DELTAGERE SØGES!!!

Jeg har lige haft en længere telefonsamtale med en veninde der også selv har mistet en lille pige i 2004. Den lille pige var ved fødsel meget syg og på børneintensiv i 7 uger, inden livet rindede ud for hende. Forældrene stod dengang ligesom os, i deres livs krise. Op -og nedture. Frustrationer, små håb der svinder til det rene ingenting, det ukendte og kæmpe krise. De måtte desværre også sande, at det danske hospitalsvæsen ikke tilbyder akut krisehjælp til forældre der ved, at de står i deres livs værste mareridt. Det eneste der tilbydes er en hospitals præst!!! Ære og respekt for præsters arbejde, men en psykolog kan bare nogle andre ting som en præst ikke er uddannet til.

I går måtte jeg igen sande på JP, at forbi passerende til en voldsom bil ulykke fik tilbudt akut krisehjælp. Hvorfor får disse mennesker mere hjælp end os andre, der skal tage afsked med vores egne børn? Man føler lidt, at vores krise tilstand negligeres.

Velsagtens - bagefter får vi tilbudt hjælp. Når vi tager hjem fra hospitalet, har udført begravelse osv. Man føler næsten, at NU må jeg også hellere komme hjem så jeg kan få noget hjælp.

Veninden og jeg vil nu have skabt debat om dette emne og gerne gå til medierne omkring det. Det KAN ikke være rigtigt, at dette samfund er skruet sammen på denne måde. Når man i forvejen får tildelt 12 sessioner hos en psykolog efterfølgende, må nogle af disse kunne kanaliseres over til akut krisehjælp på hospitalet. Hvis du er enig med mig og os i dette, hører jeg rigtig gerne fra dig. Jeg ved ikke, om jeg selv har overskudet til at gå offentlig lige nu. Men måske er der andre der har. Vi er nødt til, at gøre en lille forskel nu. For der er desværre forældre der oplever dette dagligt.

Vi kan ikke få vores børn tilbage, men måske kan vi sammen gøre vejen til helbredelsen knap så humblet som den er lige nu. Jeg venter i spænding på din kommentar.

Nøgen men alligevel påklædt

Så tror man lige at man er smart når man går i seng kl. 18 pga. kvalme. "Det skal soves væk, skal det så" var min tanke. Vågnede for en kort bemærkning v- 22 tiden - kvalme gik i sit andet stadie. Så regner man med, at det hele nok er bedre her til morgen. Men der står en og rækker tunge af mig: næh, næh, næh, næh, nææææææhhhhhhhæææhhhh - jeg har taget magten.

Hvis bare jeg vidste hvordan jeg fik magten tilbage over det kvalme m.m., så var det helt rart. Da Jacob blev født følte jeg mig helt nøgen fordi, jeg ikke længere kunne mærke ham og kvalmen. Nu hvor det er her igen føler jeg mig faktisk ikke mindre nøgen. Det er bare på en anden måde. Det minder mig om ham, men det er jo ikke ham. Det er en anden og den anden skal ikke være ham. Den skal være sig selv og det bliver den også. Men derfor kan man jo godt blande tingene lidt sammen. Sådan reagerer mit hoved ihvertfald i øjeblikket. Han skulle jo faktisk stadig have været i min mave i 1½ måned endnu. Men nu kommer pseudo tvillingen istedet. Tak for det. Jeg ved dog, at jeg virkelig skal holde fokus på den lille nye's egen identitet og ikke sammenligne dem. Det vil nok være nemmest hvis det er en pige, da mine drenge har for vane, at ligne hinanden som 2 dråber vand.

P.S. - please: læs det ikke som at jeg bliver skuffet over en dreng. Det gør jeg på ingen måde. Jeg tror bare, at det gør det hele lidt nemmere hvis det bliver en pige. Men uanset hvad vil jeg knus elske det lille menneske. Jeg har jo en del kærlighed i overskud og så rigeligt at dele ud af.

Arrrhhh det kribler stadig......

Noget af det lidt for tæt på for mig, men drengen havde den sjoveste dag i Randers Regnskov i dag. Jeg selv er stadig sikker på, at jeg har både kakelakker, slange ham -og æg, edderkopper samt bidende myrer med mig hjem. Det går nok ikke væk førend jeg får et bad. Tsk tsk tsk......-og jeg der i en periode boede med den rest regnskov der er i Singapore, som baghave. Der hvor man ikke kunne holde kat, fordi slager og andet kryb åd dem både nat og dag. Jeg var vist modig dengang, eller også fik jeg hældt beroligende midler i min flydende væsker uden at vide det. Det skræmte mig ikke synderligt, at der ved morgentid lå en python på natbordet.

Og så får vi vist svært med det der sommertids værk. Lige nu ligger en sovende dreng på sofaen. Ham får vi ikke i seng om 3 timer til den nye kl. 20.

Mit adoptivbarn

Jeg har ikke rigtig fået fortalt om vores "adoptivbarn". Hun er en skøn og død charmerende pige på 4 år. Hendes sundhedstilstand er særdeles sund og hun har netop klaret oprykningen til skovskole rigtig fint. Hun trives allerbedst ude i naturen og favoritspisen er uigenkaldelig bananer. Vi adpoterede hende for et år siden.

Hun hedder Tweety og er orangutang på Borneo. Et stort menneske ved navn Lone Dröscher Nielsen har nedsat sig med et plejecenter for orangutanger, og ved en månedelig donation medvirker vi til, at vores "lille pige" har et godt liv. Hvis ikke vi eller andre gjorde noget, vurderes det at mange vil være uddøde om 15 år. Det må vi ikke lade ske.

Kig selv nærmere på linket og se de skønne billeder af vores - og andres dejlige børn, og lad dig inspirere til at gøre en lille forskel.

Meninngsfuldt

Læs dette indlæg. Det giver mening. Det beskriver hvordan "vi" har det - os der ikke har det længere.

Tillige vil jeg sige, at det betyder så uendelig meget at gå på kirkegården og se, at der er blomster. Blomster man ikke selv har lagt. Blomster som man ikke ved hvor kommer fra. Det betyder ALVERDEN. Tak - hvem du end er.

Og for mig betyder det noget, at skrabe det jord af, der sad på hans påskeæg, og lægge jorden ned i min potteplante. Det er den jord som Jacob er blevet til.

Min dag tilhører min elskede skat.

Undskyld Jacob

Puh hvor er jeg helt nede. Måske var det hele helt og holdent min hel egen skyld. Men det får jeg ham jo ikke tilbage af.....!

Sidste år til nytår gik vi igang med, at forberede projekt baby. Det indebar på det tidspunkt, at jeg begyndte at spise gravitaminer, da de indeholder noget folsyre der kan forhindre misdannelser på de små fostre. Jeg var godt forberedt, da jeg spiste disse piller min. 3 måneder før den første blev undfanget. Jeg fortsatte jo bare med dem hver dag, da den ene graviditet afløste den anden.

Da vi skulle have lægernes bud på hvorfor Jacob havde hans misdannelse i udvikling af hoved og hjerne, var det eneste konstruktive, at min krop måske havde brug for større dosis af dette folsyre. Således er jeg nu sat på en dosis der er 10 gange højere, end hvad jeg fik dengang.

I går aftes har honey besøg af en kammerat, der beretter at det ENDELIG er lykkeds for hans kone at blive gravid vha. kunstig befrugtning. Jeg er bare så glad på deres vegne, for de har ved gud været mangt og meget igennem. Således tænkte jeg, at hun da ligeså godt kunne få de "gravitamin" piller som jeg alligevel ikke har brug for. Jeg ser til min gru, at de faktisk udløb i august 2007. Dvs. der hvor Jacob er undfanget. Således har de ikke haft den ønskede virkning i hele den periode hvor de var så vigtige. Vi købte dem 3/4 år forinden, men har da ikke skænket en tanke, at de kunne være udløbet.

Jeg har total skyldfølelse nu. Var dette årsagen? Jeg kan ikke finde svar på nettet. Jeg kan ikke gøre andet end det jeg ellers havde planlagt. At gå op på Jacobs værelse og sætte nogle friske blomster og græde min øjne ud. Undskyld lille skat. Så 1000 mange gange undskyld. Jeg vidste det ikke.....

Og natten til i dag gik med, at vende og dreje mig. Have rigtig dårlige drømme. Alle vendte mig ryggen og forlod mig på stribe. Jeg stod bare og råbte: UNDSKYLD. Håber at jeg blev hørt et eller andet sted derude.

Hilser lige kort på

Når man har en temmelig meget ustabil internet forbindelse, er man også meget ustabil med, at skrive indlæg, kommentere eller besvare kommentarer. Hurra for naboers, venner og families forbindelser, som vi må ty til i disse dage. Ved dog ikke helt om det er forbindelse eller modem den er gal med. Det finder en tekniker sikkert ud af.

Remser ikke en hel uge op her - det er for lang læsning. Men hovedtema har været påskeferie og kvalme + opkast. Jeg er åbenbart sådan en skabning der bare SKAL ligge med hovedet i kummen på alle tider af døgnet, når noget nyt spirer i mig. Spurgte lægen til, om det der med at, jo mere kvalme - jo bedre har barnet det? Hun sagde på det kraftigste, at det er en slem slem ammestue historie, selvom den måske ville give mig ro i sindet. Næh - det ville den ikke, for dette er ligesom 4. graviditet på et år, og de tre andre - ja dem fik jeg ingen levende børn med hjem af. Selvom jeg kvalmede og kastede op i eet væk.

Men jeg har det som om, at dette bliver til noget godt og rigtigt. Nogle gange fornemmer man bare og denne mave fornemmelse må rigtig gerne holde stik. Jeg er ikke så bange som jeg havde forventet, eller også beskytter jeg mig selv ved at sige, at det hele går godt.

Don't take it personal, at jeg ikke får svaret på eventuelle kommentarer. Det er ikke uvilje, men forbindelsen der forhindrer mig i det. Jeg kommer snart stærkt tilbage - med min brækspand ved min side (føj hvor lød det egentlig grimt......).

Kaffevognen

Holder alligevel ikke ord, mht. ikke at skrive alverden i disse dage. Sidder og er parat til afgang, men lige en detalje med et sovende barn der endnu ligger og hygger under hans junior dyne. Jeg er gift med et vaskeægte B-menneske og generne fornægter sig ej i den henseende, hos sønnike.

Jeg skal besøge nogle arbejdskollegaer i dag inden ankomst til veninden i Sønderborg. Jeg er ansat i filial af en temmelig stor koncern, med mange satelit kontorer rundt omkring. Disse mennesker her, er nogle jeg godt kan gå og savne i dagligdagen. Vi har det rigtig sjovt med hinanden samtidig med, at vi får udført det vi er ansat til. Sådan burde det være på alle arbejdspladser. Jeg går under dæknavnet: Herdis's kaffevogn.

Jeg kan som regel se når det er dem der ringer. En dag flyver det ud af min mund (med forvrænget og cigaret lydende stemme): Kaffevognen - det er Herdis.....(host host). Der blev meget stille i den anden ende. Samtidig med, at jeg sidder der og spiller smart dukker gæster op til vores afdelingschef. Nogle fra koncernens hovedkontor. De står lige lukt og kigger meget måbene på mig, men den ene er frisk i en håndvending: Kan jeg så få en ristet med det hele?

Siden den dag har jeg aldrig heddet andet end Herdis med kaffevognen. Tænker på, om det kunne være en levevej for mig at have sådan en kaffevogn ude i et industri kvarter, hvis nu jeg fik en åbenbaring og "bare skulle noget hele andet"? Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig det, men det kunne garanteret være sjovt at spille rollen som Herdis fulltime (også selvom sådan en kitel og cigaret stemme ikke klæder mig eller er ønskeligt).

Nu vil Herdis ud og brygge noget kaffe.

Der lukkes ned på vågeblus

Blog off.....! Det bliver lige titlen for de næste 3-5 dage. Der er dømt veninde hygge de næste 3, med 2 fantstiske stykker hunkøn. Ikke sammen, men hver for sig og den ene af dem byder på overnatning i morgen.

Torsdag er der familie hygge i svigerforældrenes sommerhus. Der åbnes op for denne sæson i det dejlige røde bjælkehus. Håber sæsonen bliver rigtig god - vi har jo noget til gode fra sidste år.

Dernæst venter der noget knokleri med vores projekt udendøre. Forberedte entreprenørens kommen i går, da jeg møjsommelig sad og gravede alle små blomsterløg op af det bed, som han kommer og laver til plukfisk om et par dage. Jeg skal forsøge at genplante nogle løg sidst på dagen i dag. Oppe på Jacobs værelse. Så har han nemlig noget med hjemmefra og det betyder alt i verden for mig.

Go påske derude.

Et værelse til os alle

Da jeg ventede førstefødte, var vi unge nybyggere. Eller dvs., at vi havde købt et absolut helt umuligt hus der skulle gøres til vores hjem. Da testen dengang viste "positiv" havde vi intet badeværelse, toilet, køkken, stue - nej faktisk slet ingen ting. Det var eet stort kaos. Vi badede udendøre i en murerbalje indtil det blev for koldt. Derefter rykkede vi ind på et meget intermistisk badeværelse. Der skulle gå 3 måneder inden vi kunne tænde for bruseren - sikke en luksus.

Vi syntes, at alt hvad der var skidt blev rigtig godt. Vi er så glade for vores hus den dag idag.

Da jeg ventede Jacob blev vi enige om, at få påbegyndt ombygning - etape 2. Den skulle forbinde "hovedhuset" til kælderen ved, at hakke et stort hul i etageadskillelse og føre en trappe ned i kælderen. Selvsamme kælder skulle total ombygges og ny facade ligeledes. Vi havde tømt alt kælder indhold op til et rum her i huset, der tidligere var vores store soveværelse. Vi selv hoppede ind i et mindre - det der senere skulle være Jacobs værelse. Ombygning skulle gå igang i janaur i år. Men det ramlede sammen med Jacobs død og håndværkere var ligesom det sidste jeg skulle have rendende. Så det blev udskudt.

Nu hvor Bøllefrøet er på vej var det fristende at genoptage planerne. Men ak nej. Vi er blevet overmandet af fornuften og næste uge går entreprenør igang med, at grave hele vores forhave op. Grunden får skiftet dræn langs hus og lagt nye rør ind til nyt varmeanlæg. Alle ydervægge efterisoleres. Når alt det man alligevel ikke kan se er blevet lavet, bliver der lagt en kæmpe stor ny terrasse (jeg glæder mig til, at ordne krukker, parasoller, lemonade osv.....). I de knap 5 år vi har boet her, er olieregningen steget 50% og nu skal der ligesom ske noget helt andet. Og mere miljø rigtig.

Jeg tror jeg er som kvinder er flest: jeg ville da nok hellere have nye sofaer eller andet "sjovt" for alle de penge. Men jeg kan også se fornuften i planen. Og ligeså snart det udendørs er færdigt, rykker vi hele kælder indholdet tilbage i kælderen. Så kan vi få vores soveværelse tilbage og Bøllefrø's værelse - ja det skal laves istand. Bøllefrø overtager jo det, der skulle være Jacobs. Men vi har valgt, at kalde graven for Jacobs værelse. Det er også mere hyggeligt at sige, at "jeg har købt nye blomster til Jacobs værelse" - eller "jeg går lige op på værelset og rydder lidt op".

Bevisbyrden

1 streg = livet fortsætter som det plejer.

2 streger = der er noget nyt på vej.

4 x 2 streger = vist ret sikre i vores sag.

Der er flyttet en lille ny ind, på Jacob's og førstefødtes allerførste værelse. Der skal den forhåbentlig bo i 9 måneder, inden den får sit helt eget værelse.

Det er utroligt, at jeg næsten bare skal vaske honey's underbukser og så binder det på.

Vildt nok, at føde 2 gange i år. Sådan håber jeg/vi ihvertfald det skal gå. Termin omkring den 18/11/08 (på 10 måneders dagen for Jacobs fødsel). Har ytret ønske om kejsersnit næste gang, så forventelig 10 dage før. Jeg er lidt i ekstase - og samtidig ikke færdig med sorgen. Sikke et skisme....!

Ud af skabet

Min søn leger i kosteskabet. Kom lige ud af det og siger: kan du se, at jeg er en pige nu?

Er det mon det der menes med, at komme ud af skabet????