2½ værelses med een beboer

Nå men vi kan godt blive enige om, at jeg ikke kan ret meget længere. Er tung, træt, uoplagt, besværet og bare KLAR TIL FØDSEL. Sådan føles det ihvertfald. Men vil nu helst, at hun bliver derinde til den planlagte dato den 29.09.09. Hehehe - skulle man prøve, at satse på at levere hende kl. 09:09? Eller odds'e på om fødselsvægten bliver noget med 9 taller i?

Store drengen og jeg har den sejeste aftale, som jeg bare glæder mig helt vildt til at føre ud i livet: når lillesøster er født, og vi kommer hjem igen, så skal far tage sig af lillesøster i et par timer. Imens skal vi lukke døren til hans værelse, tænde for projector og film (jeps - den lille biograf mand, har fået gammelt aflagt udstyr af hans far så han kan dyrke hans passion for teknik), ligge på gulvet og spise popcorn og bare hygge os. Jeg vil så gerne så mange ting med ham i øjeblikket men kan simpelthen ikke. Og hvor får man dårlig samvittighed over, at sætte ham lidt ud på et sidespor i forhold til hvad jeg plejer. Han er nu så forstående. Om det er overflade ved jeg ikke, men det er som jeg kan se skuffelsen på hans lille krop når han lunter afsted med et afslag fra mig. Men vi får tegnet mange tegninger. Håber det giver mig bare et point eller 2.

Og så er jeg stor - gigantisk. Faktisk fik jeg at vide i går, at min krop er ligesom en tvillinge gravid. Min krop tror åbenbart, at den skal producere fostervand til 2-3 stykker (der er stadig kun EEN derinde). Og det fylder sådan set. Om det er vand eller barn nr. 2 der er derinde gør ikke den store forskel størrelses mæssig. Dog er der ikke gener fra 2 der tøffer rundt indeni. Men tyngden er faktisk den samme. Ja ja - så prøvede man da også det (syntes stadigvæk det lyder fuldstændig ude i hampen). Så gud hvor jeg dog føler med dem der har mere end et barn indeni.

Oh well - lige om lidt er det ovre. Og indtil da, så er jeg bare at finde på sofaen. Prustende, stønnende, lettere klynkende og samtidig ekstatisk over, at jeg snart får mig selv tilbage. For slet ikke at tale om, at få min datter i mine arme og bevægelse til, at kunne gøre ting med Frederik igen.

6 tilbage

Vi er her endnu. 6 uger til fødsel i morgen. Bækken er ved at falde fra hinanden, men derudover går det fint.

Holdte en lille næsten nyfødt pige i armene i dag, og kan slet slet ikke forstå at de er så små. Og næsten slet ikke forstå, at det snart er mig og os.

Redebygger

Skulle vi ikke bare sige, at min krop har tunet ind på søvnløse nætter? Der er en lille dame der holder fest hver aften/nat når jeg siger, at nu er det tid til at sove! Det må være kroppens måde at tilvænne en ankomst på. Det bliver til 2½ times sammenhængende når det er i luksus enden, og ½ time når det er i kategorien "terror". Men så kan de der nætter jo ikke komme som et chok når det er.

8 uger tilbage nu og syntes at det rykker ret tæt på.

Redebyggeren er i den grad også flyttet ind hos os. Der er alt parat på hylderne af både tøj, bleer, udstyr, hjemmesyltet og fryseren er fuld af det der er nemt at tage op og lige varme, så også vi får noget at spise. Der har været gang i køkkenet og det har faktisk været rigtig hyggeligt at sysle om. Når altså ikke lige kvalmen har overmandet mig og tvunget mig væk fra madlugten. Så lad os bare sige det sådan, at der er da gået et par opskriter til i farten. Men sikker på at sådan en skraldespand godt kan lidt halv tilberedte retter.

Majsemor er ved at være mere klar end nogenside. Og jeg håber godt nok, at de har ret i at det er en lille pige. Drenge ser lidt fjollede ud i de farver der præger skabet ovenpå!