det er dejligt for ham Jesus at han blev født. Et lidt trist liv i mine øjne, men det giver os jo alle nogle dejlige tiltrængte fri -og helligdage ind imellem. Men altså, mine helligdage er altså dem hvor alle dem der bor her på adressen har fødselsdag. De er drøn hellige for mig og os. Og nu har vi haft 2 børnefødselsdage (eller dvs. - de fik jo 3 fødselsdags fejringer hver især) indenfor 5 uger, og her lidt stemninger fra hhv. 1 år og 6 år.

Lakker mod enden

Nå men altså. Jeg mistede jo jobbet, bedst som jeg skulle opstarte igen efter barsel. Jo ikke pga. dårlig indsats osv., men ren og skær dårlige regnskabs tal hos virksomheden, 23 måtte opsiges og afdelings kontoret jeg var tilknyttet blev lukket ned. Resten måtte gå ned i løn. Ærgelig ærgelig, men jeg begræd ikke ligefrem at få 3 måneder med fuld løn og god tid til, at finde nyt job. De fleste kender jo godt, at jobsituationen måske ikke er den bedste i DK og lige på det område, var det også med lidt nervøsitet jeg gik igang med at søge.

Status: søgt 2 jobs. Blev kontaktet via tidligere kollega omkring et andet. 2 samtaler. 2 jobs tilbudt. Sagt ja til det ene. Det eneste ene for mig. Da jeg så stillingsopslaget, kunne jeg slet ikke få det ud af hovedet. Jeg MÅTTE bare have det. Jeg kan næsten ikke huske, at jeg i jobsammenhæng har været så opsat på en stilling, lige fra det sekund jeg så det, vente tiden inden man bliver kaldt til samtale og så tiden indtil man får opringningen. I min spontane glæde, nærmest råbte jeg ind i røret: "Champaaagnnneeee.......". Kommende chef tog det med et smil. Jeg glæder mig så meget, og kan slet ikke forstå at jeg var den heldige iblandt langt over 200 ansøgere.

Nu er der ligesom deadline på, at min forlængede barsel lakker mod enden. Syntes pludselig at der er 1000 ting at nå. I dag bruges dagen på tid med Frederik. Vi skal på børne biblioteket og se et tema, med dimser, dimsedutter, dingenoter og himstergimser. Maskiner og teknik der bliver undersøgt og skilt ad, af små børnehænder. Tror lige, at den lille teknik nørd er i højeste gear i dag. Café besøg til frokost, og så tandlæge til den lille mand. Lille mand med allerførste rokketand. Nu begynder det allersidste af lille barn stadiet også at forsvinde. Det har det nu egentlig været længe, og udtryk som "ej hvor syret" og "total mega meget i orden" er i hans ordstrøm. Han er ikke lille mere. Tøj størrelsen hedder nu 122/128 og skoene har passeret str. 30. Han bygger avancerede ting i Lego udfra fri fantasi. Ting der slår mig helt omkuld, for jeg ville aldrig selv kunne tænke de løsninger. Jeg må sande, at min lille dreng er blevet en stor lille dreng, der løsriver sig til egne lege og egne venner. Lille er han kun i de stunder lige når han vågner og inden han skal sove. Så skal han putte sig helt ind til mig, ligesom da han var lille. Han skal holde hånd og aes. Det er drøn sødt. Eller når han en sjælden gang kommer om natten (sket 5 gange på et år) og klager over at dumme drømme er i hans hoved og han gerne vil ligge lidt tæt og holdes om. Ja tro ikke, at moderen her så bare kan sove videre. Nope - hun ligger og iagttager det sovende barn som er stort og lille på een gang. Og fra tremmesengen lyder snork lyde fra det andet rigtig lille barn.

Det lille barn med snorklydende har da heldigvis stadig meget brug for små stille stunder. Specielt når dagen i vuggestuen er omme. Så bruges der ofte en time på at sidde stille og kramme, og læse en bog. Godt at jeg har en krammebamse mere, for jeg er slet ikke færdig med at kramme med ungerne.

Nu går vi definitivt andre tider i møde. Og jeg glæder mig meget, men kommer godt nok til at savne de der timer jeg lige nu har med børnene. Eller dage vi bare river ud og helliger os selv 100%. Så goddag til noget nyt, er også lidt et farvel til noget andet. Og goddag til Frederiks rokketænder, er også ved at være det sidste farvel til lillebarn stadiet. Snøft snøft. Men velkommen til stor dreng universet med Bølle Bob idoler, MGP sange der fyres op og leg med venner bag lukket dør.

Når det slår klik

Hvad er det igrunden der sker for denne homo sapiens race, når X kromosonerne ser en nyfødt baby?

"Nååårrrhhhh lille mennsk. Er du sådan en lille pulle, tulle, mulle baby, der er så fiinne fin? Og årrrh - kan du sige så fine små ting? Kan du det? Jaaah du er så butte butte mutte fin"

Jeg er (desværre) omfattet af ovenstående, når jeg ser sådan et bedårende lille menneske der er helt nyt (og jeg VED, at jeg ikke er den eneste, for jeg har hørt det fra andre også når de har set mine da de var små) Jeg skal vist hanke op i mig selv skal jeg så. Det lyder da sådan set ret åndsvagt. Og som om, at den kan svare tilbage!

Sundhed

Ham: Årh mor, hvorfor skal vi altid have så mange grøntsager til aftensmad?

Mig: Fordi grønt er sundt

Ham: Alt grønt?

Mig: Ja...!

Ham: Årh, så vil jeg gerne have en grøn Kaj kage, og nogle grønne vingummier