Dreng: Mor skal vi ikke spille med terninger?
Mor: Jo det vil jeg da gerne, men jeg tror ikke vi har nogle.
Dreng: JOW - vi har sukker terninger ude i skabet (sukkerknalde)
.........................
Dreng (tæller): ................syvogtyve, otteogtyve, niogtyve, tiogtyve
.........................
Dreng (i bil på vej hjem fra gymnastik kl. 18 hvor det er meget mørkt): Jeg ved godt hvordan det bliver så mørkt.
Mor: Og hvordan bliver det så det?
Dreng: årh ved du ikke engang det mor?
.........................
Dreng: hvorfor hedder det en tissemand når jeg er en dreng? Skal det så ikke hedde en tissedreng?
........................
Dreng: hvornår skal vi flytte?
Mor: Vi skal da ikke flytte nogle steder hen?
Dreng: Jammen du siger nogen gange at jeg skal flytte mig!
Mor: Det er vist kun hvis du står lidt i vejen.
Dreng: Nej for jeg må ikke gå ud på vejen.
...........................
Hver alder har sin charme, og 4 år har bestemt sin helt egen charme. Ih hvor er det fedt, at vokse sammen med sit eget barn. At være forældre er verdens bedste opfindelse.
fredag den 31. oktober 2008
tirsdag den 28. oktober 2008
Jeg VED at jeg har ret
Jeg blev overfust i dag. Af naboen. Og det hænger lidt i mig. Men jeg ved, at jeg har mit på det rene og forhåbentlig gjort noget godt. Men det har afstedekommet aldeles sure miner.
Casen er den, at min nabo er lidt (læs: temmelig) glad for øl. En stakkel uden andet netværk end dem på værtshuset og så måske lidt kollegial netværk, i de jobs han bliver sendt ud i, i form af aktiveringe. Når han kommer hjem er flasken hans bedste ven. Indtil for 1½ år siden, hvor han tænkte: jeg skal da have mig en hund så jeg ikke er så ensom. Den tanke kan jeg godt følge ham i.
Han anskaffer en schæfer (aflagt hund fra anden dranker ven der havde haft den i et lejligheds kompleks i Århus) og nu skal denne lidt forsømte hund virkelig ud og få masser af frisk luft og motion. Det fik den også i 14 dage. Så blev det atter hverdag på den anden side af hegnet. Han taler ikke til hunden. Han råber af den (hvem gider egentlig være ven med en der kun råber i alle tiltaler). Hunden får skam masser af frisk luft - den er nemlig ude i haven næsten hele tiden. I en have hvor den skal gå slalom gang imellem glasskår og nedfaldne træer.
Da vi fik kat slog det helt klik for huden. Den gør ligeså snart katten er ude. Det har jeg ikke så mange problemer i, for katten er sikkert selv ude om det for han er ski en bette røver. Men nu er den så konfus i hovedet, at den gør konstant. Morgen, middag, aften og nat. Dens ejer kan jo sagtens sidde på værtshuset det meste af natten og hundens gøen, laden og gøren generer jo ikke ham. Men det gør det derimod hos alle os andre. Og vi er mange der er generet af det. Og bekymret for hunden. Vi er også bange for den, da den har en meget aggressiv adfærd. En dagpleje mor et par huse herfra, tør ikke længere gå tur med børnene i dagstimerne. Jeg er også selv bange for, at den springer hegnet og går amok inde hos os. På mig, min mand eller endnu værre min elskede søn.
Naboerne gik sammen og fik talt. Vi forsøgte at tale med ham. Han mener at det hele er vores kats skyld. Han har fuld styr på hunden og den er meget velopdragen. Næææhh - det er kattens skyld det hele. Fra hans synspunkt. Også selvom katten ikke er ude ret meget.
Dyrenes beskyttelse er blevet kontaktet og ser med stor alvor på det. Hunden er misrøgtet. Sky, bange, understimuleret i svær grad og får ingen input overhovedet. Derfor kan den slet ikke styre dens temperament - blot ved en vind der rører sig går den amok. Alle er vågne herude kl. 05.30 om morgenen for der går den atter amok oenpå lidt nattesøvn ude i haven. Og katten ligger vel at mærke og sover sødt i dens kurv herinde.
Men ih hvor var han tosset derovre. Og ønskede alt ondt over os og vores kat.
Jeg siger det bare - han kan lige vove på, at kaste flere af den slags eder over mig - så kontakter jeg politiet med trusler som begrundelse. For jeg VED at jeg ikke har gjort noget galt. Eller har jeg????
Casen er den, at min nabo er lidt (læs: temmelig) glad for øl. En stakkel uden andet netværk end dem på værtshuset og så måske lidt kollegial netværk, i de jobs han bliver sendt ud i, i form af aktiveringe. Når han kommer hjem er flasken hans bedste ven. Indtil for 1½ år siden, hvor han tænkte: jeg skal da have mig en hund så jeg ikke er så ensom. Den tanke kan jeg godt følge ham i.
Han anskaffer en schæfer (aflagt hund fra anden dranker ven der havde haft den i et lejligheds kompleks i Århus) og nu skal denne lidt forsømte hund virkelig ud og få masser af frisk luft og motion. Det fik den også i 14 dage. Så blev det atter hverdag på den anden side af hegnet. Han taler ikke til hunden. Han råber af den (hvem gider egentlig være ven med en der kun råber i alle tiltaler). Hunden får skam masser af frisk luft - den er nemlig ude i haven næsten hele tiden. I en have hvor den skal gå slalom gang imellem glasskår og nedfaldne træer.
Da vi fik kat slog det helt klik for huden. Den gør ligeså snart katten er ude. Det har jeg ikke så mange problemer i, for katten er sikkert selv ude om det for han er ski en bette røver. Men nu er den så konfus i hovedet, at den gør konstant. Morgen, middag, aften og nat. Dens ejer kan jo sagtens sidde på værtshuset det meste af natten og hundens gøen, laden og gøren generer jo ikke ham. Men det gør det derimod hos alle os andre. Og vi er mange der er generet af det. Og bekymret for hunden. Vi er også bange for den, da den har en meget aggressiv adfærd. En dagpleje mor et par huse herfra, tør ikke længere gå tur med børnene i dagstimerne. Jeg er også selv bange for, at den springer hegnet og går amok inde hos os. På mig, min mand eller endnu værre min elskede søn.
Naboerne gik sammen og fik talt. Vi forsøgte at tale med ham. Han mener at det hele er vores kats skyld. Han har fuld styr på hunden og den er meget velopdragen. Næææhh - det er kattens skyld det hele. Fra hans synspunkt. Også selvom katten ikke er ude ret meget.
Dyrenes beskyttelse er blevet kontaktet og ser med stor alvor på det. Hunden er misrøgtet. Sky, bange, understimuleret i svær grad og får ingen input overhovedet. Derfor kan den slet ikke styre dens temperament - blot ved en vind der rører sig går den amok. Alle er vågne herude kl. 05.30 om morgenen for der går den atter amok oenpå lidt nattesøvn ude i haven. Og katten ligger vel at mærke og sover sødt i dens kurv herinde.
Men ih hvor var han tosset derovre. Og ønskede alt ondt over os og vores kat.
Jeg siger det bare - han kan lige vove på, at kaste flere af den slags eder over mig - så kontakter jeg politiet med trusler som begrundelse. For jeg VED at jeg ikke har gjort noget galt. Eller har jeg????
fredag den 24. oktober 2008
Total volapyk
"Mor - der er altså ikke andre børn der kan få et bjørne teater. Desværre"
(......................laaaang kunstpause)
"Det tror jeg at børnene bliver kede af mor. Det må man virkelig godt nok håbe"
"Men for at du ikke kan blive ked af det mor fordi du du skal vente og vente og vente, så er det nok bedst at du går hen til tiger taxa stedet og venter på en dromedar"
(og moderen stod pænt henne i et hjørne af stuen og ventede på en bus - hvilket jeg havde fået ordre på - mens det stod på. Den kom aldrig og jeg stod der længe. Jeg burde have kigget efter en dromedar. Dumme mig altså)
(......................laaaang kunstpause)
"Det tror jeg at børnene bliver kede af mor. Det må man virkelig godt nok håbe"
"Men for at du ikke kan blive ked af det mor fordi du du skal vente og vente og vente, så er det nok bedst at du går hen til tiger taxa stedet og venter på en dromedar"
(og moderen stod pænt henne i et hjørne af stuen og ventede på en bus - hvilket jeg havde fået ordre på - mens det stod på. Den kom aldrig og jeg stod der længe. Jeg burde have kigget efter en dromedar. Dumme mig altså)
onsdag den 22. oktober 2008
Sparekniven
Det blev ALT for sent i går. Der blev lagt budget og livremmen skal strammes ind i et halvt års tid. Vi skal spare. Sammen. Spare sammen. Der kommer en stor udgift for os i maj måned. Men vi glæder os til, at betale regningen.
Honey og jeg har talt om det i 7 år. Ligeså længe som vi har været sammen. Det har været planlagt før i tale og tanker. Men der kom altid noget i vejen. Sidst vi talte om det var, da Jacob døde. Der er noget vi skal - noget vi skylder os selv. Vi skal til New York. 6 dage bare ham og jeg. Der er lige en masse praktisk der skal planlægges forinden, med en lille dreng på 4 år (så hvis bedsteforældre læser med, så ved I nok hvad vi vil spørge om.......) som jo ikke bliver del af denne tur. Han vil ikke få noget ud af det.
Han får en tur af de store sammen med mor og far om 3 år. Der er det østen det gælder. Thailand og de små øer, samt en tur til Borneo og se regnskov og besøge vores orangutang Tweety. Så er han 7 år og kan deltage i planlægningen og være med til at forstå hvad det egentlig er.
Der er da mange ting jeg gerne vil have til hjemmet. Men jeg bliver altså langt mere lykkelig over, at spare sammen til disse ture end at have nye sofaer. Det er også rart at vide, at de sure dage som jo er ind imellem pga. travlhed på job osv., rent faktisk har en gulerod i vente.
Jeg glæder mig meget.
Og nu skal sønnike og jeg køre en omvej for, at komme til Århus. Vi kører til en togstation og sætter bilen og så med tog til Århus. Han er vild med tog og vil bare så gerne køre i IC3 tog. Så skal han også have sådan en dag. Senere på Aros og se Boy, spise frokost på den meget fine restaurant der hedder Salling cafeteria (det er han VILD med - moderen forstår det ikke helt) og i H&M for at købe gule underbukser! Sidstnævnte handler om, at vi på sommerferien pludselig stod med en dreng der kastede op og vi havde ikke noget at tørre ham med. Udover det ekstra tøj der lå i bilen. Der var nogle gule underbukser som blev brugt som mundserviet og efterfølgende smidt ud. Det er han aldrig rigtig kommet sig over, og savner altså meget de små gule. Jow jow.......
Honey og jeg har talt om det i 7 år. Ligeså længe som vi har været sammen. Det har været planlagt før i tale og tanker. Men der kom altid noget i vejen. Sidst vi talte om det var, da Jacob døde. Der er noget vi skal - noget vi skylder os selv. Vi skal til New York. 6 dage bare ham og jeg. Der er lige en masse praktisk der skal planlægges forinden, med en lille dreng på 4 år (så hvis bedsteforældre læser med, så ved I nok hvad vi vil spørge om.......) som jo ikke bliver del af denne tur. Han vil ikke få noget ud af det.
Han får en tur af de store sammen med mor og far om 3 år. Der er det østen det gælder. Thailand og de små øer, samt en tur til Borneo og se regnskov og besøge vores orangutang Tweety. Så er han 7 år og kan deltage i planlægningen og være med til at forstå hvad det egentlig er.
Der er da mange ting jeg gerne vil have til hjemmet. Men jeg bliver altså langt mere lykkelig over, at spare sammen til disse ture end at have nye sofaer. Det er også rart at vide, at de sure dage som jo er ind imellem pga. travlhed på job osv., rent faktisk har en gulerod i vente.
Jeg glæder mig meget.
Og nu skal sønnike og jeg køre en omvej for, at komme til Århus. Vi kører til en togstation og sætter bilen og så med tog til Århus. Han er vild med tog og vil bare så gerne køre i IC3 tog. Så skal han også have sådan en dag. Senere på Aros og se Boy, spise frokost på den meget fine restaurant der hedder Salling cafeteria (det er han VILD med - moderen forstår det ikke helt) og i H&M for at købe gule underbukser! Sidstnævnte handler om, at vi på sommerferien pludselig stod med en dreng der kastede op og vi havde ikke noget at tørre ham med. Udover det ekstra tøj der lå i bilen. Der var nogle gule underbukser som blev brugt som mundserviet og efterfølgende smidt ud. Det er han aldrig rigtig kommet sig over, og savner altså meget de små gule. Jow jow.......
tirsdag den 21. oktober 2008
Hurra for badekåben
Jeg er ret vild med min badekåbe. Og specielt i dag. For det føles altså rimelig nedturs agtigt at stå i badet, og så finde ud af: hov shampoo'en???? Orv - den ligger vist i træningstasken, som ligger i bilen. I mandens bil vel at mærke. Som er 40 km herfra. Nå men så er det godt, at man har lidt ekstra shampoo på lager i kælderen. Som man skal ud af huset for at komme ned til, og dette i regnvejr. Men hvad søren gør det, når man alligevel var våd?
Godt at jeg har en badekåbe.
Manden der var ved, at levere olie på den anden side af vejen kiggede nu lidt. Oh well.........
Godt at jeg har en badekåbe.
Manden der var ved, at levere olie på den anden side af vejen kiggede nu lidt. Oh well.........
mandag den 20. oktober 2008
pssssssstttttttttt..........
..........og her er eet stk. hjemmelavet bjørne teater. På forespørgel fra dele af læser skaren :-)
Dagen derpå
En dreng på 4 år står i går i køkkenet og et gys går igennem ham.
"Jammen lille skat dog - hvad sker der?"
"Mor - det kilder helt i min mave. Hvorfor gør det, det når jeg er 4 år?"
"Jeg tror du har sommerfulge i maven"
"Hvordan kan der være sommerfugle nede i min mave?"
"Det er fordi, at du syntes det er SÅ spændende at have fødselsdag at det helt kildrer nede i din mave. Det kalder man for sommerfugle"
"Mor - jeg elsker bare sommerfugle"
Han havde verdens bedste dag. Det var ihvertfald hvad han sagde, da han skulle sove i går. Med den nye cykel stående ved siden af sengen. At få et ægte Sigurd Barrett bjørneteater lavet af mor og far, vakte kæmpe jubel. Der er ikke det barn i børnehaven i dag, der ikke er informeret omkring i går. Og så siger billeder måske bare mere end 1000 ord.
"Jammen lille skat dog - hvad sker der?"
"Mor - det kilder helt i min mave. Hvorfor gør det, det når jeg er 4 år?"
"Jeg tror du har sommerfulge i maven"
"Hvordan kan der være sommerfugle nede i min mave?"
"Det er fordi, at du syntes det er SÅ spændende at have fødselsdag at det helt kildrer nede i din mave. Det kalder man for sommerfugle"
"Mor - jeg elsker bare sommerfugle"
Han havde verdens bedste dag. Det var ihvertfald hvad han sagde, da han skulle sove i går. Med den nye cykel stående ved siden af sengen. At få et ægte Sigurd Barrett bjørneteater lavet af mor og far, vakte kæmpe jubel. Der er ikke det barn i børnehaven i dag, der ikke er informeret omkring i går. Og så siger billeder måske bare mere end 1000 ord.
lørdag den 18. oktober 2008
Ny situation
GODT at jeg kunne bruge det konstruktivt, at jeg er kommet så meget i gænge, at jeg vågner kl. 05:30 ALLE dage.
Nu er rengøringen nemlig snart overstået. Og jeg har også malet det som males skulle.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til, at jeg måske for første gang i 4 år ikke render rundt som en skoldet skid, dagen inden sønnikes fødselsdag. At jeg rent faktisk har tid til, at fejre at jeg har 5 års bryllups dag i dag. Det bliver da helt mærkeligt at prøve at have tid til den slags. Og det er også 7 år siden i dag, at jeg så min smukke og dejlige honey for første gang i vores voksen liv (vi er bestemt stød på hverandre igennem barndommen, uden helt at være klar over det - eller ihvertfald tænke over det. Han var jo en af de små - 3 år yngre end mig. Tsk tsk......).
Nu er rengøringen nemlig snart overstået. Og jeg har også malet det som males skulle.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til, at jeg måske for første gang i 4 år ikke render rundt som en skoldet skid, dagen inden sønnikes fødselsdag. At jeg rent faktisk har tid til, at fejre at jeg har 5 års bryllups dag i dag. Det bliver da helt mærkeligt at prøve at have tid til den slags. Og det er også 7 år siden i dag, at jeg så min smukke og dejlige honey for første gang i vores voksen liv (vi er bestemt stød på hverandre igennem barndommen, uden helt at være klar over det - eller ihvertfald tænke over det. Han var jo en af de små - 3 år yngre end mig. Tsk tsk......).
fredag den 17. oktober 2008
Snart 4 år
Jeg maler, bager, arrangerer, skal til fysioterapeut, skal købe små ting til skattejagt (og det bliver ikke i søde sager kategorien), til kaffe hos en nabo og tale om en anden nabos mishandlede hund (vi ringer til dyreværnet og indberetter), skal gøre rent, handle ind, rydde ud i legesager og ud for at købe en stor gammel nøgle.
Det er vist okay, at jeg har en fridag i dag. Den strækker sig faktisk helt til torsdag morgen, hvor jeg atter sidder på min pind kl. 06.30 (hvilket jeg glæder mig til, efter en kæmpe påskønnelse af min arbejdsindsats).
Der er børnefødselsdag x 2 i allernærmeste fremtid. Fire hele år runder drengen på søndag. Og jeg kan rolig afsløre allerede nu, at han får opfyldt eet af hans allerstørste ønsker. Det er bl.a. derfor, at jeg maler og min mand har været i snedker værkstedet. En god gammeldags hjemmelavet gave til sønnen. Men når han nu ønsker sig noget som man ikke kan købe i butikkerne, så er det da egentlig meget heldigt at hænderne er skruet ordentlig på.
Kryds lige fingre for, at vejret arter sig på søndag. For vi har planlagt at bage snobrød udendøre som et lidt anderledes indslag til børnefødselsdag. Vores første indskydelse var, at tage i skoven og bage snobrød i en lysning, specielt indrettet til formålet. Men ved nærmere eftertanke bliver det vist i haven istedet. Det er rigtig meget der skal slæbes med til 26 mennesker, ingen pusleplads til de aller mindste eller mulighed for håndvask efter dej på fingerne eller toilet besørgelse i skoven. Derudover detaljen med, at jeg tror vi vil få problemer med at overbevise fødselsdags barnet om, at alle fødselsdagsgaverne skal blive hjemme og vi drager på tur. Det var ikke helt gennemtænkt i første omgang. Selvom jeg syntes det kunne være genialt. Og for et par timer gik det nu også nok.
Men frisk luft findes også i haven og det bliver med garanti ligeså hyggeligt. Når vi lige får revet alle bladene sammen får vi skam også samlet nok til, at der kan blive en god "hoppeborg" af blade. Jeg har hørt rundt omkring, at koncept børnefødselsdage er vældig in. Den ene skal overgå den anden. Det er jeg ikke rigtig tilhænger af og syntes det er et skråplan. Børnene er mindst ligeså glade for snobrød og en bunke blade. Det er ihvertfald min faste overbevisning. Altså selvom det er en del år siden, så husker jeg stadig hvor fedt det var at være barn og være ude i efteråret. Så ingen Ronald McDonald, leje af hoppeborg, tivoli ture, pølsevogn eller pauseklovne her.
Børnefødselsdag anno 1950 med hjemmelavede gaver og ud i naturen (men hov - det lugter jo også næsten af et koncept. Auuuggghhhhhh.............).
Det er vist okay, at jeg har en fridag i dag. Den strækker sig faktisk helt til torsdag morgen, hvor jeg atter sidder på min pind kl. 06.30 (hvilket jeg glæder mig til, efter en kæmpe påskønnelse af min arbejdsindsats).
Der er børnefødselsdag x 2 i allernærmeste fremtid. Fire hele år runder drengen på søndag. Og jeg kan rolig afsløre allerede nu, at han får opfyldt eet af hans allerstørste ønsker. Det er bl.a. derfor, at jeg maler og min mand har været i snedker værkstedet. En god gammeldags hjemmelavet gave til sønnen. Men når han nu ønsker sig noget som man ikke kan købe i butikkerne, så er det da egentlig meget heldigt at hænderne er skruet ordentlig på.
Kryds lige fingre for, at vejret arter sig på søndag. For vi har planlagt at bage snobrød udendøre som et lidt anderledes indslag til børnefødselsdag. Vores første indskydelse var, at tage i skoven og bage snobrød i en lysning, specielt indrettet til formålet. Men ved nærmere eftertanke bliver det vist i haven istedet. Det er rigtig meget der skal slæbes med til 26 mennesker, ingen pusleplads til de aller mindste eller mulighed for håndvask efter dej på fingerne eller toilet besørgelse i skoven. Derudover detaljen med, at jeg tror vi vil få problemer med at overbevise fødselsdags barnet om, at alle fødselsdagsgaverne skal blive hjemme og vi drager på tur. Det var ikke helt gennemtænkt i første omgang. Selvom jeg syntes det kunne være genialt. Og for et par timer gik det nu også nok.
Men frisk luft findes også i haven og det bliver med garanti ligeså hyggeligt. Når vi lige får revet alle bladene sammen får vi skam også samlet nok til, at der kan blive en god "hoppeborg" af blade. Jeg har hørt rundt omkring, at koncept børnefødselsdage er vældig in. Den ene skal overgå den anden. Det er jeg ikke rigtig tilhænger af og syntes det er et skråplan. Børnene er mindst ligeså glade for snobrød og en bunke blade. Det er ihvertfald min faste overbevisning. Altså selvom det er en del år siden, så husker jeg stadig hvor fedt det var at være barn og være ude i efteråret. Så ingen Ronald McDonald, leje af hoppeborg, tivoli ture, pølsevogn eller pauseklovne her.
Børnefødselsdag anno 1950 med hjemmelavede gaver og ud i naturen (men hov - det lugter jo også næsten af et koncept. Auuuggghhhhhh.............).
mandag den 13. oktober 2008
En mors bekymringer
Det har ligget mig på sinde i en måneds tid. Men jeg har ikke rigtig turde skrive det, af frygt for den der: "ja ja - okay - sikke en fantasi du da har købt dig Majsemor". Men det jeg har at berette er 100% rigtig, ærlig snak osv.
Min søn fylder 4 år på søndag. Sikke en alder og sikke han kan ting og sager. Der er bestemt også ting han ikke kan. F.eks. er han ikke en super ørn til at cykel og tage fodtøj samt tøj på. Sådan noget har man jo folk til (det må være sådan han tænker).
Men han kan skrive alle tal fra 0-20. Han skriver også alle bogstaver med hans lille barnehånd. Han er fuldstændig optaget af det, og legen går på, at jeg skal skrive noget og så skriver han bagefter det samme ord. Venligst læs her, at vi IKKE presser ham til det. Han spørger og vi svarer. Han har også interesse i, hvad bogstaverne hedder. I dag siger han: jeg ved hvordan man staver til Bjørn. B J Ø R N. Og i mit navn er der et I og det starter med F og slutter med K. Det fik han også lige fortalt.
Jeg er målløs. Og lidt bekymret for ham. Hvordan skal han nogensinde få en interessant skole start? Jeg tænker jo lidt, at det ikke er normalt at børn i den alder kan stave og skrive bogstaver. Eller er jeg bare ikke up to date med børns kunnen på det alderstrin? Hans tale er også ret intelligent og jeg bliver daglig målløs over hvad der kommer af formuleringer fra den lille mund. Jeg ved godt, at noget af det er en mors blændethed over, hvor skøn og ufejlbar mit barn selvfølgelig er (!!!!!). Men stadig......
Jeg syntes ikke altid det er lovligt at sige højt: jeg har et intelligent barn. Har fået det at vide i børnehaven og også de har meddelt at vi virkelig skal overveje skolevalget for ham. Det er jo super synd hvis ikke han skal i skole med hans venner fra nabolaget, og være ham de andre kun ser engang imellem i weekenderne. Man burde juble over, at så er han heldig osv. Men for lidt og for meget. Det gør også ondt, at skulle træffe nogle valg på det plan for ham, fordi at hans hjerneceller nu een gang har valgt at arbejde forbløffende godt sammen.
Jeg skulle vist bare lige have den lettet fra mine skuldre. Og undskyld, at jeg brokker mig over sådan noget "luksus".
Min søn fylder 4 år på søndag. Sikke en alder og sikke han kan ting og sager. Der er bestemt også ting han ikke kan. F.eks. er han ikke en super ørn til at cykel og tage fodtøj samt tøj på. Sådan noget har man jo folk til (det må være sådan han tænker).
Men han kan skrive alle tal fra 0-20. Han skriver også alle bogstaver med hans lille barnehånd. Han er fuldstændig optaget af det, og legen går på, at jeg skal skrive noget og så skriver han bagefter det samme ord. Venligst læs her, at vi IKKE presser ham til det. Han spørger og vi svarer. Han har også interesse i, hvad bogstaverne hedder. I dag siger han: jeg ved hvordan man staver til Bjørn. B J Ø R N. Og i mit navn er der et I og det starter med F og slutter med K. Det fik han også lige fortalt.
Jeg er målløs. Og lidt bekymret for ham. Hvordan skal han nogensinde få en interessant skole start? Jeg tænker jo lidt, at det ikke er normalt at børn i den alder kan stave og skrive bogstaver. Eller er jeg bare ikke up to date med børns kunnen på det alderstrin? Hans tale er også ret intelligent og jeg bliver daglig målløs over hvad der kommer af formuleringer fra den lille mund. Jeg ved godt, at noget af det er en mors blændethed over, hvor skøn og ufejlbar mit barn selvfølgelig er (!!!!!). Men stadig......
Jeg syntes ikke altid det er lovligt at sige højt: jeg har et intelligent barn. Har fået det at vide i børnehaven og også de har meddelt at vi virkelig skal overveje skolevalget for ham. Det er jo super synd hvis ikke han skal i skole med hans venner fra nabolaget, og være ham de andre kun ser engang imellem i weekenderne. Man burde juble over, at så er han heldig osv. Men for lidt og for meget. Det gør også ondt, at skulle træffe nogle valg på det plan for ham, fordi at hans hjerneceller nu een gang har valgt at arbejde forbløffende godt sammen.
Jeg skulle vist bare lige have den lettet fra mine skuldre. Og undskyld, at jeg brokker mig over sådan noget "luksus".
søndag den 12. oktober 2008
Desperat - i yderste konsekvens
HJÆÆÆLLLLPPPP!!!!! Hvem kan sy? Og hvem tør, begive sig ud i opgaven med at hjælpe mig med at sy en lille drenge habit?
Min helt egen Sigurd fan, ønsker sig et rigtig grimt sæt Sigurd tøj. Vi taler altså om skotsternet rød habit (uhhhhh - jeg får drag om munden) og det bliver mega grimt. Men hvad han ønsker skal han få. Jeg har købt stof og alt det der ellers skal bruges - incl. mønster.
Jeg ejer ikke evnen til at sy. Jeg ved der er noget der hedder stof, tråd, symaskine, knapper, foer osv. Men derfra og så til, at blande disse begreber sammen til noget, man rent faktisk kan tage på kroppen. Næh nej - sådanne evner må ingen tilskrive mig. Jeg har forhørt alle de steder hvor jeg tænkte, at der måske var nogle med disse sy evner. Men ak nej. Bloggen er nu snart sidste udvej. Og jeg vil så gerne indfri hans højeste ønske.
Hvis ikke du selv kan, kender du så ikke en der kan? Skriv til mig her, eller mail mig på hermansen@c.dk. Jeg skal bruge det til den sidste weekend i november. Så kan han få det på til næste koncert med Sigurd Barrett. Og så er vi jo også i god tid med fastelavns kostumet.
.......og han kan lige vove på, at narre mig til at få det på i børnehaven. For jeg kan ikke stå for de små bedende øjne og så ender jeg med, at sende sådan en mundering afsted. Mærkelig mor altså !
Min helt egen Sigurd fan, ønsker sig et rigtig grimt sæt Sigurd tøj. Vi taler altså om skotsternet rød habit (uhhhhh - jeg får drag om munden) og det bliver mega grimt. Men hvad han ønsker skal han få. Jeg har købt stof og alt det der ellers skal bruges - incl. mønster.
Jeg ejer ikke evnen til at sy. Jeg ved der er noget der hedder stof, tråd, symaskine, knapper, foer osv. Men derfra og så til, at blande disse begreber sammen til noget, man rent faktisk kan tage på kroppen. Næh nej - sådanne evner må ingen tilskrive mig. Jeg har forhørt alle de steder hvor jeg tænkte, at der måske var nogle med disse sy evner. Men ak nej. Bloggen er nu snart sidste udvej. Og jeg vil så gerne indfri hans højeste ønske.
Hvis ikke du selv kan, kender du så ikke en der kan? Skriv til mig her, eller mail mig på hermansen@c.dk. Jeg skal bruge det til den sidste weekend i november. Så kan han få det på til næste koncert med Sigurd Barrett. Og så er vi jo også i god tid med fastelavns kostumet.
.......og han kan lige vove på, at narre mig til at få det på i børnehaven. For jeg kan ikke stå for de små bedende øjne og så ender jeg med, at sende sådan en mundering afsted. Mærkelig mor altså !
tirsdag den 7. oktober 2008
STOP
Nogle gange kommer jeg desværre forbi tekster eller indslag i aviser, tv, dagspresse eller via mail o.lign., hvor det omhandler børn der er blevet slået, misbrugt eller begge dele.
Det gør SÅ ondt i mig, og det bringer mit humør helt derned hvor tårene bare pibler ud af mit hovede. Jeg bliver SÅ forbandet ked af det. Skynder mig altid at slukke TV'et, bladre avisen eller delete mailen. Men det fjerner jo ikke problemet for de stakkels små mennesker derude.
Jeg kan end ikke beskrive den vrede jeg har overfor voksne mennesker der kan kigge på et barn og tænke: her har jeg lyst at gøre noget voldsomt. Et lille kærligt barn der er fuldstændig og aldeles forsvarsløs. Jeg har lyst at tage alle disse børn under mine vinger, og give dem et trygt og godt liv, hvor smil, glæde, leg, respekt og kærlighed er det de kigger tilbage på, når de som voksne kommer omkring emnet: barndom.
Åh altså. Og så er det også fordi, at den mail jeg fik omkring emnet virkelig bragte mig helt ud af fatning. Og fordi, at jeg var sammen med en pige forleden der arbejder med hårdt belastede narko ludere i det århusianske. Hun fortalte lidt om disse pigers barndom. Jeg måtte holde hænderne for ørene. Det er så hårdt og brutalt.
Hvordan stopper man det? Een gang for alle?
Det gør SÅ ondt i mig, og det bringer mit humør helt derned hvor tårene bare pibler ud af mit hovede. Jeg bliver SÅ forbandet ked af det. Skynder mig altid at slukke TV'et, bladre avisen eller delete mailen. Men det fjerner jo ikke problemet for de stakkels små mennesker derude.
Jeg kan end ikke beskrive den vrede jeg har overfor voksne mennesker der kan kigge på et barn og tænke: her har jeg lyst at gøre noget voldsomt. Et lille kærligt barn der er fuldstændig og aldeles forsvarsløs. Jeg har lyst at tage alle disse børn under mine vinger, og give dem et trygt og godt liv, hvor smil, glæde, leg, respekt og kærlighed er det de kigger tilbage på, når de som voksne kommer omkring emnet: barndom.
Åh altså. Og så er det også fordi, at den mail jeg fik omkring emnet virkelig bragte mig helt ud af fatning. Og fordi, at jeg var sammen med en pige forleden der arbejder med hårdt belastede narko ludere i det århusianske. Hun fortalte lidt om disse pigers barndom. Jeg måtte holde hænderne for ørene. Det er så hårdt og brutalt.
Hvordan stopper man det? Een gang for alle?
lørdag den 4. oktober 2008
Det handler om holdninger
Om torsdagen, tilbringer jeg en hel time i et lettere koldklamt omklædningsrum i bedste 70'er stil. Hvor belysningen næsten giver hovedpine i form af lysstofrør. Godt man ej skal lægge make up i lysets skær derhenne.
Nå men det er jo slet ikke make-up det her handler om. Det er dybere. Meget dybere. Jeg er ikke den eneste der sidder og venter på, at dørene springer op efter en times forløb og ud myldrer børn i alderen 3-6 år. Nej - når man sidder på bænkene og venter, kommer man i snak med de øvrige forældre - primært mødre. Nogle kører hjem i den time og får lavet noget mad. For andre er det en times ro engang om ugen uden indblanden fra børn, mand, hus eller dyr.
Torsdag kom jeg i snak med et rigtig sødt menneske. Hun er intensiv sygeplejerke på Skejby sygehus for neonatal afdelingen. Til min gru, gik det op for mig at de nye spareplaner skærer i så vitale områder som:
Nå men det er jo slet ikke make-up det her handler om. Det er dybere. Meget dybere. Jeg er ikke den eneste der sidder og venter på, at dørene springer op efter en times forløb og ud myldrer børn i alderen 3-6 år. Nej - når man sidder på bænkene og venter, kommer man i snak med de øvrige forældre - primært mødre. Nogle kører hjem i den time og får lavet noget mad. For andre er det en times ro engang om ugen uden indblanden fra børn, mand, hus eller dyr.
Torsdag kom jeg i snak med et rigtig sødt menneske. Hun er intensiv sygeplejerke på Skejby sygehus for neonatal afdelingen. Til min gru, gik det op for mig at de nye spareplaner skærer i så vitale områder som:
- Psykolog hjælp til forældre der mister deres børn efter længere tids kamp
- Social rådgiver på hospitalet. Dvs. ingen til at fortælle, hvad og hvor forældre skal gå hen og hvad de rent faktisk er berritiget til. Samfundet vurderer åbenbart, med bare disse 2 områder, at det har man masser af overskud til, når man står og skal miste sit barn, eller lige har sagt farvel. Hvad fanden er det for en holdning at have?
- Skejby Sygehus er specialist sygehuset for hele Jylland, ligesom Riget er for Sjælland/Bornholm og øerne, samt OUH for Fyn og det sydfynske øhav. Skejby dækker fra Sønderborg til Skagen. De får bragt ca. 100 børn om året fra andre sygehuse. Små bitte for tidlig fødte eller børn med skader, der skal til specialister. Det kræver special transporter med special uddannet personale. Bl.a. det at håndventilere et lille menneske, er en kunst og ganske få kan håndtere det. Blot en smule for meget ventilation ødelægger deres lunger. Nå men altså - den special transport bliver også sparet væk og kørt med noget der næsten ligner ordinær Falck. Det koster små menneskeliv der kunne have været reddet. Men spares - det skal der jo.
Så bliver jeg gas blå i hovedet af arrigskab når jeg hører dette.
Een ting er, at jeg/vi ej heller kunne få andet end en præst til at hjælpe os derude. Men dem der har stået og kæmpet i længere tid med deres barn og haft et levende lille liv i deres arme - de kan ej heller få en psykolog. Ej heller forældre til kræftramte børn. I øvrigt er den ugentlige sodavand også sparet væk til børnene. Man forsøgte også med hospitals klovnen, men bremserne blev klodset i der.
Jeg er skide ligeglad med skatte lettelser på 1-2% når jeg hører disse historier. Jeg vil gerne betale for, at vi alle kan få det der er nødvendigt. Og jeg vil også gerne betale mere end andre der ikke har alverden at gøre med. De må gerne trække 1-2% mere om året fra os, der ikke lever på minimums indkomst. Hvis altså nogle vil høre min mening.
Hvad siger du? Bliver du ligeså fortørnet som jeg?
Og som P.S. - en anden sygeplejerske sad også med i omklædnings rummet. Hun er på en voksen afdeling på Århus Kommune hospital, som jeg ikke lige helt fik fat i specialet på. Men hun fortalte, at patienter som man for et år siden ville have opgivet, dem skal de operere nu. Store dyre operationer der ikke skåner, forlænger el. gør andet godt for deres liv. Men jeg tænker lidt: hvorfor bruge SÅ meget krudt der, når livet er dømt til at rinde ud for dem - og så bruge nogle af pengene på at redde dem der først skal til at starte. Jeg ved det er barskt at melde sådan ud, men hovedtrækket i min holdning er her nok alligevel.
torsdag den 2. oktober 2008
Her er storebrors fortolkning af lillebror:
"Mor det er mig og Jacob. Han er min allerbedste ven, og kan du se hvor meget jeg elsker ham? Jeg har også givet ham hans lille hue på, og givet ham et batteri i hovedet, for det trænger han til så han ikke kan dø mere. Jeg har også selv et batteri i mit hoved."
"Mor hvorfor græder du nu? Skal jeg så ikke trøste dig?"
Behøves jeg sige, hvorfor jeg græder?..........og hvorfor far også er rørt til tårer?
onsdag den 1. oktober 2008
Lykkelig
Lige nu bare en total lykkerus. Drengen underholdt med det sødeste og sjoveste Sigurd show (........og nu kan han ALLE replikker og sange fra den nyeste DVD), maden var god, manden er skøn og brændeovnene er igang.
Pizza bagning til fryserne venter. Om 2½ uge kommer der omkring 55 mennesker af 2 omgange til børnefødselsdag. Og drengen bestilt pizza. Jeg ved ligesom, hvad jeg skal lave de næste mange aftener. Men jeg gør det gerne. Han giver mig så meget plus og overskud, med hans små shows, glade og milde sind samt geniale kommentarer. Så er pizzabagning a 10 omgange ikke noget at kimse af..................arrrrrhhh og dog...
Pizza bagning til fryserne venter. Om 2½ uge kommer der omkring 55 mennesker af 2 omgange til børnefødselsdag. Og drengen bestilt pizza. Jeg ved ligesom, hvad jeg skal lave de næste mange aftener. Men jeg gør det gerne. Han giver mig så meget plus og overskud, med hans små shows, glade og milde sind samt geniale kommentarer. Så er pizzabagning a 10 omgange ikke noget at kimse af..................arrrrrhhh og dog...
Abonner på:
Opslag (Atom)