Majsemor

Ole Lukøje

2011-08-21T00:28:00.002+02:00

Har undtagelsesvis begge børn i soveværelset. Feberhede og forkølede. Og selvom de sover uroligt og jeg ved natten bliver afbrudt, så ligger jeg alligevel bare og stirrer på dem. Sovende børn er SÅ fantastiske. Vildt søde og man elsker dem bare endnu mere. De er nu også ret unikke live. Men hvorfor lige syge samtidig? Hvem lavede den frygtelige lov?

Blop blop - korkprop

2011-08-18T19:22:00.008+02:00

Engang var jeg nærmest afhængig. Og nu er det nærmest kun ved festlige lejligheder at jeg viser mig her. Jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide jer. Men jeg har nok en lidt hed affære med facebook.

Status:

Det er ved, at være lang tid siden jeg blev 40 år. Øver mig stadig i, at prøve at være sådan helt rigtig voksen.

Nanna bliver 2 år om under en måned. Hun er en tosse bolle, der fjoller dagen væk. Altid glad.

Frederik er startet i skole. Farvel til knap 4 års børnehave (jeg begræder det ikke). Tabt 4 tænder. Ved stadig alt for meget om teknik, mekanik, har de mest geniale spørgsmål og betragtninger. Han ER og bliver en stjerne i dette univers.

Når mine unger støjer lidt vel meget, tager jeg gerne på kirkegården for at få lidt ro. Og der er alt for rolig oppe. Så er det som om, at Jacob puster mig i håret og siger: "her er jo alligevel alt for stille mor, så sus du hjem i larmen og nyd det. Du er jo også træt af min larmende stilhed"

Vi har været på vaskeægte all inclusive og charterferie, i vores sommerferie. Varmt, godt, is og kolde drinks til de voksne om aftenen på altanen. Lavede absolut intet. For varmt til udflugter både morgen og aften. Men vi var sammen med vores børn 24 timer i døgnet og det var faktisk også hensigten.

Jeg er stadig VILD glad for mit job og vi bygger de vildeste veje og broer. Sejt.

Eftersom billeder stadig siger mere end 1000 ord, så forsøger vi os den vej.

Zzzzzzzzzzzzzz

2011-01-27T20:10:00.003+01:00

Hvor er det mysti fystisk indrettet. Det der hoved, der sidder på ens krop.

Mit hoved er sådan indrettet, at det slet ikke kan have børn der hamrer rundt om aftenen og ikke kommer i seng. Vel at mærke på det tidspunkt, som mit hoved nu har udtænkt som værende sengetid.

Vi falder bestemt ud fra fletallet omkring sengetider. Den lille nærmest råber på hendes trygge verden, når klokken er 17.30. Vi strækker den til kl. 18. Og så er der fuldstændig og aldeles udsolgt fra den lille. Mange engang har jeg hørt, at det er da aaaalt for tidligt. Hvorfor vi ikke strækker hende, eller giver hende en lille lur på en halv time og så lader hende være oppe til kl. ca. 20! Jammen øh - det gavner ingen af os. Hun er ruk, suk, sluk når kl. er 18. Der er ikke mere tilbage i hende, der er værd at samle på. Eller holde hende vågen for.

Derfor tilter min hjerne nærmest, så små børn er oppe længe. Som i min optik er meget senere end 19.30.

Men nu er det jo heller ikke alle børn, der som mine skal hives ud af sengen kl. 06. Jeg vil gerne give dem en nogenlunde chance for, at være tilnærmelsesvis udhvilede, og så kommer de altså i seng derefter. De kører hver især bedst på hhv. 12 (hvoraf 12 timers damen også sover 2-3 timer i løbet af dagen) og 11 timers søvn.

Søvn bliver nemt et issue. Ikke kun hos mig, men hos alle.

Jeg skal bare aldrig bo i syd Europa, med mit hjerne tilter gen her. Hvor små mennesker sidder og gnider øjne og græder i deres klapvogne kl. 22. Hvor dem på Frederiks alder, snildt holder den gående til midnat. Læg dem dog hjem i deres senge og lad de små kroppe få noget hvile. Så skal jeg nemlig ikke gå og få mini stress over dét.

Vær nu ærlig: er jeg fuldstændig gak gak i hovedet? Er det bare mig, der ikke kan se at kl. 18 altså er spisetid og ikke sengetid. At aftensmaden kl. 16.30 bør udskiftes med en mini snack, og så tage en mega lang ulvetime fordi, sådan gør alle andre? At det er børne plageri, at putte ungerne tidlig i seng.

En streg i regningen

2011-01-24T21:13:00.003+01:00

Uf hvor er jeg en hård mor altså. Og bare slet ikke med min gode vilje.

Hvad hulan gør man, når formaninger preller af som vand på (ja jeg kan ikke lige huske nu, hvad det egentlig preller af på i det der ordsprog) en 6 årig? Så siger moderen, at for hver gang man ikke hører efter - vel at mærke efter at have påpeget manglende hørelse 3,4,5 gange - så får man "1 streg". Når det op på hele 7 streger i regnskabet, så betyder det nul fjernsyn i en uge.

Jeg havde vitterlig ikke troet, at det skulle komme dertil. Men ak og ve: lørdag kl. 14 kom den sidste streg i regningen. Lige midt i fjernsyns kiggeriet. Da jeg observerede, at han havde skrevet hans navn på vores næsten nye sofabord. Det er jo ligesom bare ikke i orden.

Så nu er det nul fjernsyn i en uge. Heller ikke disney sjov (prøv lige at server den....). Og det er faktisk ikke nemt, at være standhaftig. For jeg vil gerne bukke under for, at han kan sidde og koble lidt af. Det gør vi voksne jo også. Omvendt, så tror jeg at mine forældre i deres barndom levede ganske fint uden tossekassen.

Bonus er så: det virker. Han vil bare aldrig nogensinde overhovedet have flere streger. Faktisk er han også blevet sådan lidt mere glad. Glad for, at hjælpe mig med madlavningen, tegne tegninger, selv finde på lege med lillesøster osv.

Jeg er nok til tider en skovl med det der konsekvens. Men nu blev det altså alvor. For man render ikke bare ud foran biler, når vi siger: bliv nu her. Man hopper heller ikke rundt i møblerne og danser på sofabordet. Man ødelægger ikke lillesøsters legesager med vilje. Og slet ikke noget med, at vrisse hver aften af maden og kalde det ulækkert og mega klamt. Jeg har dog også grænser. Nu er de kridtet op. Men det tog tilløb.

Uh..........

Hvordan praktikserer I andre regler derude? Jeg er lidt nysgerrig.

Ørenlyd

2011-01-19T07:56:00.004+01:00

Jeg har fået stuearrest. Af min søn. Super. På døren til soveværelset hang der forleden et forbudt skilt udarbejdet af en lille 6 årig hånd. Hvor der i det hvide felt stod: MOR og så et stort X.

"Må jeg ikke gå ind i soveværelset Frederik?"

Drengen kigger meget overlegent på mig inde fra hans egen seng. "Næh hvad tror du selv? Du har da stuearrest!"

Fantastisk. Og hvorfra kender man så lige det ord? Om jeg da var åndsvag, for det havde han set i Isa Steps, på Ramasjang. Fuldstændig og aldeles overlegen sidder han der. Er blevet sådan en stor dreng der bare ved mange flere ting, end jeg bliver involveret i. Har slet ikke brug for mig i det omfang det engang var. Nogle gange er jeg slet ikke klar til denne løsrivelses process. Eller klar til, at han bliver sur på mig og smækker med døren til hans værelse. Fordi, at nu passede det ikke ham at det er spisetid. Nu var han faktisk lige igang med, at øve på en rock koncert og rock musikere har ikke bare altid lige tid til alt mulig andet. De skal øve sig til, at de skal i X-factor. Eller spille med Depeche Mode, som jeg i øvrigt bare kan sende op på hans værelse, når de ringer på døren. Slam.

I børnehaven har han sat temaet for sommerens optræden for de voksne: han vil opsætte Bølle Bob som musical, og har tildelt alle deres roller. Han selv er producer og tilrettelægger. Sørger rigtig meget for, at lyd oplevelsen er på plads. Pædagogerne beretter nærmest dagligt om, at han har taget børn med hen i en afkrog af legepladsen og instruerer dem. Og så smadrer de det hele med deres evige pædagogik. Lad dem dog lege. Men nej - Frederik skal lære, at han ikke kan styre hele verden.

Det lille gøje løg Nanna er copy cat. Hun vil det som storebror gør. Lege med Lego, stå og vrikke med den lille ble mås, som den største dulle korpige i Frederiks band. Hoppe rundt i sofaen. Kravle op på stole. Slå kolbøtter. Kravle på trapper når det passer hende. Kravle op i vinduerne og forsøge at åbne dem. Tænder selv anlægget og fyrer op for musikken, så hjulene på bussen brager ud af højtalerne. Gå kan hun ikke rigtigt, alt foregår i løb. Når hun er i bad, bliver vi andre badet tillige af alt hendes vilde plasken. At sætte sig på numsen i karret, preller af på hende. Hun elsker badet og griner og råber højt derfra hver aften. Får hun ikke hendes vilje, står hun og stamper med de små tykke ben i jorden. Hun kan i den grad blive edderspændt rasende. Flere gange om dagen. Kaster sig bagover, og så slår man jo det lille hoved tit og ofte. Og så er der lige lidt mere volumen på hende end ellers.

Vuggestuen taler om det samme billede deroppe. De har eksisteret i 5 år, men aldrig haft så stort et fjollehoved i den aldersgruppe som Nanna. Ved hvert måltid sætter hun gang i festen. Laver fjollehoveder, vipper rundt på stolen og får de andre til at kopiere hende. Råber, griner, basker med armene og får støjniveaet skruet lige en tand yderligere op.

Her er total gang i den. Jeg fornemmer at have 2 stk. entertainere som børn. Nogle gange råber jeg inde i mig selv: Så hold dog op! Sæt jer ned og vær lidt stille. Bare lige een gang. Please! Det kommer dog noget mere behersket ud af min mund. Og samtidig tænker jeg over min mors ord: tænk hvis ikke de kunne. Det ville da være meget værre. Hun har ret. Hellere 2 unger der dedikerer sig til deres interesser helt og holdent, end at de ikke kunne. At de så begge har valgt de interesser der involverer rigtig meget lyd, det må vi tage som en oplevelse.

Stillestunder har vi, når de sover. Jeg kan forstå, at jeg er ret heldig at have 2 børn der bare lægger sig til at sove, når vi siger at nu er det altså tid. Der har de ikke selektiv hørelse. Vi skal ikke holde i hånd eller rende i pendulfart til kaldende børn.

I dag har jeg en feriedag. Må nok indrømme, at jeg nyder at være i mit eget hjem uden støjniveau. Bare lige nogle timer. Uhmmm - ro. Men glæder mig også svært meget til, at de igen i eftermiddag indtager arenaen og underholder selv edderkopperne med deres hobby: larm.

Halløøøøjjjj.....!

2011-01-18T11:33:00.002+01:00

Måske man bare er her alt for lidt, når man glemmer sit password til bloggen? Tror facebook har taget godt og grundig over. Men derfor kan man vel godt gå tilbage til en gammel kærlighed?

Så nu overvejer jeg lige, om ikke bloggen skal have en renæssance. Jeg kunne gå helt derud, hvor den også fik nyt udtryk? Wow - vildt nok sådan på en helt almindelig tirsdag. En helt almindelig tirsdag, hvor vi fejrer at Jacob bliver 3 år.

Suk tiden går sku stærkt. Men der ligger jo også lige et par graviditeter, en lillesøster på 16 måneder og et nyt job imellem. Så helt så vildt med tidsperspektivet er det vel egentlig ikke.

Men i dag er dagen Jacobs. Og kigget mig helt skæv på billeder og film fra dagen og dagene omkring. Underligt nok kan jeg rumme det på en anden måde i år. Kan smile af det. Det er vel meget godt?

Havde lige glemt, at disse perioder kommer og går

2010-11-06T16:11:00.003+01:00

Vil bare lige sige, at regnestykket:

Træt mor der først kom i seng kl. 03 + lille barn der er ved at få 4 hjørnetænder på samme tid og vrider sig som en orm natten og dagen igennem + lille barn der kun vil hænge på arm i øjeblikket + lille barn der har taget de første skridt, men er frustreret over, at man ikke kan tage lange strækninger endnu (som i "piv piv piv og masser af råben) + legesager der ligger i alle tænkelige og utænkelige hjørner og gangarealer = uheldig facit. Det er lige før det kortslutter i min hjerne.

Så er det vist bare her man siger: det sure med det søde.

Jeg skal vist bare tidlig i seng i aften.

Og lige nu nyder jeg, at faderen er ude at gå en tur med lille barnet og prøve at få hende til at forstå det smarte i, at søvn i løbet af dagen kan være en rigtig fin ting. Hvorfor er det lige, at når hun er i vuggestue så kan hun sove i 2 timer i streg? Herhjemme er det kun ½. Om jeg dog fatter det.

Helligdage

2010-10-27T21:03:00.007+02:00

Bevares, jeg syntes det er dejligt for ham Jesus at han blev født. Et lidt trist liv i mine øjne, men det giver os jo alle nogle dejlige tiltrængte fri -og helligdage ind imellem. Men altså, mine helligdage er altså dem hvor alle dem der bor her på adressen har fødselsdag. De er drøn hellige for mig og os. Og nu har vi haft 2 børnefødselsdage (eller dvs. - de fik jo 3 fødselsdags fejringer hver især) indenfor 5 uger, og her lidt stemninger fra hhv. 1 år og 6 år.

Lakker mod enden

2010-09-29T08:23:00.002+02:00

Nå men altså. Jeg mistede jo jobbet, bedst som jeg skulle opstarte igen efter barsel. Jo ikke pga. dårlig indsats osv., men ren og skær dårlige regnskabs tal hos virksomheden, 23 måtte opsiges og afdelings kontoret jeg var tilknyttet blev lukket ned. Resten måtte gå ned i løn. Ærgelig ærgelig, men jeg begræd ikke ligefrem at få 3 måneder med fuld løn og god tid til, at finde nyt job. De fleste kender jo godt, at jobsituationen måske ikke er den bedste i DK og lige på det område, var det også med lidt nervøsitet jeg gik igang med at søge.

Status: søgt 2 jobs. Blev kontaktet via tidligere kollega omkring et andet. 2 samtaler. 2 jobs tilbudt. Sagt ja til det ene. Det eneste ene for mig. Da jeg så stillingsopslaget, kunne jeg slet ikke få det ud af hovedet. Jeg MÅTTE bare have det. Jeg kan næsten ikke huske, at jeg i jobsammenhæng har været så opsat på en stilling, lige fra det sekund jeg så det, vente tiden inden man bliver kaldt til samtale og så tiden indtil man får opringningen. I min spontane glæde, nærmest råbte jeg ind i røret: "Champaaagnnneeee.......". Kommende chef tog det med et smil. Jeg glæder mig så meget, og kan slet ikke forstå at jeg var den heldige iblandt langt over 200 ansøgere.

Nu er der ligesom deadline på, at min forlængede barsel lakker mod enden. Syntes pludselig at der er 1000 ting at nå. I dag bruges dagen på tid med Frederik. Vi skal på børne biblioteket og se et tema, med dimser, dimsedutter, dingenoter og himstergimser. Maskiner og teknik der bliver undersøgt og skilt ad, af små børnehænder. Tror lige, at den lille teknik nørd er i højeste gear i dag. Café besøg til frokost, og så tandlæge til den lille mand. Lille mand med allerførste rokketand. Nu begynder det allersidste af lille barn stadiet også at forsvinde. Det har det nu egentlig været længe, og udtryk som "ej hvor syret" og "total mega meget i orden" er i hans ordstrøm. Han er ikke lille mere. Tøj størrelsen hedder nu 122/128 og skoene har passeret str. 30. Han bygger avancerede ting i Lego udfra fri fantasi. Ting der slår mig helt omkuld, for jeg ville aldrig selv kunne tænke de løsninger. Jeg må sande, at min lille dreng er blevet en stor lille dreng, der løsriver sig til egne lege og egne venner. Lille er han kun i de stunder lige når han vågner og inden han skal sove. Så skal han putte sig helt ind til mig, ligesom da han var lille. Han skal holde hånd og aes. Det er drøn sødt. Eller når han en sjælden gang kommer om natten (sket 5 gange på et år) og klager over at dumme drømme er i hans hoved og han gerne vil ligge lidt tæt og holdes om. Ja tro ikke, at moderen her så bare kan sove videre. Nope - hun ligger og iagttager det sovende barn som er stort og lille på een gang. Og fra tremmesengen lyder snork lyde fra det andet rigtig lille barn.

Det lille barn med snorklydende har da heldigvis stadig meget brug for små stille stunder. Specielt når dagen i vuggestuen er omme. Så bruges der ofte en time på at sidde stille og kramme, og læse en bog. Godt at jeg har en krammebamse mere, for jeg er slet ikke færdig med at kramme med ungerne.

Nu går vi definitivt andre tider i møde. Og jeg glæder mig meget, men kommer godt nok til at savne de der timer jeg lige nu har med børnene. Eller dage vi bare river ud og helliger os selv 100%. Så goddag til noget nyt, er også lidt et farvel til noget andet. Og goddag til Frederiks rokketænder, er også ved at være det sidste farvel til lillebarn stadiet. Snøft snøft. Men velkommen til stor dreng universet med Bølle Bob idoler, MGP sange der fyres op og leg med venner bag lukket dør.

Når det slår klik

2010-09-13T13:34:00.004+02:00

Hvad er det igrunden der sker for denne homo sapiens race, når X kromosonerne ser en nyfødt baby?

"Nååårrrhhhh lille mennsk. Er du sådan en lille pulle, tulle, mulle baby, der er så fiinne fin? Og årrrh - kan du sige så fine små ting? Kan du det? Jaaah du er så butte butte mutte fin"

Jeg er (desværre) omfattet af ovenstående, når jeg ser sådan et bedårende lille menneske der er helt nyt (og jeg VED, at jeg ikke er den eneste, for jeg har hørt det fra andre også når de har set mine da de var små) Jeg skal vist hanke op i mig selv skal jeg så. Det lyder da sådan set ret åndsvagt. Og som om, at den kan svare tilbage!

Sundhed

2010-09-08T16:30:00.001+02:00

Ham: Årh mor, hvorfor skal vi altid have så mange grøntsager til aftensmad?

Mig: Fordi grønt er sundt

Ham: Alt grønt?

Mig: Ja...!

Ham: Årh, så vil jeg gerne have en grøn Kaj kage, og nogle grønne vingummier

Nanna - 51 uger gammel

2010-09-07T08:51:00.003+02:00

Så råber vi høøøøjt hurra om en uge. Fejrer en fantastisk lille pige der om en uge runder det første år. Og nej jeg forstår altså overhovedet ikke, hvor tiden lige blev af!

Man kan godt gå hen og blive sådan lidt nostalgisk omkring forløbet for et år siden. Hvor jeg næsten lå lænket til sengen på Skejby Sygehus i ugerne op til fødsel. Hvor jeg var så besværet af graviditeten, at jeg knap kunne trække vejret, havde ondt alle steder, kunne ikke spise osv. osv. Men alt det gode der kom ud af det, var jo det hele og meget mere værd. Forleden da jeg havde været i bad, smurte jeg mig efterfølgende ind i creme som jeg fik da jeg lå derude. Bare duften af det, sendte mig fluks tilbage til dengang. Hvor jeg som sidebemærkning var 30 kg. fra min kampvægt fra før før før før før (dvs. 5 graviditeter) jeg fik Nanna. Nu er der kun 4 kg. tilbage at tabe, og der ryger i øjeblikket ml. ½ og 1 kg om ugen. Juhuuuuu....!

Nu er vi så her 51 uger senere. Med en lille trold, der stavrer ivrigt rundt med hendes gåvogn. Meget gerne med storebror på ladet. Afsted det går. Hun er stærk som en okse. Et temperament der matcher hårfarven, begynder at vise sig! Hun er mørkblond med rødt skær. Og det røde der ikke er altoverskyggende viser sig også på det der temperament. Det er heller ikke altoverskyggende, men jeg skal da lige love for, hun viser tænder ind imellem. I går da vi var i en butik og jeg stod og skulle betale, måtte jeg sætte hende på gulvet. Der er ligesom et repos i butikken med 6 trin op. Vupti sagde det, og oppe af trapperne var hun og pilede rundt i det gladeste hvin på den forskudte etage. Lige indtil den grimme mor her tog hende, og skulle sætte i klapvogn. Der stod jeg med et vaskeægte Bilka barn, der slog, sparkede, rev i mit hår og råbte i vilden sky. Ikke på vilkår. Nu havde hun det lige mega sjovt.

Tænderne myldrer frem, og giver mange dage og nætter med uro. Feber tillige, og ikke altid til at vide om hun rent faktisk er syg, eller det "bare" er tænder. Hvorom alting er, så sender jeg hende ikke i vuggestue med feber. Så vi har mange dage sammen herhjemme i øjeblikket. Nanna ser super fræk ud, med alle de tænder og jeg elsker hendes ret store mellemrum mellem fortænderne (ved godt, at det nok ændrer sig når de andre tænder presser det hele mere sammen), og syntes det passer perfekt til hendes personlighed: en fræk lille rødhåret loppe.

Hun er sød til at sidde og lege med hendes ting i længere tid. Men så pludselig skal der ske en hel masse, og så bøffer hun rundt over det hele. Hendes egne legesager kan godt rage hende en høstblomst. Men storebror's derimod er mega spændende. Det giver bestemt nogle konflikter de søskende imellem. Han bliver sur, og hun bliver Bilka barn igen, når hun skal overbevises om fordelene ved eget legetøj. Som det er lige nu, elsker jeg det lille temperament. Men vi skal helt sikkert nok få lidt meningsudvekslinger om det hen af vejen.

Når vi alle sidder samlet om bordet og spiser, er hun den der sætter festen igang. Griner, fjoller, lave sjove hoveder og lyde for, at få alle til at grine. Det er en herlig fest.

Hun har også hendes helt stille og intense små stunder. Når hende og jeg går helt ind i vores symbiose. Når hun kigger mig helt intens ind i øjnene og de lyser op som jeg sjældent har set nogle øjne lyse. Når hun sidder helt rolig med de små fingre og aer mig i ansigtet.

Sproget begynder at presse sig stille og rolig på. Siger hej hej når hun vinker. Mam mam når hun er sulten. La La når hun ser hendes bold. Her må tilføjes, at La La fra Teletubbies er vild med dens bold, og den kobling har hun overført til hendes egen bold. Det er en La La. Hendes eget navn er jo ikke en videnskab at udtale for et lille menneske, og kommer vi forbi et spejl råber hun NANNA.

Når dagen er ved at være omme, og krudtuglen må overgive sig til søvnen sker det ikke uden aktivitet. Hun råber lidt over det, og møffer rundt i sengen på et finurlig måde. Får bakset dynen op i et hjørne og ligger sig som i en lille rede. Det ser helt vildt hyggeligt ud. Bagefter kan vi så lægge endnu en dyne over hende. Og så sover hun trygt og godt i omkring 12 timer.

Ja jeg er glad for, og stolt af min lille pige. Med den fedeste personlighed. Og med hang til smil, glæde, fjolle ting og latter. Hun passer bare perfekt ind i vores familie.

Og nu vil jeg bage boller, til weekendens fejring af det første år. Weeeehhhh....!

Drengebørn

2010-09-02T08:57:00.003+02:00

Jeg går stadig er lidt ved siden af mig selv ovenpå morgenens oplevelser. Man kunne se en grædende mor gå fra børnehaven, alias mig.

Afleverer drengen, som jeg havde haft en kontrovers med til morgen og den episode hang lidt i mig. Men de voksne er af og til nødt til at fortælle, at det altså er de voksne der bestemmer og sådan var det lige her på matriklen til morgen. Men vi var begge glade og gode venner igen, da vi gik mod børnehaven.

Frederik går rundt og leder efter hans venner og finder dem bag en lukket dør. Åbner og siger glad hej, og så skal jeg da ellers love for! "Vi vil ikke lege med dig. Gå væk for du er dum og mærkelig. Du må ikke lege med os. Du er ikke vores ven mere". Knægten bryder naturligvis helt sammen, og jeg kan også mærke hvordan mine mundvige bævrer. Det er jo en voldsom "velkomst". Tager fat i en ansat, og beder hende om at tage fat i drengene imens jeg prøver at trøste en fuldstændig opløst 5 årig.

De seneste dage når jeg har hentet ham, har jeg fået at vide at han har været lidt trodsig og sur. Om der foregik noget hjemme som de skulle tage højde for mht. hans adfærd. Øh nej....! Faktisk tværtimod vil jeg sige. Der er god tid til, at lege med børnene og syntes bestemt ikke de på nogen måde bliver overset. Men nu forstår jeg jo hans trodsighed, når noget sådant foregår lige om ørene på ham. Frederik er ikke en dreng der slår. Det giver ham nogle knubs. Vi opfordrer bestemt ikke til at slå tilbage, men har sagt at hvis ikke de stopper når han har bedt dem om det gentagne gange, så må han selv tage skrappere midler i brug (selvom det stider imod alt hvad vi selv mener). Men ikke på vilkår, at han vil det. For man slår ikke på andre. BASTA.

Og når man er sådan en dreng, der prøver at konklikt håndtere på anden måde, så giver det åbenbart sådan en situation her. En konflikt som ingen af de voksne deroppe har set. Så tænker jeg: hvordan kan det få lov at foregå uden nogen som helst ser eller hører det? Jeg har bestemt mine punkter at sætte på børnehaven og de voksnes engagement (og til tider mangel på samme).

Men jeg sidder nu og tænker, om jeg beskytter ham for meget. Fortæller jeg ham for ofte, at han er jordens ottendene vidunder og stort set alt han gør er super godt, fantastisk osv? At ikke alle måske deler min opfattelse, og at man ikke kan kramme sig igennem hele livet. Skal jeg være mere vedholdende med, at man skal "slå fra sig" og sætte tydligere grænser for hvad der er rigtigt og forkert? Jeg har observeret at hvis nogle har slået på ham, trækker han armene op og siger "lad være med det, det må du ikke for det er forkert. Man må ikke slå". Det er rigtig mange fuldstændig ignorante overfor og klør bare på med næverne. Og så står han der og bliver ked af det og render til en voksen. Som derefter kan stå og være konkliktløser for en slået dreng og den slående. Når først han kommer i skole er der jo ikke en flok pædagoger han kan rende til. Der kan de "hårde" te sig og rotte sig sammen mod dem, der ikke bruger sådanne metoder.

Åh ja, det er jo bare små drenge på 5 år der kan få knækket selv mig til at gå grædende hjem derfra. Jeg kan føle hver en følelse han får i kroppen over sådan en oplevelse. For jeg er akkurat ligesådan. Har aldrig været en af dem der mobbede andre, for jeg kunne simpelthen ikke se pointen i at hænge andre ud. Man skal behandle alle ens, og andres små afvigelser fra det man selv er, skal man tage positivt op og finde de fællesnævnere man har og derfra få tingene til at fungere. Har heller aldrig selv oplevet at være den der blev mobbet for på en finurlig måde må jeg have udvist, at jeg ikke ville være en del af det game. Jeg kunne faktisk tale med alle, men undgik dem der var "de hårde" når jeg syntes de blev urimelige.

Jeg kan mærke, at jeg er bekymret for den der skoletid på vegne af Frederik. For han er jo bare et glad lille gemyt, der ikke sådan går og tænker på om andre er mærkelige, spiser lugte ost i madpakken, eller ser anderledes ud. Han tager folk som de er og vil bare gerne være venner med alle. Men sådan er langt fra alle indrettet.

Hvad gør man for at klæde ham på til virkeligheden udenfor den kramme verden vi lever i herhjemme? Hvor vi ikke bruger skælde ud medtoder med rund hånd eller råber af børnene (der skal godt nok rigtig rigtig meget til, førend mit stemmebånd kammer over). For jeg er blevet plantet med den følelse nu, at jeg må gøre noget forkert når dem der faktisk gør det forkerte, får lov at "vinde".

Sådan en næsten helt almindelig onsdag

2010-09-01T20:40:00.002+02:00

Så blev det den første efterårsdag. Ikke at termometeret sådan tog sig af den side af sagen, og sådan en solskinsdag skulle nydes. Det valgte jeg at gøre med ældsten, og vi drog til Århus Festuge.

Jeg bliver (stadig) så fascineret af sætninger der kommer ud af den lille mand. Nu deler jeg lige lidt ud her:

På vej til Århus midtby, sidder han og gaber så ingen er i tvivl om, at et par timers søvn ekstra bestemt ikke havde skadet det lille væsen. Hvilket jeg konstaterer med et: Hold da op - du er da godt nok træt. "Jaaaah - jeg syntes faktisk, at det stadig hænger lidt i mig, at Nanna skreg så meget da hun var lille. Man bliver virkelig træt mor"

I musikhuset, hvor vi skulle se et børneteater stykke, spotter han en Kim Larsen plakat. Musik han bare er tovlig begejstret for. "Seeeee mor. Det er Kim Larsen. Hvorfor er der en plakat med ham?" Hvilket kan tilskrives en annonceret koncert. "Årh DEN vil jeg gerne med til. Høj musik lige ind i ørene giver bare så meget energi, at man kan brænde alt sit krudt af, og så skal du ikke sige til mig 10 gange at jeg skal gå i seng. Skal vi ikke bare købe nogle billetter nu?"

Vi valgte lige et smut omkring AROS (kunstmuseum) for, at købe fødselsdags gave i deres lille fede butik, til lillesøster der jo runder det første år om mindre end 2 uger (jeg fatter det stadig ikke helt). Tid til en cola blev det også. Med en herlig udsigt over Århus. Vi ser en stor flok af unge mennesker komme gående udenfor. Vil selv tro, at det har været 3-4 skoleklasser. Han syntes det er vildt så mange der går der i en laaaang række. Jeg får sagt, at de vist er på alder med hans kusine - sådan nogle på 14-15 år. Drengen kigger på mig meget opgivende: "Sig mig lige mor, ved du slet ikke at så hedder de teenagere?"

På vej til frokost, står vi ved fodgænger felt. I krydset holder en politi bil, og bagved dem nogle der får en bøde for ikke at have sikkerheds sele på. Stort indtryk på den lille (så er det jo rigtig hvad mor siger, at man SKAL have sele på for det siger politiet selv). "Ja mor, så kan de lære det. Tror du de har trukket kortet i en automat i Tyskland. Eller måske Legoland?" (drengen må have hørt noget fra hans far, når han brokker sig over med billister).

I Århus festuge er opstillet den mest fantastiske labyrint, med et lysindfald der skaber store oplevelser imens man går rundt derinde. Jeg var meget fascineret og står og dvæler lidt i en afkrog over det spektakulære jeg oplever. "Jaaaaa hva? Du får dig vist nogle specielle oplevelser når du sådan er på tur med mig. Men mor det er jo bare rødt, grønt og blåt lys ligesom jeg har i mit disco lys. Det må du da have set før?"

Og ja, jeg får nogle helt specielle oplevelser når jeg suser rundt med ham. Hvilket jeg i øvrigt har fået lidt god tid til ovenpå min barsel. Er blevet afskediget fra jobbet bedst som jeg skulle opstarte. 23 medarbejdere måtte der siges farvel til, og løn nedgang til de blivende, pga. dårligt regnskab. Super ærgeligt, for jeg var glad for jobbet. Omvendt så har jeg ikke været der længe (sygemelding forud for fødsel og så en barsel smækket oveni), og når alt kommer til alt så kan jeg sagtens bruge 3 måneder på fuld løn til, at nå noget af det jeg ikke har nået det seneste år. Har jo aldrig haft bare 5 minutter for mig selv. Så jeg vil tillade mig at nyde situationen trods alt. Jeg er fortrøstnings fuld. Og en drønhamrende heldig mor til 2 skønne unger.

Nanna er i øvrigt super super glad for vuggestuen og piler rundt med grin og smil på fra hun kommer til hun bliver hentet. Hun er en bølle der forcerer, udforsker, tonser afsted og giver dem lidt sved på panden. For hun er hurtig den lille loppe. Man tror lige hun var ved ens side, og pist væk er hun. Til den modsatte ende, hvor hun tror hun er stor, og lige skal lege med de "store" på næsten 3 år. Det er en fornøjelse at se, at hun er havnet lige det sted der matcher hende 100%. Så bliver man lalleglad.

Min nye titel

2010-08-12T11:32:00.004+02:00

Så har jeg da prøvet det med!!! Vi fandt for et par måneder siden en ny rengørings kone. En effektiv en af slagsen. Ikke så snakkesaglig, for som hun sagde: jeg er her for at gøre rent - ikke for at snakke. Så langt så godt. Og hun gjorde det overvejende pænt. Et par småting her og der der lige skulle rettes ind, men jeg tog det stille og roligt og tænkte, at hun lige skulle have lov at finde hendes rytme.

Sidste fredag da hun skulle komme, havde jeg forinden gjort hende bekendt med at jeg skulle på Skanderborg festival torsdag-fredag, og derfor ikke rigtig ville være at træffe hvis spørgsmål skulle melde sig. Men hvis der var noget hun var i tvivl om, måtte hun bare lade det være og så kunne vi tale om det senere.

Damen ringer til mig fredag morgen. Nuvel - jeg var vågen (at sove i telt med mange omkring mig er ikke ligefrem lig med en god nattesøvn), og faktisk lige på vej hjem til et bad. Jeg fik besvaret hendes 3 opringninger og sagde, at jeg snart kom hjem og så kunne vi tage den der, hvis der var yderligere.

Meningen var, at hun skulle komme i dag. Men vi blev ramt af bakterier fra vuggestuen = syg Nanna. Syg Nanna = syg mor. Jeg kunne ikke overskue en anden i mit hjem idag og ringede og aflyste. Fik derefter beskeden, at hun ikke kom mere. Prøvede at ringe. Ingen svar. Ville egentlig gerne vide hvorfor! Men endelig lykkeds det mig at komme igennem til hende. Og så skal jeg da ellers love for: jeg var kriminel og det jeg havde sagt kunne man blive straffet for? Om jeg var dum eller hvad? Der var faktisk ikke grænser for, så grim en person jeg var. Øh hva ba?

Jeg sad vitterlig som eet stort spørgsmåls tegn! Havde slet ikke sagt noget til damen (som jo helst bare vil gå i fred og gøre rent), og smuttede i bad da jeg kom hjem og efterfølgende ind og sove et par timer. Men det er åbenbart meget kriminelt. Man skal sørme da passe på hvad man sådan siger hva'? Jeg er stadig rystet.

Og i min "rystethed" prøvede jeg at google nogle forskellige søgeord. Tænkte, om det bare var mig eller??? Og så kunne jeg ellers læse om denne dame, og hendes mystiske udbrud og psykiske lidelser. Andres advarsler om hende. Tak skæbne. Er spændt på, om vi får fat i den nøgle til vores hus.

Så nu vil jeg gå her og dyrke min halv kriminelle tilstand, og selv få svunget støvsugeren. Og her troede jeg, at jeg egentlig var en okay menneske kender. Jeg tog godt nok fejl. Når alt kommer til alt, er det nok meget godt at hun ikke skal rengøre vores hus yderligere.

En anden hverdag

2010-08-03T12:11:00.002+02:00

Min lille Bimmelim - alias Nanna - er i går begyndt i vuggestuen. Hun fik kæmpe ros for, at være en meget tillidsfuld lille pige. Hvilket hun også er. Hun er også en bulder basse der vil frem. Så regnbukserne blev hurtig fundet frem, så hun kunne kravle ud i den nye verden. En verden med fritløbende kaniner (helt ligesom Teletubbie land), en kæmpe have med små oaser, en kænguru bag hegn, høns der lægger æg som små hænder indsamler, en hest der rider ture med de 2-3 årige om formiddagen. Der er gynger, borde, pavillioner, skygge, sol, en gammel campingvogn der er lavet om til Bamse/Kylling bo, trampoliner, store sandkasser, masser af legesager og et super opmærksomt personale. Kunne blive ved, for omkring hvert hjørne dukker konstant en ny fantastisk verden op. Alt sammen noget der passer Nanna.

Det kunne ikke være mere ambivalent at køre derfra i dag end det var. Jeg ønsker hende alt det bedste i hendes nye hverdag. Og hun får i den grad stillet hendes nysgerrighed, mulighed for fysisk udfoldelse og masser af dyr. Nanna bliver klart sådan en pige der syntes edderkopper er søde. Men jeg ønsker jo også bare min lille Tulle hos mig hele tiden. Jeg er SÅ amputeret uden.

Start i går, betød også tilbage til børnehaven for Frederik. En start, hvor han nu er een af de ældste på stedet. Hvilket man er meget bevidst om. Han var lidt betuttet ved at skulle afsted, men sikke et salgsargument jeg kunne hive frem med den alders ting der. Det kunne næsten ikke gå hurtig nok med at komme ud af døren.

Herren er begyndt i nyt job ligeledes. Første uge i jobbet er med introduktion på hovedkontoret i København, så jeg er alene med børnene denne uge. Nu har jeg haft ham hjemme i hele 4 måneder, da han blev fritstillet fra tidligere job og efterfølgende holdt ferie indtil ny jobstart. Vi har nydt hverdagen. Stille og rolig og masser af tid til børnene. Oplevet mange ting og gjort mange ting. Nu er her slet ingen længere. Det er virkelig meget meget tomt. Nuvel jeg har nydt at have tid til at drikke en kop kaffe i varm tilstand. Men jeg skal godt nok lige vænne mig til at have været i ilden, og så komme over i asken nu.

Barsel slutter 12.8, og derefter holder jeg ferie indtil 1.9. Tilbage på jobbet igen derefter og atter en ny form for hverdagn. Det er helt okay at have god tid til, at få Nanna igang og få en ny hverdag op at stå.

Lige nu går jeg og venter på, at vuggestuen ringer for at fortælle at hun er vågnet fra formiddagslur. Så selvom jeg ikke har en babyalarm at lytte efter, så virker det lidt på samme måde at vente på en ringende telefon. Så lidt hjemligt er det alligevel. Uh hvor skal jeg kramme hende og hendes bror når de kommer hjem. Tror slet ikke de forstår hvor dybt en mors kærlighed til eget afkom bunder. Jeg kan ihvertfald mærke det helt ind til marv og ben.

Stifinder

2010-07-06T20:39:00.004+02:00

Det blev i dag, at Frederik og jeg tog ud for at plukke jordbær. Det blev til 15 kilo, så gad han ikke mere. Det var ret afslørende, at stort set alle hans lå i hans lille mave. Alt hans tøj var smurt ind i jordbær saft. Hænder og ansigt tillige. Han var også svært stolt da vi kom op til "jordbær damen" for at betale. Hev op i t-shirten og udbrød: prølli se hvor tyk min mave er, af alle de jordbær. Thi hi - cute nok.

Der var bestemt mange med samme destination som os. Så man kunne sådan høre, hvad folk i rækkerne gik og talte om. Der var nogle mødre, der fik talt om den ene der lige havde haft børnene igennem noget sygdoms værk. Og hun får sagt, at det lærer hun bare aldrig at tage med ophøjet ro (den klub er jeg også medlem af). Der står en ældre dame der heller ikke kan undgå at høre hvad de taler om. Hun bryder ind og siger, at man som regel godt kan tage det helt roligt. Hun har selv 15 børn, og der var altid et par stykker der skrantede lidt. Så hun lærte at tage den med ro. Oh my god altså. FEMTEN børn!!!! Både en kæmpe gave, men jeg tænker altså også kæmpe opgave. Jeg kan ikke tro, at de lige har taget en familie tur til Legoland. Nu havde den ældre dame ikke mindre end 38 børnebørn. Det er altså snart halvdelen af det børneantal der er på vores landsby skole herude å æ land. Vildt nok.

Frederik og jeg æææælsker vores små alene stunder. Det er fedt nok når vi alle er samlet, men de små alene timer er lidt ligesom "gamle dage". De er noget helt specielt. Han bliver også åh så fortrolig med mig. Jeg får alt at vide, og han er sand mester i at small talke. Jeg tænker at det er en god gave at have med sig. Da vi kører hjem, har vi en fin samtale:

"Mor er det egåzzzz reddi, at motorvejen ikke er særlig lang?"

"Arh det passer ikke helt. Der findes mange og meget lange motorveje. Jeg tror faktisk, at man kan køre på motorvej helt til Kina (uden at vide en døjt om det) før den stopper. Man kan ihvertfald køre helt ned til bunden af Italien."

"Nårh hvor SEJT. Så VAR mig og far altså i Kina i går"

"Var I i Kina?"

"Ja dengang vi kørte ud til fragtmands centralen. Der stoppede motorvejen nemlig. Og du sagde lige, at motorvejen først stopper i Kina".

Grin grin......."Det har været en afkørsel lille skat. Dem er der jo rigtig mange af. Og den ene stopper ude ved fragtmands centralen".

"Nej jeg tror du tager fejl mor. Det var nok bare den afkørsel der hedder Italien".

Måske jeg skulle købe et atlas til ham. Mon de findes med den udgave, hvor afkørsel nr. et eller andet "Århus fragtmands central" også er indtegnet?

Galde

2010-07-03T00:05:00.000+02:00

Skal bare lige lukke ud. Sker ikke ofte. Sjældent at jeg rammer i rødt område.

Men for s..... hvor kan jeg ikke med dovenskab. Af den lade slags. Laden stå til slagsen.

Altså vi er her kun een gang, så hvorfor så ikke få noget fra hånden, og få det med på opleveren?

Nu fik jeg lukket ud. Og hvis nogle er i tvivl, så kan jeg bare ikke døje dovenskab.

Sommerminder

2010-06-30T22:29:00.006+02:00

Dengang for læææænge siden da jeg var barn, kom min søster og jeg altid på fælles ferie hos mormor og morfar samt farmor og farfar. Lidt forskelligt hvem vi startede hos. Jeg ville altid helst starte hos mormor og morfar. De boede i Strandhuse lige ned til Kolding Fjord. Dengang skinnede solen altid om sommeren!

Jeg syntes det var herligt, at lege ude i det lille sommerskur de havde i haven. Sådan et lysthus, hvor de voksne sad og drak kaffe i skygge. I sådan nogle havestole, der var lavet af gummisnore og hvor en lille barnenumse snildt kunne smutte ned igennem de der snore. Og de klistrede total fast til ens lår! Der var skam også store brune havestole, med hynder så tykke i brune og orange farver. Syntes de var noget af det flotteste jeg havde set længe. Ude i haven var der frugttræer og frugt buske. Og en hængesofa. Tænkte, at man virkelig var noget ved musikken når man havde sådan een.

I de første år som feriebarn der, var det altid med morfar på deltid. Han arbejde stadig som kedelpasser på byens bryggeri Slotsmøllen. Jeg elskede at kigge på klokken og få mormor til igen og igen at fortælle, hvornår han kom hjem. Imens kunne jeg sagtens sidde længe og lukke låg op og lukke låg i, på en lille spilledåse med det fineste velour indeni og en lille danserinde i midten. Ellers legede vi købmand i kælderen søster og jeg. Der var gemt gammel emballage, som vi havde til rådighed. Vi kunne få timer til at gå på denne måde. Skatkammeret i kældren, var et lille rum bag en tremmedør, hvor der var sodavand og øl fra gulv til loft, imellem mormors sylteglas. Man var vel ikke ansat på bryggeri for ingenting! Vi måtte altid drikke sodavand så det stod efter os. Men gjorde det mærkelig nok ikke rigtig.

Min mormor var en temmelig bekymret type, der var bange for at vi blev stukket af hvepse, eller faldt ned af deres trapper, fik ting galt i halsen osv. osv. Men mærkelig nok tog hun det helt roligt, at vi gik i værkstedet og hamrede skibe sammen og løb ned i vandkanten og søsatte dem. Vi måtte dog ikke løbe derned, når mormor og morfar lå og sov til middag. Der skulle vi være stille. Og vi var det også. Sad og legede i haven imens, eller gik rundt i de knitrende perlesten hvilket var en herlig lyd. Kulminationen på ferierne hos dem var altid, når vi tog ind til byen og hentede morfar på bryggeriet og bagefter tog i Kvickly og spiste røde pølser i cafeteriet. Der var rullebånd til første salg. Det var så stort.

Når vi havde været der nogle dage, gik turen til huset på landet hvor farmor og farfar boede. Kornet vejede blidt i vinden og køerne stod og græssede på den anden side af det elektriske hegn. Et hegn som man godt vidste, at man ikke skulle røre, men alligevel ikke helt kunne lade være i fred. Vi sov i senge med madrasser af kradset uld. Og i det mest velduftende rullede knitrende sprøde hvide sengetøj. I dyner der var tunge som et ondt år. Men vi sov, og vi sov godt. Man kunne høre farmor og farfar se fjernsyn neden under, som mumlende stemmer. Det var lyden af tryghed og voksne.

Om morgenen fik vi altid farmors friskbagte brød og sødmælk til, der var så isende koldt, at det gjorde ondt i fortænderne. På brødet var farmors hjemmelavede æblegelé. Når vi sad der og spiste kom posten altid, og det var det gammeldags landpostbud, der altid lige kom og fik en kop kaffe. I øvrigt leverede han det nyeste lokale sladder. Dernæst rendte vi ud og legede. I værkstedet. På markerne. I jordbær bedet, og spiste jordbær så vores små maver var ved at eksplodere. Farmor gik altid igang med middags mad lige efter morgenmaden. Hun gravede kartofler op og stod og skrabede dem i en tynd vandstråle. Det var knap med vandet pga. egen brønd og ingen offentlig forsyning. Man spiste middagsmad og ikke frokost. Solidt måltid med varm mad og den tykkeste brune fede sovs man kan tænke sig. Salat fra haven og alt var så frisk. Det smagte himmelsk. Farmor og farfar sov også til middag i ca. 20 minutter. Der var specielt her, vi gjorde de ting vi ikke måtte. Rendte rundt i kornmarkerne, og det var ikke i sprøjte sporene. Der blev altid trådt korn ned i de små pauser. Farfar gav os skideballer for det, men det må have prellet af på os. Gjorde det igen og igen. Nede af deres lille grusvej lå et hus overfor. Hvor Emil boede. En gammel hvidhåret mand, der havde en have så prægtig at det var overdådigt. Han havde også en guldfiske dam, og de gange jeg har været på ferie med min bror og fætter løb jeg altid med til guldfiske dammen som det tynde øl. De to slamberter fangede fiskene og lagde dem på kanten og så var det ellers med, at stikke af i en fart. Der stod jeg så - med næsten moderlige følelser for de små fisk. Lagde dem tilbage i bassinet. Emil kom altid ud og råbte af drengene der allerede var halvvejs oppe mod huset igen. Tog imod skideballen på deres vegne, men fik et blidt klap på hovedet af Emil der sagde, at han jeg var en god pige.

Jeg kunne godt lide ferierne hos farmor og farfar, selvom der ikke skete så meget. Men kunne bestemt ikke lide, hvis vi startede med at holde ferie der. Så gik jeg gerne op i soveværelset og stod og kiggede længe efter bilen når den kørte ned af markvejen. Fældede en tåre fordi, at jeg savnede min mor. Men ingen måtte se det. Farmor har helt sikkert set og vidst det, men gav mig friheden til at håndtere det uden hendes indblanden. Hun kunne godt virke som en skrap dame, men hun var faktisk blid som et lam. Sad og nuldrede vores hænder og fødder når vi krøb sammen i sofaen efter aftensmaden (som var rugbrød med alskens hjemmelavet pålæg). Hun strikkede og hæklede, og lyden af pindene der slog sammen dyssede mig næsten i søvn. Selvom det reelt nok har været alt den friske luft i løbet af dagen.

Mine ferieminder fra barndommen er herlige, og står faktisk knivskarpe når jeg henter dem frem. Jeg kan dufte duftene fra dengang når jeg tænker. Og smage maden. Så er det jeg tænker, hvad det mon er for nogle helt specielle minder Frederik tager med sig fra sommeren? Og Nanna med tiden. Er det duften af nyslået græs? Er det når vi som i går aftes, render ud kl. 20 om aftenen bare i undertøj og går amok i jordbær bedet? Når vi skal igang med saft sæsonen, startende med hyldeblomst saft i morgen, om en måneds tid ribs og jordbær saft og hen over efteråret presser alle æbler til saft? Jeg håber han også får nogle fede sommerminder. Han skal på ferie med farmor og farfar i sommerhus, sammen med 2 fætre i næste uge. Men de har huset til salg, så måske den tradition snart ophører. Den vil naturligvis blive afløst af noget andet. Når han er på ferie hos mormor om sommeren, er der som regel en fætter eller kusine også fra Luxembourg. Det adskiller sig naturligvis fra de mange små ferier han ellers er på derude i løbet af et år.

Jeg kan se, at Frederik oplever mange flere ting med sine bedsteforældre end vi gjorde med vores. De underholdt os ikke på samme måde. Det gjorde vi selv. Og fantasien sprang alle rammer på sådan en uges tid. Vi kunne få alt ud af ingenting. Der bliver de små langt mere underholdt i dag, og jeg ved at Frederik værdsætter de små udflugter i stor stil. Hans respektive bedsteforældre har ikke gamle frugthaver, men derimod gårdhaver med krukker. Det gør jo alt andet lige legen til noget andet.

Men nu er det sommer og sol. Det er fedt. Og i weekenden skal vi have ungernes vandland op på terrassen, og Frederik og jeg skal ud og plukke jordbær på et pluk selv sted. Så mange har vi nemlig ikke i haven, at man kan spise sig en mavepine til. Mavepine jeg har fortalt ham om, og han vil så gerne prøve det. Og jeg under ham sådan en oplevelse. Den hører nemlig rigtig dansk sommer til.

'

Konge investering

2010-06-28T11:19:00.003+02:00

Ja ja ja - det har været skrevet MANGE gange før. Nanna sover kun halve timer og bla bla bla. Men sjovt nok både 2 og 3 timer, når hun blev lagt i egen seng for helt nedrullede gardiner og total mørklagt værelse. Men i vognene blev det kun til en halv time. Arh 40 minutter hvis det var en god dag :-)

Moderen investerede i tidernes morgen i en forlænget solskærm for, at denne kunne skærme for solstråler når vi gik tur. For, at de ikke ramte lige ind i ansigtet og man slæber sig skæv ryg til for at slæbe vognen efter sig. Solskærmen har faktisk en fantastisk egenskab, at den kan mørklægge vognen total og dette brugte jeg en dag, hvor jeg ikke kunne finde myggenettet. Og mygge/fluenet er det jo ligesom højsæson for netop nu.

Men altså: det skulle så tage mig alt denne tid at finde ud af bruge denne funktion. Og hvorfor f..... har jeg dog ikke gjort det noget før? Ta daaaaaaa - mørklagt vogn ganske som et mørklagt værelse. Min lille kravlenisse sover den ene time efter den anden nu i hendes vogne. Og mig? Ja jeg læser både dameblade imens, slikker sol og drikker spandevis af kaffe med veninderne.

Var der så ikke også noget med, at jeg i forrige indlæg skrev, at NU kom der billeder på? Åh jo. Men vi har taget så sindsyg mange billeder og film af vores unger, at PC'eren her stort set ikke har mere hukommelse tilbage til, at lægge mere ind på den. Så billederne ligger trygt og godt på respektive kameraer og videokamera. Herren er ude for, at proviantere en ekstern harddisk (tror jeg nok det er) så vi kan få tømt for tur til Luxembourg, ferie på Tenerife, Legoland tur, "jeg kan kravle" billeder, billeder af sommerbørn i haven osv. osv. Men for den da, hvor er livet herligt og nemt når solen skinner. Børnene tillige. De hviner og griner dagen lang. Nanna er også den nemmeste lille pige at have med ud i byen hvis mor vil det en dag. Hun lægger sig til at sove uden brok i vognen om så der står et hornorkester og spiller lige ved siden af hende!!! Den præsterede Frederik aldrig nogen sinde. Så i morgen tager vi atter på shopping og café tur. Hun kan faktisk rigtig godt lide når der er en masse at se på. Bare sidde og iagttage fra vognen. Bevægelse er hun dog ellers også blevet svært glad for, og møffer afsted på de små knæ. Rejser sig efterhånden også op af mange ting. Flere bedre end andre. Der er ihvertfald røget en standerlampe på den bekostning.

Vi har 5 uger tilbage inden vi tager hul på vuggestue livet. FEM uger?!?! Hun er helt sikkert klar, men det er jeg til gengæld bare slet ikke. Jeg har sku da lige født hende. Vuggestuen tager kun ind pr. den første i måneden, og da jeg starter igen på arbejde den 30.8 var vuggestue start 1.9 ikke en option. Men heldigvis får vi en blid start. Men så tror jeg også vi får en brat opvågning. Ikke mere sove til vi vågner ml. 8 og 9 om morgenen. Ikke noget hængen længe over morgenmad. Og aldrig mere barsel. Så jeg iler hastigt ind til den lille der vist har gang i noget nu hun ikke må. Vi skal nemlig nyde 187% af de sidste uger vi har på fuldtid.

Dog lige en allersidste kommentar: jeg har klippet Nanna's SÅ fine lange hår af. Bestemt ikke med min gode vilje. Men hår elastikker og spænder blev revet ud ligeså snart de kom i. Og proppet i munden. Hundeangst for, at hun ville blive kvalt i et sådan, måtte håret lade livet. Hun var ellers lige så fin med 2 små rottehaler :-)

Træt og glad

2010-06-09T23:32:00.002+02:00

Der er sket så sindsygt meget siden sidste indlæg. Og lige nu er jeg vist for træt til, at remse bare lidt af det op. Men altså: livet er for lækkert i øjeblikket syntes jeg.

Så nu har jeg nedfældet på skrift, at jeg indenfor 3-4 dage skal have opdateret denne blog, og lagt billeder ud af badende børn, børn i flyvere, lufthavne, haven, stranden, sovende på de mærkeligste steder, spisende, legende og trætte. For nu er vi vist alle trætte ovenpå et lidt højt aktivitets niveau igennem knap 3 uger. Kl. var ihvertfald 10.30 inden resten af familien begyndt at sige godmorgen til en morgenfrisk Majsemor her til morgen. Og Nanna har næsten sovet dagen væk. Og nu vil jeg i seng.

Ses......

Syntes egentlig det er luksus

2010-05-01T21:25:00.003+02:00

Nanna 7½ måned. Et rigtig lille livsstykke der virkelig er begyndt at elske fest, ballade, andre børn (med tryk under samværd med andre børn og i særdelshed hendes storebror), verden, sin familie og mad. Masser af mad. Mad som i: "jeg har næsten tykkere lår nu, end min storebror". Hun er en rigtig trunte.

Vi hører hende dog også en del i øjeblikket. Både jubelskrig over ting der fryder hende. Brokken over ting der er kedelige. Og så en hel masse klagesang over tænderne. Uh hvor de små bisser volder hende trælse stunder. Den første mærkede jeg for en uge siden. Og i dag tand nr. 2. Om der er endnu een på vej er uvist, men putte ritualet der max plejer at tage 15 min (incl. en hel flaske vælling) strakte sig over 3 timers brok. Og hun var træt. SÅ træt. Men bed, rev, skreg, hylede, baskede, vendte og drejede sig i eet væk. Jeg syntes det er bisset af de bisser, at de er så dumme ved hende. Nætterne er også ret urolige og jeg kan til tider føle, at det er som at have en nyfødt der skal mættes hver anden time. Hvilket igrunden var luksus i forhold til, at blive vækket minimum hver ½ time af et meget urolig barn.

Jeg håber, at tænderne holder pause her om en måneds tid. For der skal vi ud og rejse. På en rigtig charterferie. Noget vi aldrig har prøvet før, og egentlig ikke rigtig kunne se os selv være deltagere i. Men jeg kan pludselig godt se plottet med babypool med solfaktor 50 net over, børnepools til Frederik, børne disco nogle aftener, alt hvad vi kan spise og drikke i løbet af dagen når VI har lyst (læs: når børnene er sultne). Stor lejlighed med garanteret rolige omgivelser. Med spa bad (fy skamme - det er ikke godt for miljøet med alt det vand frås). Ikke røre en finger. Bare være sammen som familie. Slentre rundt med en klapvogn. Bade. Sove. Grine. Nyde solen. Ingen vasketøj, ingen madlavning, ingenting som derhjemme. Derfor må tænderne gerne tage på ferie ligeledes, hvis nogle vil høre min mening.

Den "rigtige" sommerferie der i juli måned, bliver en kombi af lidt små udflugter i DK og ellers se hvad vi får lyst til.

Men når man sidder her og snart tager hul på sommeren, så bliver jeg også sådan lidt grebet af halv agtig panik. For når sommerferien slutter, så skal min lille sveske starte i vuggestue. GYS altså. Fra hun begynder, til jeg selv starter igen er der en måned, da jeg lige skal have brændt noget ferie af inden opstart. Waukk - kun 3 måneder mere af dette intense liv med baby. Aldrig mere barsel. Aldrig mere baby. Aldrig mere super god tid med børnene (altså udover ferier og weekender), hvor vi kan hænge længe over eksempelvis morgenmaden. Dette faktum har gjort, at jeg suger alt ud af stunderne som jeg overhovedet kan.

Nej det er ikke længere surt, at Nanna kun sover 3 x ½ time om dagen. For så har jeg ekstra meget tid sammen med hende. Det er heller ikke surt, at trille vogn i øs pøs regnvejr. Det bliver nydt fordi, at om ikke så længe kan jeg ikke bare smutte ud og gå en times tid 3 gange om dagen. Jeg kan ikke på samme måde, opleve hvordan skoven springer mere og mere ud for hver dag der går, og plukke anemoner så jeg næsten drukner i dem. Jeg er i den grad virkelig begyndt at nyde min barsel i fulde drag. Samværd med veninder. Mødregruppe træf med 2 andre fantastiske kvinder (vi var oprindelig 4, men kun de 3 af os klingede helt perfekt). Små udflugter. Ture i byen med klapvogn og baby der sidder og hviner af fryd. Hente en Frederik der cykler hjem og fortæller mig alt i hele verden, af brugbar og knap så brugbar information. Svinge børnene på deres nye gyngestativ i haven. Lyden af børn der leger i haven når Frederik har vennebesøg. Naboer der også yngler i stor stil (lige ankommet en lille legekammerat, og 2 lige på trapperne) og samværd med mødrene og gåture med dem.

Og endnu en herlig uge i vente: i morgen besøg af 4 prægtige mennesker: grønlandsposten med Iluuna og Maliina, samt Krone M's ukronede dronning . Jeg glæder mig vildt meget til at se dem alle 4. Mandag med mødregruppe. Onsdag på veninde tur hele dagen (vi skal røre ved alt tøj i butikkerne, spise frokost, drikke kaffe og sludre/sladre) og Nanna til mormor, torsdag besøg af veninde her, og fredag aften ud og spise tapas og på drinksbar, imens faderen er med børnene. Tror jeg skal dampe af næste weekend.

Livet på barsel har pludselig ændret sig til, at være en herlig ting. Også selvom tænderne giver pylder i hverdagen.

Velbekomme

2010-04-14T20:36:00.004+02:00

Kl. 07.30 : stor portion grød. Mælk dertil.

Kl. 10.00: Endnu en portion grød, samt en "babysmoothie" (erstating blended med 1 banan, jordbær og lidt A38. Serveret på flaske med vællingsut. Ryger lige ned og en absolut favorit)

Kl. 12:15: Vi er i skoven og der skal lige lidt mælk til.

Kl. 13:30: Så er det tid til grød igen, tilsat frugtmos.

Kl. 15:30: Napper lige en stor omgang mælk.

Kl. 17:00: Fuldstændig panisk sulten, og spiser en stor kogt bagekartoffel, en dampet rødspætte, en gulerod samt lidt brocolli. Blended.

Kl. 18-20: Er puttet (for man sover jo næsten ikke i løbet af dagen) og i perioden napper man lige næsten 400 ml. flydende, fordelt på vælling og mælk. Halvsovende.

Sig mig lige - har den pige da bare ingen bund?

Det er da godt, at der findes fast føde og moderen ikke skal producere det som brystmælk. Så var jeg dejset omkuld for 2 måneder siden.

Og så skulle man tro, at den lille dame sover heeelt indtil i morgen tidlig ovenpå alt det mad! Men så skulle det da være første gang, for ovenstående er det daglige scenarie. Næh - man napper da også lige et par omgang mælk om natten.

Bøvs siger jeg bare. Ikke noget at sige til, at vi stille og rolig lægger str. 74 på hylden, og er hoppet i str. 80/1 år. Og hun blev 7 måneder idag.

Dejlig påske

2010-04-05T22:42:00.003+02:00

Skøn påske her i familien. Set al vores nærmeste familie på begge sider. Søskende og deres børn. Bedsteforældre. Onkler, tanter, faster, moster osv. Joh det har skisme været rigtig hyggeligt. Og børnene har nydt det, og nydt opmærksomheden og ikke mindst al den chokolade der sådan falder af, igennem sådan en højtid.

Og i dag har vi okset afsted allesammen i skoven og spist medbragte madpakker. Jeg selv har også nydt Marselisborg Skovene nogle dage i påsken, da vi tilbragte et par dage i streg med besøg hos min mor. Må nok sige, at jeg får gået en del kilometer i øjeblikket og elsker det bakkede terræn (det gør musklerne i mine baglår også kan jeg mærke) og stilheden i skoven. Ikke mindst skovbunden der forvandler sig til et frodigt grønt tæppe i disse dage. Og tænk sig lige - fra i formiddags til eftermiddag var forskellen i skovbunden, at anemonerne var begyndt at springe ud. Joh jeg ser det såmænd, for tilbringer faktisk omkring 4 timer daglig (af 3 omgange) i skovene omkring os. Love it - love it - love it.

Det går jo nok meget godt alligevel

2010-03-26T22:09:00.003+01:00

Årh det skulle vel aldrig lige, være endnu et indlæg der handler om mine børn. Åh joh.... For der er efterhånden ikke ret meget, der handler om mig mere. Det går rigtig meget op i børn. Hele tiden og døgnets 24 timer. Jeg tænker, at det bliver ren ferie, at starte op på arbejde igen. Tænk sig lige, at kunne sidde helt stille og rolig ½ time og spise frokost og bare slappe af! De bør altså gøre noget, ved de der barselsdagpenge, for det er fandeme dårlig timebetaling man får, for 24 timers arbejde:-) MEN - det er jo alle pengene (eller mangel på samme) værd og meget meget mere.

Har dog stadig en baby, der kun sover ½ timer ad gangen. Og som er så træt og pyldret meget af tiden. Jeg prøver at hjælpe hende til, at få meget mere søvn indenborde og går laaaange ture med hende. Det blev faktisk til hele 80 km på en enkelt uge. Men det er som om, at som varmegraderne har taget til, har søvnen også aftaget. Lige på det punkt, savner jeg kulde. Hun sov ski så godt dengang. Hun sover 4-5 gange i løbet af en dag. ½ time ad gangen. Og hver gang hun vågner, er hun drøn hamrende sulten og skovler mad ind, som var det det allersidste måltid nogensinde. Hun har virkelig fået smag for mad i alle afskygninger, og spiser alt hvad der bliver serveret. Det er jo nemt. Jeg har en fornemmelse af, at der sker så meget i den lille piges krop, at hun simpelthen ikke kan finde ro til at sove. Eksempelvis knækkede hun i dag koden omkring at krybe omkring. Ikke rigtig kravle, men frem det kommer hun godt nok. Har okset og bakset med det i en uges tid, og været ret frustreret. Frederik var 7½ måned da han knækkede koden. Og dengang fik jeg at vide, at det var tidlig på færde. Nanna er ikke engang 6½ måned. Og skal på det motoriske tillægges hendes for tidlige ankomst. Forstået på den måde, at hun nok ville være lidt langsommere på aftrækkeren i den henseende. Øhhhhh nåh, siger jeg bare. Heldigvis kender Nanna ikke de naturlove, og hamrer afsted i udviklingen. Nu må hun dog gerne snart udvikle et ordentlig søvn mønster. Det tyndslider en mor, aldrig nogensinde at have bare 4 sammenhængende minutter til sig selv. Hvor man kan sidde og drøne en rugbrødsmad ned.

Men jeg kan vel heller ikke få i både pose og sæk. For når hun lægges til natten, så sover hun ml. 12 og 13 timer. Får 1-2 gange flaske, men tager kun et par mundfulde efterhånden. Men hun skal lige have smurt ganen bare lidt.

Frederik og Nanna sammen. Åh my hvor er de bare fantastiske. De nyder virkelig hinandens selskab, og får hverandre til at grine og gerne højlydt. Jeg bliver drøn stolt når de ligger og leger og kommunikerer på et niveau, som ingen voksen nogensinde kan tune ind på. Det er deres stunder, og vi lader dem få dem helt og holdent i fred. Men nøj hvor vi kigger om hjørner og iagttager dem. Og bliver temmelig bløde om hjerterne. Det er svært, at blive i baggrunden. Men jeg gør det, så de kan udvikle deres bånd helt og holdent uden vores indblanden. Og kan i øvrigt få fred til, at lave aftensmad imens jeg smugkigger på dem.

Min dejlige Frederik udvikler sig også i øjeblikket. På det grafiske plan. Jeg er målløs over, hvad han kan få ned på et stykke papir i hans alder. Skal forsøge, at tage billeder af hans tegninger og få dem lagt på her. Længe (ca. et år) har han tegnet perspektiv tegninger. Nu er de dog blevet så avancerede og detaljerede, at han længe har overhalet hans far i tegnekundskaber. Okay - min mand er ikke verdens bedst tegner. Det er vel til det man kalder husbehov. Vi havde en lille rask konkurrence om at tegne nogle dyr. Lad os bare sige, at Frederik slog os begge med flere længder. Og fortalte os, hvad vi havde gjort forkert. Stod som den der formnings lærer og belærte os begge omkring, hvad vi lige manglede eller kunne gøre bedre. Med ordene: "det kan du sagtens - du skal bare lige prøve det et par gange".

Og min skønne knægt gav mig det værste chok sidste weekend. Vi var ude at gå, og han på cykel. Han stak af fra mig flere gange, og til sidst måtte jeg sætte en skrap stemme på og fortælle ham, at nu blev han altså lige nøjagtig ved siden af mig og barnevognen. Ikke på vilkår, at han ville acceptere at jeg talte "med den stemme" (som han sagde), og han stak bagom mig og overpå den anden side af vejen. Ved et T kryds. Hvor en bil drejer om hjørnet. Det hele sker bare så hurtigt. Ser en bil der blokerer bremser, prøver at lokalisere Frederik og ser ham først, da bils kofanger er cirka 5 cm. fra ham. Hvor kunne det bare være gået så galt. Havde det været en traktor, tør jeg ikke tænke på hvor Frederik havde været nu. I chok over det der skete, fik jeg talt lidt mere med "den stemme" som han ikke brød sig om. Og pludselig var jeg verdens dummeste mor, og han ville aldrig mere hverken cykle eller snakke med mig. Heller ikke have et påskeæg af mig. For den da, hvor var han sur på mig. Men kom med våde og tårevædede øjne og gav mig undskyldnig og fortalte, at også han var blevet bange. Vi brugte 4 timer efterfølgende på, bare at sidde og kramme. Jeg kan slet slet ikke med, at være opfarende overfor ham. Han er så vigtig for mig, at det bør være fuldstændig unødvendigt at blive uvenner. Men nogle ting skal bare skæres ud i tykt bølgepap.

Livet kan blive så skrøbeligt i et splitsekund, og dette var endnu een af de stunder hvor jeg blev mindet om hvor dyrebare og fantastiske mine unger er. Og hvor meget de betyder for mig og hele mit liv. Også selvom man nogle gange, må tage den forkerte stemme på, og selvom man aldrig har tid til sig selv. Jeg ville jo aldrig aldrig nogensinde bytte mit liv som det er lige nu, med ikke at have dem. Den boldgade har jeg ligesom prøvet, og det er nederdrægtigt at mangle en af ungerne i sin rede. Jeg syntes stadig det er forkert, at mellemste er ham jeg aldrig mere kan få taget et billede af. Kan kun dokumentere eksempelvis hans 2 års fødseldag, med endnu et billede af en grav. Jeg mangler ham tit og ofte imellem mine hænder. Mangler at have fået lov til, at finde ud af hvem han var. Eller kunne være blevet.

Så chin up, og klø på med tingene som de er lige nu. Min tid kommer helt sikkert igen. Jeg har nemlig åbenbart udsigt til rigtig meget af min tid hvis jeg skal tro min læge i går. Han havde sjældent set, en diabetiker på 34. år med sygdommen, der var så velreguleret i årevis som jeg. Som ingen følgesygdomme havde. Det var næsten uhørt og nærmest magisk som han sagde. Så hvis jeg vil fortsætte på den måde, kunne jeg se frem til at blive en gammel dame med alle lemmer i behold, med fint gråt (eller bliver man ikke helt hvidhåret som gammel) hår. En der skal nyde egne børnebørn vokse op. Hende vil jeg gerne være, så jeg har ikke tænkt mig at ændre så meget. Jeg vil nemlig ikke være hende, der kommer til at mangle synet, et ben eller nyresvigt. Jeg hænger sku i det her liv med alt hvad jeg har. Om det så kun er med et par minutter her og der til mig selv.

Halvt år med Nanna

2010-03-16T20:01:00.004+01:00

Den lille dame er nu fyldt ½ år i søndags. Og hun bliver mere og mere lækker for hver dag der går. Nøjjjjjjs hvor er jeg glad for hende. Tsk tsk tsk - mig der ikke troede, at jeg havde plads i mit hjerte til 2, fordi kærligheden til nr. 1 var så stor. Der tog jeg da heldigvis så godt og grundig fejl.

Med et halvt år, følger også nye kundskaber. Kan vende sig, spiser mad næsten som vi andre, bare i den mosede og blendede udgave. Gynger, laver larm, driller hendes bror (ihvertfald hvis man spørger ham), kræver mere opmærksomhed (og får den tillige) og er i det hele taget et rigtig lille menneske. At der ligegodt var plads til 2 kartofler, en stor gulerod, ærter og en frikadelle til aftensmad kom bag på mig. Det strøg ned med stor velbehag. Skyllet efter med mælk, og så lige en flaske at sove på. Spændt på, om vi overhovedet hører hende i nat. Og a pro pos nætter: jeg kan slet ikke få nok af, når det lille menneske ligger og falder i søvn med hendes sutteklud. Den kører rundt i det lille hoved. Aj hvor er det bare cute. Så glemmer man alt om faktum omkring, at hun stadig kun sover ½ timer (troede jeg havde fået has på det. No no no. Heller ikke selvom jeg begiver mig ud på de vildeste gåture. Vi måtte ringe efter farmand til at hente os søndag. Hun skreg og skreg i en time. Og stadig 5 km hjem. Kom og hent os....) i løbet af dagen og bare er træt, træt, træt baby. Hun er sku stadig en super sveske.

Godt tænkt min dreng

2010-03-10T10:49:00.004+01:00

Frederik vil jo gerne vide ALT i denne verden (so it seems ihvertfald), og i går faldt snakken på, hvorfor noget gør ondt på kroppen og hvorfor noget kilder.

Nu er jeg jo ikke uddannet i menneske kroppen og dens funktioner andet end til husmands behov, så jeg måtte fortælle om det med nerver. Nervetråde der er koblet til hjernen. Tegnede en krop med masser af nervetråde. Vi nev lidt i hinanden for, at få nerverne til at sende besked til hjernen om, at det gjorde ondt. Aede og kildede hinanden hvilket også sendte besked til hjernen men med et rart eller sjovt udfald.

Så tegner den lille fyr et brev i hovedet af den krop jeg havde nedfælet på papir.

Mor: Frederik hvorfor tegner du et brev nu?

Frederik: Det er jo en besked mor. Så hjernen ved, at nu har den fået en sms.

Hehehe....tænk sig lige, at den lille geniale fyr er min.

På lørdag har vi mor og Frederik dag. Sådan en hvor vi har tid til, at lave lige det vi lyster. Planerne er ikke endelig lagt, men mon ikke der sniger sig en biotur ind?. Jeg savner hver eneste dag, at have ordentlig tid sammen med ham, men nyder også årsagen til at det er som det er. Nemlig lillesøster. Men på lørdag er lillesøster helt og aldeles farmands pige. Og Frederik er mors dreng.

Nanna fik jo knækken koden med at vende sig for ca. 1 måned siden. Men så var det som om, at det ikke længere var interessant. Det er det så til gengældt blevet nu. Hun er overalt det lille myr. Ruller rundt i hele stuen og jeg overvejer beskyttelses hjelm til det lille hoved. At ligge indenfor de der (frygelig grimme i øvrigt) mange skummåtter varer max ½ minut. Så er hun videre rundt på hendes færd. Det lille hoved får nogle knubs af bordben, møde med gulvet når hun tilter tilbage til ryg og såfremdeles. At skifte ble er også en udfordring. Man vil jo helst være roterende grillspyd på puslepuden. Hvor det førhen var eet af yndlings stederne, har den pibe fået en anden lyd nu. Og om jeg dog fatter hvordan hun gik fra spæd til aktiv baby. Jeg så det nok ikke helt, da hun brugte de første knap 4 måneder på at hænge på skulder for at bøvse. Der var altid lige en bøvs på tværs. Og på søndag runder hun ½ år. Hægter hun hendes bror på, så er kravlestadiet lige 1½ måned fremme. Indtil nu, har hun været lidt hurtigere på aftrækkeren end ham. Egentlig utrolig at hun kan komme omkring med den lille tykke dejlige babykrop. Nanna er bestemt en elastik pige :-)

Og moderen? Ja hun er euroforisk over, at sneen endelig er væk og man kan trille barnevogn på alle yndlingsstederne igen. Det var en prøvelse hele vinteren igennem, når man bor på landet. Hvor snedriverne ligger høje og kolde i vejsiderne. Hvor der knap var plads til 2 biler på vejene. Og drog vi hen hvor der er cykelsti, ja så var det endnu værre. Det er da godt, at man ikke var afhængig af cykel transport i 2 måneder, for det var en umulighed her. Så igår blev det til 15 kilometer på gåben, og so far 8 i dag. Har en tur i vente med en en fra mødregruppen og vi vælger ruten på 6 km. Altså når man nu ikke fik ammet de der ekstra kilo væk, og min kostomlægning ikke rigtig virker i det tempo min hjerne er indstillet på, så er der vist kun motionen tilbage. Den plejer til gengæld at være en sikker vinder. Så hurtigt som tiden går i øjeblikket, så er der jo ikke frygtelig længe til sol og sommer. Men som det er nu, viser jeg mig ikke i en badedragt. Og tror faktisk det vil se dumt ud, at sidde på stranden iført camouflage tøj (aka tunika lignende) når solen engang skal bage på os igen. Nu skal jeg have fundet en brugt baby jogger, så vi kan komme ud og løbe når vejret bliver lidt varmere. Kender du nogle der har een til salg, så sig endelig til. Det er som om, at alle har fået samme griller plade i hovedet som jeg. De ryger alle lige for næsen af mig.

Nu vågnes der vist op til dåd ude fra vognen igen.

Tumbe

2010-03-08T11:29:00.002+01:00

Altså ikke særlig smart du der unge pige i Føtex!

Herren og sønnike oppe og handle i går. Ved den smarte scan selv kasse, står en ung pige der kan hjælpe de kunder der ikke lige er bekendte med fænomenet. Men vi bruger det ofte, og derfor ingen hjælp at yde. Istedet spotter hun Frederik og spørger, om han vil have en lille pose gratis slik som de deler ud, i anledning af søndags åbent?

Selvfølgelig vil han da det. Min mand spørger, hvad det er for noget, og den unge pige svarer, at "det ved hun ikke rigtig, men ihvertfald noget slik". Herren siger til sønnike, at han lige må vente med at åbne den til de er ude i bilen. Hvilket så også sker. Og sønnike tager slikket i munden. Siger til hans far, at det er altså helt vildt hårdt og han kan ikke rigtig spise det. Hans far kigger på det, og konstaterer at det IKKE er slik. Derimod en lille pose med 5 glaskugler og nogle kort. Den lille såkaldte slikpose, var altså et spil. Med påtrykt tekst: må ikke puttes i mund, da posen indeholder kugler der kan splintre og forårsage kvæling.

Hvor kunne sådan noget være gået grueligt galt. Hvis nu han bare havde været 3 år, var kuglen sikkert bare blevet slugt og ikke akkompagneret af utilfredshed over slikkets udformning.

Lammer til ung pige i Føtex (en temmelig oprevet mor ringede også til dem, og gjorde opmærksom på at stoppe øjeblikkelig med, at uddele flere "slikposer". Det var en meget flov Føtex dame jeg fik i røret).

Sådan en helt almindelig onsdag

2010-03-03T13:11:00.003+01:00

Endelig sover lille barnet mere end ½ time i vognen i dag. 4 timers formiddags lur. Vågen i 45 minutter og så overmandede trætheden hende igen. Nu kører vi så på 2. time's eftermiddagslur.

Og så bør man jo være glad for, at kan få lavet lidt. Men man ser mig stadig rende til og fra vogn for at se til hende. En 5 måneders vaccination i går har godt nok fået skovlen under den lille dame. Feber og rigtig ked. Så jeg tjekker hele tiden om hun er for varm.

Er det ikke bare her, at man siger pest eller kolera?

Jeg kan simpelthen ikke tage det med ophøjet ro, når mine børn er syge og ikke har det okay. Pyldremor - jep that's me.

Og så hørte man i øvrigt lige sig selv tale her til morgen. Står ved Frederiks seng kl. 8.30 for at vække ham. Har Nanna på armen. Drengen var meget langt væk i søvnen. Nanna mister lidt tålmodigheden hvilket kommer verbalt ud i form af høje lyde. Og så kommer det fra det lille sovende væsen i sengen: "Ja ja Nanna - jeg har hørt dig. Giv mig lige 2 minutter til jeg er færdig med det her, så kommer jeg"

Tror 10 øren er faldet.......

2010-02-28T14:20:00.002+01:00

Nanna kom jo til verden 4 uger før tid. Ikke alarmerende, og med fin fødselsvægt og længde. Fin fin pige. Man kan jo slet ikke se på det ydre, at hun er for tidlig. Desuden ikke alarmerende for tidlig.

Men der ER bare ting, som Nanna ikke magter. Større forsamlinger, aktivitet i omgivelser hun ikke er vant med samt virvar omkring hende. Nu er det ikke sådan, at vi render i tide og utide til arrangementer. Men ind imellem er der jo et hyggeligt arrangement at rende til. Hyggeligt på papiret, men bestemt ikke når vi så er afsted. Det giver sig enten udslag lige på stedet, eller når vi kommer hjem. Det lille væsen kammer helt og aldeles over og verden ramler totalt for hende.

I går aftes var vi til fødselsdag. Lille pigen var sædvanen tro træt, efter et par timer i vågen tilstand. Blev puttet i vognen og skulle sove. Men skreg, skreg og skreg. Det tog hende 4½ time at falde i søvn, fuldstændig udmattet. Da vi kom hjem var hun også i denne tilstand. Kunne ikke finde roen og sådan var det i 12 stive timer. Og sådan går det hver gang vi er afsted. Om det så faktisk bare er et lille arrangement på et par timer. Det tager hende 2-3 dage, at komme tilbage til normal tilstand.

Vi snakkede om, det måske kan være hendes for tidlige ankomst der sådan skaber dette virvar for hende. Googlede med forskellige søgeord. Og resultatet stort set det samme. Det er ret tydelig for os, at Nanna's lidt tidligere ankomst er årsag til disse situationer. Hun skal vide, hvad hun har med at gøre. Ro, regelmæssighed og spandevis af tryghed. Man kan naturligvis skelne imellem, at babyer generelt er lidt mere oppe at køre, når der sker noget de er uvante med. Men i den grad vi oplever det, er det ikke helt normalt.

I min søgen efter web svar, fandt jeg overraskende mange der kunne berette om præcis det vi oplever. Sover ½ time, vågner, urolig, ked af det i større forsamlinger, kan ikke finde ro, fordøjelses problemer osv. Jeg tror helt ærlig, at 10 øren er faldet for mig. Jeg kan ihvertfald se, at mange andre med erfaringer fra fødsel uge 36+0 er helt identistiske med vores. Men ærligt - jeg har da også kigget på hende med de øjne: hun er jo stor, fin, smilende osv. Jeg har ikke dykket nærmere ned i det. Indtil i nat. Af udmattelse. Af afmagt. Af hensyn til Nanna's ve og vel.

Skulle egentlig have været afsted til noget i morgen, men må aflyse det. Af hensyn til Nanna. Skal nemlig bruge hele dagen på, at hun finder tilbage til der hvor hun er tryg ved at være. Sammen med mor og uden for megen anden stimulans.

Hold da op - der er godt nok en årsag til at de helst skal tage 40 uger i maven.

Jeg skal lige have fat i SP i morgen for at høre, om jeg måske er på rette spor i mine antagelser her. For ellers vil jeg sige, at jeg er ved at være lidt på skideren. Det er ingen fornøjelse for hende eller jeg, at rende til arrangementer. Og hvis det er sådan det er det første år, jammen så er det bare den kasket vi tager på. For det andet er virkelig synd, synd, synd.

½ times intervaller

2010-02-24T10:45:00.003+01:00

Det er så nærmest magisk, at have en skøn lille baby i huset. Specielt når hun sender os alle dollargrin og får små grineflip. Så er det, at alt andet blegner. Og heldigvis har vi disse oplevelser at smøre hverdagen med.

Hverdagen byder nemlig også på baby der konstant er træt. Og bliver tilbudt søvn ligeså snart øjnene begynder at klø, og de små hænder gnider ivrigt. Når gråden tiltager og ikke længere er klynk, så er det tid. Mange en gang har jeg puttet hende i vognen, men sove - tsk tsk tsk - det er da noget overvurderet pjat. Hun nægter simpelthen at overgive sig, på trods af at være hamrende træt. Når søvnen endelig overmaner hende, så skal jeg skisme godt nok være heldig hvis den varer mere end ½ time. Een eller to gange om ugen, er jeg heldig at der er ro i vognen i 3-4 timer i streg. Altså hvis vi ser bort fra de 10-20 gange jeg er ude med en sut, og ude at vugge vognen.

I længden begynder det at være lidt opslidende. For hende og for mig. Jeg har været på nippet til at sige: SÅ HOLD DOG OP NANNA. Men det kom heldigvis ikke længere. Jeg kan stille uret efter hende, og ved præcis at når der er gået ½ time, så hører jeg den lille lyd i alarmen. En lyd der bliver højere og højere jo længere det tager mig at komme i tøjet. Så man ser ofte mig rende rundt med jakken på hele formiddagen. Skal jo alligevel derud hele tiden. Nu er jeg nået dertil, at når 25 minutter har passeret, så går jeg ud. Og begynder at vugge vognen. I håb om, at hun derved kan finde ud af at gå ned i dybere søvn. Et princip jeg grundlæggende er mega meget imod. For så vænner jeg hende først til dårlige vaner. Men man gør efterhånden bare alt for, at hverdagen skal være lidt mere sjov for hende og jeg. En konstant klynkende og træt baby er bestemt ikke rosenrødt.

Nå men det er jo godt, at man har barsel. Hvis det nu forholdt sig sådan, at babyer bare var som i reklamerne, så havde vi nok kun 2 måneders barsel. Der er jo en grund til, at vi får tildelt tiden herhjemme i så lang tid. Det er jo fordi de kræver os.

Om nogle har gode råd eller erfaringer, så del ENDELIG ud af dem. Jeg begynder at være lidt tyndslidt.

Nu er der snart gået 25 minutter, så jeg er den der er smuttet......:-)

Hvad jeg ikke orker

2010-02-23T09:46:00.003+01:00

På torsdag skal jeg til begravelse. Med en lille hvid kiste. Deri ligger lille skønling på 4½ måneder. Åh hvor jeg næsten ikke orker det. Eller dvs. det passer ikke. Selvfølgelig orker jeg, at være der og selvfølgelig orker jeg at være der alt hvad jeg overhovedet kan for de stakkels forældre. Men det er min hjerne der ikke orker det. Den kan slet ikke rumme, at hun ikke skal være her mere og den orker ikke at rumme, at endnu et lille spædbarn er føjet til den grusomme liste over børn der forlader denne jord. Jeg vil een gang for alle godt lige pointere, at det burde forbydes ved lov, at man putter sit eget barn i graven.

Een ting er, at hun ikke er her mere. Det er frygtelig i sig selv. Men det er også frygtelig, at man ved hvad der nu venter forældrene. Tomhed, afmagt, hvorfor spørgsmålene og den lange seje kamp med, at få det hele bearbejdet. Jeg har selv svært nok ved det.

For 6 år siden stod jeg også og tog afsked med en lille pige og så de ramte forældre. Jeg anede simpelthen ikke hvilket ben jeg skulle stå på. Da vi sad til kaffe bagefter, frygtede hele bordet at forældrene ville komme over og snakke. For hvad filan skulle vi sige til dem? Man stiller jo ikke: "nå men hvad så - hvordan går det?" spørgsmålet. Og turde man overhovedet at spørge til deres datter og deres sorg? Hele bordet næsten rystede, da faderen kom over og satte sig. Og vi var lamslået over, at han sad og smilede og tog om os alle. Stillede os spørgsmål som: "er det svært for jer sådan en dag"? Jeg fik mig endelig taget sammen og fik sagt, at jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv overfor dem. At jeg var bange for, at gøre dem kede af det. Først der indså jeg, at det var jo ikke det jeg sagde eller gjorde, der kunne gøre dem kede af det. For de var kede af det. Men hvis ikke jeg sagde noget, så ville de først blive kede af det. Jeg skulle endelig bare stille alle spørgsmål i hele verden, for de ville rigtig gerne snakke om det. Jeg ved, at jeg famlede mig frem overfor dem og har klodset rundt i det. Men gjorde det så godt jeg kunne.

Da Jacob døde, stod moderen til den lille pige ved min side næsten fra første minut. Hun var fantastisk. Og pludselig forstod jeg det hele. Og SÅ fik jeg lært det. At det hjælper at tale om det. Næsten tale det ihjel.

Nu er jeg så pludselig den, der står ved min venindes side og ikke er bange for at tale og stille spørgsmål til dem. For jeg ved præcis hvordan det er. Og det hjælper for dem. At jeg ikke pakker ind i vat, og ikke er bange for at se dem græde. At jeg ikke tager på mine skuldre, at jeg skal trøste dem for det kan jeg nemlig slet ikke. Men for 6 år siden turde jeg vitterlig næsten ikke nævne den lille piges navn. For hvad nu hvis de begyndte at græde? Jeg ville jo aldrig kunne trøste dem igen.

Mia's forældre skal nu møllen igennem med omgivelser der ikke ved hvad de skal gøre af sig selv. De har allerede oplevet det ifbm. hospitals opholdet. Præsten sagde til dem, at de ikke måtte blive overraskede hvis folk gik over på den anden side af gaden når de kom forbi, eller passerede dem med et "guuud - jeg havde slet ikke set at det var jer". Og man tænker jo, hvorfor er det lige sådan det er? Som om det hjælper nogen at tie det hele? Jeg har rekvireret foldere fra Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød, omkring gode råd til pårørende. Bare i håb om, at det kan få omgivelserne til at åbne op. For min hjerne orker nemlig heller ikke rigtig at rumme, at vi mennesker er så pokkers dumme til at rumme andres sorg. Og ikke mindst spørge ind til den. Når vi stiller spørgsmålet i al almindelighed "hvordan går det", så får vi jo et chock hvis svaret ikke er "det går fint - hvad med dig?". Kommunikation burde altså være et fag på skoleskemaet.

Dødt barn, døende barn og spræl levende barn

2010-02-17T13:56:00.004+01:00

Da Jacob døde kunne alt andet næsten være ligemeget. Tingene blev i den grad sat i perspektiv og jeg kunne ikke tage små bitte banaliteter seriøse. Eller ihvertfald ting, som dengang blev til banaliteter for mig. Verden kunne da ikke bare fortsætte som om, at alting var som det plejede. Man kunne dælme ikke være bekendt at brokke sig over noget som helst. Altså udover, at jeg godt måtte brokke mig højlydt over ikke at have min lille dreng hos mig og os.

I weekenden da jeg var hos døende barn, fik jeg denne følelse igen. Helt ærlig - hvordan kan nogle overhovedet tillade sig, at gøre små bitte ting til noget de slet ikke er. Og grundlæggene er det også sådan.

Men som jeg har gået i nogle dage nu, er jeg kommet overens med, at selvfølgelig må jeg godt udtrykke at jeg ind imellem også syntes at hverdagen med baby og 5 årig kan være hård. Ikke hård på den hårde måde, men hård på den trods alt lidt fede måde. Men jeg må altså godt kny lidt i krogene. Som når Nanna ikke syntes hun vil spise om dagen, men derimod napper dagsrationen om natten. Ja gu så, er det da et luksus problem. Men man må stadigvæk godt ytre sig om sådan noget. Og jeg må også godt sige, at jeg savner at have ordentlig tid med Frederik til fordybelse. På den gammeldags måde, som det var engang. Det lykkeds nogle gange når Nanna tager en lang lur. Men ikke på den gamle måde. For der er hele tiden lige en sut at rende med. Nogle flasker der skal skoldes osv. osv. Da Jacob døde, ville jeg give ALT i verden for at have den slags luksus "problemer". Som om, at baby der græd i 4 måneder var noget at kny over. Man skulle bare være glad for, at have fået en baby (og misforstå mig ikke - det ER det fedeste at være nået i mål med de 2 velskabte sunde lækre unger).

Jeg ved, at verden er hård og uretfærdig på rigtig mange områder. Derfor skal vi være så glade over det vi har. Og selvom små dagligdags ting er fuldstændig ligegyldige i det store spil, så syntes jeg også det er rart at være nået dertil, hvor små ting igen kan få lov at fylde. For det betyder nok for mig, at det er billed af at hverdagen bare er kommet så meget tilbage til os, at vi igen indtager den præcis som alle andre. Og ikke kun som forældre der også har mistet et barn.

Nå men jeg skulle vist bare have på skrift, at jeg godt må ytre mig. Også om små ligegyldige ting.

Glad lille grødhoved og hengivenhed

2010-02-15T10:47:00.009+01:00

Fra, at Nanna kiggede underligt på fænomenet "grød" og til nu, er der virkelig sket ting og sager. Hun vil stort set ikke rigtig have mælk, men bare grød, grød, grød....! Hun elsker det simpelthen, og 3 store daglige portioner ryger der ned af slagsen. Og sidder så fint i hendes højstol nu og er med ved bordet. Det er altså drøn hyggeligt, at familien på den måde er sammen om noget så simpelt som aftensmad. At der så fra den ene lyder: "aj det der kan jeg altså ikke lide" og den anden pludselig brokker sig højlydt og blæser hele grødmassen ud som bobler (til gulv, på skabe og hendes mor), det er jo bare en del af pakken.

Nanna og Frederik er virkelig begyndt at nyde hinanden. Når vi står op om morgenen, er Frederik stadig en stor sovetrold i sengen. Nanna brokker sig højlydt, indtil han vågner. Så lyser hun op i det største og mest hengivne smil. Jeg tror virkelig, at hun kalder på ham der om morgenen. Smilene over hendes bror gentager sig hver gang han nærmer sig. Om det så bare er hans stemme, så fiser det lille hoved rundt for at lokalisere ham. Nøj hun er glad for ham. Og han for hende. Der pludres til den store guldmedalje når hun er i hans nærvær. Hvor er det altoverskyggende at være vidne til.

Frderik klædt ud i egen fortolkning af Baktus. Med slips om hovedet, hvori er stoppet strømper ned i. For Baktus har jo sort hår....!

Jeg smelter stadig over, at hun virkelig ER min, min, min (og selvfølgelig også farmands).

.....og her med Frederik i pirattøj og brokkende sig over, at mor har lavet Thaimad. Han udtrykte, at han vist hellere ville have Nanna grød, for han ville ikke have noget der kom fra et land så langt væk. Han vil kun spise dansk mad :-) He - ketchup redder mange måltider her. Oh well.....!

Og i min store hengivenhed over ungerne og livet i al almindelighed, så bliver det hele sådan forstærket for mig i disse dage. En veninde og hendes mand, har været indlagt med deres lille datter siden hendes fødsel for 4½ måned siden. Hun blev født i uge 30, og skulle ud der pga. svangerskabs forgiftning. Hun var lille bitte på 1117 gram. Den hårde medfart har bevirket, at hendes lunger er blevet meget dårlige. Lille Mia har kæmpet sig vej, fra dengang til nu og er nu næsten en 4 kilo's rigtig lækker lille baby. Men hun kan ikke klare livet, uden C-pap - dvs. ilt. Det gik bedre og bedre med hende, og der var udsigt til at komme hjem (med ilt og pleje personale). Indtil tirsdag i sidste uge. Hvor det gik rigtig ned af bakke.

Det lille menneske kæmper med næb og kløer for hendes liv. Får alt det ilt der er muligt, men kroppen ilter det ikke optimalt. Hivende vejrtrækning ( i første omgang troede man det var lungebetændelse, men intet at spore. Det er dårlige lunger hos hende) og hun fik udsigt til max. 3 dage mere at leve i. Jeg sad med hende i går og kan slet ikke forevige mig med tanken om, hvis ikke hun skal være her. Men hun kæmper. Jeg tror, at vorherre har bestemt, at Mia skal være her. Men han kæmper med nogle tekniske problemer lige i øjeblikket. SE SÅ AT FÅ DEM LØST!!!

Når man kommer hjem igen efter sådan et besøg, blegner alt andet. Og man forstår virkelig hvor taknemmelig man skal være (og det er jeg altså også hver dag). Jeg tør slet ikke få over mine læber længere, at jeg syntes det kan være irriterende når Nanna har de dage hvor hun kun gider sove ½ time ad gangen. For fanden altså - jeg har hende jo i en perfekt udgave. Og hun vokser, og gør lige det hun skal. Mia's forældre ville give hele deres liv for, at Mia kommer til at se verdenen udenfor en hospitals seng. Og for, at de kan trille tur med Mia i barnevognen.

Så jeg er FÆRDIG med, at til tider klynke lidt over ligegyldige småting. Det kan jeg simpelthen bare ikke være bekendt.

Send alt hvad I kan af god karma for, at Mia får lov at opleve meget mere af denne verden. Meningen var nemlig, at hende og Nanna skulle lege sammen og jeg skulle fortælle dem 10 gange, at nu skal de altså slukke lyset og ikke ligge der og snakke det halve af natten fordi, at de var lidt for sukker speedede. Som det er nu, må de sku snakke hele natten om de vil. Bare de får lov så er jeg lykkelig.

Spooky.....!

2010-02-11T20:05:00.007+01:00

Vi har lige oplevet noget, som helt sikkert ikke har noget på sig. Men som godt nok er tankevækkende. Skal prøve at genkalde samtalen.

Frederik kommer ud i køkkenet.

F: Mor jeg kan godt huske hvordan det så ud inde i din mave

M: (lettere fraværende pga. madlavning og en pivet Nanna): hmmmm hmmmm - nå og hvordan så det så ud?

F: Jammen der var ligesom sådan en hel masse streger, som jeg tror var der hvor blodet var.

M: Hvorfor tror du der var blod?

F: Jammen der var sådan en tyk en tæt på mig, og DER var ihvertfald blod (jeg må formode at han måske mener navlestreng).

M: (er nu lidt beklemt ved situationen): og hvad kan du så mere huske, og hvor meget kunne du se?

F: Jammen altså - når jeg var tørstig, så drak jeg bare af vandet derinde. Men var der så ikke også tis i vandet, når jeg skulle tisse? Men der er meget mørkt derinde og man kan kun se noget, hvis f.eks. solen skinner på maven eller en lommelygte lyser på den.

M (når nu sådan næsten panisk tonehøjde): Øhhh jow. Men hvordan smagte vandet så?

F: Jammen nogen gange syntes jeg godt det kunne smage lidt specielt, og andre gange så var det bare næsten ligesom rigtig sødt (og må jeg lige indskyde her, at pga. sukkersyge er fostervand til tider MEGET sødt).

M: kan du så ellers huske andet?

F: Der var engang hvor jeg fik noget mad lige ned på mit hoved. Men jeg kunne ikke se det - kun mærke det. Og så kravlede jeg op i spiserøret så jeg selv kunne få noget at spise.

Så altså. Det er jo nok bare det pureste opspind det hele. Men jeg/vi har altså ALDRIG fortalt ham omkring anatomien i en graviditet. Vi er lidt i tvivl om, hvorvidt vi har ladet ord falde omkring det med vandet. Men hvorfra ved han lige, at man drikker OG tisser i det?

De har ikke hørt om det i børnehaven. De har haft fokus på fastelavn samt 2 udedage i denne uge. Og vi hører om alt hvad de foretager sig. Der har ikke været noget om kroppen. Men måske een af de andre går rundt med den viden.

Er jeg den eneste der syntes det er lidt spooky???

Turning point

2010-02-11T13:24:00.003+01:00

Yeahhhh - de voksne er atter ved at få magten tilbage i huset.

Lad os nu bare indrømme det. Det er jo de små der sætter dagsordenen for hvad man kan - og ikke kan, når de er helt små.

Vi VILLE bare ændre nogle ting herhjemme, så mor og far også fik tid til hinanden. Det kan virkelig tære på et forhold, når kommunikationen ligger i sætninger som: er du sød, at skolde flasker og ryste mælk imens jeg bader den ene? Det går dælme børn i den hele tiden. Dag og nat. Og sådan noget kan give mig et lille nip af stress, for jeg når bare ikke det jeg så pokkers gerne (også) vil.

Nå men altså; Nanna blev puttet i egen seng fredag, hvor jeg var alene hjemme med børnene. Havde bare ikke noget valg. Så måtte hun skrige lidt der, fremfor på min arm. Det gjorde hun så til gengæld også. I en halv time. Det føltes som DAGE. Siden indskrænkede det sig mere og mere, og i går blev det til et lille grynt og given sut en enkelt gang. Så sov hun.

For dælen dytme hvor er det fedt, at have fået voksentid tilbage. Jeg går helt amok med al min nyvundne frihed (som at have begge arme fri til noget). Der bliver ryddet op i skabe (waukkk - fandt mel i det ene skab der var udløbet for 3 måneder siden), drukket kaffe med manden og i det hele taget bare hygget. Med stearin lys og sån.

Og ungerne? Ja de sover sødt.

HURRA for putte træning. Det har godt nok betalt sig her.

Så sætningen "det skal være skidt, førend det bliver godt" har haft mening her. Tingene er rigtig gode nu.

Når tiden bare flyver afsted

2010-02-05T10:42:00.003+01:00

Sad i bilen på vej hjem fra bageren, og blev pludselig grebet af nostalgi. Omkring ting der engang var, og som ikke længere er her på samme måde. De forsvandt bare ligeså stille, uden jeg egentlig så det.

Køen på posthuset, hver gang det var det første i måneden
Telefonen med lang ledning, der bare altid blev viklet ind i sig selv
Europa kortet med Jugoslavien som det fedeste feriemål (har dog aldrig selv været der).
Bankbøger

.....og ja - listen er jo lang i forhold til, hvad der bare er sket de seneste 10-15 år. Sådan noget man vil fortælle ens børn om, og de vil syntes at man er tussegammel fordi, at man har oplevet noget så mærkeligt.

Når nu jeg var i nostalgiens bane, så kiggede jeg lige tilbage på et blogindlæg skrevet for 2 år siden. Og her sidder man så nu, med barn i vognen der snork bobler. Og den anden i børnehave med fuld fart på. Egentlig syntes jeg bare, at tiden i de her 2 år er fløjet afsted. Ligesom jeg ikke helt opdagede at køen på posthuset blev afløst af PBS aftaler og netbank betalinger, så er 2 år også bare PLOFFFFF - feset afsted.

Og min lille skønling i vognen er jo slet ikke så lille mere. Hun bliver snart 5 måneder gammel. Hun har knækket koden omkring at vende sig. Blæser bobler til den store guldmedalje. Pludrer og prøver stemmebåndet af. Spiser grød. Er mere vågen imellem turene i vognen (2-3 timer ad gangen nu i vågen tilstand). Og hun kræver mig mere og mere. Vi leger på gulvet, kigger i spejle, hun sidder oprejst på min arm, hun brokker sig højlydt hvis hun keder sig, eller er frustreret over ting hun gerne vil, men ikke kan. Men hun er og bliver en rigtig lille tusse pige. Men altså: jeg syntes jo lige har født hende. Føj hvor går det stærkt altså. Tilsvarende tidsperiode lagt oveni den vi lige har lagt bag os med Nanna, og så skal hun i vuggestue. Den samme som Frederik gik i. Skønt sted når man er en lille prut. Og helt fantastisk personale.

Og nej - jeg har ikke nået en brøkdel af alt det jeg regnede med i denne barsel (so far ihvertfald). Jeg skulle ihvertfald både trille vognen til og fra børnehave med Frederik ved min side. Altid have vasket tøjet i bund, så der kun lå en lille smule der bare ventede på, at noget i samme farve blev beskidt. Forberede aftensmad når Nanna sov, så vi rigtig havde tid til hinanden når farmand kom hjem fra arbejde, osv. osv. Goddaw mand økseskaft!!!!! Jeg prøver at holde det hele kørende på et anstændigt niveau. Det er sku sin sag, at nå at handle, vaske tøj, rende med sut og vugge vogenen ca. 10 gange på en lur, rydde op, trøste grædende baby i 4 måneder, fordybe sig bare en smule med sine børn, rende til alle mulige aftaler med børnene og bare lige engang imellem have tid til voksen ting. Jeg er blevet rigtig god til, at segne med Nanna kl. 20 om aftenen. Så ham min kære husbond er simpelthen verdens mest tålmodige. Han siger, at det jo bare er sådan det er, og en periode vi bare skal igennem. Og ja - det er jo sådan det er.

Men når tiden bare sådan fiser afsted, når jeg så slet ikke at opleve at walkman'en bliver afløst af noget mere moderne???? :-)

Januar 2010

2010-01-21T11:30:00.005+01:00

Om jeg dog forstår, hvordan andre "blogmødre" med småfolk får tid til, at skrive indlæg. Men men men - jeg aner lys forude nu.

Nanna har jo haft de vildeste problemer med forstoppelse, klynk, gråd osv. Det har været super hårdt for os alle. Så fik vi endelig noget til hende, som satte gang i systemet. Hurra! Aldrig har jeg været så glad for, at skifte bleer med andet end vådt indhold. Vores sundheds plejerske syntes, at vi lige skulle prøve at stikke forbi kiropraktoren. Bare for at se, om noget sad i klemme og dermed hindrende hendes fordøjelse.

Da det lille menneske blev hevet ud i kejsersnittet, er der åbenbart hevet så hårdt i hendes bækkenparti, at det sad skævt. Det gjorde, at det trykkede så meget på hendes tarme, at hun ikke kunne komme af med noget. Tryk tryk tryk - og vupti. Så sad bækkenet som det skulle. Tryk tryk og så blev der løsnet op for tarmene. Årh for fanden, hvorfor havde jeg dog ikke selv tænkt den tanke? Lille menneske er bare SÅ glad nu, og pludrer som en gal og vildt interesseret i alt omkring hende. Før var hun bare forpint. Hvor er jeg dog lettet. Sove kan hun også, for nu har hun ikke ondt hele tiden. Dette har også været grund til, at hun ikke har kunnet ligge i ammestilling og jeg derfor har malket ud. Øv bøv.

En barnedåb fik vi holdt den 10.01.10 kl. 10. Så mange ti taller. Og præcis 2 år efter, at vi fik beskeden om at Jacob var så ilde tilredt. Det var også kl. 10 den 10. januar. Lidt med klump i halsen da hun fik vand i hovedet. Men skøn skøn dag. Jeg får helt lyst til endnu en baby, bare for at kunne holde en barnedåb igen (men bare rolig - vi skal ikke have flere børn nu). I mandags blev Jacob 2 år. Fejrede dagen med, at forkæle Frederik og mindes Jacob. Vi var i biograf, restaurant og legetøjs butik. Nanna blev passet af mormor.

Tid til grød er det også blevet. For den da, at tiden bare flyver afsted. 4 måneder og en slat gammel. Men helt overbevist om grødens magi er den lille dame bestemt ikke. Det skal nu nok komme. Lige nu er det mest a la "jeg har bare grød over det hele og det er drøn sjovt at blæse bobler samtidig med at man spise" agtig.

Skoleindskrivning til Frederik. Men forældrene var ikke overbevist om, at det var det rigtige at gøre. Fagligt er han jo helt fremme i skoene, og den part er vi rolige ved. Men socialt er der lige nogle ting han godt kan bruge ekstra tid på. Han har jo haft nogle slag i børnehave tiden. Tabet af lillebror, mor der ikke kunne noget som helst under graviditeter, en far der også var ilde tilredt lige omkring fødsel og mor på hospital i en måned. Det har bremset hans udvikling på det sociale. Ligesom man ser hos mange der får søskende, så hopper de lige et trin tilbage i udviklingen. Det har Frederik gjort nogle gange efterhånden. Han skal lige finde tilliden til, at alting nu igen er som det skal være. Og forbliver sådan. Derfor venter vi med skolen endnu et år. Det er blevet positivt modtaget af ham. Faktisk med et "åh tak mor". Han skal så heller ikke længere være den yngste i gruppen, men opleve at være een af de store. Bedste vennen i børnehaven tager også et år mere. Der er jubel over dette faktum tillige.

Alt i alt finder alting sit leje nu. Tror jeg. Jeg kan mærke det indeni. Jeg har jo hele tiden gået med en følelse af, at noget var galt med Nanna. Ikke noget stort og grimt, men noget der lige skulle rettes ind til højre. I was right. Og nu har jeg ikke nogle fornemmelser mere. Ud over, at NU kan det kun gå fremad.

Så fremad det må gå. Ikke længe til, at vi flytter i sommerhus i en måneds tid imens håndværkere skal hamre og banke her. Vi skal lige pakke det meste af huset ned i en container. Ork - det er ingen sag. Nu vil Nanna jo gerne sove. Så regner jubel naren her nemlig med, at jeg får oceaner af tid :-)

Og billeder:

Tallet 10

2010-01-06T11:41:00.002+01:00

Den 10. januar 2008 kl. 10. Indgang 10 Skejby Sygehus. 10 tallerne rullede, og vi fik beskeden om Jacob. Jeg havde det meget svært med tallet 10 derefter.

Den 10. januar 2010 kl. 10 - præcis 2 år senere: vi skal gå op af kirkegulvet med Nanna på armen for, at få hende døbt.

Måske er 10 slet ikke sådan et dumt tal alligevel? Det vil ihvertfald altid forbinde mig på sådan en mærkelig måde med mine børn. For Frederik er nemlig født i 10. måned.

Måske betyder det hele, at jeg en dag skal vinde 10 millioner.....:-)

Det nye årti

2010-01-02T13:07:00.003+01:00

Ved årtusinde skiftet og indgangen til et nyt årti, kan jeg huske at jeg sad festklædt og var forventningsfuld. Og forvirret. Og lidt usikker....! Fejrede den med en ex kæreste. Som jeg inderst inde godt vidste ikke var "den eneste ene". Men gav det dog nogle chancer. Men jeg sad den aften til år 2000 og savnede min nuværende mand. Ikke at jeg kendte ham. Men savnede at være sammen med een, som kunne få mig til at grine som en flækket træsko, som var meget mere mig. Sagde det ikke højt til en levende sjæl - først da bruddet med ex'en var en realitet.

I år 2001 mødte jeg ham så. Min evig dejlige mand, som jeg vil blive 250 år sammen med. Vi havde et par år som turtleduer, inden vi begav os ud i, at købe hus, restaurere og giftede os. Blev gift den dag hvor vi havde kendt hinanden i 2 år. På vores 1 års bryllupsdag lå jeg på Skejby Sygehus, og fødte næste morgen vores Frederik.

00'erne er groft sagt gået med, at få stiftet familie. At bygge op, bygge på og bygge til. Både med mursten, arbejde og børn.

Vi gik ud af årtiet med en næsten nyfødt. Det var den mest perfekte afslutning på årtiet der stod i familie skabelsens tegn.

Vi sad og talte om det nytårsaften. At nu har vi nået det vi gerne ville hvad angår at bygge familie og rammer op. Det næste årti kommer til at stå i "vokse op og vokse til" tegnet. Det bliver essensen af børnenes barndom sammen. For når vi står på tærsklen igen om 10 år, er Frederik 15 år og måske er sådan noget som efterskole en realitet. Han vil sikkert begynde at løsrive sig fra kerne værdierne og vil prøve noget andet. Who knows!?! Det bliver da konge fedt, at vi nu har 10 år hvor vi skal forme os som familie på 4. Opleve dem vokse op, rejse ud og opleve og nyde vores lille familie. Ih hvor jeg ski glæder mig til det. Vi har drømme om, at opleve nogle store destinationer sammen med dem.

Heldigvis ved vi ikke hvad der skal ske på 10 år, og det er godt nok. Havde jeg vidst for 10 år siden, hvordan jeg/vi skulle kæmpe sådan for at få vores børn til verden, havde jeg måske ikke haft det store mod på det. Men alle mine ønsker for årtiet gik i opfyldelse. Så er det ikke bare noget med, at hvis vi ønsker og vil det stærkt nok, så går drømmene også i opfyldelse?

Godt nytår derude.

Lidt om alt

2009-12-28T05:11:00.002+01:00

Baby med forstoppelse = temmelig pirrelig baby, der vrider og vender sig på alle tider af døgn, og specielt under måltider. Vi klarer den. Tyr til pensionist midlet nu, i flydende form. Alt andet er afprøvet og virker ikke.

Mor med svamp = når baby har trøske (svamp) i mund, får mor det også når baby ammer v mor. Når mor så skal have lindring, og læge ikke helt giver en klar melding om hvad der skal gøres, og man derfor kommer i forkert behandling i 2 uger, ja så sker der ikke en dyt. Altså udover at det bare bliver 10 gange værre. Dvs total revnet og hænger næsten ikke sammen. Bløder konstant derfra og enhver nærkontakt med mælkevejen er så smertefuld, at det bringer tårer i øjne. Så gav vaks vagtlæge den korrekte behandling (der var gået total betændelse i skidtet ) og nu lysner det. Var ellers klar på: giv mig så en pille til at stoppe mælken med. Eller dvs klar var jeg ikke til, at lade mælken ophøre. Men det var den eller mig. Vi klarer også dette.

Mor m ondt og baby i vrid = ikke meget overskud til storebror. Hold da op hvor er det mit held, at en juleferie dumpede ned i min turban, med en far der tonser rundt med 5 årig, og laver ægte drengeting. De hygger sig. Jeg ser mest på, og har abstinenser efter at være med til intens Lego bygning. Vi klarer det og om lidt er det bedre igen.

Se nu har det udviklet sig til en rigtig sygdoms blog. Og dem kan jeg selv godt få for meget af. Så er det da godt, at der også sker meget andet:

Jeg er gået på den kontrollerede mad indtagelse nu. Ingen kulhydrater til mig. Jeg får flip af, at se billeder af mig selv i denne udgave med efter dønninger af 4 graviditeter på 2,5 år. Der venter mig et helt skab fuld af tøj forude, og hold da hvor jeg glæder mig til at kunne passe det igen. Men nu skal jeg aldrig mere være gravid, og hvor dette har været mit projekt i 2,5 år, så er næste projekt at få det ydre og indre velbefindende på plads igen. Jeg savner at være i en spirevip krop igen. Fra høj gravid med Nanna til vægten før 4 graviditeter: 30 kilo's forskel. Mangler de sidste 12 nu. Og syntes derfor at grøntsager er seje!

DR har en børne kanal på tv: Ramasjang. Frederik har af moster fået en T-shirt med dette Ramasjang logo på. Fordi at hun kender nogle der arbejder der. Ellers skal børn vinde i nogle konkurrencer, for at få adgang til en t-shirt. Det blev årets julegave hit. Fik lov at vaske den i aftes, efter af den havde været på ham nat og dag i 3 døgn (kun med udskift af langærmet indenunder). Ser ham tit stolt over noget, men dette slår alt. Han kan næsten ikke være i egen krop så stolt er han. Tro lige på, at man glæder sig til at komme i børnehave og vise frem. Uha da da.......!

Nu er det snart 2010 = ombygning skal igang. Vi skal realisere drømmen om, at få forbundet vores kælder med huset. Som det er nu, skal vi udenfor og udenom for at komme dermed. Der venter 72 m2 dernede, som vi virkelig godt kan bruge. Skal have os en indgang nr 2, hvor overtøj, sko, gummi støvler, klap vogn osv., kan stå UDEN det forstyrrer mit øje. Hvor der er plads til tingene. Og hvor vaskerum kommer op i arbejds venlig højde. En biograf til drengene bliver det også til, når ikke rummet enten er i brug til gæste værelse, lege rum, fødselsdage eller andet. Et stort multi rum. Fedt. Kan få lov at udfolde mig på lidenskaben: indretning og materiale valg. Man er vel ikke gammel cirkus hest for ingenting. Sluttelig bliver der noget med et værksted samt et sted dernede til vin opbevaringen. Jeg elsker denne fase med, at finde det helt rigtige udtryk til rummene. Når håndværkere rykker ind og hamrer hul i etage adskillelse, så flytter vi lige et par km væk, ned til vandet og sommerhus området.

Og om 2 uger er der barnedåb. Så vi laver heldigvis meget andet end at være total tabt i vores egen elendighed :-)

Det perfekte ydre

2009-12-24T03:43:00.004+01:00

Hvordan kan det lige passe, at jeg tilsyneladende er den eneste ud af hele vennekredsen på facebook, der rent faktisk har lidt julestress? Hvordan kan alle være så meget i balance og have små gran kviste der er bundet perfekt rundt om nypressede servietter? Samtidig med, at maden passer sig selv og står og simrer? Og alle har den skønneste jule konfekt og hjemmelavede småkager!

Altså her er der ingen mad der passer sig selv. Den skal sku da røres i, tilsættes og gøres ved.

Jeg må være meget utrendy når ikke jeg udviser det overskud og ro som alle andre har i deres køkkener. Eller også snyder de bare, og køber "på forhånd hakkede" mandler, kartofler på glas, rødkål i spande, ris a la mande på rulle osv osv. Eller også har jeg ikke forstået den uskrevne regel om, at alting skal se perfekt ud udefra, imens de små damer er ved at omkomme derude i de små (nårh nej - store samtale....) køkkener.

Er jeg virkelig eneste menneske der indrømmer, at jeg fiser rundt som en stress bolle for at nå både, at stege, koge, pynte træ, være mor, amme og hakke ting fra groft til fint? Og jeg har endda snydt i år og uddelegeret nogle flere ting. For ellers ville det med garanti ikke blive jul i år. Men glædelig jul derude.

3 måneder

2009-12-14T10:16:00.003+01:00

Så blev denne dejlige grinebidder 3 måneder. Ihhhh det går så stærkt altså.

Det har været nogle af de 3 bedste måneder i mit liv. At have 2 af eget afkom i den stand som de er i, er altså næsten fortryllende. Så pyt være med, at dagene ikke altid slår til og overskud er noget fint noget i en fremmed ordbog. Når man får dejlige små smil, er alt andet ligegyldigt.

Det skal nok blive jul

2009-12-09T13:00:00.002+01:00

Ah - de sidste julegaver skal købes i morgen. Nanna skal passes hos mormor og det er jeg ret sikker på, at de begge vil hygge sig meget med. Hurra for udmalket mælk, så man kan tage sig den frihed at slentre rundt uden nødvendigvis at have baby med ind og ud af alle butikker. Nuvel jeg nyder at have hende omkring mig 24-7, men bare lige en gang imellem at kunne slappe af. Eller ihvertfald gøre tingene i mit tempo.

Jule hjemmebag! Hvad søren er det da for noget? Hurra for, at der er så mange dygtige bagere derude, som kan servicere os på den front i år. Har stadig et spinkelt håb om, at jeg får banket en enkelt dej sammen og gjort noget ved den sammen med sønnike. Syntes virkelig jeg bare prøver på, at overleve på julekontoen i år og håber ikke, at han syntes det er alt for kedeligt. De andre år har julenisserne lavet løjer og grønlangkål stort set hver nat, men altså i år har de kun drevet gæk med os en enkelt gang. Jeg vil SÅ gerne, men aftenerne går med at Nanna skriger, forsøger at dæmpe hende ned, malke ud, give hende mad (hvilket er ret umuligt med hendes aktivitets niveau, og på tidspunkt bliver hun så sulten og arrig at hun slet ikke kan finde ud af at spise) og putte hende tæt til een af os. Min kære mand lusker som regel alt for sent i seng, for når først vi går til ro ved 23 tiden, ordner han lige huset og rydder op. Frederik får også alt for lidt søvn, da han ikke rigtig kan sove ved det skrigeri. Må det da snart stoppe. For begge børns skyld. De voksne tillige. Men ved, at for hver dag der går er vi en dag tættere på at det holder op.

Så jeg satser på, at juleaften skal det nok blive. Måske endda uden skrig og skrål. Åh hvilken herlig ting.

Og julekort?!?!?! - åh man kan vel altid sende et billede af børnene. Det er jo ligesom det året er gået med. Året var jo knapt født, førend Nanna var beboer i min mave. Det er ski hyggeligt at tænke tilbage på. Men endnu bedre, at hun er her og skal fejre jul med os alle i år.

Alkohol i rigelige mængder

2009-12-02T10:59:00.004+01:00

Vi havde en nabo. En stakkel der ikke helt forstod at værdsætte livet. Han drak det væk. Mange en gang har vi hørt ham vælte rundt på den anden side af hegnet, og set ham gå rundt med våde bukser. Våde af urin. Han tog een gang om året en ædru periode på 3-4 uger. Det var når hans søster kom for at besøge ham. Så blev der ryddet op. For et helt år. Det lignede altid kong Volmers derovre. Pyhhhh...!

Når han var ædru, var han en okay person at tale med, og ville også gerne blande sig med naboerne. På en konstruktiv måde. Men de 48-49 andre uger på året; uh hvor var det en pinsel. Jeg havde ondt af ham, men var heller ikke den meget hjælpende type når det gik helt galt på den anden side. For han tog det så ilde op, og blev vred. Truede med nogle af hans ubehagelige venner.

Han døde langfredag. Af kræft og af hans hårde livs stil. 60 år gammel. Efterlod en datter - som i øvrigt er en meget dejlig person. Hun fraskrev sig alt. Hun tømte hus for de mest personlige ting, og resten blev overdraget til kurator. Tilbage stod en rotte rede, som ikke var 5 flade ører værd. Faldefærdig, beskidt og uhumsk. Da huset kom til salg var vi i nabolaget bange for, at en ny af hans type ville flytte ind. For til prisen kunne selv en kontanthjælps modtager får råd til afdrag. Vi overvejede at gå sammen flere stykker, for at købe det til en form for lokal beboerhus. Men heldigvis blev det solgt. Til en meget ordentlig og perfektionistisk mand, der er igang med at istandsætte det til hans datter. Som lige er blevet skilt. Og som ikke drikker. Juhuuuu vi er glade. Det bliver en fin lille perle derovre når han er færdig. Og han er så grundig og så ordentlig. Det er dejligt.

Men når jeg tænker, så kan jeg konkludere at alle de steder jeg har boet, har jeg haft alkoholikere omkring mig i det nære nabolag. Og det er ikke fordi, at jeg har boet i udsatte bolikvarterer. I det noble Strib v Middelfart, var det der. Hustru vold tillige (uh jeg glemmer aldrig, da det en aften hamrede på døren, og udenfor stod en nabo. Forslået. Og fuld. Min daværende kærste kørte hende til krisecenter i Odense. Min søster var på besøg. Vi var rædselslagne for, at ægtemanden ville komme med det boldtræ han havde brugt, og slå os. Men han kom heldigvis ikke). I Åhus hvor vi boede ved siden af anerkendt advokat, kunne vi også konstatere at han var på flasken. I Vejle har jeg også haft dem som nabo, i een af byens fineste villaer. Ja faktisk har jeg boet 8 steder siden jeg flyttede hjemmefra. Og haft alkoholikere som nabo alle steder. Og tror ikke, at det bare er mig der tiltrækker dem (de boede der jo ligesom i forvejen). Jeg tror nemlig at det bare er over det hele.

Hvad tror du?

Keder man sig på barsel????

2009-12-01T12:06:00.003+01:00

En bekendt spurgte mig forleden, om jeg godt kunne få tiden til at gå på barsel? Om jeg ikke syntes at tiden blev lidt langtrukken?!?!?!?

Øhhhhh - hva ba`? Næh hør lige her. Står op ml. kl 05 og 06, hvis jeg skal gøre mig forhåbning om et bad i løbet af en dag. Hvis altså ikke, at badet er blevet overstået midt om natten ovenpå en amning. Så vågner Nanna og skal ammes. Vi er stadig på mix af amning og udmalket mælk. Det bliver dog bedre og bedre, at få hende til at amme mere og mere. Men altså - ovenpå amning skal der gives flaske. Så skal vi pusle og skiftes. Derefter nærmer sig tiden hvor storebror skal vækkes, madpakke skal smøres og morgenmaden indtages. Når tøjet skal iklædes er Nanna gerne nået til det punkt hvor hun er utålmodig og træt. Vil gerne ud og sove. Så hu-hej i tøjet og få hende i autostolen. Hvor hun gerne falder i søvn. Afsted til børnehaven det går. Hjem og i barnevogn, og nogle dage lige indkøb ordnes først. Mor ind og malke næste potion ud. Skolde flasker, rydde op, vaske tøj. Og ja - så starter det forfra med at spise hos den lille frøken.

Gåtur med barnevogn derefter (har stadig nogle kilo der skal svedes væk, men hurra - nu er der kun 10 tilbage), og så hjem og malke ud mens Nanna sover igen. Og så er vi ved at være derhenne hvor der skal hentes igen i børnehaven. En 5 årig krudt tønde levner ikke meget fritid, så der er også fuld drøn på. Aftensmad, amning, spisning, malkning. Det kører bare i een pærevælling. Og på en god dag sidder jeg ned og spiser frokost. Ellers er det en klap sammen i hånden når vi går tur.

Så altså - det er da ikke fordi man går og keder sig. Jeg føler mig virkelig overskuds agtig, hvis vi tager nogle timer i byen hvor jeg slentrer rundt med barnevognen og får indkøbt diverse ting. Men ved også, at det bare er ris til egen ..., for mælken hober sig op og gør ondt. Den vil ud vil den så. Og jeg er altså endnu ikke nået dertil, at jeg kaster håndklædet i ringen og ikke tror på, at amningen nok skal komme op at køre. Jeg tror på, at de 6 timer daglig i maskinen betaler sig på sigt. Og hva - man har jo ikke barsel for, at hænge ud på caféer og sån. Det er vel i bund og grund for, at skabe et godt og solidt grundlag for den lille.

Men derfor drømmer jeg nu stadig om, at amningen bare kører som den skal og jeg får mere tid til mig selv. Hmmmmm - mon så jeg kommer til at kede mig til den tid? Næppe :-)

Og som P.S. - vi har også lige 2-3 timer hver aften med skrige tur. Nej jeg keder mig ikke.

Lad mig bare sige det sådan, at den bekendte slet slet ikke forstod mit valg med udmalket mælk. Men det gør jeg.

2009-11-30T12:39:00.003+01:00

Jo jo - vi er her endnu. Hvor tager den ene dag dog bare den anden.

Nanna 11 uger i dag. Smil fra øre til øre i det lille fine ansigt, og tilmed også med lille lyd på. Som dog næsten helt gør hende forskrækket ;-) Hun er stadig lige vidunderlig og skøn. Spændt på vejning og måling på fredag, for hun er allerede godt på vej udaf str. 62 tøjet. Uha det går så stærkt.

Frederik er jule kulleret og sådan skal det være, når man er 5 år. Dog ikke gået amok med, at sætte krydser i legetøjs katalog. Der er 4 ting på sedlen i år. Sigurd er bestemt ikke længere een af dem. Men diskoteks udstyr - hold da fest det er sejt. Det lille værelse er allerede godt fyldt op af disco kugle, blinkende lamper, laser lys o. lign. Men festen er åbenbart først lige begyndt. Med øl skilte tillige. Han stod en dag og bare skrev bogstaver og volapyk ord. Men det ene ord var altså øl, og det måtte jeg jo lige kommentere. Så kunne man ikke se ham for bare sko såler. Forsvandt i 3 timer på værelset, og dernæst var der indrettet bar og 10 øl skilte klistret på væggen. Godt der ikke stod "toilet".....!

Frederik har også en "jeg kan godt, men gider ikke høre efter" periode. Det er ikke lige noget der behager mig. Hader at jeg hele tiden skal drage konsekvens med ind. Såsom, at man ikke får læst hele (men kun den halve) godnat historien, hvis ikke man tager sit nattøj på, efter det er sagt 10 gange. Jeg ved det er en overgangs periode, og en løsrivelses fase fra hans side. Men stadig - dette er et stadie jeg godt kunne undvære. Tror egentlig også han har det sådan, for hans lille sind virker lidt forvirret. Man er både stor og lille på een gang. Vi kan kun gøre som vi gør, at hjælpe ham på vej og stå fast. De har jo brug for at kende deres grænser.

Nu er der en lille dame, der vil have mad. Så jeg iler til at yde, samtidig med at nyde. Nyde vores stjernestunder. Som der er mange af på et døgn. Heldigvis også med Frederik. Det er ikke lutter klagesang. Han er stadig min fantastiske 5 årige.

Falsk alarm

2009-11-11T09:38:00.003+01:00

Det var heldigvis falsk alarm fra sygehuset i går aftes. Casen var den, at de ringede og sagde, at prøverne var fine bortset fra nogle tal der indikerede at Nanna kunne have hjerte-kar problemer. Derfor skulle vi komme med det samme. Ikke vente til i dag ovenpå lidt søvn. Det var NU.

Min kære mand drog afsted og der blev taget nye blodprøver, kørt EKG og undersøgt igen på kryds og tværs. Heldigvis kom blodprøve svarene hurtigt. Alting var med pil opad.

Men hvorfor kunne de ikke se det første gang? Var det nødvendigt at forskrække os på den måde? Sagen var den, at når man skal tage blodprøve på så små børn, så må de nogle gange mengelere noget med blodåren for, at få blodet ud. De stod da også og kørte nålen frem og tilbage i den lille åre imens jeg var der. Det ødelægger åbenbart nogle røde blodlegemer og giver således et forkert resultat. Derfor måtte de være sikre på, at det "blot" var fjumren fra deres side. Hvilket det heldigvis var.

Ikke mere sygehus nu. Ro på. Meget ro, så Nanna kan blive frisk igen og komme af med hendes forkølelses virus, så den ikke sætter sig til evt. lunge betændelse eller bronkitis. Vi skal isolere hende fra smitte potentialer de næste 2 uger, da hendes immunforsvar lige nu er nede, og hun vil tage imod alt i øjeblikket. Og det er hun for lille til, at kunne tage i stiv arm.

Arh hvor jeg dog hader når små bitte mennesker er syge. Jeg vænner mig aldrig til, at tage det med ophøjet ro. Men roen har sænket sig over gårsdagens forskrækkelse. Heldigvis.

Kaffe nu.

2009-11-11T00:55:00.003+01:00

Ligger her. Burde sove. Mange nætter uden søvn. Kan ikke sove. Savner Nanna. Hun er her ikke. Er på Skejby med hendes far. Jeg var der tidligere i dag med hende. For megen slim og hiven efter vejret. Blev sendt hjem igen. Blod prøver taget. Telefon ringer kl 22.15. Læge i røret. Kom med det samme. Unormalt fundet i blodprøve. Jeg blev nødt til at få sovet. At køre ville være det rene vanvid. Far havde mere overskud. Men min krop skriger efter et nyt svar. Efter min lille skat. Det SKAL bare være good news. Hun skal hjem og sove hos mig. Lige akkurat en halv centimeter fra mig. NU!

Noget siger mig, at der er lidt der skal rettes ind til højre hos hende. Men kun lidt. Bare sådan en fornemmelse som jeg har haft i et par uger. Og som måske har lidt på sig. Ved bare ikke hvad.

Jeg er med garanti verdens lykkeligste når hun igen ligger her om nogle timer. Helt tæt med hendes helt egen skønne duft. Af Nanna. Af baby. Af min. Af kærlighed. Af tryghed. Af det hele.

Hvor gør det ondt at savne.

Det lunkne håndklæde

2009-10-30T11:25:00.002+01:00

Så har jeg en stille stund til at få nedfældet. Der har været lidt drøn på, med en 5 års fødselsdag og efterfølgende blev den nyslåede 5 årige syg med influenza. Barsels besøgene er stadig ikke overstået og der er en 2-3 stykker af dem om ugen. Det er drøn hyggeligt, men lige nu nyder jeg også en helt stille dag.

Det går rigtig godt med Nanna. Hun rundede de 5 kilo ved vejning i går. Der er god fløde i mælken. Og mht. det mælk, så vedrører overskriften præcis det punkt! Jeg vil så gerne amme, og har også masser af mælk. Med masser af fløde i. Men Nanna er ikke super god til at amme. Sagen er den, at da hun var 4 uger født for tidlig var hendes sutte teknik ikke udviklet fuldt ud. Ydermere er det sådan, at hun var sat 2 uger tilbage på netop det punkt pga. jeg er diabetiker. Dvs., at hun var 6 uger førend hun ligesom var helt med på det amme værk. Men det er også 6 uger hvor hun har fået suppleret maden på en flaske. Med mælk som jeg har malket ud til hende. Hvilket jeg gerne gør for, at hun får det hun skal have.

Men nu er hun vant til, at tingene kommer hurtigt til hende på flasken. Der skal ikke arbejdes så hårdt for føden. Skal jeg forsøge at få hende til, at tage et fuldt måltid hos mig tager det omkring 2 timer. Med skrig, skrål, hiven og rykken rundt i mig. Jeg er derfor godt på vej til, at smide håndklædet i ringen. Det er lunkent lige nu og godt på vej til, at blive varmt og meget aktuelt. Jeg har indstillet mig på, at jeg skal malke ud til hende som minimum i 6 måneder. Det andet er for hårdt for os begge og bestemt ikke rart.

Hold da op hvor sådan noget amning kan fylde hele ens hoved op. Det giver virkelig amme hjerne, for det kredser så meget om emnet.

Heldigvis har jeg investeret i en smart lille pumpe som jeg kan have med mig allesteder. Den fungerer også på batterier. Sikken frihed. Jeg giver amningen een uge mere, og fungerer det ikke der, så bliver det mors mælk på flaske. Basta.

Når alt dette er sagt, så lad mig skynde at sige, at jeg stadig syntes hun er en nem lille pige. Med et mildt sind og meget opmærksom. Man glemmer også de anstrengende timer, når hun giver ud af hendes små forsigtige smil. I love it. Og jeg elsker at være mor til mine dejlige børn altså.

Skulle der være nogle derude, der har prøvet hys baby i ammestunden, og som har et brugbart råd, så modtager eg med kyshånd.

Elsker mine børn.......

2009-10-26T21:35:00.004+01:00

........skriver mere senere. Har lækker baby på armen lige nu.

3 uger med Nanna

2009-10-08T11:27:00.005+02:00

Nej hvor jeg altså syntes, at tiden bare drøner afsted! Nanna er nu hastigt på vej til, at blive 4 uger gammel. Ikke meget i det store hele, men meget når man er en lille prut.

Vi kom hjem for 2 uger og en slat siden. Det var bare SÅ skønt, og dejligt at vi alle var samlet igen. Mor, far og de 2 børn. Far var jo også ny opereret og det kunne man jo næsten også kalde mig, efter kejsersnittet. Men igang det er man jo fra det øjeblik man træder ind, når der er en storebror på knap 5 år og en lillesøster der også skal have hendes del. De første par dage hjemme var rigtig hyggelige.

..........men SÅ: ja så begyndte hele undergrunden at skælve. Frederik fik den vildeste reaktion på, at jeg havde været væk så længe (4 uger), at hans far også havde været halv (pga. discus prolapsen der satte ham lidt ud af spil, samtidig med at de var alene hjemme), at han dels var det ene sted og dels det andet sted. Og at han så også lige var blevet storebror. Han hoppede i møbler, nægtede at høre efter, bed, slog og skreg efter os. Og sådan er han bare slet ikke. Uha hvor gjorde det ondt helt ind. Gjorde ondt, at se min lille dreng have det så svært. Og vi ville virkelig forsøge at gøre det så humant for ham som muligt, men samtidig fortælle ham, at han ikke måtte dit og dat som han havde gang i. Følte virkelig, at vi kun irettesatte ham. For det var det jeg hørte os selv sige. Dog var ros til ham og erkendelse af ham som menneske dog meget større end irettesættelsen. Men den sidste var der. Det tog ski pippet fra mig, og jeg brugte en hel dag på at sidde og hyle over, at tingene havde været så hårde for min dejlige lille dreng. Faktisk tog det pippet så meget fra mig, at min mælk til Nanna forsvandt. Som i tørlagt!

Så var gode råd ved at være dyre, og vi måtte hive "time-out" kortet frem. Starte forfra. Søvn. Malkemaskine til at stimulere mælken med. Amme eller malke ud hver 2. time. Ikke lade sig stresse. Endnu mere søvn. Og det hjalp. Efter 2 dage kunne jeg igen servicere Nanna og pille hende af erstatningen.

Nu har alting fundet sit naturlige leje herhjemme. Vi er glade. Frederik har fundet hans gamle jeg. Vi har holdt diskotek på hans værelse, danset tosse danse, bagt tossekager, leget meget med ham. Ja næsten som det var "i gamle dage". Hans lillesøster er blevet vist frem i børnehaven og på musik skolen. Det var noget der behagede ham. Han var stolt som en indianer høvding.

Nanna er den mest fantastiske lille pige altså. Så nem så man næsten ikke forstår det. Hun sover godt, spiser godt, finder sig i larm og støj (ville også være skidt hvis ikke hun gjorde, for der er en storebror med lyd på), ligger og kigger stille når hun er vågen og virker meget intens. Hun er godt nok min lille skat altså. Jeg føler mig så heldig at hun er min.

Og nu må jeg hellere få vist blog verdenen, at hende her var værd at kæmpe for. Det tog 4 mislykkede graviditeter at få hende, og en Jacob der veg pladsen til fordel for hans søster. Det har han fået en stor "jeg-er-blevet-storebror" buket for. Samt 1000 vis af tanker og himmel kys.

Men her er min dejlige Nanna og hendes bror.

Velkommen

2009-09-19T22:31:00.002+02:00

Nu er nyheden omkring Nanna's ankomst jo ved at være en gammel nyhed. Men den indeholder for mig stadig så meget nyhedsstof.

Jeg og vi har fået den dejligste lille dukke pige. Stille og rolig som gør det man kan drømme om: ammer flot, sover perfekt og ellers bare betragter verden på hendes egen stille og rolige måde.

Og jeg kan slet ikke beskrive hvor godt jeg har det. På alle plan. Vores største ønske er gået i opfyldelse. Og så med sådan et pragt eksemplar. Det er helt mærkeligt at nå i mål, fordi ønsket har været der så længe og så inderligt. Nu er vi her så, men vores 2 skønne dejlige unger.

Er stadig på Skejby Sygehus og blogger fra mobilen. Derfor kommer der ikke lige billeder førend vi er hjemme igen. Måske i næste uge! Det er sejt gået af Nanna. Vi var blevet stillet 1-2 uger i sigte på neonatal men det blev kun til 2 dage. Nu skal hun bare blive stor nok til, at spise du helt måltid via amning først. Tror vi kan fjerne sonden i morgen, da hun snildt kan klare flaske og amning og blive ved til hun er mæt. Der sker fremskridt hver dag.

Nattesøvn forude, så godnat derude.

Ready - set - go.....1

2009-09-10T14:47:00.003+02:00

Så er det fastlagt:

På mandag den 14.09.09 bliver vi forældre igen. Bliver hentet her fra afdelingen kl. 07:30 og så kører det sådan set bare derfra med et planlagt kejsersnit.

Uhhhhh jeg glæder mig jo helt vild tosset.

Det bliver dejligt at møde vores lille nye Nanna.

Latest news

2009-09-06T17:44:00.004+02:00

Nu skal jeg prøve at være lidt moderne, og blogge via mobilen. For har ingen PC hvor jeg er: Skejby Sygehus. Og her har jeg været lidt on/off i snart 2 uger.

Har ikke født, men er godt nok selv meget parat pga den kæmpe mave. Som også er skyld i mit ophold her. Den giver lidt slørede beskeder omkrig helbredet, og heldigvis har det ikke været alvorligt endnu. Troede at hun kom i fredags, pga ret kraftige veer, men de fortrak sig igen. Godt og skidt. Godt for hende, så hun får mest mulig tid derinde (børn af diabetikere er et par uger bagud i deres udvikling. Så født eksempelvis uge 37, vil for hende svare til uge 35) og bliver klar til hendes nye omgivelser, forældre og en MEGET ventende storebror. Men jeg var ski klar til, at hun kom ud.

Så det mest ophidsende i min verden lige nu er, at jeg simpelthen ikke fatter de mange intetsigende TV kanaler der findes. At man kan lave så mange programmer om ingenting.

Ja og så savner jeg min familie helt ind til marv og ben. Havde jo ligesom lige planlagt hvad vi sådan skulle de sidste uger og så blev det slet ikke sådan. Fik ikke købt den lillesøster gave fra storebror som vi snakkede om, kommer ikke med til hans første gang på musik skolen, gymnastik eller hygge om morgenen. Og for at det nu ikke skal være løgn, så er honey sygemeldt med en diskusprolaps og kan sådan set heller ikke alverden. Virkelig gode forældre, men heldigvis kan drengene sove længe og sønnen blive hentet tidlig så de kan komme herud.

Og når alt kommer til alt: jeg vil godt nok hellere ligge her og syntes det er træls, end slet ikke kunne få en baby. Jeg er jo ret heldig trods alt.

2½ værelses med een beboer

2009-08-21T13:33:00.003+02:00

Nå men vi kan godt blive enige om, at jeg ikke kan ret meget længere. Er tung, træt, uoplagt, besværet og bare KLAR TIL FØDSEL. Sådan føles det ihvertfald. Men vil nu helst, at hun bliver derinde til den planlagte dato den 29.09.09. Hehehe - skulle man prøve, at satse på at levere hende kl. 09:09? Eller odds'e på om fødselsvægten bliver noget med 9 taller i?

Store drengen og jeg har den sejeste aftale, som jeg bare glæder mig helt vildt til at føre ud i livet: når lillesøster er født, og vi kommer hjem igen, så skal far tage sig af lillesøster i et par timer. Imens skal vi lukke døren til hans værelse, tænde for projector og film (jeps - den lille biograf mand, har fået gammelt aflagt udstyr af hans far så han kan dyrke hans passion for teknik), ligge på gulvet og spise popcorn og bare hygge os. Jeg vil så gerne så mange ting med ham i øjeblikket men kan simpelthen ikke. Og hvor får man dårlig samvittighed over, at sætte ham lidt ud på et sidespor i forhold til hvad jeg plejer. Han er nu så forstående. Om det er overflade ved jeg ikke, men det er som jeg kan se skuffelsen på hans lille krop når han lunter afsted med et afslag fra mig. Men vi får tegnet mange tegninger. Håber det giver mig bare et point eller 2.

Og så er jeg stor - gigantisk. Faktisk fik jeg at vide i går, at min krop er ligesom en tvillinge gravid. Min krop tror åbenbart, at den skal producere fostervand til 2-3 stykker (der er stadig kun EEN derinde). Og det fylder sådan set. Om det er vand eller barn nr. 2 der er derinde gør ikke den store forskel størrelses mæssig. Dog er der ikke gener fra 2 der tøffer rundt indeni. Men tyngden er faktisk den samme. Ja ja - så prøvede man da også det (syntes stadigvæk det lyder fuldstændig ude i hampen). Så gud hvor jeg dog føler med dem der har mere end et barn indeni.

Oh well - lige om lidt er det ovre. Og indtil da, så er jeg bare at finde på sofaen. Prustende, stønnende, lettere klynkende og samtidig ekstatisk over, at jeg snart får mig selv tilbage. For slet ikke at tale om, at få min datter i mine arme og bevægelse til, at kunne gøre ting med Frederik igen.

6 tilbage

2009-08-17T19:49:00.003+02:00

Vi er her endnu. 6 uger til fødsel i morgen. Bækken er ved at falde fra hinanden, men derudover går det fint.

Holdte en lille næsten nyfødt pige i armene i dag, og kan slet slet ikke forstå at de er så små. Og næsten slet ikke forstå, at det snart er mig og os.

Redebygger

2009-08-03T15:58:00.004+02:00

Skulle vi ikke bare sige, at min krop har tunet ind på søvnløse nætter? Der er en lille dame der holder fest hver aften/nat når jeg siger, at nu er det tid til at sove! Det må være kroppens måde at tilvænne en ankomst på. Det bliver til 2½ times sammenhængende når det er i luksus enden, og ½ time når det er i kategorien "terror". Men så kan de der nætter jo ikke komme som et chok når det er.

8 uger tilbage nu og syntes at det rykker ret tæt på.

Redebyggeren er i den grad også flyttet ind hos os. Der er alt parat på hylderne af både tøj, bleer, udstyr, hjemmesyltet og fryseren er fuld af det der er nemt at tage op og lige varme, så også vi får noget at spise. Der har været gang i køkkenet og det har faktisk været rigtig hyggeligt at sysle om. Når altså ikke lige kvalmen har overmandet mig og tvunget mig væk fra madlugten. Så lad os bare sige det sådan, at der er da gået et par opskriter til i farten. Men sikker på at sådan en skraldespand godt kan lidt halv tilberedte retter.

Majsemor er ved at være mere klar end nogenside. Og jeg håber godt nok, at de har ret i at det er en lille pige. Drenge ser lidt fjollede ud i de farver der præger skabet ovenpå!

En cifret

2009-07-25T21:22:00.003+02:00

Nu er vi nede på en cifrede uger. 9 uger til der er gået 40 uger. Hold da op jeg glæder mig.

Ferien nordpå til Skallerup Klit er netop slut, og jeg kan vist roligt sige at det er den bedste ferie uge vi nogensinde har haft. Har bare haft det super sjovt, vældig afslappende, masser af samværd og besøg af dejlige mennesker. Og vandlandet blev et yndet sted for mig, da man jo er vægtløs sådan et sted. Så 3 timers vægtløs tilstand blev det gerne til, ad gangen.

Det er altid lidt mærkeligt at komme hjem igen - man bliver så tilbøjelig til lynhurtigt at falde tilbage i rytmen. Jeg valgte så åbenbart en meget gammel rytme at falde ind i: kvalme/opkast rytmen. Og det er ikke noget med, at jeg ellers går og skranter. Nej det er virkelig den der opslidende gravid kvalme og opkast. Helt ærlig hva'?

Så hvis det har tænkt sig at holde ved her, så er jeg godt nok glad for at vi er nede på encifrede uger som resterende i denne graviditet.

Picturetime

2009-07-13T19:40:00.002+02:00

.........og hun sparkede ivrigt imens billeder blev taget!

Citat

2009-07-12T20:57:00.004+02:00

"Hvis nu musikken kan opløse alt skidtet i mine ører, så er jeg simpelthen fri for, at have problemer med at høre hvad I siger"

......og citatet kom ud af den fri luft fra drengen. Han rasler dem ud af ærmet - sædvanen tro - og så nyder man altså at have hele 4 uger sammen med ham, så halvdelen af dem ikke tilfalder børnehaven.

Så I kan tro derude, at vi nyder ferien.

Og i øvrigt er eg GODT NOK BLEVET TYK. Nu skal der nok komme billede på i morgen. Promise.

Jeg vil oss......

2009-07-01T10:30:00.002+02:00

Nu har jeg exfolieret alle større flader på kroppen (....tø hø - dem er der jo faktisk rimelig mange af), smurt ind i faktor 20, og drager ud på solsengen. Har også iskoldt vand stående til at dyppe fødderne i, så kroppen bliver svalet. Hjemmelavet hyldeblomst saft tilsat brusende vand og skiver af citron fra egen avl skal tillige køle mig på denne dag.

Nu VIL jeg nemlig ud i den der sol, selvom den føles meget varm i denne tilstand. Mine bedste tidligere forsøg har varet max. ½ time - så har jeg søgt skyggen. Jeg satser på, at min lille fod bade bassin kan gøre underværker.

Senere når sønnen skal hentes fra børnehave er planen, at vi drager mod stranden. I går var vi der til kl. 20, og det var ren lykke. Jeg har godt nok aldrig set så mange mennesker på vores strand der lå og slikkede sol på det tidspunkt.

To dage mere - så er der sommerferie i 4 uger. Først en uge til mig og sønnen alene og derefter 3 uger sammen allesammen. Sommerferien skydes igang med een af de største ting i denne verden når man er snart 5 år: tur i biograften med mor og far, for at se Ice Age 3. Så kunne det også være, at han får svar på nogle af de 100 vis af spørgsmål der hver dag dukker op omkring emnet:

Hvorfor har "biomgrafter" et lille filmrum?
Hvordan kommer lyskeglen ud på det store lærred?
Hvor kææææmpe stort er lærredet?
Hvad hedder biomgraf manden?
Har biomgraf manden en frakke på om vinteren?
Hvor stor er en filmrulle?
Hvorfor er der gardiner i en biomgraf?
Har de en billet maskine?

Han er fuldstændig paralyseret af biografer, og har frekventeret ikke mindre end 8 gange på et år. Her leges daglig biograf, og alle stole stilles på rad og række, og så sidder forældrene der og forestiller sig, at de ser film på et kæmpe stort lærred. Alt imens er han både: billetsælger, biografmand, speaker, den der ruller gardinerne fra og filmrums mand. Jow jow....:-)

Det bliver skisme godt, at have 4 fulde uger i selskab med dette skønne lille væsen. Tiden alene med ham lakker mod enden og derfor indtages den i rå mængder i øjeblikket. Godt nok er han i børnehave lige nu, men det er faktisk kun i 4 timer om dagen. Og kun fordi, at det er der alle hans venner er.

Nå - det var den der sol.........:-)

Ved at være klar

2009-06-25T10:39:00.002+02:00

I dag skal vi ud og kigge på ny barnevogn. Og klapvogn. Og autostol. Og og og......! Vi har dog een barnevogn stående, men ønsker mig brændende en ny og mere handy een af slagsen. Odder vogne er skam fine og robuste, men det er også store og tunge at pakke ind og ud af bil. Der skal lidt mere bruger venlighed til, nu hvor tingene skal køre lidt mere glat her til lillepigens ankomst.

Da sønnike var lille og jeg var på barsel, var honey selvstændig og arbejdede hjemmefra. Det gav mig rigelig med mulighed for, at ordne indkøb og den slags sysler imens honey arbejdede og drengen sov hjemme i vognen - gerne i stræk af 3-4 timer. Det var så nemt. Nu er tiden en helt anden. Der skal til og fra børnehave hver dag, indkøb, efter børnehave aktiviteter og legeaftaler med hente/bringe. Jeg selv vil også gerne op og træne ligeså snart min krop er klar. Lillepigen bliver det barn der bliver slæbt med til det hele.

Men altså - at nå dertil hvor man skal ud og kigge på vogn og øvrigt; ja det er altså en lidt stor ting.

Min rare svigerfar er og male lillepigens værelse en sidste gang her i dag. Så kan vi også få det på plads. Der skal indkøbes nye skabe til børnene ligeledes i dag og en dejlig lænestol til mig, til de der natlige ammestunder. Ja faktisk så er vi ved at være ret meget parat til ankomst. Hun må dog godt lige vente til den rigtige dato.

Indtil ankomst er der mange dejlige aktiviteter i vente. En sommerferie ikke mindst, med tur nordpå i sommerhus, tur til Fyn med noget bed and breakfast og Egeskov Slot samt Zoo, og småture i een dags form. Og når sommerferien ender, ja så har vi 8 uger til ankomst af den lille dame.

Jeg kan godt mærke, at nu er der ved at være godt med kriller i maven. Ihhhhh......!!!

Hormon gas der lige skal ud......

2009-06-16T15:01:00.003+02:00

Ja jeg ER stor - og JA jeg ved godt, at jeg måske ligner en der snart skal føde. Men der er altså stadigvæk over 3 måneder til. Derfor er det meget lidt flatterende at få at vide: "Guuuudddd hvor er du tyk allerede" eller "er du sikker på, at der ikke er to". Den værste: "Sådan så min søster ud dagen inden hun fødte, og HUN var altså mega stor". Nå men tak......!

Jeg gad også godt, have en lille beskeden badebold på maven. Men det har jeg ikke. Det tynger mig efterhånden allerede fysisk, så små siddepauser er påkrævet ofte i løbet af dagen. Jeg glæder mig i den grad til, at hele forløbet er overstået og jeg har lillepigen i armene. Og så skal jeg ski nok få hentet min gamle krop frem af gemmerne. Nu skal jeg nemlig ikke have flere børn, og derfor får den en skalle gør den så.

Men hvorfor er det sådan, at når man er gravid tyk, så tror omverdenen at alle kommentarer er tilladte?

Jeg tror jeg skriver en bog: sådan må du gerne tale til en gravid - og sådan må du IKKE tale til en gravid. En gravid med mange hormoner vel at mærke. NÅ!

Big boy

2009-06-02T21:52:00.002+02:00

Hvis man kan være indehaver af verdens lykkeligste barn, så er det sådan en dejlig knægt vi har liggende ovenpå lige nu.

Han har fået nyt værelse. Dvs. flyttet ind til rummet ved siden af det gamle. Fået stor dreng seng med stige, en hule i et hjørne af værelset og skrivebord. Resten følger som nu lige hans far får det sat op. Men havde drengen haft en hale, havde han logret den i stykker her til aften. Han var bare SÅ glad og SÅ stolt.

"Årh mor - tror du ikke, vi er færdige med at læse nu? Jeg trænger nemlig lige til at lægge mig til at sove i min store dreng seng"

Ikke noget med at tænde en lille vågelampe og ikke noget med, at der var trolde under sengen (nu kan han jo ligesom se hvad der er derunder). Han har også sagt, at nu behøves han aldrig mere komme ind til os om natten, for nu har han lige det han har tænkt så meget på. Og hvis han holder ord, er det ski god timing. Han skulle ligesom gerne fra de der nattebesøg, inden lillesøster rykker ind og vækker os alle med skrål om natten (ja jeg går ud fra, at vi nok skal få sådan nogle nætter). Men gud hvor kommer jeg til at savne hans små besøg. Han har jo ligesom været der i snart 5 år. Og det er jo helt fantastisk at vågne op sammen og have det der helt stille øjeblik om morgenen, inden søvnen er ude af øjnene.

Mon ikke jeg skal til at indse, at navlestrengen bliver klippet lidt dag for dag?

Familie tanker

2009-05-28T21:00:00.003+02:00

I dag er det jo torsdag. I dag er jeg ligeså langt henne i graviditeten med lille pigen som jeg var, da min fødsel gik igang med Jacob. Den gik også igang om torsdagen. Han blev født om fredagen, da jeg var 21 uger og 4 dage henne. I morgen er det fredag og i morgen er jeg også 21 uger og 4 dage henne. Det er mærkeligt, at lille pigen lige nu er præcis ligeså stor som ham (går jeg ud fra...). Lørdag bliver en god skæringsdag - så nåede vi længere end Jacobs "alder". Det har bare eet eller andet at sige.

Min sygemelding er blevet forlænget og uden ophør frem til fødsel. Det kom lidt bag på mig, at høre det sagt højt. Vidste måske godt, at det ville ende sådan. Men jeg er jo bare så pokkers glad for mit arbejde, at jeg havde håbet bare at få en lille smule mere med.

Men plukkeveer ovenpå bare 3 timers arbejde er en dårlig udvikling. Så jeg har forbud. Det er skisme godt, at det er sommer. Jeg kan også godt trives med havens blomstren, veninde besøg og havets skvulpen 5 minutter herfra. For slet ikke at tale om alle de fantastiske stunder mig og drengen har sammen om morgenen nu hvor vi ikke skal hænge i en klokkestreng.

Vi glæder os meget til, at sommerferien kommer og honey kan tage mere del i familie livet. Så mange ting hænger på ham, og så mange ting skal gøres. Han er her når fri fra arbejde, men altid i hiv og sving med ting og sager. Jeg kan mærke, at selvom han er lige i omkredsen så savner jeg ham. Vi kan godt bruge lidt tid sammen alle 3 inden næste beboer flytter permanent ind. Det er en helt specielt tid vi har haft samme os 3. En ny starter når lillesøster kommer. Og det bliver super dejlig fantastisk. Men det er også lidt vemodigt at den nærhed vi har med sønnen, skal deles nogenlunde ligeligt fremover imellem 2. Jeg kan ikke helt forestille mig hvordan det mon bliver.

Ugens sødeste kommentar

2009-05-27T18:09:00.002+02:00

Drengen og jeg bagte tossekage (sådan en hvor der er alt mulig mærkeligt i efter hans opskrift) i dag, og han var bare så glad.

Dreng: Årh mor - jeg er bare så heldig at jeg fik dig!

Mor: Det var jo faktisk mig, der fik dig...!

Dreng: Jammen jeg fik jo også dig, for du er min mor.

Ja så smelter man altså.

SURPRISE!!!!

2009-05-20T11:34:00.003+02:00

Kl. 10 i dag blev benene lidt revet væk under os. Jeg lå til scanning og skal for god ordens skyld sige, at ALT er så kæmpe fint på babyen.

Det er en PIGE!!!

Jeg og vi var så overbeviste om, at det endnu engang var en dreng. En lille Nikolaj. Men vi blev i den grad overrasket.

Nu skal jeg lige tune ind på en anden kanal og tænke rød, lilla, lyserød og pigeting. Det er faktisk super hyggeligt.

Jeg er lykkelig. Og meget overrasket.

Der bygges rede

2009-05-19T14:42:00.004+02:00

Waukkkk - når jeg føder er der kun 1½ år til jeg bliver 40 år. Da mine forældre blev 40 år var jeg en stor skolepige, næsten på vej til 9. klasse.

Nu kan man jo ligesom ikke ændre det med alderen og jeg har det faktisk også fint med det. Men det er mærkeligt når jeg snakker med andre på min egen alder, der fik børn i den alder hvor også mine forældre fik. De har efterhånden ret store børn og holder konfirmationer, disco fester o.lign. Her skal jeg til, at støve stof bleer af, tøj i bitte små størrelser, skolde sutteflasker (hvor de andre støver øl flasker af vejen) og have søvnløse nætter. Heldigvis er jeg ikke ene om det med de søvnløse nætter, for det har dem med de større børn også. Bekymringer om hvad de laver til de der fester (druk, drugs osv.) og hvem de hænger ud med.

Altså når mine børn har den alder er jeg i halvtredserne. HALVTREDS!!! Så har man da ikke brug for søvnløse nætter. Eller også er man allerede på det alderstrin ved, at nå alderen hvor man alligevel ikke har brug for så meget søvn. Måske er det alligevel god timing.

Ih hvor jeg jeg glæder mig til starten af oktober. Lille nyt menneske. I morgen burde de gerne kunne se kønnet. Vi har forsøgt 2 gange, men den lille har ikke været meget for at vise de ædlere dele frem. Den tendens må den gerne beholde til den er minimum 20 år. Ikke nogle Paradise Hotel nykker her tak!!! Men altså lige i morgen skal vi gerne have en undtagelse fra reglen. Og så kan man i øvrigt finde mig i lettere amok tilstand over, at gøre alle baby ting klar til start.

Der er bestemt gået redebyggeri i den endnu engang.

Ultimativ børnelykke

2009-05-18T12:31:00.002+02:00

Jeg ved godt, at jeg skriver meget om min lille store dreng. Men han er så fantastisk at han bare fortjener så mange ord. Og bloggen kan så være min lille form for dagbog til ham.

Der er 3 ting der fylder rigtig meget i hans liv:

At tegne: vaskehaller, biografer med tilhørende filmrum samt Sigurd ting.
Alt hvad der vedrører Sigurd. Der er stadig daglige Sigurd shows herhjemme, hvor forældrene bliver bænket og hører de mest fantastiske sange og iagttager hans tro kopier af det han ser både live og på DVD.
Lave biografer herhjemme med stole på rad og rækker. Så sidder vi der og kigger på en hvid væg og forestiller os en masse film, imens drengen er "biomgrafmanden" - dvs. ham der tænder og slukker lyset, ham der sælger billetter og ham der laver popcorn til os (af den slags man tænker sig til).

Derfor har weekenden været ren lykke for ham.

Fredag var han i rigtig biograf med mormor. Og de fik lov at se et rigtig film rum og røre ved alle ting.

Lørdag var vi i Legoland og det i sig selv er jo børnelykke. Vi kunne have brugt 3 dage dernede. Bedste vennen var med, og de 2 små hoveder havde den bedste venne oplevelse nogensinde. De var meget trætte da de kom hjem. Vi andre var glade for, at der findes regntøj i alle størrelser. Jeg kunne dog godt have brugt regnbukser der er "stor mave" venlige. Men det gik nu fint alligevel.

Søndag var vi atter til Sigurd koncert. Den hvor den rigtige Sigurd havde lovet, at tage tøj på så de var matchende. Det gik nu ikke helt sådan, men de var dog begge i ternet tøj. Og store Sigurd kunne sagtens huske "lille Sigurd". Lille Sigurd blev inviteret over til København for, at besøge den store og se alle hans ternede jakker. Prølli spørg, om den lille er stolt som en pave?

Jeg er bare en lykkelig mor der er så glad for, at vi kan give vores dreng disse dejlige minder i hans barndoms baggage.

Jeg har vist sagt det før, men pointerer lige endnu engang: børn er verdens bedste opfindelse.

Verdens perspektiv i 106 cm's højde

2009-05-14T20:53:00.003+02:00

He he he.......

Vi legede (for en gangs skyld) i dag ovenpå en dag både i mor og barn's tegn. Begge havde fået plejet interesserne i samlet flok. Faderen var i København.

Da vi kom hjem skulle der leges. Drengen var læge og hed Reje Pjathoved (selv opfundet navn). Boede super hyggeligt og jeg blev inviteret til fødselsdag. Spurgte om Reje så havde en kæreste.

"Næh - for det er jo mig der er kæresten"

"Jammen så må du jo også have en kæreste! Hvem er det så?"

"Nej siger jeg jo - JEG er kæresten og har ikke nogen"

Ja ja - han skal nu nok finde ud af en dag, hvad de der kæresterier går ud på. Indtil da er det okay at jeg officielt er hans kæreste.

Solen skinner jo altså

2009-05-13T21:23:00.002+02:00

Jeg havde faktisk lidt sommerfugle i maven da jeg skulle mødes med hende den skønne fra Grønland. Heldigvis fløj de lynhurtigt hen i et hjørne og lagde sig der. Det var et dejligt førstegangs møde og jeg hyggede mig virkelig meget. Hun måtte så lige opleve mig på slap line på en café i Århus, med lavt blodsukker så sveden sprang fra min pande. Jeg har ganske sikkert også vrøvlet i 10 minutter eller sådan. Så var det heldigvis ovre. Cola er altid godt, og specielt når cafeen ikke rigtig ville opkræve mig det fulde beløb for mit overforbrug på ganske kort tid.

Det var en dejlig dag. Ærgeligt at der er så langt til Grønland.

Aftenen har også været noget helt specielt. Tampens dejlige far, har for første gang sådan rigtig mærket livet og sparkene inde fra dybet. Der er virkelig kommet gang i den så man næsten kan se maveskindet bevæge sig. Eller har den mon ligget derinde og flexet lidt vel meget, fundet en knogle at lave styrketræning med og oparbejdet en muskelmasse der gør, at den er i træning?

Det er faktisk også mærkeligt, at jeg lige nu næsten præcist ved hvordan det lille menneske ser ud på dette stadie. Der er efterhånden kun et par uger imellem alderstrinnet på den og Jacob. Og selvom de er små (dvs. 28 cm) på det stadie, så er de bare SÅ fine og veludviklede, med fine fingeraftryk, øjenbryn, hår, øjenvipper og små negle. Lige nu kan jeg bruge Jacob til rigtig meget, for han kan pludselig synliggøre nogle ting for mig.

I morgen er det Skejby dag, og overraskende nok insisterede barnet på at ville med derud. Han har ellers været lidt bange for det sygehus. Men efter vi fik ham fortalt, at babyen er helt fin så fandt han åbenbart en ro med det. Det var lidt svært at høre ham spørge, om babyen så slet ikke skulle dø ligesom alle de andre babyer! Det var han ligesom forberedt på. Lille mand. Så nu tager vi en fin dag med først baby, og dernæst Ikea og Ilva. Der skal kigges på skrivebord til et barn der går meget op i, at man altså har skrivebord når man kan skrive og kender alle bogstaver. Normalvis er møbelforretninger mega monster kedelige, for nu at bruge hans ordvalg, men altså når nu det drejer sig om ham så har det et andet fortegn.

Altså sikke nogle dejlige dage!

Når cirkus kommer til byen

2009-05-12T14:01:00.004+02:00

Barnet elsker bare sommer. Og især fordi, at så kommer der cirkus til de respektive byer rundt omkring. Når først han er der, så syntes han det er drøn kedeligt.

Men jeg har sagt ja til, at vi skal se Cirkus Summarum i år, der er med alle heltene fra DR1's børneprogrammer.

Han kan dog bare ikke forstå, at jeg ikke vil købe billetter til ham, til det andet cirkus de reklamerer for i fjernsynet: Cirkus "Rebyen" - altså det vi andre kalder Cirkus Revyen. Et cirkus er vel et cirkus??

For mange hormoner

2009-05-11T13:09:00.003+02:00

Jeg vil bare gerne lige sige, at det faktisk kan være næsten stressende at være hjemme for at slappe af.

Man får ikke slappet ordentlig af, når vasketøjet ikke selv hopper ind i vaskemaskinen. Og andre huslige sysler ordner jo altså heller ikke bare sig selv. Det fungerer altså bare ikke sådan i mit hoved, at jeg kan slå en on/off knap til så jeg kan tage skyklap briller på overfor det der ikke bliver ordnet. Jeg mener - jeg har jo trods alt den ene dag efter den anden til min rådighed. Men dagene smuldrer væk imellem fingerne på mig. Kan sætte mig ned og være vild rationel i mit hoved og sige: nu gør jeg lige sådan og sådan i et stille tempo og så er der alligevel lidt styr på tingene.

Men så kommer der en dag der kræver ro, og så kan jeg skylle alle min planer ud i toilettet. Sådan bliver det også når den lille er her - jeg ved nemlig, at der får man bare ikke ordnet det man skal - eller rettere gerne vil. Og det kan jeg faktisk også godt leve med. For der er jo en lille (og en stor) der er årsag til det.

Så jeg kan åbenbart bare ikke acceptere at det er mig selv der er hemsko for mig selv og min fysiske laden og gøren. Det er svært at være en ellers ret aktiv og handlekraftig person der bliver puttet ned i en passiv krop hvor der ikke er plads til ret meget. Man får endnu flere to-do lister i hovedet, når man har tid til at tænke over hvad der liiiiiige kunne gøres. Bad timing.

Det gode lige nu er, at jeg nu kan begynde at tælle nedad. Nu passerer jeg nemlig midtvejs i forløbet og så går det den rigtige vej. Altså hvad nedtælling angår. Ikke hvad fysisk formåen angår skulle jeg lige hilse og sige. Det er godt, at der kommer en baby ud af alt dette.

.......og jeg skammer mig næsten over at indrømme, at være så oppe at køre på hormonerne, at det næsten slår klik. For 1½ år siden havde jeg givet min venstre halvdel for, at være gravid med et sundt barn. Nu er jeg her så, og så brokker jeg mig alligevel. Slemme slemme........!!!

Er det for langt ude?

2009-05-07T11:17:00.003+02:00

Drengen kom hjem fra børnehave i går og fortalte, at 2 af de andre drenge derfra var "stukket af" fra børnehaven og gik rundt ude på vejene omkring. Godt nok i vejkanten så der ikke skete noget med dem.

Arh - jeg forsøgte at holde på mig selv og bevare roen. Heldigvis skete der ikke noget med de 2 små drenge og de blev fragtet tilbage til børnehaven af en dame der havde set dem gå helt alene.

Men for §½>£$€\ og dælen dytme da også! Historien er også den, at jeg 3 gange har påtalt overfor personalet at børnene selv kan åbne lågen og komme ud. Dvs. ud til veje hvor der kører store landbrugs maskiner og en anden stor vej hvor farten sjældent ligger under 90 km/t. Jeg har een gang selv indfanget 6 drenge der var rendt ud som følge af, at de selv havde åbnet lågen. Sikkerheds anordningen er bare ikke god nok.

Jeg kan virkelig komme i det røde felt, når jeg bliver mødt af en tilbagelænet holdning: "Arh men de VED godt, at de ikke må gå ud, og i øvrigt kan vi ikke sikre lågen bedre". Vel kan man så sikre den (jeg har prøvet at hente et barn i en børnehave, hvor vi skulle åbne lågen ved at indtaste en kode). I øvrigt ved mit barn da også godt, at han ikke kan leve på slik og kager. Men stod der konstant et fad foran på bordet, ville det prompte blive spist fremfor det sunde.

I dag siger jeg til dem, at jeg gerne vil vide hvad de nu vil gøre ved problemet? Samme holding som tidligere: vi kan jo ikke gøre så meget! Da jeg spurgte om der ligefrem skulle kvæstede eller værre til førend der sker noget, blev jeg betegnet som hysterisk og næsten klar til indlæggelse på anstalt.

Hvordan kan det være, at man ikke må klage over en vare man har købt og betalt for - og som ikke virker efter hensigten? Hvorfor bliver man så lille i det spil? Jeg fik også sagt, at fordi de råbte højest i en debat fik de altså ikke ret. Når jeg så samtidig hører, at børnene kan komme ud hvis de vil ud ved, at forcere hegn eller grave sig under hegn så måtte jeg lige ytre mig. Når små børn i alderen 3-5 år kan grave et hul stort nok til, at komme under et hegn er det ikke gjort på 10 minutter. Det kræver tid. Og i den tid er der tilsyneladende ikke ordentlig opsyn. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke kan være alle steder, men arbejdsro til så stort et projekt er ikke i orden.

Nuvel - de indvilligede i, at undersøge muligheden for en bedre sikkerheds anordning på lågen. Jeg er spændt på tilbagemeldingen. For jeg har nemlig selv tjekket muligheder på leverandørens hjemmeside. Og de tilbyder løsninger der langt overstiger mine forventninger.

I mellemtiden har min kære husbond konfronteret kommunen pga. vores konstante renden panden mod en mur. Vi har heldigvis andre forældres opbakning. Men var vi som de fleste: lidt konfliktsky, så fik tingene jo lov at fortsætte. Kommunen blev noget rystet og der afventes deres udmelding.

Pædagogerne syntes overvejende vi overreagerer. Gør vi det????

Mors hjemmebag

2009-04-21T21:25:00.002+02:00

Når solen sådan skinner og er så gavmild med varme, hvis man finder en lækrog - ja så har man jo ikke så meget tøj på som for blot en måned siden.

Derfor var beslutningen om, at tage en vest på istedet for jakke idag, heller ikke den sværeste. Jeg husker at jeg var ved, at hive den ud af skabet i efteråret lige der i overgangen. Men lod den hænge, for den mindede mig om at jeg var gravid sidst jeg havde den på. Dvs., at den sidst er brugt for et år siden i foråret 2008.

Jeg kunne mærke, at der lå noget i den ene lomme. Ganske rigtigt. En bolle hvor små tænder havde bidt lidt i den. Jeg må have stukket den i lommen, da sønnike ikke ville have mere og så er vores leg i haven sikkert fortsat og således glemmer man alt om en bolle i lommen.

Men jeg skal love jer for, at jeg aldrig aldrig ALDRIG nogensinde mere køber fabriks fremstillede boller. Nu bager jeg også primært selv, men i en snæver vending kan der godt ryge en pose fra supermarkedet i vognen. Den famøse bolle der havde ligget i hi i et års tid, måtte man forvente var et ganske ubehageligt syn. Men næh nej - den lignede sig selv, altså bortset fra at den var hård som sten. Ikke en mug plet, rynker el. lign.

Og så tænker jeg: hvor mange tilsætnings stoffer er der ikke lige i sådan en fætter, når den ikke viser nogen form for ældnings tegn? Pyh ha - det vil jeg slet ikke tænke på. Så hellere boller der begynder at ane mug efter 3-4 dage. Nemlig de hjemmebagte. Der ved jeg da hvad jeg har med at gøre.

Sorry Schulstad, Kohberg, Kornkammeret, Hatting og hvad I nu ellers hedder - men det er altså ikke folkesundhed det der.

Blog babyer

2009-04-16T13:29:00.002+02:00

Ih det er så spændene altså. I morgen får Sofie hendes 2 små møffer til verden og får lov, at give los af alt mor genet til 2 levende børn. Jeg glæder mig sådan på hendes vegne.

Der bliver fulgt med i de små blog babyer rundt omkring. Næste gang er det Line, om 24 uger (gud hvor lyder det om lang tid) er det mig og så nedkommer Frederikke i november. Der er altså eet eller andet over, at få lov at følge med rundt omkring.

I den sorggruppe jeg var i, var vi 4 par. Vi er 3 nu der venter os. Det sidste par håber og krydser fingre for ægdonation. Jeg håber virkelig at det lykkeds for dem, ligesom jeg håber at Laurits's forældre også snart må blive beriget. Hvis bare jeg kunne trylle altså! Børn er simpelthen i min verden, verdens bedste opfindelse og det burde være alle forundt, at få sunde og raske børn.

Når jeg samtidig sidder og skriver dette, sidder jeg også og skriver om 8 par, der alle har oplevet at miste eet eller flere børn. Det er mærkeligt, at det blev en del af mig at entrere denne verden.

Men i dag så jeg livet endnu engang pile rundt inde i mig. Den har det godt den lille og mine bekymringer blev gjort til skamme. Heldigvis. Nu skal jeg så gå og pleje livet herhjemme i de næste 6 uger, og derfra må vi så se hvad der sker. Det spiller ikke, at jeg konstant dykker ned med sukkersygen pga. bl.a. opkastninger. Jeg skal have ro til, at lægge mig ned når det raser og ikke fortsætte ufortrødent med arbejde, hente/bringe, ting man skal nå inden bestemte tidspunkter osv.

Og så er foråret jo altså ikke den ringeste tid, at blive sendt hjem for at nyde. Jeg skal høste C vitaminer nu skal jeg så.

Forskel på damer, kvinder og andet med det gen

2009-04-14T22:11:00.004+02:00

Vi har gratis underholdning og klaver koncert hver eneste dag. Og således også til aften, hvor lille Sigurd gav et af hans berømte shows. Flg. sætninger udspillede sig, imens han sad og spillede.

Dreng: Og er det ikk reddi, at så spurgte I Sigurd om han har en kæreste?

Mor og Far: Hva så Sigurd - har du en kæreste?

Dreng: (meget tøvende) Neeeiiijjjj det har jeg ikke. Jeg har en kvinde.

Og så spillede han uanfægtet videre. Men man var ikke i tvivl om forskellen.

Egentlig ville jeg så gerne skrive en hulans masse indlæg, og har masser af emner osv. Men bedst som jeg troede, at kvalmen faktisk var gået sin vej, så skal jeg den ondtenhyleme lige love for, at det er kommet tilbage. Jeg er ved, at gå i brædderne over det. De seneste 4 dage har været helvede og det ville være dejligt, hvis kvalmen bare ville forblive kvalme og ikke gå til de udvidede faser. Men sådan går det ikke lige nu.

Heldigvis har det eet helt klart og fantastisk mål. Og derfor trøster det lidt, at man kan mærke at kroppen er gravid - den viser så mange tegn på det. Ikke mindst fysisk. Kald mig bare Trunte.

Forår

2009-04-06T18:59:00.002+02:00

Nu holdes der endegyldig fast i terminsdatoen: den 12.10.2009. Eftersom man forventer at forløse barn 8-10 dage før, taler vi således om en nyfødt i armene lige i start af oktober. Det virker så langt væk og så bare slet ikke. Fordi:

Der kommer en masse små helligdags ferier som gør, at tiden synes til at flyve så hurtig afsted.
Jeg skal gå fra 2 måneder før, dvs. lige efter min sommerferie. Sommerferien begynder i år den 4.7.09 og 3 uger frem. Dvs. at lige om 3 måneder så går jeg faktisk fra. Og 3 måneder "afbrudt" af små ferier her og der. Det går jo ligepludselig stærkt.

Det er en rigtig livlig lille Tampen derinde. Den slog ikke blot for vilde kolbøtter i dag, men ligefrem saltomotaler med dobbelt skrue. Der er bestemt mege livlig aktivitet.

Sjovt nok er jeg ikke så bange denne gang, som jeg har været de andre gange. Dog er jeg nok mere bekymret end andre uden grim historik. Men set i forhold til netop historikken, så syntes jeg virkelig at jeg gør det hele med megen ro.

I går var lille Sigurd klædt på til kamp mod den store Sigurd. Habitten sad som den skulle, og slipset med fin lille knude. Vi drog mod Storcenter Nord, hvor helten over dem alle skulle "indtages" i rå mængder (altså fra barnets side........). En hel time i forvejen var vi der for, at få en plads oppe foran. Og det fik vi. Men ikke nok med det. Drengen fik lov, at hjælpe scene folkene med at gøre tingene parat. Sætte selveste Sigurds helt egen Bjørnen Bjørn på plads, samt alle hans andre remedier.

Da Sigurd går på scenen var det ikke længe førend han får øje på det lille lyse hoved klædt ulastelig i tern. Han blev fuldstændig overrasket og sagde:

"Dette er helt fantastisk. Aldrig før har jeg set så flot et ternet kostume som på denne dreng. Flotte tern og det flotteste ternet slips. Kære publikum - giv ham en kæmpe stor hånd"

Og så klappede vel omkring 700 mennesker af min lille helt. NÅRH han var stolt.

Bagefter fik vi de fineste billeder med den store og lille Sigurd, og den ægte Sigurd udtrykte igen hans beundring over en så rendyrket fan. Han lovede den lille udgave, at næste gang de skal ses så skal de have ens ternet tøj på. Forestil jer lige min lille dreng: han har en vaskeægte aftale med Sigurd Barrett om, at de skal have ens tøj den 19.6., og skal have taget billeder af det.

Jow - det går skam godt for mine unger i øjeblikket. Og Jacob - ja han nyder forhåbentlig godt af alle de dejlige spirer der drøner op af jorden. Det er jo liv i en eller anden dimension på et sted, hvor liv jo sådan set ikke er det der er i overflod. Kirkegården er nu rar her om foråret. Så mærker man livet igen.

Det er ikke cool at mobbe

2009-03-31T12:09:00.004+02:00

Jeg kan godt se, at min lille dreng på mange områder er helt på samme måde som jeg selv var som barn. Eksempelvis er han ikke den der mobber og hvis han hører/ser nogle der bliver mobbet, så taler han deres sag og får talt mobberne lidt ned.

Og jeg tillader mig, at kalde det for mobberne, når nogle går specifikt efter et offer. Men det offer var faktisk blevet min egen lille guldklump. Et par af drengene i børnehaven fra hans egen aldersgruppe, var begyndt at diktere hvad han måtte og ikke måtte. Hvad han måtte sige, gøre, spise i madpakken osv. Jeg bliver ærgelig når jeg hører sådan noget. Han blev også lidt ked af det, og det var faktisk mens det stod på, at han fandt på den med at have krampe i negelene - for at undgå at komme i børnehave.

Av - det gør ondt. Heldigvis var pædagoerne hurtige til at opfatte, at tingene gik den forkerte vej. De tvang dem til, at have oplevelser sammen to og to. Lige pludselig kunne de godt lege og faktisk temmelig godt endda.

Så da min dreng kom hjem og sagde, at han gerne ville holde biograf aften for alle drengene i aldersgruppen 4-5 år, var jeg så lykkelig, at jeg næsten kunne græde. Det er med at få de små samlet, istedet for at de splittes. Jeg var klar på hans idé. Så nu er det arrangeret, at der kommer 8 drenge på fredag. Først får de burgere til at lægge en bund med, og så omrokerer vi stuen og laver den til biograf med lærred, projektor, popcorn i bægre, sofaer på rækker og Madagascar 2 - stue premiere. De glæder sig alle helt vild, og nu oplever min lille dreng dette scenarie:

Han er blevet "klassens" helt, som alle vil lege med og gerne lige gøre noget for. Fordi, at han holder biograf aften.

Men for ham er det uvant. Han vil helst bare gerne være den han altid har været, og at de vil lege med ham for den han er, og ikke fordi at han holder en biograf aften. Det er sundt at han har den indstilling syntes jeg. Men hvor er det usundt, at de så tidlig bedømmer hinanden på helt andre parametre og sorterer hvem der er ok og hvem der ikke er. Jeg har en naiv tro på, at vi forældre ved fælles hjælp kan bremse og helt stoppe den udvikling. Jeg HADER når nogle bliver mobbet.

Suk.

P.S - moderen glæder sig også som lille barn til, at holde mini drenge fest på fredag.

Man må godt dagdrømme

2009-03-30T12:07:00.002+02:00

Nørj hvor kunne jeg godt tænke mig, at have en flybillet liggende, hvorpå stod mit og honey's navn. Destination: New York. Afrejse dato: om en måneds tid.

Men nu traf vi jo en beslutning om, lige at klappe hesten og se an om alt det finanskrise måske ville påvirke os. Det kom det ikke lige umiddelbart til. Og så blev jeg gravid og nu skal jeg da slet ikke ud at flyve. Så de penge jeg ville have brugt ifbm. at slente op af ned af NY's gader, dem køber vi nye møbler, en ny kombivogn til den lille samt ting til udenoms arealer for. Og det er et attraktivt bytte. Dvs. byttet med en baby for en NY tur er det bedste bytte ever.

Men jeg trænger nu stadig til at se lidt andet en DK. Faktisk trænger jeg ret meget.

Er her endnu.....

2009-03-24T11:21:00.002+01:00

Man har vel egentlig for meget om ørene, når der skal gå så lang tid imellem indlæg'ene. Eller også er der bare så meget andet.

Som f.eks. den uheldige udvikling med vores dejlige søn. Han kan ikke rigtig gå mere, og det er vel egentlig os det er mest synd for. Han syntes nemlig vældig tilfreds med, at foretage stort set ALT i enten løbetilstand eller små hop enten på stedet, eller igennem stuerne. Han savner simpelthen ikke almindelig gang i hans hverdag. Der er konstant denne "hvem kommer føøøørst" leg på færde, når han er i nærheden. Det var godt for ham, at komme i stor sportshal i weekenden og brænde krudt af. Der var gymnastik opvisning for de små hoveder, og GUD hvor var de kære da de ligeså stolt marcherede ind på lange rækker. Der hoppede mit hjerte altså lige et par ekstra slag - uhhhhh!!!!

Når nu vi er ved ham arvingen der, så er der jo sket det fantastiske, at jeg har spottet fine små fregner hen over hans næsetip, og de spreder sig ud på kinderne. Han er svært sure på dem, og vil gerne have dem af. Man kan ihvertfald ikke sove med dem på. Så mor lystløgner har sagt, at de falder automastisk af om natten, og så hopper de på om dagen. Han er ikke helt tryg ved min historie kan jeg godt se. Inden vi spottede fregner, lærte han den lille remse om regn og sne kontra fregner. Hans udgave her:

"Når det regner får man fregner - når det sner får man fjer". Og da det har sneet her i jylland i dag, er jeg spændt på i hvilken udgave jeg får drengen hjem fra børnehave.

Arving 2 trives i maven udfra det vi kan se pt. Den vokser som den skal, og lidt til. Jeg selv, tjahhhh - jeg prøver at lægge en ny strategi. Det er nemlig sådan, at det graviditets værk ikke sådan er nogen dans på roser for mig (og heller ikke for mange andre). Jeg ser iKKE ud som i bladende og har det heller ikke sådan. Så nu vil jeg være berømt. For de berømte har nemlig aldrig kvaler eller mega ubehag som os andre, og de ser også blændende ud. Den nye strategi hen imod velbefindende er: bliv berømt.

Øhhhh.........jeg ved bare ikke på hvad. Så indtil 10 øren falder for mig, så lever jeg nok meget godt i min anonyme verden. Og min holdning er: Hvis det skal være skidt førend det bliver godt, så får vi et UG resultat ud i den anden ende.

Forskel på X og Y

2009-03-12T21:26:00.003+01:00

Jeg er blevet spurgt et par gange, om ikke jeg håber det er en lille pige jeg har i maven. Dertil kan jeg kun sige, at jeg er bedøvende ligeglad hvad det bliver. Bare det bliver en sund og glad lille baby. Man kan også sige, at jeg jo kun kender til drengesiden og er så vant til den.

Men..................nogle gange kan jeg godt mærke forskellen på, at være mor til en dreng kontra at være far til en dreng. Det er måske mere faderens boldgade, at gå i selvsving over det som præger sønnikes hverdag rigtig meget: teknik i enhver afskygning. Han har tegnet rundt regnet 10 "biomgrafer" om dagen i et par måneder nu. Meget detaljeret med højtalere, lyssætning, subwoofere, exit skilte over døre og ved gulvet osv. Jeg går selv i svime over hvor dygtig han er, men om det er en center højtaler eller hvad det nu hedder - ja det betyder mindre. Det er der, det er godt han har en far der er ligeså teknik nørd som ham selv.

I dag overnatter barnet hos mormor. De skal på Aros i morgen - fast begivenhed når de tager sig en tur i Århus midtby. De plejer også, at tage i Salling stormagasin. Ikke for at shoppe, men for at køre på rulletrapper og elevatorer. Og da hun spurgte i dag, om ikke de også skulle i Salling i morgen var svar svaret: jeg syntes vi skal finde en højtaler butik.

Nu er mormor så tvangsindlagt til en tur i Fona og kigge på kabler, stik, højtalere osv. Der kunne hun vist også godt have brugt en morfar på sidelinjen. Men ham har vi måttet undvære i 15 år.

Der ER forskel på hvad kvinder kontra mænd kan tilbyde en dreng med hang til teknik. Men jeg har indvilliget i, at vi køber en gammel udtjent højtaler på et loppemarked og skiller den ad, så han kan få svar på nogle af hans 1000 spørgsmål:

"Hvorfor er der små huller i højtalerne"
"Hvordan kommer lyden ud"
"Hvor mange ledninger er der"
"Sidder der en mand derinde og snakker"
"Hvorfor er højtaleren rund der hvor lyden kommer ud"
"Er der en bas i højtaleren"

osv. osv.

Så jow - at the end of the day, var der måske flere ting jeg kunne svare på, hvis Tampen er en lille pige. Men jeg får omvendt også udvidet min horisont af, at have drenge.

Det er ligegyldig hvad køn den lille er. Bare den har det godt.

Gode undskyldninger

2009-03-10T16:50:00.003+01:00

En mor skynder lidt på en 4½ årig dreng i går.

Mor: "Du skal have dit tøj på nu, for vi skal jo afsted lille skat"

Barn: "Men mor - jeg KAN ikke"

Mor: "Kan ikke - hvad mener du. Du er da drøn god til, selv at tage tøj på"

Barn: "Jeg har fået krampe i mine negle, så du må hellere ringe i børnehaven og sige, at jeg ikke kommer".

Ja ja - man skal åbenbart ikke være så gammel for, at finde gode undskyldninger for, at være hjemme og hygge sig dagen lang.

Heldigvis stoppede "hans kramper", men mine latterkramper kunne jeg derimod godt mærke langt op af dagen.

Puppe ønskes - drama ønskes væk

2009-03-03T22:11:00.003+01:00

Det er bestemt i overkanten at opleve, at have insulin chok 2 gange indenfor et døgn. Specielt når man er alene med sønnen den ene af gangene, og han bare tror at mor er vild pjattet og med på de værste tosselege. Men han lugtede alligevel lunten og den lille 4 årige krop fandt det bedste han kunne, med sukker i: is fra fryseren. Han så hans mor stå og spise det med fingerne.

Han er tapper og GUD hvor er han dog et godt menneske. Jeg er bare ked af, at han skal have disse oplevelser og skal tænke som en voksen på mine vegne.

Jeg kan ikke selv huske det. Og sønnike var lidt sur på mig bagefter, for jeg havde ikke været istand til at tørre ham, da han var fææææærrrdig på toilettet. Det gør ondt langt ind i sjælen at høre sådan noget.

Dette er konsekvens af, at kaste op og have sukkersyge. Det er ikke nogen nem kombination. Scanning i morgen - uh hvor er jeg spændt, men ikke sådan at jeg jubler over det. Scanninger har lidt et negativt fortegn for mig. Tænkte derfor på: kan man ikke proppe sig selv i en puppe og så vågne igen i slutning af september? Hvis nogle ved hvor man kan få sådan en puppe henne, så send mig lige et link.

Flashback

2009-02-28T22:21:00.005+01:00

Ihhh - kom lige i tanke om denne film, fra en aften i marts for 4 år siden. Drengens moster havde lært ham, at man kan mere med læberne, end at gribe efter en sutteflaske. Det underholdt ham vældig. Mor, far og moster tillige........! Der var ihvertfald ingen grund til at sove den aften.

Verdens dejligste

2009-02-25T20:59:00.003+01:00

"Moaaaarr ......................moooaaarrrrrrrrrrr"

Efterfulgt af gråd. Megen gråd.

"Mooooaaar - jeg kan ikke lide når du altid er syg".

Vi måtte fortælle drengen hvorfor moaaar altid er syg. Fordi der er en baby i maven. Det gjorde ham glad. Han kunne ikke bære, at se at mor var syg og kastede op uden at vide hvorfor. Nu går det MEGET nemmere.

Når jeg har kastet op (og lige nettet mig tillige...........:-)), åbner han min mund og synger "du er min øjesten ( i fuld længde)" ned igennem min hals, så babyen kan høre det.

For så mener han, at både jeg og babyen bliver glad og griner lige lidt ekstra.

Hvor har jeg dog bare eet af verdens dejligste børn. Eller rettere: jeg har jo faktisk snart 3.

Slap af

2009-02-19T13:24:00.003+01:00

Nu skal Majsemor til at være lidt mere hjemme end vanligt. Skal nemlig måle stabilt blodsukker i 3 sammenhængende timer om morgenen, førend jeg "må slippes ud". Alt det kvalme/opkast værk sætter jo en kæp i hjulet for netop stabiliet. Har jeg kvalme og for højt blodsukker, så må jeg ikke spise for at få det lidt bedre (for så stiger blodsukker og det er noget slemme slemme noget). Og spiser jeg ikke for at tage det værste, så undgår jeg ikke at kaste op. Når så jeg kaster op, så har jeg ikke mad i maven til, at "udligne" den mængde insulin som bliver sprøjtet i kroppen hver dag. Og når blodsukker for lavt, så kaster jeg endnu mere op. Det er nogle dumme dumme spiraler at komme ind i.

Og da dette gerne skal blive til noget med "Tampen" i maven, så er det kun een ting det handler om: stabilt blodsukker.

Jeg håber virkelig, at kvalmen har tænkt sig at forlade min krop indenfor nærmeste fremtid. Så jeg kan prøve det der med, at man arbejder indtil man går på barsel. Det vil jeg så gerne prøve ligesom alle andre. Man bliver nemt sådan en ynkelig ting der ikke kan noget. Så nu håber jeg det hjælper, at jeg tager den med ro derhjemme om morgenen og ikke drøner ud af døren kl. 06 men ved 9 tiden istedet.

Hormoner med fart på

2009-02-18T11:17:00.003+01:00

Det må se meget mærkeligt ud. Sidder ligeså stille på arbejdet og udfører mit arbejde. Kigger på skærmen. Hovedet laver den der mærkelige bevægelse som det nu gør, når man skal kaste op.

Bliver bare siddende og laver spasser hoveder, imens jeg arbejder videre. Jeg kan nemlig godt skelne imellem hvornår der kommer noget og hvornår det bare er ulven der banker på.

Men altså - kollegaerne har snart stillet alle skraldespande på matriklen hen til mit bord. Man ved jo aldrig om jeg rent faktisk tager fejl en dag, og får hurtig brug for skraldespanden.

Mine hormoner tror vist også lige, at de skal spille smarte i øjeblikket. Jeg farer normalt ikke sådan op på jobbet, men det er sket nogle gange nu. Specielt da man hørte denne med: "arh - tror ikke vi helt har ondt af dig mht. det kvalme - du er jo selv ude om det". Hvortil Majsemor promte svarede:

"Jeg tror egentlig heller ikke jeg vil have ondt af jer, når I ligger jer med lungekræft eller rygerlunger pga. cigaretterne. I er jo selv ude om det".

Aj det var vist at gå over stregen. Men pointen stod pludselig klar. Nu kan de godt se, at det altså ikke bare er noget jeg finder på med det kvalme. Det hærger gør det så.

Ostebord bliver vel det næste

2009-02-17T21:11:00.003+01:00

Det vil jo være en skændsel at kalde os en oste spisende familie. Gratering med ost holder vi begge af i stor stil, og jeg kan også vove mig udi at spise rå cheddar ost, parmesan, samt noget Port Salut og en lille ostehaps. Så føler jeg mig også lidt vild udi det der oste spisning.

Derfor vidste jeg ikke rigtig hvad ben jeg skulle stå på, da drengen fra bagsædet på vej mod Fakta proklamerer: Mor - jeg har VIRKELIG brug for en ostemad og du skal købe en ostehøvl og noget rigtig rigtig dejlig ost til mig.

Æhhhheeemmmm - men hvad er så god ost i en 4 årig drengs øjne? Jeg er sikker på, at vi lige skal have ham forbi en ostemand der er leverings dygtig i noget der ikke lugter, men som smager efter sådan en drengs smagsløg. Jeg har ham bare mistænkt for, at ville falde for en stærk sag. Han er jo vild med sennep, extrem krydret mad, hvidløg og oliven tapenade samt diverse pestoer som jeg selv kreerer. Kræsenhed kender vi ikke her.

Det blev til en (og undskyld - ved godt at det er at drive gæk med hans ønske) fløde havarti samt en ostehøvl. Han spiste 4 hele rugbrøds madder. Ikke underligt, at han ikke kunne klemme aftensmad ned.

Men lidt mærkeligt er det alligevel, at hans ønske om ost falder netop nu. For jeg har også fået lidt lyst til det de senere dage. Ja man siger, at gravide har mærkelige vaner og jeg kan rolig sige, at dette er en MEGET mærkelig og meget uvant vane for mig. Aj det må være endnu et godt tegn.

Lidt om meget

2009-02-11T20:40:00.003+01:00

Så.......! Nu kan jeg godt skrive om det. Der var lige nogle der skulle tales med først. Nogle der læser bloggen. Nogle der ikke skulle læse infoen her.

Jeg er jo så heldig, at have fødselsdag samme dag som min storebror. Der er 3 år imellem os. Vores søster har næsten også fødselsdag samme dag som os.

Den tendens har jeg åbenbart syntes jeg skulle tage til mig. For på sønnikes 5 års fødselsdag skal han nemlig være storebror.

Og P.S.: Det kommer sku til at gå godt denne gang. Det VED jeg bare.

P.P.S - jeg er så monster træt, at jeg hopper i seng igen. Jeg holder den gående akkurat til kl. 18. Så siger jeg godnat.

Det store store spørgsmål

2009-02-11T14:50:00.002+01:00

Jeg sidder lidt og tænker:

Skal det næste blogindlæg handle om

Lidt om meget........eller
Meget om lidt

Jeg kan ikke helt bestemme mig.

Søndag i det fri

2009-02-08T19:06:00.003+01:00

Ja jeg har jo eet eller andet med, at det er virkelig meget sjovere at købe tøj til mit barn, end til mig selv. Derfor sagde jeg heller ikke nej, da jeg blev inviteret med til, at bladre rundt i en masse lækker økologisk børnetøj lige fra morgenstunden. Cirka 3½ kilometer herfra. Da jeg stod op anede jeg det smukke vejr, besluttede mig for at gå derhen og hjem igen. Dejlig dejlig tur i det smukke vejr. Lommerne var også lidt lettere på vej retur og dele af forårs garderoben er nu i hus til barnet.

Man bliver så glad af frisk luft, så faktisk er det meste af dagen foregået ude i det fri. Barnet er atter kommet så meget på toppen, at hans gamle jeg vender tilbage. Vi besøgte også genbo og barnet fik overtalt dem til, at tænde bål i haven som vi varmede os ved. Men gåden var jo stor, da barnet blev ved med at gå og lede efter "tamper" til bålet. Vi var ude i mange afarter af sådan en tamp, for at finde ud af hvad han mente. Men til sidst smider han en usynlig tamp på bålet: Se - nu brænder tampen jo!

Jeg havde vist glemt, at jeg havde introduceret ham for den leg forleden. Når han skal i seng har vi en fast sætning, som vi skal have sagt:

"Godes odes - kan du ulse pulse? Og I love you". Når drengen skal sige det sidste: Aj lobbe juw. Og jeg elsker når han siger det.

I aften lød remsen: Moaar - godes odes - ulse pulse. Aj lobbe juw og din tamp brænder i din mave. Okay mor? Sov godt.

Det er ski da sødt............:-)

Og P.S. - jeg vil så gerne besvare jer alle. Men har ligget underdrejet for sygdom og afsindig træthed. Kommer efter det gør jeg så....

Intetsigende indlæg

2009-02-06T19:25:00.002+01:00

Træt, træt, træt. Ovenpå 4 dage med sygdom til et barn bliver man noget så træt. Det er ikke blevet til megen søvn, når der ligger en lille søløve unge ved siden af en og hoster, hakker og nyser i eet væk. Men nu går det den rigtige vej.

Når jeg lige er lidt mere frisk, så skal der grifles lidt mere ned. Håber det bliver snart. Jeg har afsat weekenden bl.a. til at sove i de stunder, hvor det kan lade sig gøre. Uhmmmm.....

God weeeknd.

Dumme blåbær

2009-02-03T15:29:00.003+01:00

Jeg er ikke kommet ud af nattøjet endnu. På en tirsdag. Og jeg er heller ikke på arbejde. Men jeg er ikke syg.

Det er derimod min lille dreng. Noget så afsindig grim influenza han der har fået fat i. I nat nærmede feber sig 41 og han havde hallucinationer i vågen tilstand: mooooorrrr - du må ikke spise de blåbær derovre på bordet. Moorrr - du skal gå op på den øverste etage - deroppe. Mor - mine fingre falder af etc. etc.

Se nu hænger det sådan sammen, at der er ikke noget bord inde i soveværelset og rummet ligger også på den øverste etage. Det var grimt at høre, at han så ting i vågen tilstand som slet ikke var der.

Faderen kørte efter panodiler til ham kl. midt om natten. Det sagde vagtlægen vi skulle give ham, for at få feber og hallucinationer ned.

Ikke nogen bedring i dag. Han vil rigtig gerne sove, men kun når jeg ligger lige ved siden af. Han siger at han ellers bliver bange og falder igennem 3 senge og ned på gulvet (det må være noget fra en feberdrøm han har haft). Forsøgte at rejse mig fra sengen da han sov. Der gik akkurat lige 2 minutter, så kaldte han. Så nu har vi sovet sammen i 4½ time. Ikke dårligt i grunden.

Jeg lærer aldrig at tage det med høj feber med ophøjet ro. Det er sku da synd for det lille mennsk. Han har det virkelig skidt.

Skralde Bent

2009-02-01T12:23:00.003+01:00

Vi har leget skraldebil i går aftes og i dag. I går hed skraldemanden Bent. Det foregår sådan, at når jeg har smidt en masse usynlig skrald i en usynlig skraldespand, så skal jeg ringe til Bent og sprøge hvornår han kommer. Så kommer den lille Duplo skraldebil og henter det hele.

Samme procedure i dag med det usynlige materiale. Ringer til Bent.

"Hallo - er det Bent?"

"Øhhhh nej - det er det ikke. Bent er blevet syg"

"Nå det var da ikke så godt. Kan jeg så ikke få hentet mit skrald?"

"jow - det kan du da egentlig godt. Der kommer jo bare en anden skraldemand"

"Årh det var dejligt. Hvad er der sket med Bent? Er han blevet forkølet?"

"Jahhh det er han faktisk. Og han er kommet på sygehuset"

"Ligefrem sygehus? Så må han da være meget syg?"

"Jammen det er han også. Han slugte hans nissehue i går og det ene øje faldt op på hans hår. Der går 100 dage inden han kommer igen"

Pyyyyyhhhhhhh - bare de er gode ved Bent. Han er sku da også en tosse, at spise en nissehue. Tsk tsk tsk........!

Pandekage huset

2009-01-31T22:41:00.002+01:00

Der sker så meget i øjeblikket. Så meget jeg ikke kan berette om, men har brug for at vende frem og tilbage. Lige nu sker meget af det i hovedet. På mandag kan jeg ligesom gøre lidt mere ved det. Håber jeg. Jeg håber, at de rigtige beslutninger bliver taget på saglig grundlag. At saglige meninger og indblik i tingene bliver vægtet højt i disse sammenhænge. Jeg er lidt bange for forkerte beslutninger, men jeg ved at jeg har styr på det jeg skal bidrage med i sammenhængen. Andet kan jeg vel ikke gøre. Men kamp med næb og klør bliver det. Sådan kan det også være, når man VIL have sin vilje.

Heldigvis er hele min verden ikke kun hjerne spind i disse dage. Sigurd og jeg har haft yderst børnevenlig dag. Drog afsted for, at hente bedstevennen. Men han var syg. Heldigvis var den anden bedsteven klar til, at træffe en yderst impulsiv beslutning. Nemlig, om han med det samme ville hoppe med os i bilen, og drage afsted mod en Rasmus Klump restaurant i Århus. Menu kortet består kun af pandekager.

Jeg elsker, når børn får den "wohooooooooo" oplevelse, og deres små øjne er ved at trille ud. Sådan et blik fik de, da tallerkenen kom. 12 pandekager. Til hver! At de ikke var større end en blinis, spillede ingen rolle. Det var antallet. Bagefter en stor greasy en af slagsen, med kugleis, softice, chokosauce og overdrevet meget krymmel. De var i himmerige. Skønt at nogle har åbnet en børnevenlig restaurant, hvor også de voksne kan få ordentlig mad og omgivelserne er rare. At bedste veninden også kom med hendes 2 drenge, var kun et plus.

Nok var de hyper efter besøget (eller var det mon af isen og dets sukkerindhold?) og begyndte da også en form for pudekamp på bagsædet hjemad. Begge gabte om kap med hinanden, og hver gang den ene lige fik lukket et øje, var den anden der straks: PRØLLI SE DER - der VAR en gul bil. Og vupti så vågnede de igen. Godt nok har jeg lang snøre, og bedstevennen sagde også, at det var fedt at der ikke var nogen voksen der sagde at NU skulle de sidde stille. Men selv jeg kan få nok af skabede og overgearede børn i 4-5 års alderen. Men klarede den med: I kan sikkert ikke finde ud af, at lege stilleleg - kan I? Og så blev der ro. Næsten for meget af den. Indtil vi parkerede i indkørslen: Årh mor vi vandt. TOLV pandekager mere til hver - egåzzzzzzz????

Jeg har lovet drengen, at vi bager pandekager i morgen. Og så glæder jeg mig bare til, at farmanden kommer hjem igen i morgen, efter herre weekend. Jeg skal jo lige vende alle de ting i mit hoved, med et andet voksent menneske der kan være anonym og fortrolig. Det har været svært, når jeg ikke har set ham siden onsdag aften.

Alternativ behandling

2009-01-27T09:51:00.003+01:00

Her er nedrullede gardiner - bagstavlig og i overført betydning. Moderen ramt af hovedpine, feber og ubehag. Ingen overskud til at lege flaskeautomat, parkerings kælder, biograf, vaskehal eller andre små finulige lege.

Godt at jeg kom i tanke om: Skal vi ikke lege Bente? Den gik heldigvis rent ind. Bente er også navnet der står som praktiserende læge på vores sygesikrings bevis, og lægelegen hedder slet og ret: Bente. "Bente" mener, at jeg har fået "skollerkopper" og bare skal drikke af en kop og så går det væk igen.

Så jeg drikker en masse væske, og håber at Bente har fat i en pointe med den kop. Er det mon det man kalder alternativ behandling?

1 år nærmer sig

2009-01-17T11:13:00.003+01:00

Det er næsten som om, at minutterne fra sidste år bliver gennemlevet minut for minut.

Det er ved at være et år siden, at jeg mærkede de sidste spark. Det var omkring kl. 16. Så tog veerne over og jeg kan ikke finde ud af, om jeg mærkede spark derefter.

I morgen kl. 10.16 er fødselstidspunktet. I morgen på det tidspunkt sidder jeg i kirken med min familie. Vi skal samles og holde en form for fødselsdag - dog på en lidt anden måde end man ellers gør. Hovedpersonen er her ikke fysisk. Men 1 år er altid noget helt specielt. Sådan var det også med hans storebrors fødselsdag.

Men der bliver alligevel spisning og lagkage herhjemme og flag på Jacobs grav samt en masse lys. Vi vil forsøge, at give ham (det er nu igrunden nok os..........) en mindeværdig dag. Fejre at han kom. Fejre teksten på stenen: tak fordi du kom.

Men gud hvor jeg mangler min lille hovedperson sådan som minutterne passerer revy i mit hoved, og alle mærkedagene tillige.

AV

2009-01-10T13:41:00.000+01:00

AV - året derpå gør det lidt ondt.

Holder mig for mig selv i dag.

Suk.